Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Ditlev Lauritzens liv og virke

By
Yesbjerg
-
0

Ditlev Lauritzens (DL) far: Tømmerhandler Jørgen Lauritzen, Ribe, født i Vilslev 1821. Han løser borgerskab i Ribe som tømmerhandler i 1854. Gift første gang med Maren, f. Mathiesen. Gift anden gang 1859 med Frederikke Sophie, født 1831, datter af sognepræst i Hvidding: Ditlev Blangsted Pontoppidan og Hustru, Anna Eleonora Bang.

  1. november 1859 fødes Laurids Ditlev Lauritzen i Ribe som den ældste af 3 søskende – Marius Lauritzen (1861) og Anna Eleonora Lauritzen (1864). 1870-73 gik Ditlev Lauritzen i Ribe Katedralskole.
    1872-73 var Ditlev Lauritzen som yngste mand med galeasen »Frederikke Sophie«, der sejlede træ hjem fra Norge. Ca. 1878 gik D. L. på Gruners Handelsakademi i København. Sommeren 1879 aftjente D. L. sin værnepligt som infanterist ved 12. batteri, 2den kompagni, 1ste trop i Fredericia.
  2. maj 1881. Den store brand i Ribe. Jørgen Lauritzens tømmerlager og hjem brænder foruden 16 andre huse. Esbjerg har kun 1.650 indbyggere. 15. april 1884 åbnes forretningen med trælast i Esbjerg som en filial af Jørgen Lauritzens tømmerhandel i Ribe og med sønnen Ditlev Lauritzen som leder.

1886 udvides forretningen til at omfatte kul og kunstgødning. DL får sin første dampskibsladning kul med damperen »Doon«, og han tager på sin første forretningsrejse til England.
1885/86 får Esbjerg sin første telefoncentral med 9 abonnenter. DL lader selv trække en telefonledning mellem Esbjerg og Ribe.

I vintrene 1885-86-87 kører DL op langs Vestkysten for at sælge kul til de nye andelsmejerier.
1887 åbner DL sin smøreksportforretning. I foråret 1888 tager DL fast bopæl i Esbjerg. Sommeren 1888 køber DL damperen »Uganda« og indleder dermed sin rederivirksomhed.

I 1890 træffer DL første gang Tietgen. 22. april 1890 stifter DL »Esbjerg-Gjesing Plantage« sammen med købmand Thorvald Nielsen, Dr. Bruun, direktør C. Breinholt, gårdejer P. Gregersen, møller H. C. Hansen og gartner Pedersen.

1891 får DL sin anden damper »Nordsøen«. Den afleveres i marts fra Burmeister & Wain. I 1891 var DL meget virksom for at få bygget rådhus i Esbjerg. Lader professor Amberg tegne et byvåben. August 1892 anerkendes dette byvåben ved skrivelse fra justitsministeriet. Samme år oprettede DL »Esbjerg-Fanø Bank« sammen med Poul Breinholt, konsul Pagh Møller Hansen, Spangsberg, skibsbygger Dahl og skibsreder C. H. Nielsen, Nordby.

I efteråret 1892 skiller DL trælastforretningen ud som selvstændigt firma under navn af »Meinertz & Co.«.

Den 29. marts 1893 fejrer DL sit bryllup med frk. Maren Breinholt fra »Damsgård« på Mors.

  1. juni 1893 udnævnes DL til ridder af Dannebrog ved kongefesten i Esbjerg.
  2. november 1893 stiftes firmaet »Eriksen & Christensen«, der overtager Lauritzens foderstofforretning.

I september 1894 udnævnes DL til fransk konsul. Vinteren 1894/95 eksporterer DL store mængder hø og halm til England.

  1. maj 1895 stifter DL sammen med direktør Clausen, Ringkøbing, sagfører Aggerholm, Holstebro, og kaptajn S. Meinertz rederiet »Vesterhavet«, der overtager hans to dampere »Nordsøen« og »Nerma«.

I januar 1896 stifter DL Firmaet »Thorvald Møller & Co.«, der overtager hans forretning i bygningsartikler:
I august 1896 opretter DL »Esbjerg Handelsbank« sammen med direktør Clausen, Bøtker og Meinertz.
I 1896/97 arbejder DL stærkt sammen med skibsbygger Dahl og Søren Abrahamsen for at få oprettet »et Jernskibs- og Maskinbyggeri« i Esbjerg. Planerne er fuldt udarbejdet og vidt fremme, men må på grund af forskellige forhold udsættes indtil videre.

I januar 1897 sælger DL sin gødningsforretning til Beckett & Meyer, København, der nu stifter »Det danske Gødningskompagni« med H. Heilbuth som leder.
I februar 1897 opretter DL sammen med trikotagehandler Larsen, I. Christensen og fabrikant Jacobsen »Dansk Jersey- og Normalfabrik« i Esbjerg (trikotagefabrikken).

I foråret 1898 opretter DL det nye firma »Lauritzens Smørforretning« under ledelse af Cloos og H. Bruun. Senere samme år solgtes Esbjerg Handelsbank til Handelsbanken i København. I efteråret 1898 stifter DL sammen med møller E. Ebbesen og grosserer Hans Eriksen firmaet »Esbjerg Valsemølle«.

I maj 1899 stifter DL dampskibsselskabet »Jylland«.

I april 1900 stifter DL sammen med Chr. Andresen dampskibsselskabet »Dania«.

