Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Ungdommen skal løfte Esbjerg Kommune

0

Byens nye satsning på at skabe en langt mere involverende og medlevende ungdomskultur præsenterer sig for første gang 22. august ved et pressemøde i Kongensgade, hvor de nye, unge medlemmer af bestyrelsen præsenteres.

Foto: Business Esbjerg

Der var mange ansøgere til pladserne i den nyetablerede Esbjerg Kulturelle Ungdomsfonds første bestyrelse, og fonden har kunnet sammensætte et hold, der har energien, visionerne og viljen til at løfte Esbjerg kommune i fællesskab med hele ungdommen.

Ungdomsfonden glæder sig til at præsentere tre nye, unge medlemmer af bestyrelsen ved pressemødet 22. august. To af dem er fra Esbjerg, og en er fra Ribe, for ildsjælene vil arbejde for hele kommunens ungdom.

– Vi vil, i sammenhæng med præsentationen af vores nye medlemmer, fortælle om vores planer for at skabe liv i et lidt hendøende bycentrum Vores drøm er at gøre området til Esbjergs latinerkvarter, hvor kunstnere maler, spiller eller udfolder sig på anden vis, så det er synligt fra gaden. En betingelse for at være i vore lokaler er, at de er klar til besøg og til at snakke med mennesker, der kigger indenfor, siger Tobias Olsen, der er kandidatstuderende på Syddansk Universitet og formand for Esbjerg Kulturelle Ungdomsfond.

Fem unge – og fire lidt ældre – i bestyrelsen

Ungdomsfondens bestyrelse består af ni medlemmer, hvoraf fem pladser er forbeholdt unge op til 28 år. Bestyrelsen første unge medlemmer er Tobias Olsen, 24 år og kandidatstuderende på SDU i Esbjerg, og Mathilde Plantener, 17 år og elev på Rybners stx, og nu er yderligere tre unge udpeget, efter fonden i juni inviterede unge fra hele kommunen til at være med.

Den øvrige bestyrelse i ungdomsfonden består af Ulla Visbech, Esbjerg Kommune, Jens Lindholm, ObbekjerFonden, Annette Posselt, Johan Hoffmann Fonden, og Erling Petersson, Education Esbjerg. De bringer kompetencer inden for kultur, økonomi, uddannelse og afvikling af store arrangementer ind i bestyrelsen og er klar til at sparre med og rådgive flertallet af unge, når de føler behov for det.

Esbjerg Kulturelle Ungdomsfond er af flere årsager enestående på landsplan. Både i kraft af det store beløb, unge kan søge til aktiviteter, de brænder for – ca. en million kroner om året – sammensætningen af bestyrelsen med unge i førertrøjen og den ubureaukratiske måde at søge og få tildelt midler på.

De tre nye medlemmer 

Mads Borch Lauridsen er 25 år og bachelorstuderende på SDU i Esbjerg. Ved siden af studiet arbejder han med forretningsudvikling hos VIKING Life-Saving Equipment. Mads er student fra Rybners Handelsgymnasium, og inden han begyndte på universitetet, blev han også uddannet speditør hos Blue Water Shipping i Esbjerg.

Nanna Rathmann er 20 år og student fra Esbjerg Gymnasium (EG). På nuværende tidspunkt holder hun sit første sabbatår med arbejde på Museet Ribes Vikinger. Hun har tidligere været elevrådsformand på EG, hvor hun blandt andet har siddet i skolebestyrelsen og derudover stået i spidsen for velgørenhedsarrangementet “EG for noget” samt andre skolearrangementer. Ydermere er hun frivillig i udvekslingsorganisationen Youth For Understanding, da hun selv var på udveksling i USA i skoleåret 16/17.

