Home Tags By

Tag: by

Esbjerg Energy kan hive en 3 på stribe sejr hjem i morgen

Der er muligheder for at hente den tredje vestjyske sejr i Metal Ligaen på en uge, når Esbjerg Energy søndag klokken 16.00 tager imod Odense Bulldogs i Granly Hockey Arena, hal 2.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

– Det ligner jo en ny og vigtig udfordring for os, når Odense kommer til Esbjerg. Kigger man udelukkende på stillingen i Metal Ligaen kunne man jo tro, at vi stillede op som favoritter, men lad mig lige minde om, at ikke kun Esbjerg, men også Odense, i sidste spillerunde hentede point mod et tophold, pointerer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy. Vi leverede en god indsats, lukkede af og vandt 1-0 i Aalborg. Men Odense formåede at presse Rungsted ud i overtid og hente et point mod dem, efter en imponerende sjællandsk stime. Og så arbejder Odense stenhårdt og er altid velforberedte, så det bliver vanskeligt. Så vi skal, som altid, være klar fra start og levere gennem 60 minutter.

Med for Odense er både den dobbelte danske mester Søren Nielsen, som skiftede fra Esbjerg til Odense og Mathias Thinnesen som er tilbage hos Odense efter en pause.

– Ja, Thinnesen er ligeledes en Esbjerg-dreng, som efter nogle år i Odense lagde skøjterne på hylden. Han fik lysten til hockey tilbage og er nu tilbage hos Bulldogs. Men læg lige mærke til, at han har scoret to mål og er noteret for et enkelt oplæg til scoring i tre kampe, fortsætter Energy-coachen.

Esbjerg Energy er nummer seks i Metal Ligaen med 26 point efter 21 kampe. Odense er ligaens nummer ni med 12 point efter 20 kampe.

I tirsdagens overtidssejr mod Rødovre Mighty Bulls kunne det vestjyske hjemmepublikum stifte bekendtskab med den canadiske back Brett Bellemore. I Aalborg debuterede Brady Austin, som søndag spiller sin første hjemmekamp mod Odense.

– Vores nye canadiske backs, Brett og Brady, gjorde det godt i Aalborg. De gjorde det godt med pucken og traf gode valg, men de var samtidigt dygtige uden puck. De hindrede spilvendinger, som Aalborg ofte profiterer af. De dækkede godt af i spillet uden puck og satte et tydeligt præg på spillet uanset hvor de var på banen. Kvaliteten betyder jo, at roen smitter af på spillet generelt og presset på de øvrige spillere bliver mindre. Og endelig taler det sit tydelige sprog, at vi hindrede ”Pirates” i at score.

– Alle kampe er lige nu vigtige og Odense-kampen er ingen undtagelse. Den næste kamp er altid den vigtigste. Så fuldt fokus på Odense. Efter den får vi et lille break inden vi både den 13. og 14. møder SønderjyskE. Så vi skal være klar på dagen og søndag er det mod Odense, slutter Mark Pederson.

Esbjerg Energy kan hive en 3 på stribe sejr hjem i morgen

Der er muligheder for at hente den tredje vestjyske sejr i Metal Ligaen på en uge, når Esbjerg Energy søndag klokken 16.00 tager imod Odense Bulldogs i Granly Hockey Arena, hal 2.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

– Det ligner jo en ny og vigtig udfordring for os, når Odense kommer til Esbjerg. Kigger man udelukkende på stillingen i Metal Ligaen kunne man jo tro, at vi stillede op som favoritter, men lad mig lige minde om, at ikke kun Esbjerg, men også Odense, i sidste spillerunde hentede point mod et tophold, pointerer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy. Vi leverede en god indsats, lukkede af og vandt 1-0 i Aalborg. Men Odense formåede at presse Rungsted ud i overtid og hente et point mod dem, efter en imponerende sjællandsk stime. Og så arbejder Odense stenhårdt og er altid velforberedte, så det bliver vanskeligt. Så vi skal, som altid, være klar fra start og levere gennem 60 minutter.

