160 millioner kroner ekstra i 2021 og 2022 og herefter kontinuerligt 142 millioner ekstra i årene frem. Det er de beløb, som Esbjerg Kommune umiddelbart vinder på den nye udligningsreform. En del af pengene er dog allerede indarbejdet i kommunens budgetter.
– Vi kan være aldeles tilfredse med udligningsreformen, som et bredt forlig bestående af regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet netop har meldt ud. For det første er vi nu sikre på at få det såkaldte finansieringstilskud som et permanent tilskud, hvilket forbedrer kommunens økonomi med ca. 42 mio. kr., og for det andet betyder de mange justeringer i udligningssystemet, at økonomien forbedres med yderligere ca. 36 mio. kr., siger Jesper Frost Rasmussen, der er borgmester i Esbjerg Kommune.
Hertil kommer et midlertidigt tilskud på ca. 19 mio. kr., som kommunen vil modtage i 2021 og 2022.
Som formand for Bedre Balance har Jesper Frost Rasmussen i flere år kæmpet for en reform af den kommunale udligningsordning. Bedre Balance er et fælles kommunalt initiativ, hvori borgmestrene fra Assens, Herning, Holstebro, Odsherred, Randers, Slagelse og Vordingborg kommuner indgår. Borgmesteren er derfor også tilfreds med, at dagens aftale reelt afskaffer den nuværende hovedstadsudligning.
– Det er dejligt, at det er lykkedes at få etableret et meget mere retfærdigt og ensartet udligningssystem mellem kommunerne i Danmark, siger Jesper Frost Rasmussen. Det betyder, at borgerne som udgangspunkt vil kunne forvente en lidt bedre balance mellem den service, der ydes, og den skatteprocent, der betales.
Udligningsreformen er også til stor nytte for Esbjerg Kommunes 116.000 borgere.
– I de seneste år har byrådet jo måttet lægge en meget stram økonomisk kurs, fordi vi har haft en udvikling med stigende udgifter og faldende indtægter. Alle budgetmæssige udfordringer er selvfølgelig ikke forsvundet som dug for solen, men jeg er lidt mere fortrøstningsfuld i forhold til efterårets budgetforhandlinger, end jeg har været tidligere, siger Jesper Frost Rasmussen.
Dansk Industri kommer nu med et nyt katalog med 45 gode idéer, som skal inspirere til, hvordan kommunerne i endnu højere grad kan være med til at hjælpe det lokale erhvervsliv, der er hårdt ramt af coronakrisen. Kataloget kommer nu, fordi der er udsigt til, at krisen ikke slipper sit tag i samfundet lige med det samme, og fordi mange virksomheder først begynder at mærke konsekvenserne af krisen nu.
Foto: Christina Simonia Straarup
Coronakrisen har ramt Danmark og dansk erhvervsliv hårdt, det gælder også i Sydvestjylland. I Sydvestjylland har kommunerne allerede iværksat en række initiativer, som hjælper virksomhederne og holder hånden under lokale arbejdspladser. Men ifølge DI Sydvestjylland er der brug for, at kommunerne fortsætter det gode arbejde og ser på yderligere initiativer for at hjælpe lokale arbejdspladser og virksomheder.
– Vore kommuner her i Sydvestjylland har allerede spillet en helt afgørende rolle for mange virksomheder med at holde dampen oppe. Lige fra krisens start har de været meget aktive og har hver især taget en række initiativer, som har hjulpet mange virksomheder. Men der bliver desværre brug for endnu mere, fordi krisen fortsat presser de lokale arbejdspladser. Efter den meget svære første fase af krisen er overstået, står vi nu over for en ny fase, der kan vise sig at blive mindst lige så alvorlig, bl.a. fordi nedgangen i verdenshandelen og tilbageholdenhed i den indenlandske efterspørgsel vil efterlade mange virksomheder med store huller i ordrebøgerne. Det betyder tab af arbejdspladser, siger formanden for DI Sydvestjylland, adm. direktør Jesper Toft Mathiasen, Claus Sørensen A/S.
