Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Cyklen koster flere ældre livet

0

Cyklen er i følge Dansk Statistik oftere involveret, når ældre kommer til skade i trafikken. I 2017 stod cykeluheld for 58 pct. af de 65-74-åriges færdselsuheld med personskade mod 48 pct. i 2007.

10 mænd fra Esbjerg fremstilles i grundlovsforhør

0

Særlig Efterforskning Vest (SEV) fremstiller i dag fra kl. 10.00 i Retten i Aarhus 10 mænd fra Esbjerg-området, i alderen 17 til 29 år, der alle sigtes for organiseret hashhandel.

Foto: Østjyllands Politi

De 10 mænd blev, på baggrund af en omfattende SEV-efterforskning, anholdt tirsdag i forbindelse med en større, koordineret aktion mellem SEV, Syd- og Sønderjyllands Politi og andre enheder. Her blev der ransaget på 31 adresser, primært i det østlige Esbjerg, og anholdt i alt 26 mænd, i alderen 16 til 31 år, der alle har tilknytning til bandemiljøet i Esbjerg. De øvrige 16 anholdte er alle løsladt efter endt afhøring eller sigtelse.

Da anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning ved dagens grundlovsforhør, kan der på nuværende tidspunkt ikke oplyses yderligere om sagen.

Resultatet af grundlovsforhørene vil blive meldt ud på Østjyllands Politis twitter-profil senere i dag.

Sunset Boulevard i Esbjerg genåbner i nye lokaler og med ny kvinde i spidsen

0

Torsdag 28. februar kl. 10:00 genåbner Sunset Boulevard-restauranten i Esbjerg Storcenter, efter en gennemgribende ombygning af lokalerne og med en ung og ambitiøs restaurantchef i spidsen.

Foto: Sunset

Esbjerg Storcenter har måtte undvære Sunset Boulevards sandwich og burgere mens restauranten undergik en ombygning, men nu er ventetiden forbi. Restauranten har fået en seriøs makeover med fokus på at skabe en hyggelig og moderne restaurant for familier såvel som de travle shopping-gæster i storcenteret.

– Restauranter er komplet gentænkt, så den fremstår imødekommende og moderne, i en helt ny stil og tone. Køkkenet er ligeledes helt nyt, hvilket gør, at vi kan servere et frisklavet måltid mad endnu hurtigere end tidligere. Vi har til restauranten i Esbjerg Storcenter headhuntet en af vores dygtige og dedikerede restaurantchefer, Lise Bach, til at overtage forklædet og driften, og vi ser frem til, at hun og teamet vil udfordre det lokale madmarked, siger Jens Broch, der er CEO i Sunset Boulevard.

De unge kræfter flytter kæden

Til at stå i spidsen for den ny restaurant har Sunset Boulevard fundet en ny restaurantchef. På trods af Lise Bachs kun 25 år er hun allerede i den situation at kunne fejre 10-års jubilæum hos Sunset Boulevard næste år.

Hun kommer fra en stilling som restaurantchef i Sunset Boulevards restaurant i Kongensgade, men bliver nu sat til at lede Esbjerg Storcenter ind i en ny fase. En restaurant som den unge restaurantchef har et helt særligt forhold til – det var nemlig her, at Lise Bach startede sin kometkarriere for snart 10 år siden.

– Jeg er stolt af mine snart ti år ved Sunset Boulevard. De viser, at jeg har ambitioner og brænder for Sunset Boulevard. Og den passion jeg har for restauranten, kommer også til at kunne mærkes ude blandt kunderne. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang og til at give gæsterne en helt fantastisk oplevelse, fortæller Lise Bach, restaurantchef i Esbjerg Storcenter.

En velfortjent overhaling af lokaler og menukort

Restauranten i Esbjerg Storcenter har været en del af Sunset Boulevards kerneforretning i mange år, og ombygningen skal være med til fortsat at give esbjergenserne den bedst tænkelige oplevelse i restauranten.

Sammen med de nye og åbne lokaler, som giver en afslappet cafeoplevelse, er der desuden gjort plads til hyggelige kroge hvor familier kan få et pust efter en lang dag i centeret. Og så kommer der også nogle længe ventede tilføjelser til menukortet:

– Jeg glæder mig helt vildt til at invitere gæster ind i den nye restaurant. Vores gæster vil opleve en hyggeligere restaurant i en helt ny stil og tone, og jeg glæder mig til at kunne præsentere gæsterne for en masse nye produkter som chili cheese bites og chicken tenders, fortæller Lise Bach.