Med for Odense er både den dobbelte danske mester Søren Nielsen, som skiftede fra Esbjerg til Odense og Mathias Thinnesen som er tilbage hos Odense efter en pause.

– Ja, Thinnesen er ligeledes en Esbjerg-dreng, som efter nogle år i Odense lagde skøjterne på hylden. Han fik lysten til hockey tilbage og er nu tilbage hos Bulldogs. Men læg lige mærke til, at han har scoret to mål og er noteret for et enkelt oplæg til scoring i tre kampe, fortsætter Energy-coachen.

Esbjerg Energy er nummer seks i Metal Ligaen med 26 point efter 21 kampe. Odense er ligaens nummer ni med 12 point efter 20 kampe.

I tirsdagens overtidssejr mod Rødovre Mighty Bulls kunne det vestjyske hjemmepublikum stifte bekendtskab med den canadiske back Brett Bellemore. I Aalborg debuterede Brady Austin, som søndag spiller sin første hjemmekamp mod Odense.

– Vores nye canadiske backs, Brett og Brady, gjorde det godt i Aalborg. De gjorde det godt med pucken og traf gode valg, men de var samtidigt dygtige uden puck. De hindrede spilvendinger, som Aalborg ofte profiterer af. De dækkede godt af i spillet uden puck og satte et tydeligt præg på spillet uanset hvor de var på banen. Kvaliteten betyder jo, at roen smitter af på spillet generelt og presset på de øvrige spillere bliver mindre. Og endelig taler det sit tydelige sprog, at vi hindrede ”Pirates” i at score.

– Alle kampe er lige nu vigtige og Odense-kampen er ingen undtagelse. Den næste kamp er altid den vigtigste. Så fuldt fokus på Odense. Efter den får vi et lille break inden vi både den 13. og 14. møder SønderjyskE. Så vi skal være klar på dagen og søndag er det mod Odense, slutter Mark Pederson.

Sygehuset skal kunne håndtere bander

0

Hvor godt fungerer beredskabet på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg i tilfælde af, at en person med tilknytning til bandemiljøet kommer til Fælles Akutmodtagelsen med skudsår?

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Ganske tilfredsstillende

Det er konklusionen, efter at sygehuset og Syd- og Sønderjyllands Politi den 27. november gennemførte en såkaldt procedureøvelse, der fokuserede på arbejdsgangene i tilfælde af en sådan hændelse.

To scenarier

Øvelsen fokuserede på to forskellige, mulige hændelsesforløb, der kan skabe uro på afdelingen.

Dels at en såret person med tilknytning til en bandegruppering bliver bragt ind med ambulance efter en skudepisode og skal behandles. Dels at personen selv møder op på hospitalet for at modtage behandling.

Finmasket samarbejde

Øvelsen viste, at politiet og sygehuset har et finmasket samarbejde om sikkerheden på Fælles Akutmodtagelsen.

Der er procedurer, der sikrer grundig briefing til sygehuspersonalet og en vurdering af sikkerhedssituationen ved indlæggelser af personer med tilknytning til bandegrupperinger. Der er alarmprocedurer, der sikrer hurtig udrykning, hvis hospitalet har behov for det. Det gælder både parterne imellem samt internt på sygehuset. Derudover har politiet interne procedurer for, at der sendes politipersonale til sygehuset. Det sker i tilfælde af politiopgaver, som kan medføre uro på en afdeling på sygehuset.

Mindre præciseringer

Øvelsen har givet anledning til mindre præciseringer og opdateringer af interne planer og arbejdsgange. Men alt i alt fungerer beredskabet på Sydvestjysk Sygehus og samarbejdet med Syd- og Sønderjyllands Politi ganske tilfredsstillende, understreger både Sydvestjysk Sygehus og Syd- og Sønderjyllands Politi.

Indtil videre 34 års fængsel til bandemedlemmer i Esbjerg

0

Syd- og Sønderjyllands Politi lægger fortsat mest muligt pres på de to kriminelle grupperinger, der har været aktive i Esbjerg. Det gælder også uanset de rygter, der har været om fredsaftale de to grupperinger imellem.