Nogle af de 45 idéer og anbefalinger er kommunerne i Sydvestjylland allerede kommet langt med, mens andre af anbefalingerne kan tjene til inspiration til den fremtidige indsats. Kommunerne i Sydvestjylland har allerede besluttet sig for store investeringer i nye anlæg, renovering af bygninger, nye veje og cykelstier. Betalinger til leverandører er rykket frem, ligesom der er en række initiativer, der understøtter det lokale forretningsliv. Det fortjener stor anerkendelse, og det er en vej, vi skal videre af.
– Det er en hjælp, som vi i erhvervslivet er meget taknemmelige for. Med respekt for alt det, der er gjort, vil jeg opfordre til, at kommunerne hver især kigger på, hvordan de kan gøre endnu mere. Her i første runde har blandt andet restauranter, hoteller og transportvirksomheder været hårdt ramt. Nu kommer anden bølge, som især rammer produktions- og eksportvirksomheder. Derfor har vi desværre ikke set det fulde billede af den økonomiske krise endnu. Det positive er dog, at kommunerne står med en unik mulighed for at give sit bidrag til at hjælpe Danmark igennem krisen – samtidig med, at der foretages nogle gode og grønne investeringer, som kommer os alle til gode i fremtiden, siger Jesper Toft Mathiasen.
Esbjerg Kommune har ansat Susanne Kruse Sørensen som ny lufthavnschef, og med i bagagen har hun solid ledererfaring koblet med en indgående forståelse for erhvervsudvikling og erfaring fra luftfartsbranchen.
Foto: Esbjerg Kommune
Fra den 1. august 2020 er Susanne Kruse Sørensen ny lufhavnschef i Esbjerg Lufthavn.
47 interesserede kandidater meldte sig på banen, da Esbjerg Kommune efterlyste en ny lufthavnschef i slutningen af marts. Efter samtaler med fem kvalificerede kandidater i løbet af april har et enigt ansættelsesudvalg tilbudt stillingen som lufthavnschef til Susanne Kruse Sørensen, som siden 2015 har været direktør i Vordingborg Erhverv A/S. Tidligere har hun været forretningsudvikler i Københavns Lufthavne og bestridt chefstillinger inden for online detailhandel. Susanne Kruse Sørensen er uddannet Cand.merc. og har taget en MBA i Italien.
“I stillingsopslaget lagde vi ikke skjul på, at vi forventer at man i stillingen som lufthavnschef har ambitioner om at løfte lufthavnen til nye højder i samarbejde med lufthavnens 70 medarbejdere. De ambitioner er jeg sikker på, at Susanne Kruse Sørensen vil kunne indfri, da hun har stor erfaring med at udvikle nye forretningsmuligheder og indgå kommercielle samarbejder,” siger direktør for Teknik & Miljø Erik Jespersen.
Susanne Kruse Sørensen tiltræder officielt stillingen den 1. august.
“Der et stort potentiale i at videreudvikle Esbjerg Lufthavn, og netop det aspekt vakte min interesse for stillingen. Jeg kommer fra en organisation, hvor offentlige og private interesser smelter sammen, og jeg har stor erfaring i at agere i netop det krydsfelt, så alle interessenter får noget ud af samarbejdet”, siger Susanne Kruse Sørensen, som glæder sig til at skulle lære Esbjerg og ikke mindst lufthavnen bedre at kende.
Esbjerg Lufthavn har i de seneste år været inde i en positiv udvikling. Lufthavnen oplever vækst i passagertal, etablering af nye flyruter og nye forretningsområder og en positiv økonomisk udvikling.
Sydvestjysk Sygehus tilbyder flere patienter konsultation og behandling via telefon og videokonference
Under COVID-19 har flere afdelinger arbejdet med de telemedicinske løsninger. Og Sydvestjysk Sygehus har allerede gode erfaringer med sig fra før.