I december 1901 stifter DL »Esbjerg Bombebøsse« til understøttelse for søfolk og deres efterladte. Fra sin stiftelse og til 1938 har Esbjerg Bombebøsse i alt udbetalt ca. 44.000 kr. til gamle Esbjerg-søfolk og deres efterladte.

Foråret 1902 køber DL 15 tdr. land i Vognsbøl og begynder her at plante et anlæg, der siden udvikler sig til »Vognsbøl Park«. Samme forår køber DL 150 tdr. land hede i Jerne og begynder at opdyrke og tilplante. Det blev til gården »Hedelund«.

Foråret 1903 indfører DL fra England 2.000 tdr. »up-to-date« kartofler og fordeler disse til de jyske landboforeninger. Begynder samtidig en stærk agitation for eksport af kartofler til England.

1903/05 hjælper DL 20 fiskere til billige 2. pants lån i Handelsbanken, hvorved Esbjergs fiskeflåde udvides med 20 nye rødspættekuttere.

  1. februar 1905 lader DL firmaet »Esbjerg Rebslageri« indregistrere. Det udvikler sig efterhånden til »Esbjerg Tovværksfabrik«.
    I 1905 sejler en af Lauritzens dampere den første ladning sydfrugt fra Spaniens Middelhavskyst til England og DL medvirker til at gennemføre den første: »the Baltic and White Sea Conference«.

Maj 1906 lader DL på Søren Abrahamsens værft i Esbjerg bygge den første danske sildekutter, »Anna«. »Esbjerg Valsemølle« forpagtes af »E. & C.«. Senere samme år lader DL foretage prøvefiskeri i Nordsøen med sildekutteren »Anna«, damperne »Nelly« og »Britta«.

I sommeren 1907 deltager DL som særlig indbudt sammen med etatsråd H. N. Andersen i Kong Frederik d. 8. rejse til Island. 1908. stifter DL »Islandsk-Færøisk Co.«, der fisker ved Island.
1907/1908 udfolder DL et stort arbejde for at få Esbjerg Havn udvidet imod vest.
1908 medvirker DL til at få bygget nyt posthus i Esbjerg.

1907/09 køber og tilplanter DL omkring 400 tdr. land hede i Tjæreborg – nu »Solbjerg Plantage«.
1909 lader DL i sit dampskib »Hebe« indbygge det første overhedeanlæg, der prøves i danske skibe.

  1. april 1909. DL udnævnes til Ridder af Dannebrog i anledning af firmaets 25 års jubilæum.
  2. DL køber grund og opfører villa på Scherfigsvej i København. November 1914 flytter DL rederiets kontorer til København og tager selv bopæl i København.
    Kort efter 1. verdenskrigs udbrud i 1914. bestiller D. L. 6 nye skibe hos Københavns flydedok. I 1915 bestiller DL yderligere 6 nye skibe i Bremerhaven.

I 1915 deltager DL i stiftelsen af »Assurance-Compagniet Baltica« og er til sin død medlem af selskabets bestyrelse.

Året efter sælger han 6 af »Vesterhavet«s Skibe til D/S. »Skagerak« ved Marius Nielsen & Søn.

  1. oktober. 1916 opretter DL m.fl. A/S Oliekagefabrikken i Esbjerg. 9 af »Vesterhavet«s dampere minesprænges eller sænkes i året 1916. 7 af Lauritzens dampere sænkes i året 1917 og i 1918. Juli 1918 sælger DL de sidste 11 af »Vesterhavet«s dampere og selskaberne likviderer.
  2. Oliemøllen i Esbjerg sælges til »De danske Oliemøller og Sæbefabrikker«.
  3. DL beslutter at fortsætte sit rederi. Han køber de øvrige aktionærer ud og bygger det ny rederi op fra bunden som et familierederi. Senere samme år lader DL A/S »Hermetikfabrikken i Esbjerg« bygge. Samme år planlægger og påbegynder han opførelsen af Køge Skibsværft, og deltager i stiftelsen af »Baltic Cotton Company« og er medlem af selskabets bestyrelse til 1933.
  4. Det fornyede rederi lægger ud med 11 nye dampere. DL stifter et legat på 100.000 kr. til fordel for Fanø søfolk og deres efterladte. DLs rederi indleder kontraktfarten på Finland.
  5. DL deltager i stiftelsen af »Det danske Luftfartsselskab« og er medlem af bestyrelsen til 1926.
  6. Den første turbinebåd afleveres fra Bremerhaven. Det første skib afleveres fra Køge Skibsværft.
  7. Køge Skibsværft sælges til Københavns Flydedok.

November 1926. D. L. overtager fiskehermetikfabrikken som eneindehaver og bortforpagter den i foråret 1930 og anskaffer sit skoleskib »Fanø«.

  1. Rederiets store nybygningsprogram af moderne frugt-køleskibe indledes.
  2. Rederiets to dampere »Grete« og »Ulla« afleveres fra Helsingør skibsværft med den nykonstruerede spildedampsmaskine.
  3. Sønnerne Ivar og Knud Lauritzen optages som medindehavere af firmaet.
    Rederiet indleder en fast rute mellem Antwerpen og de kanariske øer.
  4. Rederiet afslutter store kontrakter om fragt af bananer fra Martinique og Vestafrika til franske havne. Lauritzens Rederi lader på Nakskov skibsværft bygge det første skib i Skandinavien med »Maier«-form (damperen »Jonna«).
  5. Rederiet afslutter kontrakt med den sydafrikanske regering om fragt af frugt fra Sydafrika til Canada. Dieselmotorskibet »Asta« afleveres fra Burmeister & Wain. Det er Lauritzens skib nr. 100. I november fejrer konsulen sin 75 års fødselsdag, hyldet af hele den danske presse. Blandt de mange hilsener og gaver kan nævnes, at hans 48 kaptajner forærede ham et vikingeskib af drevet sølv. Skibet er en fint udført model efter Gokstadskibet.