Foto: Yesbjerg / Adobe

-Dels har vi nu ført adskillige sager til dom, men vi har også fortsat efterforskning, der sandsynligvis vil føre til tiltalerejsning i nok et antal sager, siger linjechef for efterforskning Jens Langdal.

Domme

Syd- og Sønderjyllands Politi har gennemført en lang række retssager mod yngre mænd, der anses for at være en del af eller have et tilhørsforhold til de to grupperinger.

27 medlemmer sidder i øjeblikket fængslede. 15 medlemmer og relaterede til grupperingerne har fået straffe på indtil videre i alt 34 år. Heraf er flere domme dog anket. 1 er udvist for bestandig efter afsoning. 2 er udvist betinget. 5 er idømt opholdsforbud i Esbjerg by efter straffelovens §79a. Det er henholdsvis tre med forbud i et år, en med forbud i fire år og en med forbud i seks år.

I byens visitationszone, der blev indført midt i august måned, er der foretaget 685 visitationer. Det har givet følgende resultater pr. 4. december 2018:

67 sager vedr. lov om euforiserende stoffer 1 sag vedr. lov om forbud mod visse dopingmidler 19 våbenlovssager 7 knivlovssager 16 færdselssager 1 sag vedr. fornærmelig tiltale mod politimand 1 konfiskation jf. straffelovens §77A (skudsikker vest) 1 sag vedr. ordensbekendtgørelsen.

Ny mand på holdet

0

Energy forstærker truppen med en skøjtestærk canadisk back

Esbjerg Energy henter endnu en canadisk back. Den 25-årige Brady Austin kommer til Vestjylland efter 277 kampe i American Hockey League og et kort visit i NHL, hvor det blev fem kampe for Buffalo Sabres.

– Vi har haft vores fokus på backs i de seneste uger, og Brett Bellemores navn dukkede op. Ham fik vi lavet en aftale med, og vi glæder os til at se ham i kamp. Vi kigger altid efter flere muligheder og her dukkede Brady Austins navn også op, fortæller cheftræner og sportschef Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

– Vi vurderer, at Brady Austin passer ind på vores hold og matcher vores behov. Han var ledig og han er helt klart en stærk spiller, som vi tror kan styrke os på flere måder. Derfor håber vi, at han med sine kvaliteter er i stand til både direkte at styrke holdet, men også gøre de øvrige spillere bedre.

Brady Austin repræsenterede i perioden 2014 til 2017 Rochester Americans, og har herefter spillet for Cleveland Monsters og Stockton Heat.

– Der er visse fysiske ligheder mellem Brett Bellemore og Brady Austin, men der er også forskelle. De er begge store og fysisk stærke spillere, men Austin er fem år yngre og dygtigere og hurtigere på skøjterne. Når Austin er bedre på skøjterne er der chancer for, at han kan profitere af de større danske baner og så er han generelt en mere offensiv back.

– Brady Austin havde et fint år i sidste sæson, og han spillede tre sæsoner for Rochester Americans i AHL, men i år vi fik chancen for at hente ham, da han besluttede sig for at tage til Europa. Så det er klart, at vi håber, at han kan træde i Wade Bergman, Kodie Curran, Carson McMillan og Phillip Bruggissers fodspor, understreger Energy-coachen.

Den nye Energy-back er fra den lille by Bobcaygeon i den canadiske provins Ontario. En by med omkring 3.500 indbyggere.

– De dygtige skøjteløbere, som eksempelvis Brady Austin kan ofte profitere af de store europæiske baner, som dem vi har i Danmark. Flere af vore spillere er kommet videre til større europæiske ligaer, men nu kan vi i hvert fald glæde os over Brady Austin i den resterende del af sæsonen, slutter Mark Pederson.

Die Herren

0

Lørdag 1. december kl. 21.00 gæster DIE HERREN Tobakken.

Siden starten i 1991 har Die Herren altid haft det ultimative mål, at gøre hver koncert til noget specielt.