Få din behandling på telefonen eller video. I en tid, hvor vi skal holde afstand, hvor landets sygehuse er lukket for alle unødvendige besøg og hvor forebyggelse af smittespredning er blevet hverdag, er flere behandlinger og konsultationer på Sydvestjysk Sygehus kommet i nye former.
Sygehuset har allerede mange gode erfaringer med at arbejde inden for telemedicin. Telemedicin betyder, at patienterne indkaldes til kontrolkonsultationer på telefonen. Og i begyndelsen af 2020 modtog sygehusets læger også første patienter også videokonsultation.
Patienterne er glade for telemedicin på Reumatologisk Muskelgigtpatienter, som er henvist til reumatologisk ambulatorie, har siden 2018 haft et fast forløbstilbud med telemedicin. Det betyder, at patienten ikke skal møde ind på sygehuset igen, efter lægen diagnosticere sygdommen – med mindre der opstår komplikationer. Alt andet kontakt sker igennem specialuddannede sygeplejersker, som patienterne komme i kontakt med under deres behandlingsforløb – Vi har flere behandlingsforløb som har et telemedicinsk element. Patienterne er rigtig glade for deres forløb. De sparer tid og får samme gode sparring, som de ville have fået ved et fysisk fremmøde. Selvfølgelig kalder vi dem ind, hvis der opstår komplikationer, men fordi vores forløb er skræddersyet til patientens behandling kan fx ca. halvdelen af vores muskelgigtpatienter slippe for nogensinde at møde ind, før de er raske og trappet ud af medicinen igen, fortæller sygeplejerske Susanne Fredslund-Andersen, der er leder for den telemedicinske indsats på Reumatologisk afdeling.
Videokonsultationer lader patienten kigge med Siden januar 2020 har neurologisk afdelingslæge, Tobias Sejbæk testet videokonsultationer med sine patienter. Her kan læge og patient sammen gennemgå behandlingen, blodprøverne, se på journalen og vurdere scanningsbilleder på et delt skrivebord. Altså kan lægen fortsætte behandlingen som et nær-normalt konsultationsbesøg uden en fysisk undersøgelse. – Videokonsultationerne giver god mening – specielt når patienterne ikke skal gennemgå en fysisk undersøgelse. En af de positive ting vi tager med os på den anden side af COVID-19 er, at videokonsultationerne også sparer tid for patienterne, da de ikke skal møde op fysisk, men kan tage konsultationen, hvor det passer dem, fortæller Tobias Sejbæk. Erfaringerne med videokonsultationer på neurologisk afdeling er så positive, at afdelingsledelsen har besluttet at holde fast i videokonsultationerne som en fast del af arbejdsgangen fremover.
På Sydvestjysk Sygehus har de COVID-positive patienter indtil nu været indlagt på afd. E2. Her har blandt andre Janni Christensen og Hanne Bach Jensen passet rigtig godt på dem. Det er sket med værnemidler og i starten også nervøsitet, men hurtigt kom smil og holdånd.
Sygeplejerske Janni Christensen ifører sig de påkrævede værnemidler, inden hun går ind på stuen til indlagte COVID-19 patienter på afd. E2, mens sosu-assistent, Hanne Bach Jensen, tjekker at der er, hvad der skal bruges.
Hanne Bach Jensen har plejet patienter på Sydvestjysk Sygehus i næsten 30 år. Hun har altid været glad for sit arbejde som social- og sundhedsassistent på Medicinsk afdeling, men lørdag den 28. marts i år har hun alt andet end lyst til at møde ind på aftenvagt nogle timer senere. Hun er fuldstændig opløst og kan slet ikke være i tanken om at skulle møde på afsnit E2, hvor de første COVID-19 patienter er blevet indlagt.
Hendes familie er også ræd. Det påvirker hende. Det samme gør alle billederne fra Italien, der kører på tv. Normalt skal der meget til at vælte Hanne Bach Jensen og hun får da også overbevist sig selv om, at hun selvfølgelig skal på arbejde. Kollegerne behøver hende.
