Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Christine Bendixen ny kommerciel chef i Musikhuset Esbjerg

Det er en kvinde med et stort lokalt netværk, mange års erfaring med salg og en stor kærlighed til Musikhuset Esbjerg, der nutiltræder som kommerciel chef for Vestkystens største kulturhus.

Foto: Musikhuset

Det er blevet populært som aldrig før at støtte kulturen i Esbjerg, kan de mærke i Musikhuset Esbjerg. Siden Esbjerg Kommune i begyndelsen af 2022 vedtog en ny brandingstrategi med kultur som hovedrolleindehaver, har Vestkystens største kulturhus oplevet en markant øget interesse fra det lokale erhvervsliv i at blive samarbejdspartnere og støtte kulturen og udviklingen i regionen.

Nu bliver det Christine Bendixens opgave at understøtte og udbygge den udvikling som kommerciel chef i Musikhuset Esbjerg. En opgave, hun i den grad ser frem til.

”Jeg glæder mig til at starte i et fantastisk kulturhus, som jeg har fulgt, lige siden det blev bygget. Det er et hus, der har vist sig at være enormt værdifuldt og som har formået at udvikle og tilpasse sig gennem alle årene. Jeg håber og forventer, at jeg kan bidrage til, at huset udvikler sig endnu mere,” siger Christine Bendixen.

Christine Bendixen har de seneste knap tre år arbejdet som ejerrådgiver hos DanCenter, men før det har hun i en lang årrække arbejdet med sponsorater og business-to-business-salg, senest som salgschef i EfB og inden da i Norlys, hvor hun både har været sponsorchef og marketing manager.

Det er altså på ingen måde uvant territorium, Christine Bendixen træder ind på.

”Det at komme til Musikhuset i denne stilling er som at komme hjem. Hjem til Esbjerg, hvor jeg har et stort netværk, og hjem til det at arbejde med salg og sponsorater,” siger hun.

At Christine Bendixen er den helt rette til at varetage stillingen som kommerciel chef i Musikhuset Esbjerg er direktør Torben Seldrup ikke i tvivl om.

”Christine har en perfekt baggrund og et kæmpe netværk fra sine tidligere ansættelser, og hun har alle de kompetencer, vi søger i en kommerciel chef. Hun brænder for den gode service, for at dyrke netværket og for at skabe relationer. Og så passer Christine rigtigt godt ind i Musikhusets organisation og DNA, hvor det at give vores gæster og samarbejdspartnere den bedste oplevelse hver gang er afgørende,” siger han.

Christine Bendixen afløser som kommerciel chef Dina Reffstrup, der inden sommerferien skiftede til en stilling som salgschef ved Herning Folkeblad.

Christine Bendixen er 57 år, født i Varde og har de seneste 30 år boet i Hjerting ved Esbjerg. Hun er gift med Henrik Iversen, og sammen har parret fire sammenbragte børn, der alle er flyttet hjemmefra.

Tag på gratis byvandring i Esbjerg

Forfatter og folketingskandidat Rasmus Dahlberg flyttede til Esbjerg for fire år siden. Nu arrangerer han gratis byvandringer sammen med lokale politikere.

Fire gange i løbet af august kan alle interesserede møde op på Torvet i Esbjerg og slå følge med Rasmus Dahlberg og hans gæster, som tæller lokale byråds-, regions- og folketingsmedlemmer.

– Politikere har jo en holdning til alt og er gode til at snakke med folk. Så jeg tænker, at de vil være spændende at gå en tur rundt i byen med, siger Rasmus Dahlberg.

Selv er Rasmus Dahlberg folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Esbjerg. Som tilflytter til byen er det vigtigt for ham at kende de lokale fortællinger om kendte og ukendte steder.

– Jeg er uddannet historiker og har rimeligt godt styr på beslutningen om at anlægge en havn her efter nederlaget i 1864. Men jeg glæder mig til at udveksle erindringer og anekdoter med mine gæster på de fire byvandringer, fortæller Rasmus Dahlberg.

Turene begynder alle på Torvet, ved statuen af Christian 9. Derfra afhænger ruten af dagens gæst.
Rasmus Dahlberg har dog også selv udvalgt nogle interessante steder i bymidten og ved havnen, som skal besøges. Hver byvandring varer ca. halvanden time, hvor der tilbagelægges et par kilometer til fods.

Et af Rasmus Dahlbergs steder på ruten er tunnelen under jernbanen mellem Jernbanegade og Exnersgade i forlængelse af Borgergade. Da han flyttede til Esbjerg i 2018, hørte han en bemærkning om, at det da var mærkeligt, at man brugte penge på at vedligeholde jernbanesporene ned til havnen. – Nu har krigen i Ukraine vist, hvor vigtig Esbjerg Havn er for NATO-samarbejdet. Derfor skal der stadig kunne køre godstog gennem butikscenteret Broen, forklarer historikeren, som til daglig arbejder som forsker ved Forsvarsakademiet.