Få coverbands, har som Die Herren, haft evnen til hele tiden at forny sig, villige til gå et skridt længere og altid virke veloplagte, velforberedte og yderst velsmurte. Uden U2’s forunderlige sangskat, ikke noget Die Herren- i næsten 40 år har det irske verdensnavn gjort det nemt for Die Herren at vælge og vrage imellem de mange perler og lave de ultimative sætlister til det altid talstærke og vedholdende publikum som har været med igennem årene. Die Herrens nye show ”ROCKU2” bliver Die Herrens måde at udtrykke en stor og dybtfølt tak til både U2 og deres trofaste publikum, og showet bliver med alle de største U2 sange fra de sidste 40 år, pakket ind i Die Herrens specielle humor, drive og musikalitet.

Foto: Tobakken

Banderelateret mand fra Esbjerg i retten

0

En 28-årig mand fra Esbjerg med relation til en bandegruppering i byen blev kl. 13 fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Esbjerg. Manden blev anholdt torsdag aften uden dramatik.

Manden er sigtet for grov vold jf. straffelovens §245 stk. 1 i forbindelse med et knivstikkeri den 11. august ved Fyrparken i Esbjerg. Her blev en 23-årig mand såret af knivstik.

I sagen er der i forvejen to varetægtsfængslede sigtet for samme forhold. Anklagemyndigheden anmoder om lukke døre ved grundlovsforhøret.

Syd- og Sønderjyllands Politi har derfor i øjeblikket ikke yderligere oplysninger eller kommentarer i sagen.

Go Go Berlin er i Esbjerg

0

Det alternative indie rock ensemble Go Go Berlin er efterhånden et velkendt navn herhjemme med et velfortjent renommé som et af de mest hårdtarbejdende og intense live acts på den danske scene. Ikke nok med dét, så har bandet skabt sig et solidt omdømme i udlandet gennem flere års ustoppelig turnéren i både Tyskland og Danmark samt det meste af Europa, USA, Indien og Kina.

Med nye sange og udgivelse(r) klar i kulissen, er Go Go Berlin klar til igen at stå i rampelyset og løfte sløret for deres nye lyd over for et live publikum. En mørkere, vildere og mere ”klubbet” version af Go Go Berlin.

”The O.C.E.A.N – part 1” trækker sin reference til et af de nye numre, ”The Ocean”, som publikum kunne opleve for første gang til bandets koncerter i foråret 2018.

Til november har bandet nemlig valgt de første 9 steder som skal lægge scener til første del af deres Danmarks turné inden Go Go Berlin igen tager det lange træk udenfor Danmarks grænser og senere vender tilbage til Danmark til del 2 af deres album.

Det Århusianske Indie rock band Pony Marshall spiller support.

Foto: Tobakken

Esbjerg Energy er klar

0

Esbjerg Energy er på en i hvert fald på papiret vanskelig opgave, når vestjyderne torsdag aften klokken 19.00 er på besøg i Bitcoin Arena i Hørsholm, hvor Metal Ligaens dukse fra Rungsted Seier Capital tager imod.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

– Vi har haft nogle dages kamppause efter den seneste 3-2 sejr over Herlev Eagles. Når man ser på sejrscifrene, indikerer de en tæt kamp, men jeg har noteret mig, at vi gjorde mange ting rigtigt i hjemmekampen mod Herlev, konkluderer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

Marc Hagel åbnede scoringen for esbjergenserne mod Herlev, mens Christian Wejse scorede til 2-1 og 3-1 i den seneste kamp.

Rungsted Seier Capital stiller til kampen med sejre i de seneste otte kampe og fører Metal Ligaen med 53 point efter 21 spillede kampe. Esbjerg Energy er placeret på Metal Ligaens 8. plads med 21 point efter 19 kampe.

– Vi møder jo ligaens absolutte tophold, men det betyder ikke meget for vores forberedelser. Vi fokuserer nemlig på de forhold, som vi selv kan påvirke, og derfor tager vi udgangspunkt i, hvordan vi selv skal spille kampen mod Rungsted og i mindre grad hvordan de spiller.