Victor Holmgaard Bjerrum, 18 år og går i musikklassen på Esbjerg Gymnasium, efter han har taget 10. klasse på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. Victor er opvokset i Østerbyen, og han er vild med byen og nye initiativer. Han har spillet teater siden seksårsalderen ved Esbjerg Børne- og Ungdomsteater, hvor han nu sidder i bestyrelsen. Her står han også i spidsen for Ungdomsrevyen, som til december opfører tredje sæson. Derudover bruger Victor meget af sin fritid på at skrive manuskripter, sange og være frivillig forskellige steder.

– Jeg synes, vi har samlet et stærkt team med forskellige kompetencer, som uden tvivl kommer til at sætte et stærkt præg på at opbygge en ny ungdomskultur i hele Esbjerg kommune, siger Tobias Olsen.

Spænding om adresse til det sidste 

Pressemødet foregår lørdag den 22. august kl. 13.00 i ungdomsfondens nye lokaler i gågaden mellem Stormgade og Strandbygade. Der arbejdes til det sidste fortsat på at få indtil flere lejemål på plads til ungdomsfonden og en række afledte aktiviteter blandt unge. Den nøjagtige adresse vil blive meddelt inden pressemødet.

På pressemødet byder formand Tobias Olsen velkommen, og de nye bestyrelsesmedlemmer vil præsentere sig selv. Der fortsættes med fortællingen om, hvad der gør Esbjerg Kulturelle Ungdomsfond helt unik, bidragyderne bagved og samarbejdet med Education Esbjerg. Der vil endvidere blive åbnet for, at der kan indsendes ansøgninger samt gennemgået, hvordan den enkle ansøgningsproces er. Det vil også være muligt at stille spørgsmål til alle bestyrelsesmedlemmer i en Q&A sektion.

Alle er velkomne til at kigge forbi pressemødet, dog med forbehold for de gældende corona-retningslinjer. Der vil i forbindelse med pressemødet være mulighed for lidt at drikke til en musikalsk pause.

Besættelsen på cykel for voksne

0

Der er afgang fra Esbjerg Museum, hvor turen går til luftangrebet i Frodesgade, over de store bunkersanlæg i Strandskoven og de mange krigsgrave i Fovrfeld Gravlund, til et drabeligt skyderi i Havnegade og en dramatisk sabotage i Skolegade, inden vi igen er tilbage i sikkerhed ved museet.
Op på jernhesten, spænd hjelmen og tag med Ida eller Søren på tur i Esbjergs krigshistorie.

Tidspunkt: kl. 14-16.30
Datoer: Søndag den 16. august og søndag den 30. august
Tilmelding: Senest dagen før på Esbjerg Museum. Kom forbi eller ring i åbningstiden (Mandag-fredag: 12-16, lørdag-søndag: 10-16) tlf. 76163940
Pris: 100 kr.
Min. 9 deltagere. Max. 25 deltagere

Foto: museet

Sommerskole for læger må melde “alt udsolgt”

0
sygehus-SVS-Esbjerg

Om to uger åbner sygehuset dørene for dugfriske medicinstuderende ved årets sommerskole.

Foto: SVS

Sommerskolen skal vække og vedligeholde interessen for lægelivet i det sydvestjyske og for den kommende kandidatuddannelse i Esbjerg, som etableres her på sygehuset i et samarbejde med Syddansk Universitet, Region Syddanmark og mange flere.
De 40 udbudte pladser blev hurtigt taget, og der er nu 26 på venteliste. Interessen er dermed endnu højere end ved sommerskolen i 2019 – og det tegner lovende for interessen for at uddanne sig til (og senere arbejde som) læge i området.

Skytterne skal gå forrest – coronakrise skaber usikkerhed

0

Stjernespilleren Estavana Polmans uheld under træningen 30. juli og hendes fravær med en korsbåndsskade indebærer, at Team Esbjerg kommer til at spille håndbold på en anden måde.