Hvorfor vil en tilflytter vise rundt i en by, han ikke er vokset op i?

– Jeg er jo lige præcis dét, Esbjerg efterlyser. En person som af egen fri vilje ¬- og med stor glæde – er flyttet hertil, siger Rasmus Dahlberg med et smil. – Derfor vil jeg gerne lære min nye by bedre at kende og samtidig vise den frem.

De fire planlagte byvandringer finder sted:



• Torsdag den 11. august klokken 17.00-18.30 med borgmester Jesper Frost (V)
• Torsdag den 18. august klokken 17.00-18.30 med byrådsmedlem May-Britt Andrea Andersen (K)
• Søndag den 21. august klokken 16.00-17.30 med folketingsmedlem Anders Kronborg (S)
• Tirsdag den 23. august klokken 19.30-21.00 med regionsrådsmedlem Stephanie Lose (V) og byrådsmedlem Jakob Lose (V)

Alle ture begynder ved statuen af Christian 9. på Torvet i Esbjerg. Det er gratis at deltage. Undervejs vil Rasmus Dahlberg byde på en kop kaffe. Følg Rasmus Dahlberg på Facebook for yderligere informationer om de gratis byvandringer i Esbjerg.

Foto: Rasmus Dahlberg privat

EfB skriver kontrakt med ukrainske Andriy Novikov

0


Ukrainske Andriy Novikov er ny Esbjerg fB-spiller, idet angriberen har skrevet under på en aftale frem til sommeren 2023.

Foto: EfB


Esbjerg fB styrker konkurrencen fremme på banen med 23-årige Andriy Novikov, der efter et længere træningsforløb i klubben har underskrevet en kontrakt gældende frem til og med juni 2023.
Novikov har senest været på kontrakt i FC LNZ Cherkasy i hjemlandet men søgt videre på grund af den ulykkelige situation.
Adm. direktør Jens Hammer Sørensen fremhæver som baggrund for aftalen mentaliteten hos Novikov foruden de fodboldmæssige færdigheder.

I Andriy Novikov får vi en fuldblodsangriber ind i truppen, som vil give os nogle flere strenge at spille på helt fremme. Med sin pågåenhed og aggressive stil vil han utvivlsomt komme til at lave mål for os, men det er vigtigt at huske på, at han på grund af situationen i Ukraine ikke har spillet kampe i en længere periode. Novikov har dog en fantastisk mentalitet og vilje til at forbedre sig, hvilket er afsmittende på kulturen i truppen, så vi er ikke i tvivl om, at han relativt hurtigt vil blive et våben for os.
Hovedpersonen er glad for chancen i EfB, og ser frem til at bidrage på holdet:

Jeg er glad for nu at få chancen i EfB og blive en del af klubben, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at betale tilbage med hårdt arbejde på træningsbanen og i kampe. Vi har et fælles mål om at rykke op næste sommer, så vi kan gøre fansene glade igen, og det håber jeg, vi kan lykkes med.


Fakta:
Navn: Andriy Novikov
Født: D. 20. april 1993
Tidligere klubber: FK Lutsk, Kovel-Volyn, FK Oleksandriya, LNZ Cherkasy

Politiet efterforsker mistænkeligt forhold i Esbjerg

1

En 55-årig kvinde er indlagt på sygehuset og er alvorligt tilskadekommen, mens en 58-årig mand er anholdt i sagen.

Syd- og Sønderjyllands Politi og redningsberedskabet modtog klokken 18.23 via 1-1-2 anmeldelse om, at en 55-årig kvinde i en bolig på Gl. Vardevej i Esbjerg havde akut brug for lægehjælp.

Den 55-årige kvinde blev indlagt på sygehus og er alvorligt tilskadekommen.

Politiet efterforsker hændelsen som et mistænkeligt forhold og har anholdt en 58-årig mand i sagen.

Anklagemyndigheden skal tirsdag tage stilling til eventuel fremstilling i grundlovsforhør.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan af hensyn til den aktuelle efterforskning i øjeblikket ikke oplyse yderligere til pressen.

Hjalte fra Esbjerg spiller med verdens bedste

0

HJALTE JENSEN I TOPPEN AF EUROPÆISK DISC GOLF

I sidste uge til Sula Open i Norge fik han chancen. Med samme score som verdensmesteren James Conrad sikrede han sig en delt første plads efter første runde og henførte en stor del af verdenseliten bag sig.


