Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Grand old rock

0

Ni timers rock`n roll: The Works – The Glam – Mojo Hands – Great Pretenders – The Fabulous Underbergs – Johan Lind & Young Ones. Billetsalg Sydvesten.

Lør. d. 11. august 2018, kl. 14-23

Restaurant Sydvesten på Esbjerg Havn
Fiskerihavnsgade 6
Pris: Entré: 375

Er du til voksen-rock, så er Grand Old Rock det rigtige for dig – sammen med 500 andre i et stort telt, hvor det handler om musik og dans med god, nostalgisk, gedigen rock`en roll.
Med fem stærke bands er variationen stor lige fra 50´ernes første rock´n roll-klassikere til årtierne med “tråd”, beat, r&b og – denne gang – glam. Vi holder den rene linje. Folk får, hvad de kommer for, lover arrangørerne.

Desuden handler det om komfort og mad. Spisende gæster kan f.eks. købe en lækker buffet eller et stjerneskud (kåret som landets bedste af Brdr. Price!), men man kan naturligvis også frekventere en pølsevogn eller bare skylle kolde fadbamser ned.
Billetten til 375 kr. købes hos Sydvesten, hvor også maden kan bestilles.

Programmet:
The Works (ægte rock ‘n roll)
The Glam (frisk fra tour med Suzi Q, Slade og Sweet)
Mojo Hands (fed r&b-profil)
Great Pretenders
The Fabulous Underbergs
Johan Lind & Young Ones – markerer sit spektakulære 60 års jubilæum

Mister Street Food

    0

    I denne podcast kan du komme lidt mere ind under huden på Søren Gaj Nielsen, manden bag Street Food Esbjerg, dit nye multikulturelle spisested i byen. 

    Ungebyrådet har været en god sparringspartner i forløbet med at skabe Street Food Esbjerg, og dem kan du se på væggen i den gamle biograf i form af et kæmpe maleri. 

    Fremtidens havn med havnedirektør Ole Ingrish

      0
      Dronefoto af Esbjerg Havn

      I denne podcast taler vi med Ole Ingrish om Esbjerg havns fremtid. 

      Desuden møder vi, helt eksklusivt, Mike Lindup fra Level 42.

      Vaart fortæller om fodbold, fremtid og familie

      Rafael Van der Vaart har langt om længe skrevet kontrakt med EfB. Yesbjerg fik fornøjelsen af at stille topspilleren et par spørgsmål. 

      Se hele interviewet her: 

      Fru Andersen rykker ind i Streetfood Esbjerg

      1

      Det går rygter om, at Fru Andersen ofte ses i Street Food, og vi fik lov at tage disse billeder, vi siger mums og glæd jer 😋, siger direktør for Streetfood Esbjerg Søren Gaj Nielsen i dag til Yesbjerg.

      Med den nylige lukning af to butikker i Streetfood arkaden, åbnes der op for nye boder, og Fru Andersen bliver altså én af de nye i Streetfood fællesskabet. 

      Herunder kan du se nogle af Fru Andersens lækkerier.

      The Color Run i Esbjerg

      Udover et hav af musikalske og kulturelle indslag i festugen vil der også være mulighed for fysisk udfoldelse, iklædt tusindvis af farver. 

      Esbjerg festuge skriver følgende pressemeddelelse: 

      På lørdag bliver Esbjerg malet i alle regnbuens farver, når The Color Run for første gang nogensinde kommer til byen som en del af Esbjerg Festuge. The Color Run er ikke et almindeligt løb – formålet er nemlig ikke at komme hurtigst i mål, men at få så meget farve på sig som overhovedet muligt og at have det sjovt mens man bevæger sig. Deltagerne starter løbet klædt i hvidt og når de kommer ud på den anden side af de 5 km, der er opdelt i forskellige farvezoner hvor der kastes med farvepulver, skal de helst være dækket til i farver.

      The Color Run fænomenet startede i USA i 2013 og er verdens største eventserie med mere end 200 arrangementer i mere end 40 lande verden over. The Color Run er blevet afholdt i Danmark siden 2014 med mere end 40.000 deltagere og kommer i år for første gang til Esbjerg.

      “Vi ser så meget frem til at bringe The Color Run til Esbjerg og vi er særlig glade for at være blevet en del af Esbjerg Festuge. Vi har længe tænkt på at komme til Vesrtkysten og nu er det så blevet til virkelighed”, siger en glad Christian Thomsen, som er daglig leder for The Color Run i Skandinavien. 

      “Vi regner med tæt på 2000 deltagere, der kommer til at løbe igennem Esbjergs gader, så det bliver en farverig lørdag!”