Fra 8. januar 1898 til 3. september 1902 formand i Esbjerg Handelsforening.
Fra 5. juni 1898 til 1. november 1900 medlem af Esbjerg Byråd.
Fra 1. april 1899 til 1. april 1905 medlem af Esbjerg Havneråd.
Fra august 1914 til 1921 medlem af »Den overordentlige Kommission«.
Fra 18. november. 1893-1928 formand for A/S. »Eriksen & Christensen«, medlem af bestyrelsen til sin død. Fra 1900 til sin død formand i bestyrelsen for D/S, »Dania«.
Fra 8. november 1909 til sin død formand for A/S. »Esbjerg Tovværksfabrik«.
Fra 1915 til sin død. medlem af bestyrelsen for Assurance-Compagniet Baltica.
Fra 1920-26 medlem af bestyrelsen for »Det danske Luftfartsselskab«.
Fra 1919-33 formand i bestyrelsen for »Baltic Cotton Company«.
Fra 12. oktober 1915 medlem af bestyrelsen for Fanø Vesterhavsbad til sin død.
Medlem af Nationalbankens Repræsentantskab og var ved sin død det ældste medlem i anciennitet af Repræsentantskabet. DL blev valgt på aktionærgeneralforsamlingen d. 12. oktober 1915 og fungerede første gang d. 15. december 1915.

  1. juni 1893 Ridder af Dannebrog.
  2. april 1909 Dannebrogsmand.
  3. oktober 1934 Kommandør af Dannebrog, Ridder af Æreslegionen, Franske Cambodge Orden.
  4. december 1935 døde Ditlev Lauritzen i sit hjem på Scherfigsvej.
  5. december 1935 bisattes DL fra Holmens Kirke og jordfæstedes på Hellerup Kirkegård.

Efter DLs død bliver familiefirmaet med dets forskellige virksomheder videreført af sønnerne Ivar og Knud Lauritzen.

1936/1937. Rederiets nybygningsprogram gennemføres.
1936/1938. Rederiet opretter biblioteker til brug for mandskabet i 40 af sine skibe.

  1. januar 1937. Skibsreder Knud Lauritzen udnævnes til konsul for Chile.
    April 1937. Rederiet J. Lauritzen overtager aktiemajoriteten i Aktieselskabet Ålborg Maskin- og Skibsbyggeri. Skibsrederne Knud og Ivar Lauritzen indtræder i bestyrelsen som formand og næstformand, og værftets navn ændres til Ålborg Værft A/S.
  2. juni 1937. Første nummer af rederiets tidsskrift »Frivagten« udsendes. Bladet sendes til alle i rederiet og tilsluttede virksomheder ansatte.
  3. oktober 1937. Ålborg Værft udvider aktiekapitalen med kr. 500.000 af hensyn til udvidelser og nyanlæg. 26. oktober 1937. Stabelafløbning af S.S. »Tanja« og prøvetur med S.S. »Selma«. Rederiets 2 første skibe med kedler på dæk.

Da Køge Værft i sin tid likvideredes, blev de boliger, som var opført til værftsarbejderne, udskilt og udlejet til beboelse, og DL fik en andel i disse boliger. I 1937/38 overtager rederiet helt disse ejendomme, der ombygges som mønsterboliger med eget parkanlæg. En del af DLs indsats i Køge Værft er således blevet videreført af familien.

Januar 1938. Familien Lauritzen overtager atter driften af Esbjerg Hermetikfabrik, der moderniseres og stærkt udvider driften.
Januar 1938. Rederiet J. Lauritzen stifter et nye rederi: »Ocean« A/S. 15. april 1938. Rederiet overtager ejendommen i København: Hammerensgade 1 – St. Kongensgade 122 – Jens Kofoedsgade 2 – hvor rederiet har sine kontorer. Købet skete for at skaffe udvidelse til kontorlokalerne. I efterårets løb er foretaget omfattende ombygninger og udvidelser.

  1. juni 1938. S. S. »Lotta«, den første nybygning til rederiet fra Ålborg Værft afleveredes.
    Sommeren 1938. Rederiet planlægger og bestiller et nyt skoleskib, et søsterskib til M/Sk. »Fanø«. Det får navnet »Rømø« og skal være færdigt til togt i marts 1939, hvorefter rederiet har 2 skoleskibe i drift.
    Efteråret 1938. Rederiet bestiller to nybygninger: fra Ålborg Værft et moderne last-motorskib på 4.500 tons og fra Helsingør Skibsbyggeri et frugt-køleskib på 3.400 tons. Desuden tilbagekøbes S. S. »Caravelle«.

Enkefru Kristine Sørensen fortæller

By
Yesbjerg
-
0

Fru Sørensen, født i Ribe, enke efter havnebetjent og skibsbygger Povl Sørensen, Billum/Tarp.
Povl Sørensen og hustru var til trods for deres beskedne kår meget velansete borgere, han en beskeden og tilbageholdende natur, hun mere åben, med et noget friskfyragtigt temperament. En meget dygtig kone, der forstod at holde hjemmet pænt og pynteligt.