– Jeg møder heldigvis ind sammen med en rigtig god kollega, som jeg er tryg ved. Jeg siger derfor til hende, at jeg simpelthen bare er nødt til at få værnemidler på med det samme og så komme ind på stuen til patienterne. Jeg var så hunderæd, men i det øjeblik jeg så kom ind, lå der jo bare helt almindelige patienter i sengene, der skulle passes på samme måde, som vi normalt passer vores patienter. Jeg tænkte: Er det ikke andet end det? Det her er selvfølgelig lidt mere besværligt, fordi der er alle værnemidlerne og man skal tænke sig ekstra godt om, når man går ind og ud, men det er så også det. Nu hviler jeg bare i det, smiler Hanne Jensen, der langt fra har været alene om usikkerheden og de mange tanker i starten.
– Nogle medarbejdere var rigtig bange. Jeg havde en tæt kontakt til sygehusets psykologer og måtte også sende nogle få medarbejdere hjem, men rigtig mange har siden udtrykt, at de har været mindre bange for at være her, da først de kom i gang. Jeg har hørt flere sige, at de har været mere bange for at handle i Netto end for at være her. Vi har også brugt meget tid på at tale om, at vi ikke passer patienter eller modtager pårørende uden værnemidler og at vi ikke har en masse mennesker gående på afdelingen ud over os selv. Vi har været lukket for alle andre, siger afsnitsledende sygeplejerske, Karina Holt, der haft det sygeplejefaglige ansvar på afdeling E2, som har huset de indlagte COVID-19 positive patienter på SVS.
Et venligt ansigt Opgjort den 4. maj har i alt 50 COVID-patienter været indlagt. Nogen af dem er blevet mødt af sygeplejerske, Janni Christensen. Hun præsenterer sig altid for de patienter, som hun har ansvar for, når hun møder ind på vagt, men under COVID-19 har den del fået en ekstra dimension. Her har patienterne oplevet hende gemt bag overtrækskittel, mundbind og visir, så kun øjnene har været synlige. Derfor har hun gjort en dyd ud af at starte sine vagter lidt anderledes end ellers.
– Jeg har været meget bevidst om at stille mig i døren til stuen for at sige godmorgen, inden jeg har iført mig værnemidler og er gået ind. Så kan patienterne se, at der altså er et venligt ansigt inde bagved. Jeg har hørt flere patienter sige, at de simpelthen ikke kan kende os fra hinanden og jeg tror, at de har oplevet indlæggelserne som mere ensomme end ellers. Pårørende har jo også kun haft adgang i helt særlige tilfælde og vi har ikke lige kunne stikke hovedet ind for at tage en kort sludder, for vi har været nødt til at tænke på værnemidler og på at passe på os selv, forklarer Janni Christensen, der heldigvis har den oplevelse, at patienterne alligevel har følt sig passet godt på i den særlige situation.
Med i alt 50 COVID-19 positive patienter indlagt siden pandemien brød ud i Danmark har Janni Christensen, Hanne Bach Jensen og deres kolleger på E2 langt fra haft så mange patienter at se til, som det først var forventet. Afdelingen blev etableret på rekordtid på en etage i sygehusets gamle sengebygning, der stod tom efter at sengeafdelingerne tidligere på året rykkede ind i den nye sengebygning. Personalefundamentet har været godt en snes medarbejdere, der kom til sygehuset i Esbjerg, da Medicinsk sengeafsnit lukkede på matriklen i Grindsted den 26. marts. Heriblandt var Hanne Bach Jensen og Janni Christensen, der altså samtidig med at skulle passe godt på COVID-patienterne også har skulle finde sig til rette i huset i Esbjerg, hvilket er gået over al forventning.
– Alle afdelinger har jo skulle bidrage med medarbejdere til E2, så vi har indimellem været rigtig mange og vi har derfor allerede lært mange af vores nye kolleger at kende. Så mine bange anelser om, at der ikke var nogen at hilse på i kælderen, når jeg kom til Esbjerg, kan jeg i hvert fald godt glemme, smiler Janni Christensen stort.