Som en del af åbningen tilbyder Sunset Boulevards restaurant i Esbjerg Storcenter gratis børnemenuer ved køb af almindelige menuer samt rabatkuponer på kommende besøg.

Sunset Boulevard er en dansk restaurantkæde med over 40 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne. Med et bredt sortiment af burgere, sandwich og salater tager Sunset Boulevard kampen op mod de store, internationale fastfood- og restaurantkæder. www.sunset-boulevard.dk

 

Usædvanlig kvintet fylder biblioteket med lyd

0

En klassisk kvintet udfordrer med sin utraditionelle besætning konventioner for klassiske ensembler: Konstellationen sopran, mezzosopran, blokfløjte, klarinet og klaver ser man nemlig ikke hver dag.

SLØR inviterer til gratis koncert på Esbjerg Hovedbibliotek d. 1. marts. 

Foto: SLØR

De fem musikere Ida, Sidse, Stine, Mathilde og Karin har rødder i hele landet, men fandt deres fælles ståsted på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Det har hidtil resulteret i klassisk musik fra en ny vinkel: “SLØR arbejder hele tiden i et spændingsfelt mellem det nye og det gamle, det etablerede og det opløselige. 

Derfor rummer vores koncerter tre elementer: musik, der er arrangeret til os, musik, der er skrevet af os, og musik, der er skrevet til os” fortæller blokfløjtenist Stine Benjaminsen. 

En musikalsk tretrinsraket 

Disse tre elementer vil man kunne opleve til koncerten. SLØR tager hånd om Modest Mussorgskys russiske folketoner og Maurice Ravels svævende univers. Til koncerten præsenterer SLØR også musik fra medlemmernes egen hånd. Denne musik er vokset ud af nysgerrighed til instrumenternes klange i samspil med hinanden og en eventyrlysten skabertrang. Også etablerede komponister har skabt værker til ensemblet. Mogens Christensens originale værk “Mod  Vandet” kan også opleves til koncerten. 

Musik og lyrik i samspil

Musikkernes egen poesi og et samarbejde med moderne lyrikkere som Thorkil Jacobsen er en vigtig del af gruppens kreative afsæt, derfor var netop biblioteket et oplagt sted til SLØRs første koncert i Esbjerg. Derudover arbejder SLØR med de fysiske rammer, som en del af deres musikalske fortælling: “SLØR gør meget ud af at bruge koncertrummet både auditivt og visuelt, og forsøger altid at finde frem til den situation, der tjener musikken bedst. Netop Esbjerg bibliotek med dets mange niveauer og afkroge danner en fin, alternativ ramme for koncerten” uddyber klarinettist Mathilde Schelin. 

Koncerten finder sted

fredag den 1/3 2019 kl. 16:30

på Esbjerg Hovedbibliotek

Nørregade 19, Esbjerg.

Der er fri adgang for alle.

Politi og kommune fastholder presset på banderne i Esbjerg

0

Politidirektør Jørgen Meyer og borgmester Jesper Frost er enige om, at man fortsætter det tætte samarbejde for at minimere bandernes muligheder for at agere i det kriminelle miljø.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Syd- og Sønderjyllands Politi har sammen med Særlig Efterforskning Vest gennemført en større ransagnings- og anholdelsesaktion i dag. Det er endnu et vigtigt skridt i forhold til at få bremset de to bander i Esbjerg i deres kriminelle aktiviteter. Det siger politidirektør Jørgen Meyer fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

25 er som tidligere meddelt blevet anholdt, og det forventes at flere af dem skal fremstilles i grundlovsforhør. 

Banderne fra Stengårdsvej og Kvaglund er i deres voldelige sammenstød i det offentlig rum udelukkende gået efter hinanden, men alligevel har det selvfølgelig givet utryghed blandt borgerne i Esbjerg. Det kan vi selvfølgelig ikke acceptere. Derudover ved vi, at de har været aktive i forhold til narkotika-markedet. Konflikten startede i september 2017.

Undervejs har Syd- og Sønderjyllands Politi i tæt samarbejde med Esbjerg kommune taget en lang række tiltag for dels at stække banderne og dels at forebygge tilgang af unge til banderne.