På hjørnet af Stormgade og Havnegade – overfor Hotel Spangsberg – boede en mand ved navn Barkentin, der ejede ejendommen. Her i Lejligheden boede en Ingeniør Duncker, der var ansat ved havneanlægget. Hos denne ingeniør fik Kristine Sørensen plads som ”ung pige i huset“. I en lille lejlighed på loftet boede en svensk tømrer ved navn Dorendorff. En datter af Dorendorff blev gift med den kendte smørgrosserer Kraunsø. I kælderen under ejendommen boede en talrig skare af havnens arbejdere, og ikke altid herskede der idylliske tilstande i kælderetagen. Fru Sørensen husker, hvordan alle arbejderne engang i sluttet trop gik til Carlé – syngende ”Marseillaisen” og forlangte højere løn, men husker intet om modtagelsen, der dog sikkert ikke har været god.

Der gik dagvogn til Varde, men den var som regel fuld af arbejdere, der drak i smugkroerne lang med vejen. Derfor lejede byens damer som regel en anden vogn, når de skulle til Varde for at handle. Alt måtte købes i Varde. Engang var der kun en stoppenål, der gik på omgang.

Der var ingen læge i byen, og lægen fra Fanø blev benyttet.. Det var aftalt, at hvis der om aftenen eller om natten blev blusset, skulle lægen komme herover. Engang blev der blusset efter lægen til en fødende kvinde. Jordmoderen i Tovrup blev benyttet. Dr. med. Chr. Bruhn var byens første læge. Han forlangte en garanteret sum på 2.000 Kr., og byens borgere måtte alle svare en bestemt sum.

 Det var almindeligt, at omegnens bønder tog ned for at se på ”rakket“, og Fru Sørensen erindrer, at de uden videre gik ind i husene og sagde ”Godaw”. De ville bare se, hvordan de boede!

I Havnegade lå i 1870-erne Ib Sørensens beværtning, og her holdt folk til. Den såre kendte Tømrermester Christensen – der navnlig var en kendt figur på grund af sit store korpus – havde været i Strandby efter grønkål. Turen havde været streng for den tykke mand, og på vejen hjem måtte han forbi Ib Sørensens beværtning. Mens tørsten blev slukket, havde nogle gavtyve foræret Sørensens kone grønkålen og fyldt posen med høvlespåner. Da tømreren kom hjem, stod den langtfra på grønkål.

Det var den samme tømrer, der engang havde indbudt nogle jagtkammerater til en ”bedre aften“. Da han efter måltidet spurgte vennerne, hvad de troede, de havde spist som ”stegeret“, kunne de ikke rigtig blive enige, men erklærede, det smagte storartet. Værten oplyste så, at det var hund, de havde spist, og det forholdt sig virkelig således. Det fortælles, at adskillige af gæsterne fik kvalme.

I de første år var der kun lyng og marehalm, ræve og harer løb frit omkring. Byens to første kreatureksportører var en tysker der hed Berg og en ålborgenser ved navn Herschind, de var i kompagniskab. De boede hos Fru Sørensen i Smedegade. Berg måtte drage tilbage til Tyskland igen – meget imod sin vilje, men han havde i sit fædreland begået falsk.

Disse to herrer stiftede sammen med Dr. Bruhn en klub. Der var ugentligt møde i ”Tutten“. De fleste af byens mere værdige borgere var medlemmer. Herrerne mødte i morgensko, damerne i kapsko – men undervejs gik såvel damer som herrer i træsko.

Povl Sørensen havde værksted ved siden af Carlé’s hus. Engang kom Frk. Teilmann til Nørholm og ville tale med Carlé. Frøkenen kunne ikke gå rundt i det pløre i sine fine sko og lånte Sørensens træsko. Da Sørensen kom hjem, lå der en daler i træskoene.
Povl Sørensen og den senere så kendte skibsbygger Dahl havde arbejdet sammen i 10 år på Sønderhos Skibsbyggeri. Esbjergs første købmandshandel lå i Kronprinsensgade – hvor senere fabrikant Lehde B. Jensen boede.
Købmanden var Hans Hansen fra Roborghus. Da han gik fallit, rejste han til Amerika, hvor han døde som en ret velhavende mand.
Byens første urmager var en mand ved navn Kirschbaum. Han havde forretning i Smedegade, men havde et værelse hos smed Møller.

At omgivelserne var øde, forstår man, idet Fru Sørensen, en aften sammen med nogle andre unge, var på besøg på Nygård, hvor der var et par andre unge. På Vejen hjem for de vild og havnede i Strandby, hvor de måtte spørge om vej.

Den første grundlovsfest blev afholdt i Strandby Kro, vist omkring midten af 1870-erne.

Fru Sørensen var den første brud fra Esbjerg, der blev viet i Jerne Kirke. Byens første jordemoder var en Fru Christensen, der blev gift med købmand M. Sørensen – senere vognmand M. Sørensen.
Byens første Badeanstalt blev anlagt af skibsbygmester Dahl, vest for dæmningen på Dokkens vestside.

Der holdtes jævnlig bal i klubben i Tutten. Var det regnvejr, lå der store vandpytter på gulvet, men dem dansede man uden om – og så var den klaret!

Povl Sørensens løn var i de 21 år, han var havnebetjent, 62 kr. pr. måned. Når der var fem børn forstår man, der ikke var råd til at slå store brød op. Sammen med lodsformand Holst’s kone stiftede Fru Sørensen i 1886 den i sin tid meget kendte syforening, hvor man syede tøj til fattige børn. Foreningen eksisterede i 30 år og opløstes under krigen i 1916.