– ”Essie”s uheld har været den altoverskyggende begivenhed i forberedelserne, både på grund af de sportslige konsekvenser, og fordi det berører os alle så dybt. Vi må nu revurdere vores måde at spille håndbold på, og selv om vi helst havde været det foruden, bliver det en spændende proces, siger cheftræner Jesper Jensen. 

Holdet har i angrebsopbygningen været vant til, at Polman tog den første duel, og at de øvrige spillere har kunnet udnytte de muligheder, hendes initiativ skabte.

– Vi vil nu forsøge at udnytte Kristine Breistølog Mette Tranborgs skudstyrke fra distancen, så de enten selv scorer eller skaber plads til medspillere. Vi har stadig mange spidskompetencer i truppen, og vi kommer til at se andre spillere vokse med opgaven, siger Jesper Jensen.

Holdet skulle have trænet dagen efter uheldet, og fysisk var spillerne klar. Men oppe i hovederne var de kede af det og triste, og ud over at snakke blev dagen brugt i styrketræningsrummet.

Estavana Polman nåede at spille forberedelsernes første træningskamp mod Nykøbing F. Håndbold dagen inden uheldet. Kampens formål var at få så mange i spil som muligt, og det lykkedes, når man ser bort fra gravide Line Jørgensen og Mette Tranborg, der sad over med et mindre vrid i en fod. NFH vandt kampen med 28-27.

Spillet var bedre i den næste træningskamp mod Fredericia HK’s ældste drenge, der klart overmatchede Team Esbjerg i fysik, men dog først i anden halvleg kunne trække fra og sikre sig en sejr på 34-26. 

Lørdag møder truppen ind til træningslejr i Lalandia Billund, hvor træningsmodstanderen tirsdag er Herning-Ikast Håndbold. Fredag drager Team Esbjerg til Nørreskoven i Vejle, hvor den lokale idrætsefterskoles U17-drenge venter. Forberedelserne frem mod premieren i HTH Ligaen lørdag den 22. august på udebane mod Odense Håndbold fortsætter, uagtet at coronakrisen fortsat skaber megen usikkerhed.

– Stigningen i smittespredningen indebærer, at man ikke kan rejse til en række lande, og det europæiske håndboldforbund, EHF har endnu ikke meldt noget ud om, hvorvidt gruppespillet afvikles som planlagt. Det kan også ramme premieren i Odense. Vi kan ikke gøre andet end at forberede os bedst muligt – og afvente, siger Jesper Jensen.

Esbjerg fB henter islandsk angriber i Tyskland

0

Islandske Andri Runar Bjarnason er ny mand i Esbjerg fB, idet angriberen har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2022. Han kommer til fra tyske 1. FC Kaiserslautern.

Foto: EfB

Esbjerg fB styrker angrebspositionen med islandsk power, da 29-årige Andri Runar Bjarnason med øjeblikkelig virkning tiltræder på en aftale frem til sommeren 2022.

Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen har holdt øje med angriberen, der kommer til fra 1. FC Kaiserslautern i Tyskland, længe, og er derfor tilfreds med, der nu er underskrevet en kontrakt.

– Andri Runar Bjarnason er en dygtig angriber, som vi har haft i kikkerten over en længere periode. Nu er timingen rigtig, og vi glæder os derfor over at have lavet en aftale for de kommende to sæsoner.

– EfB får en spiller med en god mentalitet, der samtidig ved, hvor målet står. Bjarnason passer godt til vores spillestil med dyder som hårdt arbejde og positiv attitude, så vi glæder os til sammen at skabe gode resultater, siger han.

Før opholdet i Tyskland spillede Bjarnason for svenske Helsingbors IF, hvor det blev til 21 mål i 38 kampe.

Fakta:
Navn:
Andri Runar Bjarnason
Født:
D. 12. november 1990
Tidligere klubber:
UMF Bolungarvik, BI, Vikingur Reykjavik, Grindavik, Helsingborgs IF, 1. FC Kaiserslautern

Esbjerg fB henter Jakob Ankersen hjem

0

Esbjerg fB styrker truppen frem mod den kommende sæson med offensivprofilen Jakob Ankersen, der vender hjem til Blue Water Arena. Den 29-årige kantspiller tiltræder på en kontrakt frem til 2023.