Mikael Birkelund
Discimport.dk

Det betød samtidig en del opmærksomhed fra medier og fans. Der var live-usendelse og derfor kamerafolk overalt i runde to og det er naturligvis noget man lige skal vænne sig til.
Hjalte sluttede på en flot 17. plads og har mod på meget mere.

European Open

Allerede i dag skal Hjalte i ilden igen. Denne gang gælder det European Open, som er en Major og derfor også har besøg af de helt store stjerne fra USA.


Der sendes live broadcast af både kvinder og mænd direkte på Disc Golf Netvork.
Kvinderne er godt i gang og kan ses live lige nu.
Mændenes udsendelse starter ca. kl. 14.00.

Hjalte har tee-off kl.10.40 i dag og du kan følge alle live-scores på PDGAs website.
Du kan også følge ham på Instagram

Foto: Discgolf


30-årig mand sigtet for i alt 16 indbrud og tyverier i Bramming

0

Den 30-årige blev anholdt og varetægtsfængslet tirsdag.

En 30-årig mand fra Bramming i Esbjerg Kommune blev tirsdag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i fire uger i en større sag om indbrud og tyverier i lokalområdet.

Den 30-årige mand er således sigtet for hele 16 forhold, hvoraf langt hovedparten drejer sig om tyverier fra personbiler, begået i perioden mellem april og juli i år.

Den 30-årige blev anholdt på fersk gerning tirsdag morgen i forbindelse med et forsøg på indbrud i et skur, hvor han blev opdaget og tilbageholdt, indtil en patrulje kunne komme til stedet.

Den 30-årige har nægtet langt hovedparten af forholdene, men kærede ikke varetægtsfængslingen.

Politiet takker desuden borgerne i Bramming for at være årvågne. De har således flere gange bistået med vigtige oplysninger til efterforskningen.

Jesper Lange får ny rolle i EfB

0

Esbjerg fB styrker staben omkring førsteholdet, idet der er lavet en aftale med Jesper Lange, der kommer til at assistere cheftræner Lars Vind og det øvrige team med særligt fokus på individuel træning. Samtidig skal han varetage posten som transitionstræner i EfB Akademi.

Foto: EFB


Den tidligere Esbjerg fB-angriber Jesper Lange vil fremover være at finde i staben omkring førsteholdet i en funktion med særligt fokus på offensiv, individuel træning.
Lange får dermed en vigtig rolle i trænerteamet, der foruden består af cheftræner Lars Vind, assistenttræner Rafael van der Vaart og målmandstræner Frode Birkeland.
36-årige Jesper Lange bliver samtidig tilknyttet EfB Akademi som transitionstræner, hvor han skal være med til at gøre overgangen fra ungdoms- til seniorniveau lettere.
Han glæder sig over sine nye opgaver:

  • EfB, byen og fansene har siden starten på min aktive karriere altid betydet meget for mig, og derfor er jeg enormt stolt og ydmyg omkring nye rolle. Jeg glæder mig til at yde mit bidrag til at finde løsninger på banens offensive tredjedel og fortsætte arbejdet med udviklingen af de offensive spilleres bevidsthed i afslutningssituationer. Jeg har et håb og en forventning om, at vi gennem fokuseret arbejdet og styrkelse af de relationelle bånd kan skabe en kultur, hvor det ikke er afgørende, hvem der laver fejl, men at vi i højere grad har fokus på, hvordan vi som hold løser de fejl, som uundgåeligt opstår i fodboldspillet. Dette har jeg en klar forventning om, at jeg, i samarbejde med det resterende team, kan bidrage til at få skabt.
  • EfB Akademi er ikke en ny størrelse for mig, idet jeg gennem årene har været tilknyttet forskellige ungdomshold, og dermed er jeg bekendt med det store potentiale, der er i de forskellige årgange. Derfor ser jeg frem til fortsat at være en medvirkende faktor til de unges udvikling samt præge og hjælpe dem på vej i mit arbejde som transitionstræner i samarbejde med de andre dygtige mennesker på akademiet.
    Cheftræner Lars Vind glæder sig til at byde Lange velkommen i teamet.
  • Det har været af høj prioritet for mig at lave en aftale med Jesper Lange og tilføre ham til staben omkring holdet. Som fodboldspiller var han kendt for at give alt på banen, og sådan er han også uden for. Med sin grundighed, blik for spillet og måden at gå til mennesker på er jeg overbevist om, at vi i Jesper får den helt rette mand ind, og jeg ser meget frem til at have ham med på banen, hvor der venter vigtige opgaver og et stort arbejde, siger han.
    Lange er med på træningsbanen fra mandag d. 18. juli.

Bedre forhold for fritidsjobbere i Esbjerg

De unge i fritidsjob i Esbjerg og omegn arbejder for det meste under ordnede forhold, og problemerne var få, da Jobpatruljen var på tur i området lørdag. Dog er der stadig nogle, som ikke får de pauser, de har krav på. 

