Home Tags EM

Tag: EM

Kvalifikationskamp i kvindefodbold afvikles i Esbjerg for at ære trafikdræbt betjent

0

Dansk politilandshold i fodbold for kvinder skal spille mod Ungarn i Esbjerg for at ære Magnus Buhl Hansen, der var en del af trænerteamet på holdet.

Det danske politilandshold i fodbold for kvinder skal fredag den 15. november spille EM-kvalifikationskamp mod Ungarn. Kampen spilles på Blue Water Arena for at ære den 35-årige politiassistent Magnus Buhl Hansen, der i sommer blev dræbt ved en trafikulykke i København.

Magnus Buhl Hansen stammede fra Ansager ved Varde. Han havde en del af sin uddannelse og arbejdede også efterfølgende ved Syd- og Sønderjyllands Politi, hvor han var en dygtig politimand og meget værdsat kollega. Han var kendt for sin energi, sit gode humør og altid store hjælpsomhed. De seneste år arbejdede han i København.

Siden 2015 havde Magnus Buhl Hansen været en del af trænerteamet på kvindernes politilandshold, og han havde også et stort ønske om, at en af kvindernes kampe kunne spilles i Esbjerg. 

På fredag åbnes dørene på stadion kl. 15.00. Der er åbningsceremoni kl. 15.30, og kampen starter kl. 16.00. Her vil der blive holdt et minuts stilhed, og de danske spillere og dommerne spiller med sørgebind. 

Til stede ved åbningsceremonien vil være blandt andre være borgmester Jesper Frost, repræsentanter for ledelsen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, repræsentanter for Dansk Politiidrætsforbund samt Ian Redican, der er delegat for det europæiske politiidrætsforbund.

Esbjergs piger synger til EM

Konservatoriets Pigekor Esbjerg rejser den 3. august på koncertrejse for at deltage i European Choir Games, som er én af Europas største korkonkurrencer.

Årets European Choir games, er sin fjerde af slagsen og afholdes i Göteborg med deltagelse af 5000 passionerede korsangere fra hele verden.

Foto: privat

Lærke Heegaard Trondhjem Hansen på 14 år stiller sammen med 45 andre piger op i 2 kategorier akkompagneret af korleder Lone Gislinge og pianist Michael Min Knudsen. Pigerne skal synge i dag og i morgen.

Du kan se mere om konkurrencen her og følge og heppe på pigerne på deres Facebook side.

Konkurrencens hjemmeside:

www.europeanchoirgames.com

Konservatoriets pigekors Facebookside:

Følg pigerne her

”Essie” – en EM-bronzevinder i topform

0

Det blå tv-gulv er under finpudsning, det lange, røde Santander Final4-banner bliver hængt op, og lederen af de 35 frivillige er ved at forberede deres indsats de næste dage. Imens møder spillerne ind til den første træning efter juleferien.

Foto: Yesbjerg / Adobe

Marit Malm Frafjord kommer i god tid til sin første arbejdsdag i Team Esbjerg, og snart stævner truppen ind fra Norge, Sverige, Serbien, det øvrige Danmark – og Holland.
Derfra kommer spilleren, der kan se tilbage på størst national og personlig succes ved EM i Frankrig, Estavana Polman. Hun blev topscorer for sit land med 36 mål, og hollænderne viste endnu en gang, at de ikke er døgnfluer i top fire ved store turneringer, ved at tage bronze.

Når man kommer i en semifinale, er det altid hårdt at tabe, men Frankrig var bedre, og vi havde ingen stregspillere i truppen. Så jeg er tilfreds, også med min egen indsats. Jeg havde det sjovt, følte mig godt tilpas, og min familie var der for at se på. Fysisk har jeg det rigtig godt bagefter. Nogle gange gør det ondt efter store turneringer, men jeg mærker intet og har ingen skader, siger en velfornøjet Estavana Polman.

Den 26-årige stjerne spillede kun i angrebet for Holland, men opnåede til gengæld næsten fire timers spilletid i de maksimale otte kampe, et landshold kunne spille. Nu tager hun de positive vibrationer fra landsholdet og 10 dages juleferie i Holland med til de sidste forberedelser før lørdagens semifinale i Final4 mod Odense Håndbold.

Det stjernespækkede fynske hold stiller med syv danske landsholdsspillere og i alt ni ud af 17 EM-spillere i Final4, det har ikke sat point til i den hjemlige liga og er videre til hovedrunden i EHF Champions League. Jeg håber, vi bliver det første danske hold til at vinde over Odense, og jeg kan love, at vi vil gøre alt for at få det til at lykkes, siger ”Essie”.

Hun er en af fem kampklare spillere, der for et år siden oplevede triumfen med en sikker sejr over København Håndbold i pokalfinalen i Jysk Arena i Silkeborg.
De andre er Sandra Toft, Sanna Solberg, Kristina Liscevic og Vilde Ingstad. Pokaltitlen kom efter et år med flere skuffelser, størst den manglende kvalifikation til slutspillet i ligaen. Efter sommerferien begyndte opbygningen af et nyt hold og en ny kultur.

– Det betød så meget for os at vinde den finale og få medaljer ligesom året før. I Final4 er der mere pres på end i turneringen, hvor du kan tabe, men har mulighed for at revanchere sig i den næste kamp. Her skal du være på i begge kampe. Vi fem spillere ved, hvordan det var at vinde, og vi vil helt sikkert gerne opleve det igen, siger Estavana Polman.   