Esbjerg fB tilføjer et nyt, men velkendt ansigt til truppen, idet Jakob Ankersen igen trækker i EfB-arbejdstøjet på en aftale, der løber til sommeren 2023.

29-årige Ankersen kommer til EfB på en fri transfer efter et godt ophold i AGF i 3F Superligaen.

Jimmi Nagel Jacobsen, sportschef i EfB, glæder sig over tilgangen af Ankersen, og betegner ham som en tilgang af højeste kaliber.

– Først og fremmest er vi glade for, at Jakob Ankersen igen bliver en del af EfB. Det er en spiller fra øverste hylde, og han passer perfekt ind i den måde, vi spiller fodbold på. Det handler om power og hårdt arbejde, og Ankersen matcher godt ind i de rammer, så jeg er ikke i tvivl om, at han bliver et vigtigt offensivt våben for os i de kommende sæsoner.

– Samtidig er det en moden spiller i sin bedste alder, der vender hjem og er klar til at tage ansvar i en trup med mange unge, talentfulde spillere. Jakob har netop leveret en rigtig flot sæson, og har utvivlsomt haft muligheder på et højere niveau, men han er motiveret for projektet i EfB om at vende tilbage til Superligaen næste sommer, og nu glæder vi os til i fællesskab med ydmyghed og hårdt arbejde at forsøge at indfri ambitionerne, siger han.

Hovedpersonen, der har spillet 152 kampe og scoret 32 mål for EfB i perioden frem til 2015, inden han blev solgt til IFK Göteborg, ser frem til at gøre comeback på Blue Water Arena i den blå-hvide trøje, beretter han.

– EfB er min klub, og jeg har altid ønsket at komme tilbage og spille, hvor det hele startede, så jeg er selvsagt glad for, at det er lykkes. Når det så er sagt, stiller jeg mig ikke tilfreds med blot at være hjemme igen, og sammen skal vi være ambitiøse omkring den kommende sæson.

– Jeg er igennem mine samtaler med Jimmi blevet forelagt et godt projekt, som jeg kan se mig selv i, og jeg tror fuldt og fast på, at vi kan få EfB tilbage i Superligaen, hvis vi arbejder koncentreret som en enhed. For mit vedkommende vil jeg gøre alt for at bidrage med mål og assists, siger Jakob Ankersen.

Fakta:

Navn: Jakob Ankersen
Født: D. 22. september 1990
Tidligere klubber: Esbjerg fB, IFK Göteborg, SV Zulte Waregem, AGF

Smagstest: Koldskål fra godt til not

0

Sommer er tid for koldskål. Du kan enten lave den selv eller købe en af de mange varianter i supermarkedet. Men hvilken skal du vælge? Vi har lavet en smagstest af koldskål.

Fotos: Madens Verden

Faktisk er vi danskere så glade for koldskål, at vi spiser det allerede, når foråret viser de første tegn. Og det er der heller ikke noget i vejen for. Koldskål smager fantastisk som en nem dessert eller et nemt mellemmåltid.

Hvilken er din favorit ?

Madens Verdens fødevareekspert og smagsdommer Charlotte Mithril har testet ni forskellige slags koldskål, for at finde ud af, hvad forskellen er på de forskellige – og ikke mindst: hvilken der smager bedst. Prisen er nogenlunde ens undtagen for testens absolutte taber, der er væsentlig billigere end de andre.

Basisingrediensen i en koldskål er kærnemælk tilsat citron, sukker og vanilje og eventuelt tykmælk og æg. Eller er det nu også det? En enkelt af testens koldskål er baseret på A38, mens der for tre forskellige koldskål blot angives, at de indeholder mælk og mælkesyrekultur.

