32-årig mand fremstilles kl. 14 i retten i Esbjerg sigtet for forsøg på voldtægt af 15-årig pige. Manden anholdt lige efter anmeldelse ved tre-tiden i nat i Esbjerg Ø. Anklagemyndigheden vil begære dørlukning.
#politidk
Foto: Yesbjerg/Adobe
32-årig mand fremstilles kl. 14 i retten i Esbjerg sigtet for forsøg på voldtægt af 15-årig pige. Manden anholdt lige efter anmeldelse ved tre-tiden i nat i Esbjerg Ø. Anklagemyndigheden vil begære dørlukning.
#politidk
Foto: Yesbjerg/Adobe
Politiet har fået anmeldelser om 62 indbrud i boliger i politikredsen fra og med den 20. december og til nu. Det er 62 for mange. Så nabohjælp.dk, tænd og sluk-ure, fake-tv, rod i stuen og indbrudshæmmende vinduer m.m. er forslaget fra politiet.
Foto/Statistik: Politiet
Oversigt over indbrud i boliger 2018
Opgørelse over antal anmeldte indbrud i bolig (villa, lejlighed, værelse og landejendom) registreret efter anmeldelsestidspunkt.
Tallene opgøres hver dag kl. 06.00 og dækker det foregående døgn (fra midnat til midnat) – og offentliggøres første gang den 24. december og sidste gang den 27. december (for døgnet den 26. december). Der tages forbehold for efteranmeldelser og efteropdateringer (f.eks. kan et indbrud være sket den 24.12 og først blive anmeldt den 26.12)

I politiet opgøres et juleår fast som perioden fra 20. december til 3. januar.
Oversigt over indbrud i boliger 2017
Opgørelse over antal anmeldte indbrud i bolig (villa, lejlighed, værelse og landejendom) registreret efter anmeldelsestidspunkt. Tallene dækker et døgn (fra midnat til midnat).
Der tages forbehold for efteranmeldelser og efteropdateringer mht. tal for 2018 (f.eks. kan et indbrud være sket den 24/12 (gerningstidspunkt) men først være anmeldt den 26/12 (anmeldelsestidspunkt).

Esbjerg: Indbrudstyv anholdt med tyvekoster i favnen. 38 årig mand tiltvang sig adgang til lejlighed og stjal kontanter og hævekort fra mand i kørestol. Det må man ikke så nu venter et retsligt efterspil. Tillige sigtet for hærværksforhold begået tidligere i dag. #politidk
Foto: Yesbjerg
Jule-trick-tyve derude i forretningerne! Så hjælp dine jule-kunder med at undgå afluring af pinkoden! #politidk