Skulle der samles lidt penge sammen i byen, blev der afholdt basar på Hotel Spangsberg. Således også da en båd fra Hjerting var gået under med mand og mus. Umiddelbart efter at pastor Chr. Bruun var blevet sognepræst, oprettede man en hjælpekasse. Bestyrelsen bestod af postmester Schiønning, Fru L. Bøtcher, Fru lærer Andersen, Fru Kristine Sørensen, Fru sagfører Knudsen. Hver havde sine bestemte gader, hvor der blev foretaget husindsamlinger. Sammen med Fru lærer Andersen og Fru dyrlæge Berg blev Fru Sørensen af sognerådet udnævnt til at føre opsyn med byens plejebørn.

Esbjerg Kommune sætter ekstra fokus på demens i uge 36

By
Yesbjerg
-
0

Esbjerg Kommune bakker op, når Alzheimerforeningen i samarbejde med TV 2 i uge 36 sætter fokus på demens. Lokale aktiviteter skal bidrage til, at vi alle får øjnene op for, hvordan vi kan være med til at gøre livet lettere for mennesker med demens og deres familier.

I uge 36 sætter Alzheimerforeningen i samarbejde med TV 2 fokus på demens under overskriften Husk Livet. Ugen igennem vil der blive sendt forskellige programmer og indslag på TV 2, som handler om de mange forskellige aspekter af livet med demens, og Esbjerg Kommune bakker op.

– I Esbjerg Kommune ønsker vi at bidrage til at skabe et alders- og demensvenligt samfund og ændre den måde, vi alle tænker, taler og handler i forhold til mennesker med demens. Derfor samarbejder vi med Alzheimerforeningen om at klæde mennesker på som demensvenner. Lokalt er målet at nå 5.000 demensvenner inden udgangen af 2018, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

Bliv demensven

Som demensven bliver man klædt på med viden om demens, så man får en bedre forståelse af sygdommen, og af hvad man kan gøre for at hjælpe et menneske med demens. Og det behøver ikke at være meget – det kan være lidt mere tålmodighed i køen i supermarkedet, et anerkendende smil eller et spørgsmål til en kollega, hvis mor er ramt af demens. For ifølge mennesker med demens og deres familier er mere viden om sygdommen i samfundet et af de vigtigste skridt på vejen mod et demensvenligt samfund.

Vil man være demensven, kan man blive det på www.demensven.dk eller på en af de stande, som Esbjerg Kommune vil have rundt omkring i kommunen under demensugen.

Blandt de lokale aktiviteter i demensugen er:

  • Åbent hus på rådgivnings- og aktivitetscenter for demens mandag den 3. september kl. 13.30 – 16.00 på Esbjerg Sundhedscenter, Spangsbjerg Kirkevej 51
  • Sogneaften om demens i Grundtvigskirken i Esbjerg tirsdag den 4. september kl. 19.00 – 21.30
  • Få en snak om demens ved en af kommunens stande i:
    • Super Brugsen – Bramming, tirsdag den 4. september kl. 9 – 11
    • Kvickly – Ribe, torsdag den 6. september kl. 9 – 11
    • SuperBrugsen – Esbjerg Strandby Plads, fredag den 7. september kl. 9 -11
  • Oplæg om livet med ældre familiemedlemmer med demens for børn i udvalgte børnehaver og skoleklasser

– Vi håber, at demensugen kan være med til at skabe opmærksomhed om, hvad det vil sige at leve med en demenssygdom, og om, hvordan vi alle sammen kan være med til at gøre livet lidt lettere for mennesker med demens og deres familier, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

“Min Sommer” med Kasper Gattrup

By
Yesbjerg
-
0

Navn:
Kasper Gattrup

Beskæftigelse:
Skuespiller, p.t. i Esbjerg Revyen

Hvor har du holdt din sommerferie?
På en husbåd lidt uden for Amsterdam med min søn, og et par dage i Bukarest med min kæreste.

Hvad har været den bedste begivenhed i Esbjerg denne sommer?
Har kun rigtigt oplevet Esbjerg revyen, så det må klart blive mit svar!!!
Hvad vil du anbefale en turist at opleve i Esbjerg?
Søfartsmuseet

Hvad vil du huske sommeren 2018 bedst for?
Sol!!!!


Disse artikler vil måske også interessere dig:

Podcast med Kasper Gattrup
Esbjerg Revyen 2018
Hvad ved Esbjergs revykunstnere om Esbjerg?



“Min Sommer” med Anne Marie Geisler Andersen

By
Yesbjerg
-
0

Navn: Anne Marie Geisler Andersen
Beskæftigelse: Politiker og atlet

Hvor har du holdt din sommerferie?
I år har vi holdt ferie i Danmark, da vi næste år planlægger den helt store rejse til Ecuador. Denne sommer har vi været på Bornholm og i Nordsjælland, hvor vi fik besøgt en masse venner og familie.

Hvad har været den bedste begivenhed i Esbjerg denne sommer?
Det må nok være Tall Ships, men var dog ikke selv hjemme. For mig personligt har det nok været de løb, jeg har deltaget i. Crossfit race i Esbjerg med forhindringer rundt om  i byen, et lille miniløb i Jernved på 8 km med lokalhygge, spisning og præmier.
Ja og så selvfølgelig Hjerting kanelaugs årlige dyst.