Her er koldskålenes bedømmelser fra de bedst bedømte til de dårligste:

* * * * *

Irmas økologisk koldskål med vanilje

Testvinderen Irmas økologiske koldskål har en rigtig god og kraftig vaniljesmag og en god balance mellem syrlighed og sødme. Dejlig smag af koldskål og en lækker og cremet konsistens.

Literpris: 22,50 kroner (Irma).

Tilsætningsstoffer: Ingen.

Producent: Thise Mejeri.

* * * *

Kløver koldskål med tykmælk og æg

Kløver koldskål har en fin smag af vanilje, citron og kærnemælk. Der er en fin balance mellem sødme og syrlighed, og den har en god cremet konsistens.

Literpris: 14 kroner (Rema 1000).

Tilsætningsstoffer: Surhedsregulerende middel (citronsyre), mælkesyrekultur.

Producent: Arla Foods.

* * * *

Løgismose økologisk mormor koldskål med citron og æg

Løgismose mormor koldskål har en god og høj syrlighed, der afbalanceres godt med en tilsvarende høj sødme. Der er en fin vaniljesmag. Konsistensen er meget tyk og cremet.

Literpris: 20 kroner (Netto).

Tilsætningsstoffer: Mælkesyrekultur.

Producent: Løgismose Mejeri.

* * *

Arla koldskål med tykmælk og æg

Arla koldskål har en kraftig vaniljesmag og en temmelig høj syrlighed og sødme. Den er en smule fad i smagen. Konsistensen er lidt tyndere og knap så cremet.

Literpris: 20,50 kroner (Irma).

Tilsætningsstoffer: Naturlig aroma, surhedsregulerede middel (citronsyre), mælkesyrekultur.

Producent: Arla Foods.

* * *

Gram slot økologisk koldskål med tykmælk og æg

Gram slot koldskål har så høj en syrlighed, at det prikker på tungen. Den har en god smag af kærnemælk og en mild vaniljesmag, der overdøves lidt af den høje syrlighed. Fin cremet konsistens.

Literpris: 20 kroner (Rema 1000).

Tilsætningsstoffer: Stabilisator E440, mælkesyrekultur.

Producent: Gram Slot.

* *

Cheasy koldskål med A38 og æg

Cheasy koldskål har en kraftig syrlighed og en sær kunstig smag og eftersmag. Den har en god vaniljesmag, der dog overdøves lidt af den høje syrlighed og kunstige smag. Fin cremet konsistens.

Literpris: 20 kroner (Føtex).

Tilsætningsstoffer: Majsstivelse, naturlig aroma, sødestof (aspartam), laktase enzym, mælkesyrekultur.

Producent: Arla Foods.

* *

Naturmælk økologisk koldskål med citron og vanilje

Naturmælk koldskål har en grynet konsistens med små klumper, selvom den er rystet. Den har en fin balance mellem syrlighed og sødme og en ok vaniljesmag, men virker en smule udvandet i smagen.

Literpris: 23 kroner (Føtex).

Tilsætningsstoffer: Mælkesyrekultur.

Producent: Naturmælk.

*

Kløver dansk koldskål med citronsaft

Kløver dansk koldskål har en meget høj syrlighed og en underlig kunstig smag. Den smager slet ikke af de råvarer, en koldskål burde smage af. Konsistensen er meget tynd.

Literpris: 13 kroner (Føtex).

Tilsætningsstoffer: Stabilisator E440, guargummi, johannesbrødkernemel, surhedsregulerende middel, mælkesyrekultur.

Producent: Arla Foods.

Generelt om vores smagstest

Vores smagstest foretages af fødevareekspert Charlotte Mithril, der har arbejdet med smag og sensorik gennem de sidste 15 år. Hun har blandt andet udviklet smagstests og været smagsdommer for Forbrugerrådet TÆNK, undervist og forsket i smag og sensorik som lektor i fødevarevidenskab, samt udført smagstest og trænet nye smagsdommere hos Pernod Ricard.