Julen blev tilbragt hos familien i Arnhem og hos kæresten Rafaels familie lidt længere oppe i landet. ”Essie” elsker maden, vinen og gaverne. Nu er hun klar til at præstere, som da hun var med til at drive Holland frem til bronzemedaljer ved EM med en sejr over Rumænien.  

Semifinalen i Santander Final4 spilles lørdag kl. 16.00 i Blue Water Dokken. Forinden er der lejlighed til at se den følgende dags modstander an, når Randers HK og Nykøbing F. Håndbold mødes i den anden semifinale kl. 13.30.

Fem EM-spillere hjem – Final4 er næste store opgave

0

Sandra Toft er som den første af Team Esbjergs fem EM-spillere vendt tilbage efter nogle fridage. Tirsdag møder de tre norske landsholdsspillere, Sanna Solberg, Marit Røsberg Jacobsen og Vilde Ingstad, og den hollandske topscorer og bronzevinder, Estavana Polman, slutter sig til ved den første træning i julen 27. december.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Spillerne vender som regel lidt trætte og mentalt slidte hjem fra en slutrunde, og nordmændene er oven i skuffede over femtepladsen. Holland er et top fire-landshold, og det levede det fint op til, mens Danmark vel klarede sig, som man kunne forvente, siger cheftræner Jesper Jensen.

Individuelt strålede Estavana Polman mest af Team Esbjerg-spillerne. Hun blev hollandsk topscorer med 36 mål og placerede sig som nummer seks på hele turneringens topscorerliste.

Team Esbjerg befinder sig over for en periode med 11 kampe i Final4, HTH Ligaen og EHF Cup inden udgangen af januar. Februar fortsætter med samme intensitet.

Final4 indleder travl tid

Efter EM samles koncentrationen om den klubmæssige kulmination på håndboldåret, Santander Final4 i Blue Water Dokken, hvor de forsvarende pokalvindere fra Team Esbjerg i semifinalen lørdag den 29. december kl. 16.00 møder Odense Håndbold.

Det var den sværeste lodtrækning, vi kunne få, og vi er ikke favoritter mod Odense, som vi har tabt til, selv om holdet måtte undvære Stine Jørgensen og Mette Tranborg. Men vi tror på det og har nogle kort i hånden, som vi vil spille, siger Jesper Jensen.

De ikke EM-aktuelle spillere har lagt på fysisk og spillemæssigt på træningsbanen. Cheftræneren får travlt med at klippe videoer med især de kommende modstandere i EHF Cup. Første styrkeprøve er mod drengene på et af landets bedste U16-ligahold fra Vejle 27. december. Den kamp skal styrke fysikken og eksplosiviteten forud for store opgaver.

EM-forberedelse mod England i Esbjerg

0

Det danske U21-landshold møder den 20. november England på Blue Water Arena i Esbjerg som led i de første forberedelser frem mod EM, der spilles næste sommer i Italien og San Marino. Kampen bliver til i et samarbejde mellem DBU, EfB og Esbjerg Kommune. 

De danskeU21-talenter, der i oktober sikrede sig en EM-billet for tredje gang i træk,kommer ikke til at hvile på laurbærrene.

Allerede inovember venter nemlig de to stærke nationer Spanien og England, når NielsFrederiksens tropper tager hul på EM-forberedelserne frem mod slutrunden, derspilles i Italien & San Marino fra 16.- 31. juni.

De ungedanske talenter møder altså Spanien ude den 14. november og England hjemme den20. november. EfB og Esbjerg Kommune samarbejder med DBU om værtsskabet forkampen. 

“England er jo en stærk modstander, der altid stiller med rigtig meget fart og rigtig meget fysik. Holdet her er U20-verdensmestre og det er en kamp, hvor vi skal ramme vores topniveau for at få et resultat. Det er jeg ikke i tvivl om – og det så vi jo også sidst vi mødte englænderne forud for EM. Så jeg er glad for,vi kan give danskerne sådan en kamp på hjemmebane,” siger
Niels Frederiksen

Arkivfoto: Christina Simonia Straarup fra kampen mod Randers 22/4-2014

Niels Frederiksen vender tilbage til Blue Water Arena med kampen mod England sammen med tre af de danske spillere Anders Dreyer, Philip Billing og Daniel Iversen, der ligesom landstræneren har en fortid i Esbjerg.

Arkivfoto: Christina Simonia Straarup

“Blue Water Arena er jo et fantastisk fodboldstadion og kan skabe en fantastisk stemning. Jeg havde nogle fantastiske oplevelser i Esbjerg. Og så er det jo en stor fodboldby, så jeg håber, at vi vil se rigtig mange esbjergensere på stadion og se nogle af de bedste U21-talenter i Europa,” 

Niels FrederiksenOgså iEsbjerg ser man frem til at lægge hjemmebane til de danske U21-talentersforberedelse frem mod slutrunden næste sommer:

“Hele kommunen er klar at fungere som vært og dermed levere den bedst mulige hjemmebane for det danske U21-hold. Esbjerg er en by med stolte traditioner både i forhold til fodbold og talent udvikling, og mange vil se frem til at opleve et brag af en kamp med de unge talenter på Blue Water Arena. Selvom vi er vant til blå og hvide farver på stadion, så er de røde og hvide farver meget velkomne,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Arkivfoto: Christina Simonia Straarup

HvemDanmark skal møde til selve EM-slutrunden afgøres ved lodtrækning i Bologna den23. november.Informationer om billettertil den kommende U21-landskamp i Esbjerg vil blive offentliggjort påU21-landsholdets Facebook-side snarest.