Hvad vil du anbefale en turist at opleve i Esbjerg?
Det kommer lidt an på, hvor længe man er her, men nu bor jeg jo selv lige ved den dejlige natur, så jeg vil sige naturen i Marbæk, koncerterne i Byparken, havnen når det store projekt bliver færdigt og ellers er Legeborgen i Varde et godt bud på en regnvejrsdag.

Hvad vil du huske sommeren 2018 bedst for?
Varmen, det har været skønt, men man bekymrer sig også på klimaet.

Anne Marie Geisler Andersen til Classic Race i Hjerting


“Min Sommer” med Pelle Schilling Guldager”

By
Yesbjerg
-
0

Navn:
Pelle Schilling Guldager

Beskæftigelse:
Professionel håndboldspiller i Ribe Esbjerg HH

Hvor har du holdt din sommerferie?
Jeg holdte min sommerferie i Esbjerg en uges tid før jeg tog med nogle gutter til Grækenland nærmere bestemt Athen, blandt andet 2 tidligere Ribe-Esbjerg HH spillere Andreas Madsen og Jacob Holm. Derefter tog jeg til Spanien hvor min kæreste Lara var. Hvis nogle skal til Spanien næste sommer kan jeg varmt anbefale at bestille Arroz Negro som er helt fantastisk spise. Efter det tog jeg videre med min kæreste til Besancon i Frankrig, hvor hun skal spille fra denne sæson, og så efter en uge tog jeg ellers hjem til Esbjerg, hvor dagligdagens træning begyndte igen.

Hvad har været den bedste begivenhed i Esbjerg denne sommer?
Den bedste begivenhed i Esbjerg om sommeren er igen igen igen i år Made in Esbjerg, hvor der er masser af god musik til næsten ingen penge, i år spillede en af mine ynglings bands, der også er esbjergensiske Kellermensch, så det gjorde det bare endnu federe.

Hvad vil du anbefale en turist at opleve i Esbjerg?

Hvis jeg var turist i Esbjerg ville jeg klart tage ud og få en is i det gode vejr ved hjerting strand eller tage ind og se Ribe-Esbjerg HH spille håndbold måske endda kombinere de to ting. 😉

Hvad vil du huske sommeren 2018 bedst for?

Jeg vil huske sommeren 2018 for en bestemt ting, og det er det spanske bryllup, jeg var til. Det foregik over 3 dage, der var helt vildt og en sjov oplevelse, specielt noget man skulle overveje at indføre i Danmark!

Pelle og Jordan 🙂

Flere vælger at arbejde i Storbyregion Esbjerg

By
Yesbjerg
-
0
Fotograf Simonia
Fotograf Simonia

Esbjerg kommune oplyser i dag at en ny undersøgelse fastlægger, at flere og flere vender blikket mod Storbyregion Esbjerg, når de skal finde nye udfordringer. På blot fem år er antallet af personer, der arbejder i byregionen, men bor uden for, steget med knap 20 pct. Det viser ny analyse af Storbyregion Esbjerg, der dækker Esbjerg, Varde og Fanø kommuner.

Og der er god grund til at se mod vest. I perioden 2013-15 steg antallet af arbejdspladser i Storbyregion Esbjerg med 2 pct. Det skyldes især fremgang inden for energi- og miljøsektoren, hvor antallet af arbejdspladser steg med 15 pct. på to år. Det er nogle af de konklusioner, man kan finde i Kontur 2017, som samler nøgletal for Storbyregion Esbjerg om alt fra jobskabelse og vækst til borgernes sundhed og tryghed.

Men den positive udvikling skaber også udfordringer. Ifølge Kontur-analysen har 62 pct. af virksomhederne i Storbyregion Esbjerg oplevet problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune, er ikke i tvivl om, hvor der skal sættes ind:

– Skal den positive udvikling fortsætte, er det nødvendigt, at vi i endnu højere grad fokuserer på at tiltrække og uddanne den arbejdskraft, vores virksomheder har brug for. Vi skal arbejde for gode uddannelsesmuligheder lokalt, men det er lige så vigtigt, at vi viser resten af Danmark, at der sker noget i Storbyregion Esbjerg, at vi har et spændende arbejdsmarked og attraktive bosætningsmuligheder, siger han.

En vigtig brik for udviklingen
Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) er glad for samarbejdet mellem de tre sydvestjyske kommuner og regionen og ser det som en vigtig brik i arbejdet for at skabe udvikling i den sydvestlige del af regionen.

– Der er en tendens til, at arbejdspladserne og opmærksomheden koncentrerer sig om de store byer. Men som analysen viser, stiger både ind- og udpendlingen og dermed afhængigheden af udviklingen i et langt større område. Hver dag krydser 25.000 borgere byregionsgrænsen for at komme på arbejde. Hvis vi skal fastholde eller tiltrække flere til byregionens arbejdspladser, så skal vi stå sammen om at vise og udvikle områdets kvaliteter, siger hun.

Fakta

• Byrådene i Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner har etableret Storbyregion Esbjerg for at styrke og synliggøre områdets attraktivitet og muligheder for at leve et godt liv.

• Fakta om samarbejdet mellem Storbyregion Esbjerg og Region Syddanmark

• Storbyregion Esbjerg og Region Syddanmark har vedtaget en udviklingsaftale som fælles opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og det planstrategiske samarbejde i Storbyregion Esbjerg. Aftalen skal afdække udviklingen og sammenhængskraften i byregionen og dermed understøtte udviklingen af Storbyregion Esbjerg. Ud over Konturanalysen er der aftalt et samarbejde om udvikling af mere viden om pendling og flyttemønstre i byregionen.