Alle smagstest foregår som blindsmagninger, det vil sige uden kendskab til, hvilket mærke der er tale om, hvem der har produceret det, hvordan indpakning ser ud osv. På denne måde undgås, at forudindtagede holdninger kan påvirke resultatet af smagstesten. Smagstesten er en fagligt funderet, men subjektiv bedømmelse af smagsegenskaberne i de testede produkter.

I denne smagstest af koldskål indgår ni forskellige varianter, der kan købes i almindelige supermarkeder. De er alle smagt ved blindsmagning og vurderet i forhold til udseende, konsistens og smag. Efter smagstesten er der set på produkternes indhold og pris. Ud fra den samlede bedømmelse er koldskålene blevet inddelt i følgende kategorier:

* * * * * Bedst

* * * *    Over middel

* * *       Middel

* *          Under middel

* Dårligst

Rejsegilde på ny daginstitution på Bøndergårdsvej

0

Fredag den 14. august kl. 11.00 inviterer Esbjerg Kommune til rejsegilde på den nye daginstitution, som er under opførelse.

Byggeriet er nu nået så langt at bygningen er lukket, og traditionen tro inviterer Esbjerg Kommune til rejsegilde. Det sker fredag den 14. august kl. 11 på Bøndergårdsvej 2-4, 6700 Esbjerg.

Nu kommer skraldespanden til madaffald

0

Startskuddet er gået, og de første borgere kan finde en ekstra skraldespand i deres indkørsel, når de kommer hjem fra arbejde. Henover de næste måneder får alle husstande en madspand, så madaffaldet kan blive til biogas og naturgødning.

Foto: Esbjerg Kommune

Det er en større organisering, når 35.000 spande skal bringes ud til kommunens husstande. Spandene står i stakkevis gjort klar til levering. Alle madspande har adresselabels på, så husstanden får sin egen spand tilbage efter tømning. 

Nu starter indsamlingen af madaffald i Esbjerg Kommune. Frem til november bliver over 35.000 madspande kørt ud til kommunens husstande sammen med en lille køkkenspand, plastikposer og information. Du skal begynde at sortere madaffaldet, når der står en madspand hos dig.
 

“Vi skal ikke klippe nogen rød snor over, men det føles alligevel som at stå foran en åbning eller indvielse. Det er en længere proces at lave en ny affaldsordning, men nu er vi klar, og vi er mange, der har glædet os. For det giver så meget mening, at vi udnytter ressourcerne i madaffaldet. Så jeg håber, at alle vil give den gas med sorteringen, så vi sammen kan lave grøn energi”, siger Udvalgsformand for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen.

Alle skal sortere

På sigt skal alle borgere sortere madaffald, og når indsamlingen af madaffald er i gang ved alle husstande, forventer Esbjerg Kommune at indsamle 7.000 tons madaffald om året.
 

“Hver husholdning ser selvfølgelig forskellig ud. Nogle vil have mere madaffald end andre. Men jeg tror de fleste af os har kaffefiltre, kyllingeskrog, gulerodsskræller og engang imellem lidt rester på tallerkenen efter aftensmaden. Og det hele tæller. Når ordningen er helt oppe at køre, forventer vi, at madaffaldet kan blive til 1 mio. m3 gas, som kan bruges til transport, opvarmning og el. Vi kan altså alle bidrage til at lave gas, og helt uden at blive blå i hovedet, siger udvalgsformanden med et smil.

En ekstra spand

Madaffaldet skal i en særskilt udendørs madspand, og efterhånden er mængden af restaffald lille. Når man får den nye madspand, bliver både madaffald og restaffald derfor kun tømt hver anden uge.