      Arrangementet starter og slutter på Museumspladsen. Der vil være opvarmning fra kl. 11.00 og selve løbet bliver skudt i gang kl. 13.00, som traditionen tro kulminerer med kæmpe farvekastfest og god musik på pladsen. 

      Made in Esbjerg 2018

      0

      Festugen er på trapperne og ét af de tilbagevendende events vi kan se frem til er naturligvis Made in Esbjerg. Yesbjerg har i anledningen af deres 10 års jubilæum haft fornøjelsen af et kort interview med arrangører, Erik Lodberg og Sune Rasmussen. 

      Martin Majgaard & Band spiller og fortæller røverhistorier lørdag kl. 18.00.

      I år kan vi se frem til et line-up som spænder vidt fra vestjysk bodega pop-rock til psykedelisk disco, samt ikke mindst god gedigen rock. Til de læsere som ikke kender festivalen så godt, er det værd at nævne at Made in Esbjerg ikke blot er til for dem som elsker metal musik, men i særpræget grad for dem som bare elsker musik i det hele taget. Det er et alternativ til den mere folkeligt kendte musik på torvet, og det kan vi rigtig godt li’! 

      The Astroids Galaxy Tour kan du opleve på teltscenen lørdag kl. 23.00

      Forplejningen på festivalen blev kritiseret sidste år, hvilket vi naturligvis måtte stille spørgsmålstegn ved. Det er sikkert og vist at der i år vil være mulighed for at købe andet end blot røde pølser. 

      Kellermensch vil igen i år lukke ballet fredag aften.

      Har du ikke allerede købt din billet, skulle du svinge forbi www.madeinesbjerg.dk, hvor du naturligvis også kan læse om de mange navne til årets festival.

      Surprise-frieri til Grøn Koncert

      0
      Grøn koncert 2018 med AQUA, DAD, Suspekt og mange flere gode navne.

      Lige før AQUA gik på, afbrød Jakob Haugaard og kaldte den frivillige med kaldenavnet Anyway på scenen. Her fik Anyway mikrofonen og kaldte sin kæreste Rikke op på scenen.

      Det var en tydeligvis rørt og overrasket Rikke, der få minutter senere stod foran en mand på knæ.

      Først så det ud, som om hun sagde nej, men da hun fik mikrofonen lød et tydeligt “JA” og en glad Anyway kunne omfavne sin kommende kone og løbe ned af scenen, så AQUA kunne komme på.

      Grøn koncert 2018 med AQUA, DAD, Suspekt og mange flere gode navne.

      Derfor var maden ikke lokal

      1

      Som lokalpatriot bliver man en smule skuffet, når man står og ser at alle madboderne ved havnens Tall Ships Event er århusrelaterede virksomheder. Har du også spekuleret på, hvordan det kan være, vores egne esbjergensiske restaurationer ikke er repræsenteret, får du svaret her.

      Vi har talt med Stefan Jull fra eventkontoret, som forklarer, at der har været fokus på at få aktører med erfaring og kapacitet til at håndtere meget store events med på havnen. Århus Streetfood har eksempelvis givet det bedste bud i denne kategori, og det er derfor de er valgt. Indtægterne fra stadepladser og leverandøraftaler er en vigtig del af the Tall Ship Races´s økonomi.

      Søren Gaj Nielsen, direktør for Street Food Esbjerg, udtaler at han naturligvis meget gerne vil have muligheden næste gang.

      3 virksomheder fra Street Food Esbjerg var købt ind af den århusianske virksomhed, der havde vundet udbuddet på at servere maden.

      The Tall Ships Races 2018

      Tall Ships race på Esbjerg havn

      Esbjerg havn er i disse dage fyldt med glade borgere, turister og matroser, som ivrigt kigger på skibe og nyder det gode vejr.

      Yesbjerg har besøgt arrangementet for at bringe lidt af stemningen ud på nettet og det må siges at være en festlig opgave. De mange sejlskibe i havnen er et smukt syn og matrosernes sang fra de høje master bringer en helt enestående stemning til vores vestjydske hovedstad.

      Her findes foruden de flotte skibe langs kajen, et hav af aktiviteter for både børn og voksne. For blot at nævne et fåtal; street dance, hoppeborge, beach volley, musik i stride strømme. Proviant er desuden heller ikke en manglevare. Der er sørget for alt, lige fra burgers og pandekager til lidt finere servering med kniv og gaffel, og naturligvis masser af kolde drikke.

      Tag dig selv og familien med til Esbjerg havn én af de kommende dage – det er et besøg værd!