COVID-patienter i hurtig ændring Der har i det hele taget været plads til smil på E2 til trods for den alvorlige COVID-situation. Dels har det relativt lave antal patienter levnet plads til det, men det er også blevet prioriteret af Karina Holt, for holdånden er rigtig vigtig, når medarbejdere hives ud af deres vanlige comfortzone, ikke kender deres arbejdsplan og ovenikøbet skal navigere i noget så ukendt som COVID-19, hvor oplevelsen er, at patienterne meget hurtigt bliver dårlige.
– Særligt i starten havde vi nogen, som forandrede sig meget hurtigt. De blev rigtig dårlige lungemæssigt og det var noget hurtigere end vi er vant til. Det særlige var også, at de egentlig ikke viste det fysisk, men at det i første omgang var målingsparametrene, vi kunne aflæse det på. Så det er en anderledes patientgruppe. De kræver meget opmærksomhed hele tiden, siger Karina Holt, der kun har kæmpe ros til sit personale.
– Det har været så fedt at opleve, at vi har så dedikeret et plejepersonale på SVS. Alle var bare klar til håndtere sådan en situation og vi er klar igen, hvis tingene vælter. Jeg vil til enhver tid sige, at jeg overnight kan gøre afdelingen klar med et hav af medarbejdere til at passe 30 patienter. Det skal vi nu også hvile i som sygehus og organisation. Alle er lært op og sammen kan vi gøre det igen, hvis det bliver nødvendigt.
Sygeplejerske Janni Christensen iført værnemidler og klar til at yde pleje for de COVID-positive patienter. Det er stort set kun hendes øjne, der er synlige. Derfor sørger hun altid for at præsentere sig i døråbningen til stuen, inden hun tager værnemidler på, så patienterne kender ansigtet bag.
Billede fra legepladsen – hvor der er god plads og masser af frisk luft.
Fotograf: FOS
Om Fiskeri- og Søfartsmuseet er lukningstruet, afhænger af hvor mange besøgende museumsattraktionen får hen over sommeren. Det betyder et øget fokus på at gøre årskort ekstra attraktive, da årskort er lig med flere besøg fra Esbjergs børnefamilier.
Behov for hinanden
Lokalt er der kærlighed til museet, som mange forældre kan huske fra egen barndom – og som skaber forståelse for familiens ophav, bedsteforældres erhverv og Esbjergs DNA. Men en kendskabsgrad på nær 100% står i skærende kontrast til Esbjergensernes beskedne forbrug af deres lokale kulturtilbud, og her er Fiskeri- og Søfartsmuseet ingen undtagelse.
Det har vi behov for at ændre på den helt korte bane. 2020 er sommeren hvor ferien holdes i Danmark, og for manges vedkommende i de nære omgivelser. Vi har alle behov for at komme ud og få oplevelser – og Fiskeri- og Søfartsmuseet har særligt meget at tilbyde børnefamilierne, som her kan kombinere kulturdannelse og historie med naturoplevelser, levende dyr og en attraktiv legeplads, der gennem tiderne har været kendt som byens bedste!
Frirum og udflugtsmål
“Vores kernemålgruppe er børn 5 – 12 år og deres voksne. Det er dem, som vi forventer vil gøre brug af kampagnetilbuddet med et årskort der gælder resten af 2020 og hele 2021. Kampagnen løber fra nu og til og med august. Forældre får et frirum tæt på bopælen, og bedsteforældre et yndet udflugtsmål med deres ferierende børnebørn.” udtaler museumsdirektøren David Dupont-Mouritzen, der lancerede det forlængede årskort på museets fødselsdag den 24. april.