• Kontur 2017 er et resultat af udviklingsaftalen.  Til efteråret fortsætter samarbejdet, hvor man vil følge arbejdskraftens bevægelser, bl.a. ved at undersøge pendlingsmønstre internt i byregionen og ud og ind af byregionen.

• Man vil desuden sammen med de tre kommuner se på flyttemønstre og forsøge at tegne en profil af både til- og fraflyttere.

Ombygning ved Gjesing Station skydes i gang

By
Yesbjerg
-
0

Onsdag den 5. september kl. 10.00 vil formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen tage det første officielle spadestik til ombygningen ved trafikknudepunktet Gjesing Station. I forbindelse med gentænkningen af den kollektive trafik bevilligede Esbjerg Byråd 5,2 mio. kr. til en bedre forbindelse mellem bane og busser i Gjesing.

Der er allerede gjort klar til det nye område, der skal etableres ved indkørslen til City Nord fra Kjersing Ringvej. Udvalgsformanden får æren af at ramme spuns ned, som vil indramme den nye forplads, hvor der skal etableres en trappe op til perronen ved Gjesing Station.

“Med etableringen af trappen og forpladsen tages der fat på etape 1 af projektet, som også omfatter en stiforbindelse langs nordsiden af Kjersing Ringvej fra Stormgade til indkørslen ved det planlagte trappeanlæg. I fremtiden vil man kunne cykle langs vestsiden af Stormgade til trappeanlægget, hvor cyklister i dag er henvist til at køre hen over Bilkas parkeringsplads”, siger Søren Heide Lambertsen.

Etape 1 forventes at stå færdig omkring årsskiftet. Teknik & Byggeudvalget vil søge om puljemidler til en kommende etape 2 fra Trafikstyrelsens “Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik”.

Foto og tekst af Esbjerg Kommune

Direktør Lorenzen Brinchs erindringer

By
Yesbjerg
-
0

Direktør Frederik Lorentzen Brinch var født d. 23. oktober 1880 i Esbjerg, og som barn var han meget svagelig. Hans mor døde af tuberkulose, da han var ca. 1 år gammel. Han blev opereret to gange for knogletuberkulose af dr. O. Bruun med assistance af lægen fra fiskeriinspektionsskibet “Guldborg”. Operationen fandt sted i vores spisestue og på spisebordet.

”Min søster Alma, der senere blev gift med den engelske konsul Jørgen Nielsen, og jeg gik i skolestuen, der var indrettet i den daværende Gendarmerikasserne. Det var en fæl tur om vinteren at gå i mørke fra Strandbygade, hvor fars fabrik lå, og det skete jo adskillige gange, at vi dumpede i grøften, der løb langs Strandbygade.

Ofte bad vi drenge om at få lov at gå i gården for at komme ind til gendarmerne, der altid var venlige og fornøjelige. Jeg husker jo adskillige af lærerkræfterne dengang, men engang imellem måtte der søges hjælp i de mindste klasser såfremt der var sygdom iblandt lærerkræfterne. Jeg erindrer således Poula Mikkelsen, der kun var 4-5 år ældre end jeg. Hun var datter af havnebetjent Sørensen, og hun underviste i dansk og regning. Skolen blev holdt ren af madam With, der boede ovenover. Hun blev gift med Phillipsen, der var handelsmand med en trillebør. Vi børn tingede ofte med ham om priserne på æbler, blommer og pærer. Han skabte mottoet “rask må det gå”, som siden blev Esbjergs valgsprog, og som byen lever op til.

Så blev der jo bygget en ny skolebygning overfor kirken i Skolegade. Det var jo store og flotte forhold i modsætning til Gendarmerikassernens lokaler.

Direktør Brinch, der var født d. 1. december 1875 i Sønderho på Fanø, fortæller, at hans far P. M. Brinch var kaptajn, og at moderen, Anna Brinch, begge var født i Sønderho. Min barndom og skoletid, gik ellers i al stilhed sådan, at Jeg ikke engang havde været i Esbjerg før Jeg blev konfirmeret.

I Nordby var jeg adskillige gange, – især efter medicin, for en tur til Nordby fik man 10 øre. Dengang løb man gerne de 14 kilometer frem og tilbage for 10 ører. Den 17. februar 1890 – 14 dage efter min konfirmation sejlede jeg med hjuldamperen Koldinghus fra Esbjerg til Newcastle, en sørejse der dengang tog 36 timer for at nå England, hvor jeg straks kom ombord på min fars 500 tons tunge barkskib, som lastede kul til Rio de Janeiro. Vi sejlede fra England d. 3. marts og nåede rejsens mål den 10. maj. Kullene blev losset og vi indtog straks en ladning huder til Le Havre i Frankrig. Derfra i ballast til Visby på Gotland for at indtage en ladning træ.

På tilbagevejen gik jeg i land på Københavns red og rejste hjem. Det var først i december måned 1890, og dermed var mit sømandskab forbi.

Efter sommerferien i 1891 kom jeg til Varde på Realskolen hos bestyrer kaptajn Briks, og i 1893 efter to års forløb fik jeg præliminæreksamen, og ca. 8 dage efter fik jeg kontorplads i trælastforretningen Meinerts & Co. i Esbjerg. Trælastforretningen var én af konsul Lauritzens nyoprettede firmaer. Da jeg begyndte på kontoret i Esbjerg havde byen 4.000 indbyggere. Husene lå spredt over et stort område med pløjemarker og kornmarker ind imellem.

