Home Tags Club

Tag: Club

Specialklassen er tilbage

0

Efter en ren femstjernet succes med 10-års jubilæumsshowet Impro Er Gud, vender Specialklassen tilbage til deres klassiske showform og den rene impro i deres Comedy Tour 2019.

Foto: Musikhuset

Intet er forberedt, men du kan være sikker på en sjov, skør, involverende og musikalsk aften i selskab med Danmarks førende impro-komikere.

Efterspørgslen på Specialklassen er efterhånden så stor, at der i  2019 er kommet lidt flere byer på tourplanen. Men om du er helt ny til Specialklassen eller en af deres faste klassekammerater, så lover vi, at du nok skal få en sjov og unik oplevelse, når de gæster MHE Comedy Club i Musikhuset Esbjerg.

Tid: Torsdag den 7. februar kl. 19.30

Sted: Musikhuset Esbjerg, Mødesalen

Billetter: https://www.mhe.dk/program/specialklassen/

TEAM ESBJERG er i WOMEN’S EHF CUP

0

Så er de forestående kampe i EHF CUP gruppespillet, Gruppe A næsten på plads.

Foto: Yesbjerg / Adobe

Den eneste kamp, som endnu ikke er fastlagt, er kampen i Rumænien mod Sports Club Magura Cisnadie – men kampen skal spilles 2.-3. februar 2019.

I vedhæftede oversigt – som kan sættes på opslagstavlen – er alle Team Esbjergs kampe i gruppespillet i EHF Cup, sæsonen 2018/2019.
Første hjemmekamp er søndag den 6. januar 2019 mod Sports Club Magura Cisnadie (Rumænien) i Blue Water Dokken.

Sponsorbilletter er også gældende til kampe i Europa Cuppen, hvor Team Esbjerg er arrangør!
Sponsorer vil få besked, når billetsalget til kampene åbner.

Daniel Lill

0

Daniel Lill har leveret gøgl, grin og gak i snart ti år og er nu klar til at sprede mere glæde, når han gæster MHE Comedy Club i Musikhuset Esbjerg med sit andet one-man show Glad i låget.

Foto: Musikhuset

Tre år er der gået siden Daniel Lill tog ud med sit første onemanshow Livslimbo til udsolgte sale. Den talentprisnominerede komiker har med sit charmerende smil indtaget de danske scener i snart ti år, og nu er det tid igen. Hans andet onemanshow Glad i låget er et show med 100% fokus på at have det sjovt, og med Lills glade gemyt, imødekommende publikumsinteraktion og knivskarpe joke-gen er du sikret en aften med komik i højeste klasse.

“Jeg glæder mig vildt meget til at komme ud til at de glade danskere, der er derude. Vi er kendt som de gladeste mennesker på jorden, og det synes jeg godt, vi kan være stolte af. Folk kan godt forvente, at det bliver et show med fart over feltet. Vi skal grine sammen. Jeg vil sgu også have det sjovt!

Daniel Lill

Kom og grin med, når Daniel Lill tager dig med ind i sin verden af sjov, gak og løjer, og vær sikret en aften med masser af grin, masser af glæde og en mand i sin bedste form.

Tid: 31.oktober kl. 20.00
Sted:Musikhuset Esbjerg, Mødesalen

Klubtour Delux med Jesper Juhl og Uffe Holm

0

I oktober byder FBI Comedy Tour på en komisk cocktail af ungdommelig galskab og finurlig eftertænksomhed, når Danmarks sjoveste drengerøv, Uffe Holm, og den veltimede, satiriske Jesper Juhl sammen drager på Danmarksturné.

Foto: Musikhuset Esbjerg

Uffe Holm gjorde sin entré på den danske standup-scene for snart 25 år siden, og med den lange erfaring i bagagen kan Uffe Holm som de færreste få publikum til at føle sig trygt fra det sekund, han går på scenen. Uffe Holm er ekspert i at læse publikum og har en stærk situationsfornemmelse, som sikrer, at han altid befinder sig på niveau med tilskueren.

Jesper Juhl er en sjov mand med noget på hjerte. Hans stil er finurlig og elegant – og samtidig fyldt med stærke følelser og selvironi. De senere år har han vundet stadig større respekt i branchen, ligesom han er blevet en kendt figur i offentligheden, blandt andet som satirevært på DR og holdkaptajn på Kanal 5’s prisvindende gameshow Den 5. Halvleg. Jesper Juhl har på det seneste udgivet sit eget onemanshow Sikke en joke, og han var medvært på sidste års Comedy Aid 25-års-jubilæum.

Tid: Mandag den 22. oktober kl. 19.30
Sted: MHE Comedy Club i Musikhuset Esbjerg

Linda P.’s Talkshow

0

Linda P. gæster MHE Comedy Club i Musikhuset med sit nye talkshow

Foto: Musikhuset

I Linda P.’s nye show vil publikum være med til at præge aftenen, for udover en række dejlige gæster – fra komikere til sangere og nettomedarbejdere – får publikum mulighed for at tale med Linda under showet. Der vil nemlig være en sektion, hvor man kan fyre løs med spørgsmål til Linda. Og man må spørge om alt! Det bliver en aften uden censur, også når Linda deler ud fra sin ømme dagbog fra 90’erne.
Det bliver et show, hvor alt kan ske, og det kræver noget af en vært. Men er der nogen, der kan og tør, er det Linda P.

“Det skal først og fremmest være smadder hyggeligt”

Linda P.

Selvom programmet lyder uplanlagt, kræver en hel del planlægning.


“For det skal også være vildt morsomt”

Linda P.


Tid: Lørdag den 29. september kl. 19.00
Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen