Home Tags Butik

Tag: Butik

Læserbrev: Mit juleønske er, at du viser butikspersonalet respekt

0

Formand for HK Handel Sydjylland Hanne K. Mathiasen, Skovløbervænget 15, Varde, skriver:

Formand for HK Handel Hanne K. Mathiasen

Mit største juleønske i år er, at de sydjyske butiksmedarbejdere bliver behandlet med respekt af de handlende.

Det kan måske lyde som et utraditionelt juleønske. Men som formand for HK Handel Sydjylland har jeg gennem året hørt alt for mange beretninger fra medlemmer, som har fået ødelagt deres arbejdsmiljø af vrede, ubehøvlede og utålmodige kunder.

Nu er vi nået til årets travleste måned for ansatte i detailbranchen, og jeg vil meget gerne have, at de kommer igennem den uden ar på krop og sjæl.

Så vil du ikke hjælpe med at opfylde mit ønske?

Hvis det er svært, er mit bedste råd, at du forestiller dig, at det var dit eget barn eller barnebarn, der stod der bag disken. Et andet effektivt råd er at sætte farten lidt ned.

Du kan også sagtens hjælpe, selvom det slet ikke er dig, der ødelægger stemningen. Sig fra, hvis du oplever andre gå over stregen.

Ofte er det de yngste medarbejdere, der lige er kommet ud på arbejdsmarkedet, der får den værste behandling af kunderne. Stå op for dem og vis, at det slet ikke er i orden. De skal jo gerne holde mange år endnu.

Lad os sammen sørge for, at julen bliver hjerternes fest – også i butikkerne.

Foto: Privat

 

DEBAT: Skæld ikke personalet ud, fordi priserne stiger

Formand for HK Handel Sydjylland Hanne K. Mathiasen,Skovløbervænget 15, Varde, skriver:

De fleste har nok bemærket, at priserne på en masse varer er steget. Det er en ærgerlig, men uundgåelig konsekvens af den forfærdelige krig, der lige nu udkæmpes i Europa.

Det kan mærkes på pengepungen. Men det skulle ikke gerne kunne mærkes på arbejdsmiljøet i landets butikker.

Derfor vil jeg komme med en indtrængende opfordring til alle butikskunder: Lad være med at lade din frustration over prisstigninger gå ud over butiksmedarbejderen. Han eller hun har ikke mere at sige over, hvad varen skal koste, end du har. Faktisk rammes medarbejderen dobbelt, hvis du forpester hans arbejdsdag pga. prisstigningerne, for han skal jo også selv leve med, at tingene er blevet dyrere. Og nogen fyrstelig løn kan man dog ikke påstå, at medarbejdere i detailhandlen får.

Så nu, hvor mundbindet heldigvis er væk, så stik din butiksmedarbejder et stort smil i stedet for brok. Jeg er sikker på, du får ét igen, og det er sådan, vi kommer bedst gennem kriser sammen.

Foto: HK

Bog & idé/Legekæden åbner butik i Shopping centret BROEN i Esbjerg

0

Det er to lokalkendte ejere der står bag butikken, Lars Abrahamsen og Lene Bordin Kristiansen.
Lars er fra Esbjerg og udlært som boghandler i byen. Lars ejer i forvejen fem Bog & idé/Legekæden butikker i bl.a. Ribe, Haderslev, Aabenraa og København.
Lene Bordin Kristiansen er fra Varde. Lene er ejer af Bog & idé Varde og medejer af Bog & idé i Aalborg Storcenter.


Begge ejere ser frem til at komme tilbage til Esbjerg, hvor de ser et stort potentiale og ikke mindst i BROEN, som på kun fem år er blevet Vestjydernes foretrukne shopping center.
Butikken åbner senest d. 1. juni 2022 – med et kæmpe åbningssalg.

BROEN er et stærkt brand i Esbjerg, som med Bog & idé/Legekæden konceptet bliver endnu stærkere!

Lars Abrahamsen

Vi ser frem til at yde god service i flotte rammer i BROEN, med et butikskoncept, der har Danmarks bedste udvalg i både butikken og online.

Lene Bordin Kristiansen

Coronaen får konsekvenser for Black Friday i Esbjerg

0

Black Friday plejer at være lig med mange mennesker i lange køer, der dyster om at komme først til de gode tilbud på årets store shoppingdag. Men det har corona sat en stopper for. Hos 3Butikken i Esbjerg spreder de derfor Black Friday ud over hele november, så kunderne kan handle trygt.

Foto: 3

”Black Friday er normalt en festdag med endagstilbud og kø-events, men i år bliver det anderledes. Vi skal passe på hinanden og undgå at samles for mange mennesker på én gang, og derfor kan vi selvfølgelig ikke fejre dagen, som vi plejer. Det ville ikke være forsvarligt. I stedet spreder vi Black Friday-kampagnen ud over 30 dage, så alle, der har lyst, kan finde et roligt øjeblik til at kigge forbi en af vores butikker,” siger Lasse Schneider, der er Head of Retail & Telesales og øverste ansvarlig for alle 3’s butikker.

Mange problemer for fritidsjobbere

Der er mindre styr på reglerne for fritidsjobbere på Fanø end de fleste andre steder i Sydjylland. Det viste Jobpatruljens besøg fredag, hvor de frivillige i patruljen besøgte 66 virksomheder og fik 17 interviews med unge i fritidsjob.

Mens vi generelt har oplevet, at de sydjyske virksomheder har styr på reglerne, og undtagelserne er få, så er det langt fra sådan i Esbjerg og i øvrigt også på Fanø, siger HK Sydjyllands ungdoms- konsulent, Angelika Thøgersen, der står i spidsen for den sydjyske del af Jobpatruljen.

Jobpatruljen er en landsdækkende aktion skabt af HK og 8 andre fagforbund. Jobpatruljen består af grupper af engagerede unge mennesker, der gerne vil bruge lidt af deres sommerferie på at skaffe andre unge bedre løn- og arbejdsvilkår på deres fritidsjob. Det er der åbenbart brug for i Esbjerg.

Mange steder i Esbjerg er der problemer med manglende kontrakter, og vi har set unge på 12 timers vagter, selvom de kun må være på job 8 timer ad gangen. De får tit alt for lave lønninger, og vi har mødt unge, der står alene på vagterne og føler sig utrygge. Vi er oven i købet blevet smidt ud af en virksomhed i dag. Det er første gang efter besøg 371 steder, og hvem ved, hvordan forholdene er dér, siden vi ikke måtte være der, siger Angelika Thøgersen.

De problematiske sager bliver nu overdraget til de faglige afdelinger i HK og 3F, som vil tage kontakt til arbejdsgiverne for at få rettet op på forholdene. Jobpatruljen fortsætter i det sydjyske denne uge ud og vender tilbage i det nye år.


Foto af Jobpatruljen på gågaden i Esbjerg

20 årige tvillinger fra Esbjerg springer ud i iværksætter-eventyr

Marcus og Oliver Leveaux Jepsen brænder for iværksætteri, og da de så Above var til salg, slog de til.

Drengenes mor Barbara har tidligere har været selvstændig med Butik Vildbassen, arbejdet for Pom Pom og været med til at starte Little Luna op.
Hun tiltrådte virksomheden som administrerende direktør midt juni.

Planen er vi vil skabe et brand der sætter Esbjerg endnu mere på Danmarks kortet. Vores stil er klasssisk med et twist af street.

Marcus og Oliver Leveaux Jepsen

Vi har tilføjet en teen-linje, som vi har store forventninger til, desuden har vi tilføjet en skolinje som lander i juli. Til august går Above Copenhagen Kids i luften, endnu et projekt vi har store forventninger til, her lancerer vi nemlig vores hjemmesko program.

Marcus og Oliver Leveaux Jepsen

Tøjkollektionerne har tøj til både børn og voksne, og det er bl.a. idéen at mor og søn eksempelvis kan få den samme slags T-shirt.

Kom med til Lagersalg

Lørdag den 4. juli kan du komme til lagersalg i de nybyggede lokaler i Kongensgade 5, som drengene har lånt af Muffbyg, hvor deres far arbejder som projektchef.

Se mere til tvillingerne og deres iværksætteri på: www.abovecopenhagen.dk

FDB Møbler på Broen Shopping

1

Dansk design flytter tættere på Esbjergenserne, når Kvickly Broen Esbjerg i dag åbner en FDB Møbler pop-up butik.

Foto: FDB

”Vi vil tilbyde lækre kvalitetsprodukter til Esbjergenserne, designet at store danske designere, hvor der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten. Ikke nok med det, så bliver flere af møblerne produceret i Årre, på den anden side af Esbjerg, så støtter vi samtidig en af de lokale virksomheder.”

Morten der er souschef i Kvickly, udtaler følgende om tiltaget:

“Jeg har flere gange, oplevet kunder efterspørge muligheden for at mærke og se de lækre kvalitetsmøbler fra FDB Møbler, men det har kun været muligt i større byer som Aarhus, Odense og København. Det mente jeg ikke kunne være rigtigt. I en by som Esbjerg må der være et marked for FDB Møbler, og det skal vi have testet af!”

Pop-up butikken er åben følgende tidspunkter:
Mandag-fredag 10:00-19:00
Lørdag – Søndag 10:00-17:00

Der vil være personlig betjening på følgende tidspunkter:

Mandag 15:00 – 18:00
Torsdag 15:00 – 18:00
Fredag 14:00 – 18:00

Kommunerne i Sydvestjylland spiller en vigtig rolle under coronakrisen

Dronefoto af Esbjerg Havn

Dansk Industri kommer nu med et nyt katalog med 45 gode idéer, som skal inspirere til, hvordan kommunerne i endnu højere grad kan være med til at hjælpe det lokale erhvervsliv, der er hårdt ramt af coronakrisen. Kataloget kommer nu, fordi der er udsigt til, at krisen ikke slipper sit tag i samfundet lige med det samme, og fordi mange virksomheder først begynder at mærke konsekvenserne af krisen nu.

Foto: Christina Simonia Straarup

Coronakrisen har ramt Danmark og dansk erhvervsliv hårdt, det gælder også i Sydvestjylland. I Sydvestjylland har kommunerne allerede iværksat en række initiativer, som hjælper virksomhederne og holder hånden under lokale arbejdspladser. Men ifølge DI Sydvestjylland er der brug for, at kommunerne fortsætter det gode arbejde og ser på yderligere initiativer for at hjælpe lokale arbejdspladser og virksomheder.

– Vore kommuner her i Sydvestjylland har allerede spillet en helt afgørende rolle for mange virksomheder med at holde dampen oppe. Lige fra krisens start har de været meget aktive og har hver især taget en række initiativer, som har hjulpet mange virksomheder. Men der bliver desværre brug for endnu mere, fordi krisen fortsat presser de lokale arbejdspladser. Efter den meget svære første fase af krisen er overstået, står vi nu over for en ny fase, der kan vise sig at blive mindst lige så alvorlig, bl.a. fordi nedgangen i verdenshandelen og tilbageholdenhed i den indenlandske efterspørgsel vil efterlade mange virksomheder med store huller i ordrebøgerne. Det betyder tab af arbejdspladser, siger formanden for DI Sydvestjylland, adm. direktør Jesper Toft Mathiasen, Claus Sørensen A/S.

Nogle af de 45 idéer og anbefalinger er kommunerne i Sydvestjylland allerede kommet langt med, mens andre af anbefalingerne kan tjene til inspiration til den fremtidige indsats. Kommunerne i Sydvestjylland har allerede besluttet sig for store investeringer i nye anlæg, renovering af bygninger, nye veje og cykelstier. Betalinger til leverandører er rykket frem, ligesom der er en række initiativer, der understøtter det lokale forretningsliv. Det fortjener stor anerkendelse, og det er en vej, vi skal videre af.

– Det er en hjælp, som vi i erhvervslivet er meget taknemmelige for. Med respekt for alt det, der er gjort, vil jeg opfordre til, at kommunerne hver især kigger på, hvordan de kan gøre endnu mere. Her i første runde har blandt andet restauranter, hoteller og transportvirksomheder været hårdt ramt. Nu kommer anden bølge, som især rammer produktions- og eksportvirksomheder. Derfor har vi desværre ikke set det fulde billede af den økonomiske krise endnu. Det positive er dog, at kommunerne står med en unik mulighed for at give sit bidrag til at hjælpe Danmark igennem krisen – samtidig med, at der foretages nogle gode og grønne investeringer, som kommer os alle til gode i fremtiden, siger Jesper Toft Mathiasen.

Esbjerg Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi går i dialog med de erhvervsdrivende for at undgå corona-problemer i Esbjergs centrum

0

Kommunen og politiet indskærper over for butikkerne i Kongensgade, at de skal overholde de gældende regler om placering af udstillingsstativer, så der er tilstrækkelig plads til de gående. Politiet øger desuden den tryghedsskabende patruljering.

Foto:Politiet

Samfundet er langsomt ved at åbne sig op igen, under skarp hensyntagen til, at corona-krisen endnu ikke er overstået. I tilgift er foråret godt på vej, og mange butikker genåbner i Kongensgade i Esbjergs centrum. Med andre ord er der udsigt til mere liv i bymidten, og at folk samles i klynger.

Syd- og Sønderjyllands Politi og Esbjerg Kommune er på den baggrund gået sammen for at sikre, at borgerne fortsat holder afstand, uanset om det er i Esbjerg midtby eller på andre populære steder, som for eksempel Hjerting Strandpromenade.

Politiet og kommunen har det som øverste prioritet, at forsamlingsforbuddet overholdes – og man dermed mindsker risikoen for smitte med covid-19 mest muligt.

Vigtigt at holde fast

– Borgerne har i 99 procent af tilfældene gjort det rigtig godt og fulgt myndighedernes regler og anbefalinger. Det er vi rigtig glade for, men det er utroligt vigtigt, at vi holder fast nu. De forretningsdrivende har meget brug for at kunne åbne deres butikker og forretninger igen, og borgerne glæder sig til at komme ud og handle. Det kan også lade sige gøre, bare vi står sammen ved at holde afstand. Fra kommunens side hjælper vi med tydelig skiltning og vejledning på hjemmesiden og de sociale medier, og vi har også været i tæt dialog med cityforeningen for at sikre, at butikkerne bakker 100 procent op om denne indsats, siger Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen.

Øget patruljering

Politiet har også sat en lang række aktiviteter i gang for at stoppe forsamlinger og en fornyet spredning af coronavirus.

– Vi ønsker at være på forkant, da vi kan forudse, at der ellers kan opstå udfordringer i Esbjergs centrum, forklarer politidirektør Jørgen Meyer fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

En væsentlig faktor i denne sammenhæng er at sikre, at borgerne har god plads til at bevæge sig rundt i Kongensgade.

Kommunen og politiet indskærper således over for butikkerne i strøggaden, at de skal overholde de gældende regler om placering af udstillingsstativer, så der er tilstrækkelig plads til de gående. Og myndighederne anbefaler også forretningerne, at de indskrænker brugen af udstillingsstativer mest muligt.

– Det er vigtigt, at borgerne ikke klumper sig sammen i Kongensgade, fordi de ser på de udstillede varer. Sker det, kan der hurtigt opstå udfordringer med, at der står for mange personer på et for lille område, fremhæver politidirektøren.

Politiet øger fra nu af den tryghedsskabende patruljering i Esbjergs centrum med blandt andet gående patruljer.

Mere synlig

– Både borgere og forretninger vil opleve, at vi er endnu mere synlige end tidligere. Vi vil også hurtigt være konsekvente, hvis vi kan se, at den nuværende ordning ikke fungerer. I så fald kan der blive tale om at indføre et opholdsforbud i området, pointerer Jørgen Meyer.

Syd og Sønderjyllands Politi advarer mod falske eurosedler

0

Politiet har foreløbig modtaget fem anmeldelser, hvor kunder har betalt med de falske sedler i butikker.

Foto: Politiet

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer borgerne mod falske eurosedler, der er i omløb i flere byer i politikredsen.

Politiet har foreløbig modtaget anmeldelse om fem hændelser i henholdsvis Sønderborg, Vojens og Haderslev den 21. og 22. april, hvor kunder har betalt med de falske sedler i butikker.

Falsk Euroseddel
Her ses en ægte euroseddel til venstre og en falsk til højre.
Her ses en ægte euroseddel til venstre og en falsk til højre.

Hændelserne bliver nu efterforsket.

Fem kendetegn

De falske eurosedler har følgende kendetegn (se fotos nederst på denne side):

  • Samme ID-nummer: MB 66688880
  • Påtrykt  ”This is not legal. It is used for motion props only”
  • Under EU-flaget er der påtryk “Movie Money”
  • De falske sedler har svagere farver end ægte eurosedler
  • Der er ikke noget genskin fra de særlige motiver på pengesedlen

Er man kommet i besiddelse af de falske eurosedler, kan man anmelde sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi ved at ringe til Servicecentret på telefon 1-1-4.