Højrefløjens nedprioritering af velfærden, har øget uligheden, som har resulteret i, at nogen har økonomisk mulighed for en tidlig pensionsalder, på første klasse, mens andre må arbejde til de er totalt nedslidte.
I respekt for de nedslidte må det være mulig, at der kan samles et flertal for lovforslaget om, at disse udsatte grupper tilbydes ressourcer, og sociale rettigheder til en værdig tilbagetrækning, specielt når det ikke er en økonomisk tung opgave, fordi mange i forvejen modtager overførselsindkomst.
Den finansielle sektor, som samfundet tidligere har hjulpet med bankpakker, må nu med deres kæmpe overskud anstændigvis bidrage til finansieringen af en værdig tilbagetrækning for dem der har haft et langt og nedslidende arbejdsliv, så vi kan tilbyde denne del af befolkningen at være en del af vores velfærdssamfund.
Heldigvis er der ændret kurs, fra højrefløjens prioritering af skattelettelser, på bekostning af velfærden.
Jeg er sikker på, vi med denne ændrede kurs, er på vej til igen, at kunne måle vores velfærdssamfund på, hvordan vi behandler vores svage medborgere.
Den seneste uge har esbjergenserne kunnet nyde synet af legesyge øresvin alias ”Flipper” i Ho Bugt. Fiskeri- og Søfartsmuseet følger øresvinenes færden med stor interesse, da hvaler i Danmark er et af museets kernearbejdsområder.
Efterlyser detalje fotografier
Har du været ude med fotografi apparatet- og har du været heldig at fange et foto som ved eftersyn rummer særlige kendetegn, så Fiskeri- og Søfartsmuseet er meget interesseret i at modtage det.
“Ved at dele fotografier af øresvin med ar eller mærker i ryg og halefinner, med vores kollegaer i f.eks. Skotland kan vi måske finde ud af, hvor de opholdte sig, før de kom til Ho Bugt.” siger Charlotte Bie Thøstesen, biolog på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Fotoidentifikation er mulig ud fra et billede som det, der er taget af Henrik Baden, som viser, at et af øresvinene har et ”hak” i rygfinnen.
En verdensborger
Øresvinet er nok den delfinart, flest mennesker kender. Den optræder nemlig i delfinarier verden over og i den amerikanske tv-serie ”Flipper”. Øresvinet er en robust delfin, som kan blive næsten fire meter lang og veje op til 650 kg. Der er tale om en verdensborger, da delfinen er vidt udbredt i varme og tempererede egne. Øresvinet er heller ikke helt fremmede i danske farvande, hvor den af og til er kommet på besøg. Den tidligst sikre dokumentation af øresvin i Danmark er fra 1844, hvor tre øresvin blev fanget ved Assens.
2020 et år i øresvinets tegn
Selvom øresvin er et forholdsvist sjældent syn i Danmark, så har året 2020 budt på mange øresvin. Året startede med en stranding af et dødt øresvin ved Avnø Fjord den 2. januar. Siden drev skeletrester fra et øresvin i land på Rømø den 10. maj. Kraniet er indsamlet til Fiskeri- og Søfartsmuseets samling af strandede havpattedyr i Danmark – ”kraniet skal udstilles på museet til efteråret” fortæller Charlotte Bie Thøstesen. I sommermånederne har flokke af øresvin huseret i Limfjorden og nu senest her i Esbjerg. Vi skal dog heller ikke glemme øresvinet ved Svendborg, som har opholdt sig i det sydfynske siden oktober sidste år.
Forsøg på kolonisering?
”Det bliver spændende at følge øresvinenes færden i Danmark de næste par år. Kan dette måske være et forsøg på den kolonisering, som vi har ventet på i nogen tid?” spørger Charlotte Bie Thøstesen. Forholdene er blevet bedre for øresvinene her i Danmark blandt andet på grund af klimaforandringer, højere havtemperaturer og bedre muligheder for at finde føde. Øresvinet er almindeligt i den sydlige og nordlige del af Nordsøen omkring England og Skotland, og det er sandsynligvis dyr fra denne bestand, der nu er at finde i Danmark.
“Det bliver interessant at se, hvordan et rovdyr som øresvinet vil påvirke biodiversiteten i de danske farvande – vil de være en trussel eller en gevinst? Kan øresvinet f.eks. true bestande af vores hjemmehørende havpattedyr som sælen og hvidnæsen – en delfin ligesom øresvinet? Det kan tiden kun vise, og antageligt finder bestandene et leje, hvor de kan eksistere sammen” konkluderer Charlotte Bie Thøstesen.