Normalvis koster et årskort 300 kroner for en voksen (200 for pensionister) og gælder 12 måneder fra tegningsdato. Årskortet kan som nævnt tegnes allerede nu, og vil være en god moralsk opbakning til Fiskeri- og Søfartsmuseet gennem en svær tid. Det forlængede årskortet gælder fra museet åbner i år, og frem til og med udgangen af 2021, hvilket forventeligt resulterer i en varighed for kortet på omkring et halvt år længere end normalt. Alle under 18 og alle studerende på Esbjergs videregående uddannelser er i forvejen gratis på museet, så for en familie er det en beskeden investering, som i tillæg giver en række fordele og besparelser ved flere andre museer og zoologiske haver. Eksisterende årskort indehavere tilbydes i øvrigt en forlængelse tilsvarende lukkeperioden, så der er ingen som går glip af noget.
Støtte gennem donationer
Du behøver ikke indløse et årskort for at vise din støtte til museet. Det er også muligt at støtte Fiskeri- og Søfartsmuseet ved at donere via mobilepay på 623521. Det er muligt at læse mere om denne mulighed på museets Facebookside. Og som museets kommunikationschef Vibeke Birk udtaler, “Så er det vores håb at loyale besøgende, eksisterendeårskortindehavere og museumsforeningens medlemmer, vil hjælpe med at dele tiltaget på de sociale medier”.
Øget aktivitet på de sociale medier
Under Corona krisen har Fiskeri- og Søfartsmuseet, med titlen Havskolen, live streamet korte undervisningsforløb på Facebook hver tirsdag og fredag. Den sidste i serien blev sendt i dag, hvor stimefisk var i fokus og en sild blev dissekeret, mens både skoleklasser og familier så med.
Liveudsendelserne har været en stor succes, og det er blevet til en serie på foreløbigt 10 episoder.
“Vi har gjort os gode erfaringer gennem Havskolen og glæder os til at vende tilbage i nye formater. Det er tydeligt at videoerne vækker begejstring derude – og vi har planer om at blive endnu bedre til den slags produktioner, i den tid som kommer”, lyder det fra Charlotte Bie Thøstesen, biolog og formidler på Fiskeri- og Søfartsmuseet.
Som Danmarks museum for havet, vil vi spille en aktiv rolle i fællesskabet vej mod en mere bæredygtig verden. Siden 1968 har vi samlet og formidlet Danmarks maritime historie. Gennem indsamling af genstande, dokumenter og beretninger puster vi liv i fortællinger om vores fælles kultur- og naturarv. En arv, vi aktivt bruger til at forstå og formidle fortiden, medfortolke nutiden og sætte ringe i vandet for fremtiden.
11 personbiler har i nat været udsat for hærværk på Sælhundevej i Esbjerg. Bilerne er alle blevet punkteret på et eller to hjul. Ærgerligt for bilejerne og vi efterlyser derfor evt. vidner til hærværket, skriver vagtchefen ved Syd og Sønderjyllands politi. Har du set noget skal du kontakte politiet på: 114. #politidk
80 ledige er på kort tid kommet i job i forbindelse med genåbningen af institutionerne i Esbjerg Kommune. Hvis behovet opstår, er kommunen er klar til at rekruttere flere.
Genåbningen af dagtilbud har betydet, at Esbjerg Kommune har ansat flere medarbejdere for at kunne leve op til Sundhedsstyrelsens regler om renlighed og hygiejne. De nye medarbejdere er trådt til med meget kort varsel.
“På kort tid er der ansat mange nye kræfter. De er blevet klædt på til de nye opgaver, og så har de i samarbejde med deres nye kolleger bidraget til, at genåbningen af vores daginstitutioner er forløbet rigtig godt”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Rekordhurtig rekruttering Jobcenter Esbjerg har spillet en væsentlig rolle i at finde de nødvendige personalemæssige ressourcer.
“Fra fredag morgen til lørdag middag formåede seks jobkonsulenter at finde 55 nye rengøringsmedarbejdere, som skulle begynde allerede mandag. Hvis andre virksomheder står i en lignende situation og skal finde medarbejdere til at løfte særlige opgaver i denne tid, så er jobcentret klar til at hjælpe”, siger formand for Social og Arbejdsmarkedsudvalget Henrik Vallø.