Foto: Jobpatruljen

Lørdag den 9. juli 2022 besøgte Jobpatruljen Esbjerg inklusive Tjæreborg, Bramming, Gredstedbro og Ribe og fik 75 interviews på 127 arbejdspladser. Patruljen er en del af en informationskam­pagne, der skal give unge bedre forhold på deres fritidsjob.

 

– De fleste steder fik vi en god modtagelse, og forholdene var efter bogen. Vi oplever altid, at der er visse problemer, og i Esbjerg var der lidt med for tunge løft, meget lange vagter, og flere manglede at få kontrakt. Der er ikke altid helt styr på lønnen, og især var der mange, som ikke fik deres pauser, men overordnet set var det godt, siger HK Sydjyllands ungdomskonsulent, Angelika Thøgersen, der står i spidsen for den sydjyske del af Jobpatruljen. 

Jobpatruljen består af grupper af engagerede unge mennesker, der gerne vil bruge lidt af deres sommerferie på at skaffe andre unge bedre løn- og arbejdsvilkår. Det er en landsdækkende aktion skabt af HK og 8 andre fagforbund. 

Læs også mere påwww.jobpatruljen.dk

Striberne rykker ind på BROEN

”Matas åbner på BROEN, Esbjerg med et butikskoncept, der appellerer til alle dine sanser

Butikken bliver vores nyeste koncept med åbne hylder, som appellerer til alle dine sanser og giver rig mulighed for at røre, føle, dufte alle produkterne.

Vi har fulgt Broens udvikling tæt i mange år og mener, at centrets udvikling er nået et punkt som danner god grobund for en Matas forretning, som ligeledes vil fungere godt i samspil med de to eksisterende butikker på Kongensgade.

Esbjerg er meget unik, og har et exceptionelt godt forretningsgrundlag, hvorfor vi glæder os til at åbne den 6. Matas forrentning her.”

 

 

Vi glæder os til åbningen, til at byde nye kollegaer velkommen og ikke mindst til at se og opleve Matas´ nyeste koncept med åbne hylder, som appellerer til alle vores sanser – lige her på BROEN, siger Janni Baslund CEO BROEN.

Team Esbjerg indgår forlig med Estavana Polman

0

Team Esbjerg Elitehåndbold A/S har indgået et forlig med Estavana Polman, som indebærer, at stjernespilleren med virkning fra 30. juni 2022 frit og uden begrænsninger kan indgå ny kontrakt med en klub i ind- eller udland.Hendes aftale med Team Esbjerg løb oprindelig i endnu en sæson.

Bestyrelsesformand Bjarne Pedersen oplyser, at flere modeller til en løsning har været på bordet, så parterne kunne skilles og lægge sagen bag sig. Team Esbjerg var indstillet på at leje Polman ud til en anden klub og sikre hende samme løn som i kontrakten, og såfremt hun ville til en klub i udlandet, ville man frigive hende.

Estavana Polman har imidlertid ikke været interesseret i, at Team Esbjerg Elitehåndbold A/S skulle være en del af løsningen, og derfor har parterne nu, via Spillerforeningen, indgået et forlig, hvor man skilles med virkning fra 30. juni 2022. 

Det er ligeledes aftalt, at spillerlicensen udleveres øjeblikkeligt, således at EstavanaPolman kan indgå kontrakt med en ny klub i Danmark eller udlandet. Team Esbjerg Elitehåndbold A/S har ikke stillet nogen begrænsninger, hverken i forhold til klubber i Danmark eller udlandet.

– Det har været en langstrakt og ubehagelig tid for både klubben og Estavana Polman. Vi har i hele forløbet ageret under hensyntagen til klubben og den måde, hvorpå vi driver vores klub. Vi har en vision, en målsætning og ikke mindst en stærk kultur, som vi værner om. Samtidig har det ligget os på sinde, at Estavana skal kunne komme videre med sin karriere, siger Bjarne Pedersen.

Bestyrelsesformanden pointerer, at Team Esbjerg Elitehåndbold A/S har opfyldt de kontraktlige forpligtelser under hele forløbet. Estavana Polman kom til klubben i sommeren 2013 og har udviklet sig til en af den danske kvindeliga og det stjernespækkede hollandske landsholds største profiler. De seneste to sæsoner har dog været præget af alvorlige knæskader. 

– Team Esbjerg ønsker det bedste for EstavanaPolman og takker for de mange oplevelser og fantastiske præstationer, hun har været levereti sin tid i klubben. Uden Estavana havde klubben næppe været, hvor vi er nu, siger Bjarne Pedersen.