Foto: Politiet
Fra i går og til 31. December må du købe lovligt fyrværkeri (skal være CE-mærket), men du må først fyre det af fra 27. December. Selvom du har købt lovligt fyrværkeri i udlandet, må du ikke tage det med til DK. #Politi
Foto: Yesbjerg|Adobe
Politiet har haft travlt i nat, her kan du se et udpluk af nattens hændelser fortalt af vagtchefen selv.
Foto: Yesbjerg/Adobe
Esbjerg: 18 årig mand sigtet for spirituskørsel ved Vor Frelser Kirke i Skolegade. Var så påvirket at han påkørte et hegn. Blæste alkometeret så højt op, at førerretten administrativt inddrages straks. Man fattes ord. Don’t drink and drive. Vagtchefen. #politi
Temperaturen er faldet, så der saltes på vejene i det meste af Sønderjylland. Vær opmærksom på at der kan være pletvis glat. Kør efter forholdene og kom sikkert frem. Vagtchefen. #politidk
Esbjerg: 38 årig, ikke herboende, udlænding tilbageholdt på diskotek i Esbjerg, da han i bukselinning bar en bajonetkniv med klinge på 16,5 cm. Det må man ikke, så han er anholdt. Vurderes om det er så skærpende, at der skal ske fremstilling. Vagtchefen. #politidk
Der er tale om et armbåndsur mærket ”MG”, et armbåndsur mærket ”Candino”, et armbåndsur mærket ”London”, et armbåndsur mærket ”Sanwood” og et armbåndsur med en node, men ikke oplysninger om produktnavn.
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi, Områdecenter Nordvest, håber på borgernes hjælp til at finde gerningssteder og ejermænd til fem armbåndsure.
De fem ure er fundet i forbindelse med en ransagning hos en gerningsmand til et indbrud i Esbjerg.
Der er tale om følgende ure:
• Et armbåndsur mærket ”MG”.
• Et armbåndsur mærket ”Candino”
• Et armbåndsur mærket ”London”
• Et armbåndsur mærket ”Sanwood”
• Et armbåndsur med en node, men ikke oplysninger om produktnavn
Opklare indbrud
Politiet håber at høre fra borgere, der kan genkende genstandene – også selvom urene måske ikke umiddelbart repræsenterer nogen stor økonomisk værdi. Men genstandene kan være med til at knytte en gerningsmand til et gerningssted – og dermed bidrage til at opklare indbrud.
Borgere, der har mistet ovenstående ure, kan kontakte politiassistent Karsten Hulmose, Syd- og Sønderjyllands Politi, på telefon 3046 2926, mail: KHN005@politi.dk
Hvor godt fungerer beredskabet på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg i tilfælde af, at en person med tilknytning til bandemiljøet kommer til Fælles Akutmodtagelsen med skudsår?
Grafik: Yesbjerg/Adobe
Ganske tilfredsstillende
Det er konklusionen, efter at sygehuset og Syd- og Sønderjyllands Politi den 27. november gennemførte en såkaldt procedureøvelse, der fokuserede på arbejdsgangene i tilfælde af en sådan hændelse.
To scenarier
Øvelsen fokuserede på to forskellige, mulige hændelsesforløb, der kan skabe uro på afdelingen.
Dels at en såret person med tilknytning til en bandegruppering bliver bragt ind med ambulance efter en skudepisode og skal behandles. Dels at personen selv møder op på hospitalet for at modtage behandling.
Finmasket samarbejde
Øvelsen viste, at politiet og sygehuset har et finmasket samarbejde om sikkerheden på Fælles Akutmodtagelsen.
Der er procedurer, der sikrer grundig briefing til sygehuspersonalet og en vurdering af sikkerhedssituationen ved indlæggelser af personer med tilknytning til bandegrupperinger. Der er alarmprocedurer, der sikrer hurtig udrykning, hvis hospitalet har behov for det. Det gælder både parterne imellem samt internt på sygehuset. Derudover har politiet interne procedurer for, at der sendes politipersonale til sygehuset. Det sker i tilfælde af politiopgaver, som kan medføre uro på en afdeling på sygehuset.
Mindre præciseringer
Øvelsen har givet anledning til mindre præciseringer og opdateringer af interne planer og arbejdsgange. Men alt i alt fungerer beredskabet på Sydvestjysk Sygehus og samarbejdet med Syd- og Sønderjyllands Politi ganske tilfredsstillende, understreger både Sydvestjysk Sygehus og Syd- og Sønderjyllands Politi.
Syd- og Sønderjyllands Politi har besluttet at forlænge den eksisterende visitationszone i Esbjerg i yderligere en måned.
Det sker i medfør af politilovens paragraf seks.
Formålet med forlængelse af visitationszonen er at skabe tryghed for borgerne i området ved så vidt muligt at sikre, at personer ikke bærer eller besidder våben.
Visitationszonen omfatter et område afgrænset af E20 – Dokken – E20 – Adgangsvejen – H.E. Bluhmes Vej – Sædding Strandvej – Gudenåvej – Stenhuggervej – Smedevej – Sædding Ringvej – Gjesing Ringvej – Kjersing Ringvej og tilbage til E20 inklusive de nævnte gader.
Se også vedhæftede kort.
Forlænges en måned
Visitationszonen bliver forlænget fra og med lørdag den 17. november 2018 klokken 18.00 til mandag den 17. december 2018 klokken 18.00.
I zonen kan politiet foretage stikprøvevise visitationer af personer, genstande og køretøjer.
Anspændt situation
Visitationszonen blev oprettet den 17. august, og det er således tredje gang, at Syd- og Sønderjyllands Politi beslutter at forlænge visitationszonen.
Baggrunden for forlængelsen er den fortsat anspændte situation i Esbjerg mellem to lokale grupperinger. Politiet finder således stadigvæk våben i forbindelse med visitationerne.
Syd- og Sønderjyllands Politi er bekendt med forlydender om, at der for nyligt skulle være indgået en fredsaftale mellem de to grupperinger. En eventuel fredsaftale får dog ikke politikredsen til umiddelbart at ændre strategi i forhold til visitationszonen.
Syd- og Sønderjyllands Politi har således ikke et entydigt billede af, at de to grupperinger reelt har sluttet fred.
Visitationszonen har til den 14.11. 2018 givet følgende resultater:
Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med områdecentre i Esbjerg, Haderslev og Sønderborg, samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.