I mandags blev 25 kontanthjælpsmodtagere sendt på kursus i at spritte af og lignende. De vil efter at have gennemført et kort kursus arbejde 10 timer om ugen.
Skulle Esbjerg Kommune få brug for flere hænder, har Jobcenter Esbjerg samlet en pulje på ca. 50 ledige med en pædagogisk uddannelse, som kan komme i spil, hvis der er brug for endnu flere ressourcer. Det kan blive tilfældet, hvis kapaciteten i institutionerne skal udvides eller i tilfælde af sygdom blandt medarbejderne.
Medarbejdere får nye roller
Esbjerg Kommune har også trukket på de medarbejdere, som ikke kan udføre deres almindelige arbejdsopgaver i denne tid. Det er primært ansatte i Børn & Kultur, som nu giver en hånd med i institutionerne. Lige nu er op mod 100 medarbejdere omplaceret midlertidigt, og de hjælper til i de enkelte institutioner, så kravene om små børnegrupper, afstand, hygiejne og udeophold kan efterleves.
Efter sommerferien skal de første husstande i Esbjerg Kommune begynde at sortere madaffald. Fra august bliver de første madspande kørt ud. Samtidig ændres tømningen af skraldespanden, fra hver uge til hver anden uge. Derfor skal husejere tage stilling til størrelsen af deres skraldespand.
Madaffald skal afleveres i en 140 L udendørs madspand. Restaffald skal fortsat i den almindelige skraldespand. Både madaffald og restaffald bliver tømt hver 2. uge. Nogle husstande kan få brug for en større skraldespand til restaffaldet.
Foto: Esbjerg Kommune
“Esbjerg Kommune vil passe på miljøet. Derfor skal alle snart sortere endnu mere affald fra til genbrug. Fra august skal de første begynde at sortere madaffald i en særskilt madspand. Det glæder mig, at vores madaffald snart bliver lavet om til biogas. Jeg har set frem til, at vi også udnytter ressourcerne i madaffaldet”, fortæller udvalgsformand for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen.
Husejere får en hilsen i e-boks
Du skal begynde at sortere madaffald, når Esbjerg Kommune har leveret en madspand ved din husstand. Madspanden bliver tømt hver anden uge. Samtidig med at du får madspanden, bliver tømningen af den almindelige skraldespand til restaffald ændret, fra ugetømning til tømning hver anden uge. Så begge spande bliver tømt hver anden uge.
“Ændringen kan for nogen betyde, at de får brug for en større skraldespand til restaffaldet. Derfor sender vi den 8. maj et brev til alle berørte husejere i e-boks. Vi har brug for en tilbagemelding senest 1. juni, fra dem der ønsker at ændre størrelsen på deres skraldespand. Så kan vi nå at levere en større skraldespand i den samme uge, som vi kommer med madspanden.
Når man skal tage stilling til, om man har brug for en større spand til restaffald, vil det være naturligt at se på, hvor meget affald, man har i skraldespanden, når den bliver tømt. Her skal vi nok alle være opmærksomme på, at denne anderledes tid med corona-virus også kan påvirke vores affald. Mange af os er mere hjemme, spiser flere måltider sammen, og vi har måske fået andre madvaner. Så man skal nok have for øje, at mængden af affald måske er atypisk”.
Over 35.000 madspande skal køres ud
Det er en større planlægning, når alle kommunens borgere skal have en ekstra spand til madaffald. Mere end 35.000 madspande skal bringes ud, og hertil kommer de skraldespande til restaffald, som eventuelt skal skiftes. Derfor sker omdelingen af spande også i to etaper.
“Vi starter i august og frem til december med at levere madspande til langt størstedelen af kommunen. Samtidig skifter vi skraldespande ved dem, der ønsker en anden størrelse.