I de seneste dage har vi haft tre gode træninger. Vi har på alle måder forberedt os godt og grundigt til kampen og vi er opmærksomme på, at det er en vanskelig kamp. Men vi tror på vores muligheder og vi vil forfølge vores chancer.

– Og ja, – Rungsted-spillerne er dygtige og de har et godt hold med masser af selvtillid, men vi førte altså 2-0 hjemme mod dem. Men skal vi have point kræver det en helstøbt og disciplineret indsats i alle tres minutter, fortsætter Energy-coachen.

Den 30-årige canadiske back Brett Bellemore er stødt til Energy-truppen, men papirarbejdet er endnu ikke færdiggjort.

– Hans erfaring og ro smitter af på den øvrige del af truppen. På isen kan han først være med, når papirerne er endeligt på plads, men i omklædningsrummet kan han bidrage med input og formidle lidt af den ro, som truppen hidtil har manglet.

– Nu må vi se, hvornår myndighederne har færdiggjort arbejdet, men vi glæder os helt klart til at få Brett Bellemore spilleberettiget. Nu gælder det imidlertid torsdagens kamp mod Rungsted, og det kræver som nævnt bl.a. disciplin. Vi vinder fx ingen kampe i straffeboksen, så den skal vi holde os mest muligt ude af, slutter Mark Pederson.

Kærlige kunstneriske benspænd

0

Hvordan får man sangere og sangskrivere til at reflektere ekstra meget over hvilke valg, de træffer?

Syddansk Musikkonservatoriums sangunderviser Helle Hansen gør det ved at udsætte sine studerende for nogle kærlige kunstneriske benspænd i form af fire dogmer. Resultatet kan opleves ved en såkaldt Dogmekoncert d. 10. december i konservatoriets koncertsal.

Dogme som kunstnerisk begreb er nok mest kendt fra filmens verden, hvor resultatet af instruktørernes selvpålagte begrænsninger vakte opsigt verden over. At metoden også er særdeles velegnet til at skærpe opmærksomheden i sangskrivningsprocessen er måske nyt for nogen.

Sangstuderende Ida Gleie, som selv har taget udfordringen op, fortæller hvad der er i vente til koncerten: ”Vi præsenterer helt nye sange skrevet på tværs af genrer og ud fra fire kompositoriske dogmer, udstukket af vores lærer Helle Hansen, så der er i høj grad mulighed for at få et indblik i den skabende proces hos aspirerende sangskrivere, når sangerne fra den rytmiske linje fremfører deres kompositioner”.

Kvinden bag årets dogmer er ikke helt uerfaren, når det kommer til at komponere sange. Helle Hansen har ud over en Danish Music Award som årets Danske Jazzkomponist hele 15 år i træk høstet anerkendelse i form af én eller flere ”honorable mentions” i den prestigefyldte USA Songwriting Competition – foruden en lang række priser i andre internationale konkurrencer.

DOGMERNE:

1. Instrumental feature: Skriv en komposition med en instrumental feature til et instrument!

2. Af få ord: Skriv en sang med så lidt tekst som muligt!

3. Blikket ud: Skriv med kunstnerisk kollaboration eller med et tværkunstnerisk islæt!

4. I andres fodspor: Skriv en sang som (eller til) en kunstner du er inspireret af!

PROGRAM:

15.00 – Anna Krunderup Emmeluth

15.30 – Nicolai Wedel Pedersen

16.00 – Katrine Kjeldskov Jensen

16.30 – Janne Therkildsen

Pause

17.00 – Thilde Fjord Madsen

17.30 – Jesper Møgelvang Rasmussen

18.00 – Ellen Østenvig Bathum

18.30 – Ida Gleie

Mandag d.10. december kl. 15.00

Konservatoriets koncertsal

Kirkegade 61, Esbjerg

Fri entré

OBS: Der vil være kaffe og kage i pausen. Dørene forventes lukket under koncerten, men hold dig klar i god tid, hvis du kun har planer om at høre dele af koncerten. Der er mulighed for at komme ind/ud når der skiftes mellem hver sanger.

Foto: Peter Langwithz Smith