I august 2018 blev der indført en visitationszone i Esbjerg by. Frem til den 17. december, hvor den blev ophævet, resulterede den i blandt andet 19 våbenlovssager, 8 knivlovsager, 77 sager vedrørende lov om euforiserende stoffer og 20 færdselssager.

Det store efterforskningsmæssige fokus har affødt, at 22 bandemedlemmer i øjeblikket er fængslede. 16 dømte medlemmer og relaterede personer har tilsammen fået straf på indtil videre 37 års fængsel. En er desuden udvist for bestandigt, mens to er udvist betinget. Seks personer har fået opholdsforbud i byen, tre i et år, to i fire år og en i seks år. 

Hertil kommer så de eventuelle fængslinger, som vil ske som følge af aktionen i dag.

Samarbejdet mellem Esbjerg kommune og politiet omkring forebyggelse har været omfattende og præget af stor tillid fra begge sider. Det gælder alt fra opsøgende arbejde på skoler og i klubber i forhold til de yngre, der kunne være fristede af bandelivet, over kontakten til fædregrupper, mødregrupper og bedstemødregrupper i området, lokale borgermøder og kvalificering af tilbuddene helt ned på individ-niveau i forhold til at undgå, at bandelivet og kriminalitet ses som den mest spændende mulighed.

– Vi har hver for sig og sammen brugt alle de værktøjer, der er til rådighed i forhold til bandekriminalitet, siger borgmester Jesper Frost, Esbjerg kommune. Det glæder mig, at der med den store aktion i dag har kunnet tages endnu et skridt i forhold til at gøre bandelivet svært for de to grupperinger. Vi slipper selvfølgelig ikke taget heller fra kommunens side, men holder ved uanset hvor længe, det skal tage.

25 mænd anholdt i aktion mod bandemiljøet i Esbjerg

0

Aktionen gennemført i et samarbejde mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og Særlig Efterforskning Vest.

Foto: Yesbjerg/Esbjerg

Politiets regionale efterforskningsenhed, Særlig Efterforskning Vest (SEV), der har et strategisk fokus på rocker- og bandemiljøet i Vestdanmark, har gennem den seneste tid gennemført en omfattende efterforskning mod den organiserede hashhandel i Esbjerg-området. 

Hashhandlen har sit udspring i byens bandemiljø, og derfor har SEV i dag, i tæt samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi og andre enheder, gennemført en større, koordineret aktion mod personer med tilknytning til bandemiljøet i Esbjerg. 

I forbindelse med dagens aktion, der primært fandt sted i området ved Kvaglund nordøst for Esbjerg, ransagede politiet 31 adresser og anholdt 25 mænd i alderen 16 til 31 år. 

”Aktionen var grundigt forberedt, og vi er godt tilfredse med dagens anholdelser og ransagninger. Nu venter et større efterforskningsarbejde,” siger politiinspektør for Særlig Efterforskning Vest Brian Voss Olsen, der, af hensyn til den videre efterforskning, ikke ønsker at bidrage med yderligere oplysninger om sagen. 

Flere af de anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Aarhus onsdag morgen. Yderligere oplysninger vedrørende fremstillinger vil blive sendt ud fra Østjyllands Politi onsdag morgen. 

Til København efter visum og to point mod Ajax

0

Efter Team Esbjergs arbejdssejr i Aarhus fredag aften venter Ajax København i en fremrykket kamp tirsdag aften i Bavnehøj Arena i Sydhavnen. Turen til hovedstaden har to formål, at få spillernes visa på plads inden weekendens tur til kvartfinalen i EHF Cup mod russiske Kuban Krasnodar og at hente to vigtige point i topstriden.

Foto: Yesbjerg/Adobe

– Ajax har spillet en flot sæson, vundet de kampe, holdet skulle, og skabt et par overraskelser. Men de har ikke spidskompetencer som landsholdsspillere, og spiller vi op til vores topniveau, skal vi også på udebane være i stand til at vinde, siger Team Esbjergs cheftræner, Jesper Jensen.

Det første opgør i Esbjerg i oktober endte 35-14 til Team Esbjerg, og det er den slags kampe, et hold, der kender sine begrænsninger og spiller ud fra et normalt stærkt forsvar foran Sarah Nørklit i målet, kommer ud for.

Ajax har spillet jævnbyrdige kampe mod på papiret stærkere hold, senest et knebent nederlag på 22-23 mod Aarhus United på hjemmebane, hvorefter københavnerne tog til Aalborg og vandt 24-20 – uden Sarah Nørklit fra den kendte håndboldfamilie.