At alt det hele var en stor forvirring forklares bedst derved, at jeg engang i min skoletid i Varde, havde været hjemme i juleferien, og på tilbagerejsen kom med den lille båd (færge) til Strandby Kro, hvorfra jeg skulle gå til banegården ved Exnersgade, Det var først på aftenen men jeg løb vild omtrent der hvor Esbjerg Andelsmejeri er bygget. Jeg var kommet væk fra landevejen og kunne ikke finde den mellem husene, stendynger og skramlepladser. Endelig fandt jeg banegården og kom med toget.

Jeg var på trælastkontoret til 1895, hvor Tømmerhandelen Meinerts & Co. blev slået sammen med Bøtkers Tømmerhandel. I Tarm havde Bøtker oparbejdet en tømmerhandel, som han solgte og flyttede til Esbjerg, hvor han straks begyndte en tømmerhandel. Kort efter i 1895 skete sammenslutningen med Bøtker og M. B. Knudsen som direktører. Der gik kun nogle få år, så skiltes de igen. Knudsen rejste til Amerika og Bøtker fortsatte som enedirektør. Meinerts kontor var i Kongensgade 6 og Foderstoffirmaet Eriksen & Christensen havde kontor i modsatte ende af samme bygning. Samme dag som sammenslutningen af de to trælastfirmaer skete, begyndte jeg kl. 20 om aftenen på a/s Eriksen & Christensens kontor. Det nye kornfirma var startet i 1893, og før den tid blev alt korn fragtet fra Kolding og her til Vestjylland.

De fleste mennesker i Esbjerg gik dengang med træsko. Jeg husker således engang, jeg fulgtes med direktør Eriksen fra kontoret og ned på havnen. Jeg gik med træsko på fødderne. og direktør Eriksen sagde til mig: ”Det er fodtøj man er godt tjent med. Træsko passer til Esbjerg, hvor der ikke findes gader, men kun dårlige veje og smalle stier!”

Kornfirmaet voksede hurtigt, det første pakhus som selskabet selv byggede i 1898. Det var træpakhuset ved siden af saltværket. silopakhuset begyndtes der på i 1899. Tømrermester Clausen havde arbejdet, men som en tid måtte ligge stille på grund af strejke. Clausen led på grund af denne strejke et meget stort tab, idet han havde cement liggende for l0.000 kroner, som fuldstændigt forstenedes.

I 1909 brændtes silopakhuset. Det var d. 19. august 1895, at jeg begyndte mit mangeårige arbejde i Kornforretningen a/s Eriksen & Christensen – og jeg vil her tilføje, at jeg havde den store glæde at komme med i et stort arbejde med at oparbejde et stort vestjysk kornfirma. De to direktører Eriksen og Christensen var udmærkede mænd at arbejde under. Jeg arbejdede uafbrudt i firmaet til 1933. I disse vanskelige år for landbruget led firmaet store tab, og man måtte på en måde næsten begynde forfra i det små igen.
I 1933 blev direktør Eriksen, bestyrelsen og jeg enige om at begynde en hønsefoderfabrik. Der var dengang kun én forretning for hønsefoder af nogen betydning, nemlig ”KarensmøIle” i Aarhus, som voksede meget stærk, udvidede stadig kundekredsen – ja, helt her over til Sydvestjylland.

Jeg troede på foretagendet, da jeg startede, og mente med sikkerhed, at en sådan virksomhed kunne gå i Esbjerg. Jeg havde i de mange år solgt meget korn i de vestjyske egne, og var sikker på, at jeg også kunne sælge hønsefoder – og det har vist sig at være rigtigt.

Omsætningen steg år efter år, og er nu den største hønsefoderfabrik af sin art i Danmark. Da jeg trådte tilbage, indtog min Søn P. M. Brinch, og Thorvald Vilhelmsen direktørposterne. De to mænd fulgte med mig fra a/s Eriksen & Christensens kontor til hønsefoderfabrikken, og har således været med fra starten, og kender som sådan virksomheden i alle enkeltheder. Hønsefoderfabrikken beskæftiger nu 70 – 100 mennesker daglig.”

Direktør Brinch har også ofret ikke så lidt tid udenfor firmaet, og har siddet i bestyrelsen for Købmændenes Arbejdsgiverforening i 45 år, og deraf 30 år som formand, og han overtog posten efter konsul Pagh. Medlem i 25 år af bestyrelsen for Sammenslutningen af Havne- og Købmandssammenslutningen i Danmark. Medlem i 7 år af arbejdsgivernes hovedbestyrelse.


“Min Sommer” med Ninna Andreasen

By
Yesbjerg
-
0

Navn:
Ninna Andreasen

Beskæftigelse:
Sangskriver

Hvor har du holdt din sommerferie?
Den har jeg holdt i både Italien og Danmark.

Hvad har været den bedste begivenhed i Esbjerg denne sommer?
Uden tvivl da CV Jørgensen spillede koncert ved Tall Ships Races på havnen.

Hvad vil du anbefale en turist at opleve i Esbjerg?
Jeg vil, til hver en tid, anbefale turister at spadsere en tur langs strandpromenaden i Hjerting, samt en sejltur til Fanø efterfulgt af middag på én af de mange gode restauranter.

Hvad vil du huske sommeren 2018 bedst for?
Det dejlige vejr!

1...171172173...183Page 172 of 183