I anden etape tager vi hånd om Esbjerg Midtby, Ribe Midtby og Mandø. Det sker i efteråret 2021, fordi de affaldsløsninger, de har i dag, vil blive anderledes fremadrettet. Borgerne i Ribe Midtby får dog mulighed for frivilligt at benytte sig af fem nedgravede affaldsstationer, som åbnes op for madaffald fra august 2020″.
Fakta:
– Efter sommerferien starter de første husstande i Esbjerg Kommune med at sortere madaffald.
– Madaffald skal sorteres fra i en særskilt madspand. Hver husstand får en udendørs madspand på 140 L, en køkkenspand, poser til madaffaldet og information om sortering.
– Den enkelte husstand skal begynde at sortere madaffald fra, når Esbjerg Kommune har leveret den nye madspand. Madspanden tømmes hver anden uge. Når man får madspanden ændres tømningen af den almindelige skraldespand til restaffald, fra ugetømning til tømning hver anden uge. Alle berørte husejere modtager den 8. maj et brev i e-boks fra Esbjerg Kommune med information og vejledning omkring muligheden for at ændre størrelsen på skraldespanden til restaffald. Her er også information om, hvornår man kan forvente at få leveret den nye madspand.
– Andels- og boligforeninger er blevet kontaktet i efteråret 2019. Lejere skal ikke foretage sig noget. Udlejere har fået brev fra Esbjerg Kommune.
– Over 35.000 madspande skal bringes ud i to etaper. I første etape leveres spande fra august til december 2020. I anden etape, efteråret 2021, kommer der en affaldsløsning for Esbjerg Midtby, Ribe Midtby og Mandø. Borgerne i Ribe Midtby får dog mulighed for frivilligt at benytte sig af fem nedgravede affaldsstationer, som åbnes op for madaffald fra august 2020.
– Opkrævning for indsamling af madaffald sker gennem boligbidraget, som forventes at blive cirka 1.750 kr. pr. år inkl. moms i 2021. Med den mindste skraldespand til restaffald på 140 L vil den samlede pris være ca. 2.300 kr. pr. år.
Arbejdernes Internationale Kampdag bliver meget anderledes end andre år. Da Covid-19 har medført aflysning af de traditionelle møder på Arbejdernes Internationale Kampdag, så har folketingsmedlem Anders Kronborg (S) besluttet at udgive et særnummer af sit nyhedsbrev, hvori en række skarpe gæsteskribenter kommer til orde. På den måde håber han, at det bidrager til den politiske dialog hjemme ved køkkenbordene.
Anders Kronborg (S) plejer at have fuldt program på Arbejdernes Internationale kampdag, hvor han traditionen tro taler hos flere fagforeninger hjemme i sin valgkreds i Esbjerg og Fanø. I år bliver pulsen noget lavere, da Covid-19 har medført aflysning af de traditionelle møder på Arbejdernes Internationale Kampdag.
– 1. maj er en meget vigtig politisk dag i Danmark. Den er levende, og er med til at sætte retninger for den politiske aktivitet i flere politiske partier og fagbevægelsen. Det er vigtigt, at selvom Covid-19 sætter begrænsninger, så må vi tænke anderledes og kreativt for at få markeret 1. maj. Jeg prøver at bidrage med dette ved at udgive et onlinemagasin på dagen med særlig fokus på 1. maj. Selv er jeg fra de helt unge år altid blevet inspireret og har fået ny politisk energi af 1. maj, siger Anders Kronborg, folketingsmedlem for Socialdemokratiet og valgt i Sydjyllands Storkreds.
Der er mange kendte ansigter blandt gæsteskribenter. Blandt andre har den tidligere formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft (S) et længere indlæg i magasinet.
Magasinet vil kunne hentes på Anders Kronborgs Facebookprofil fra om morgenen på Arbejdernes Internationale Kampdag.
– Jeg håber flere har lyst til at hente magasinet og måske det kan inspirere til yderligere politisk dialog. Det håber jeg, for det er jo politiske visioner og ideer, som er det vigtigste på en 1. maj, siger Anders Kronborg.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.