– Vi skal selv prøve at genfinde rytmen, efter den blev slået lidt i stykker i Aarhus, også for at lægge godt op til topkampen mod Odense Håndbold 6. marts, som kan få stor indflydelse på, om vi får to point med over i slutspillet, siger Jesper Jensen.

Efter Ajax tirsdag aften og Odense i Blue Water Dokken 6. marts venter Randers HK på udebane 13. marts i grundspillets sidste kamp.

Den unge højre fløj, Emma Nielsen, vrikkede om på den ene fod før Aarhus United-kampen og spillede ikke. Hun er fortsat tvivlsom i en ellers uændret trup.

Team Esbjergs trup til kampen i HTH Ligaen mod Ajax København tirsdag den 26. februar kl. 19.00 i Bavnehøj Arena:

Målmænd: Sandra Toft og Rikke Granlund

Venstre fløj: Sanna Solberg og Elma Halilcevic

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Emma Nielsen

Streg: Vilde Ingstad, Clara Monti Danielsson og Marit Malm Frafjord

Bagspillere: Kristine Breistøl, Estavana Polman, Kristina Liscevic, Annette Jensen og Line Jørgensen.

Anton vandt kør sikkert kampagnen

0

Vinderen – i @SjylPoliti og kommunernes #kørsikkert konkurrence – Anton, får overrakt sin præmie. STORT til lykke herfra. Gense filmen her: bit.ly/2E0OZIX og kampagnen på FB kørsikkert. #politidk

Foto: Politiet

Danser med døden

0

Foredrag ved/John Madsen om bogen: Danser med døden – at leve med en døende.

http://johnmad.wixsite.com/john-madsen

Kom og hør John fortælle sin historie om, hvordan hans unge kone Solvejg gik fra at være rask til at dø af cancer.

Hvad stiller man op? Er der en facitliste?

Aftenen er et åbenhjertigt foredrag om, hvad man kan gøre,

for at komme videre i sit liv, i sådan en svær tid, samt en beskrivelse af hvordan det, at leve med en døende, kan være både livfuldt og nært.

Det er en situation, vi ikke ønsker at komme i, men flere og flere oplever det desværre – både unge og ældre.

Når en nær slægtning får en livstruende sygdom, så er det på tide at danse med døden.

Det vil sige, at man får et forhold til døden, mens tid er og forener sig med, at døden er en del af livet.

Hvis man tør byde døden op til dans, kan den sidste tid blive livfuld.

Tid: tirsdag den 26. februar 2019 kl. 19 – 21.30

Sted: Cafeen Frivillighuset Vindrosen, Exnersgade 4, 6700 Esbjerg

Kursusledere: Ida Nielsen, Esbjerg@tidslerne.dk, tlf. 30 27 22 51 og Dorte Lunding tlf. 28 68 72 85

Tilmelding: senest mandag den 25. februar 2019. www.tidslerne.nemtilmeld.dk

Pris: Kr. 5o,- for medlemmer af Tidslerne og kr. 100,- for alle andre. Tidslerne serverer lidt godt til ganen i pausen.

Alle er velkomne.

Cæcilie Norby giver koncert i Esbjerg

0

Danmarks største jazzsangerinde, Cæcilie Norby, giver koncert med sine fabelagtige jazzsøstre.

Foto: Norby

Cæcilie Norby har siden begyndelsen af 1980’erne været en del af jazzscenen, og hun har opnået international anerkendelse for sin fantastiske stemme. Nu har hun samlet et hold af kvindelige musikere fra den europæiske jazzelite, som hver især har markeret sig som toneangivende innovatør på hver deres instrument. Sammen har de netop udgivet albummet Sisters in Jazz.

Jazzsøstrene, som Norby tager med sig i Musikhuset, er den italienske pianovirtuos og komponist Rita Marcotulli, som blandt andet har indspillet med Chet Baker, det er den polske trommeslager og komponist Dorota Piotrowska, bassisten Lisa-Rebecca Wulff fra Tyskland og den danske saxofonist Pernille Bévort.

Med sig har Cæcilie og de prominente damer både nye numre og en række spændende fortolkninger af numre fra kvindelige stjerner som Nina Simone, Joni Mitchell, Kate Bush, Rickie Lee Jones, Abbey Lincoln og Carla Bley.

Tid: Tirsdag den 26. februar, kl. 19.30

Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen

Køb billetter