“For at finde den bedste løsning for indsamling af madaffald, lavede vi tilbage i 2016 et forsøg i Tjæreborg med sortering af madaffald ved 1000 husstande i et år. Her var mange skeptiske, men langt de fleste blev rigtig glade for spanden. Erfaringerne viser, at med en ekstra spand til madaffald får vi den bedste sortering og samtidig den nødvendige plads til restaffaldet, når spandene tømmes hver anden uge. Mange Tjæreborggensere ærgrede sig faktisk, da vi stoppede forsøget, og de skulle af med madspanden. Så jeg er rigtig glad for, at vi nu endelig kan komme i gang med at genanvende vores madaffald. Forhåbentlig overskygger indsatsen for grøn energi og miljøet det at få en ekstra spand”.

Fakta:

– Fra august til november leverer Esbjerg Kommune en udendørs 140 L madspand, køkkenspand, plastikposer og information til hver husstand.
Ribe midtby, Esbjerg midtby og Mandø starter dog først i 2021.

– Husstanden skal begynde at sortere madaffald, når der er leveret en madspand på adressen. Madspanden tømmes hver anden uge. Når man får madspanden ændres tømningen af den almindelige skraldespand til restaffald, fra ugetømning til tømning hver anden uge.

– Madspanden er til alt madaffald. Både råt og tilberedt.

– Madaffaldet skal i de udleverede plastikposer, inden det kommer i den udendørs madspand. Der leveres poser til et år, så man kan skifte posen i køkkenspanden hver anden dag. Esbjerg Kommune kommer med en ny forsyning af plastikposer, inden et år efter husstanden har fået leveret en madspand.

– Læs mere om ordningen og se hvornår Esbjerg Kommune forventer at levere madspanden på din adresse på www.esbjerg.dk/madaffald

Amerikansk back skal sætte Energys powerplay op

0

Esbjerg Energy henter den 25-årige amerikanske back Cam Knight til Vestjylland og den danske Metal Liga i den kommende sæson.

Foto: Energy

  • Cam Knight har et rigtigt godt skøjteløb, med alle de fordele som det giver ham og holdet. Han er i stand til at sætte vores overtalsspil op. Han er ikke bare bevægelig, men kan også flytte pucken rundt med de rigtige pasninger og afslutninger. Og så er han samtidigt en spiller, der har et stort udviklingspotentiale, som jeg tror han vil forløse i Esbjerg, siger cheftræner Jason Jaspers fra Esbjerg Energy.
    Den 185 cm høje Energy-back har efter juniortiden repræsenteret University of Alabama- Huntsville i NCAA-ligaen inden har sidste år spillede en sæson for Tulsa Oilers i ECHL. Cam Knight har spillet 59 kampe i ligaen, har scoret otte mål er noteret for 27 point.
  • Jeg mener samtidigt, at vi i Cam Knight har en naturlig lederskikkelse. En spiller, der kan gå foran og vise det gode eksempel i kamp, til træning og i omklædningsrummet. Nogle mennesker har en særlig evne til at gå forrest og inspirere andre. I Cam Knight har vi sådan et menneske, fortsætter den canadiske Energy- coach.
    Cam Knight er født i byen Reading i den amerikanske delstat Massachusets. Byen har ca. 25.000 indbyggere og er beliggende ca. 30
    ESBJERG ELITE ISHOCKEY A/S
    Gl. Vardevej 82 – 6700 Esbjerg
    Tlf.: 7612 66 18 – Mail: info@esbjergenergy.dk
    km udenfor Boston ikke langt fra den canadiske grænse.
  • Den 185 cm høje back er en ambitiøs yngre spiller, som ønsker at bevise sit værd hos os. Efter en sæson i ECHL vil han nu prøve talentet af i europæisk ishockey og den danske Metal Liga er et godt sted at starte. Cam Knight er sulten og opsat på at gøre en god figur, så han bliver en vigtig spiller for os i det kommende år, slutter Jason Jaspers.