Museet og øresvin
Fiskeri- og Søfartsmuseet er en del af det danske beredskab for havpattedyr. Beredskabet har til formål at medvirke til overvågning af sæler og hvalers sundhedsstatus og sikre en hurtig aflivning af syge og nødlidende havpattedyr. ”Vi rykker derfor først ud i det øjeblik, der er et øresvin, der strander” fortæller Charlotte Bie Thøstesen, ”dog følger vi nøje øresvinenes færden, da vi på Fiskeri- og Søfartsmuseet har havpattedyr som et af vores kernearbejdsområder” fortsætter hun. Hvis interessen for øresvin er vagt, kan man læse mere om øresvinets færden i danske farvande i ”Flipper” på besøg i Danmark – Tilbageblik på øresvinets (Tursiops truncatus) færden i danske farvande” i Sjæk’len 2015 http://pub.fimus.dk/Sjaeklen2015/files/assets/basic-html/page-101.html
Træfældning bliver startskuddet på den makeover, som strækningen fra krydset ved Viadukten i Storegade til Postgaarden i Jernbanegade skal gennemgå de kommende seks måneder.
Foto: Esbjerg Kommune
I begyndelsen af september starter næste etape af områdefornyelse i Bramming. Denne gang er det en del af Storegade og Jernbanegade frem til Postgaarden, som står for tur i en første etape.
Som noget af det første bliver træerne, der står langs parkeringspladsen i Jernbanegade, fældet. Flere af træerne er blevet så store, at de ikke længere trives på stedet, og der er mange døde grene i kronerne. Det betyder dog ikke et definitivt farvel til træer på dette sted. Det er planen, at der skal plantes nye karakterfulde træer i en ny bøgehæk mellem fortov og parkeringsplads. Placeringen vil frigøre gangareal på torvet samtidig med at skabe en fin grøn ramme omkring parkeringspladsen.
“Det er spændende, at vi nu tager hul på endnu et projekt i regi af områdefornyelse i Bramming. Efterhånden kan man se konturerne af, hvad samarbejdet mellem Bramming Byforum og Esbjerg Kommune kan udrette, når vi arbejder for et fælles mål”, siger formand for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini.
Flere opholdssteder langs gaden
Langs med Storegade og Jernbanegade bliver der etableret en række mindre byrum med muligheder for ophold og leg. Fx kommer der ved Vindrosen en rund bænk og plantebede omkring det store træ ved stien, mens grønne planter skal skjule de parkerede biler ved Vindrosen.
“De nye byrum har flere funktioner. Først og fremmest skaber vi et pænere område som visuelt hænger bedre sammen. Forhåbentlig har beboerne i området også lyst til at bruge de nye pladser, og dermed vil der skabes et mere aktivt bybillede, som bedre afspejler Bramming”, siger formand for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen.
Parkeringspladsen i Jernbanegade har i dag tre ind- og udkørsler, men det tal reduceres til to. Dermed opstår der en ny lille plads ved Storegade 1. Pladsen møbleres med bænke, som er lavet til stedet, enkelte legeredskaber, lyseffekter og nogle mindre træer. I den anden ende af p-pladsen flyttes ind- og udkørslen mod vest, hvilket skaber en lille ny plads eller et gennemgangsareal mellem Postgaarden og den nye hæk omkring parkeringspladsen.
Arbejdet i Jernbanegade forventes at være afsluttet i begyndelsen af 2021.
Byggeriet er nu nået så langt at bygningen er lukket, og traditionen tro inviterer Esbjerg Kommune til rejsegilde. Det sker fredag den 14. august kl. 11 på Bøndergårdsvej 2-4, 6700 Esbjerg.
Startskuddet er gået, og de første borgere kan finde en ekstra skraldespand i deres indkørsel, når de kommer hjem fra arbejde. Henover de næste måneder får alle husstande en madspand, så madaffaldet kan blive til biogas og naturgødning.
Foto: Esbjerg Kommune
Det er en større organisering, når 35.000 spande skal bringes ud til kommunens husstande. Spandene står i stakkevis gjort klar til levering. Alle madspande har adresselabels på, så husstanden får sin egen spand tilbage efter tømning.
Nu starter indsamlingen af madaffald i Esbjerg Kommune. Frem til november bliver over 35.000 madspande kørt ud til kommunens husstande sammen med en lille køkkenspand, plastikposer og information. Du skal begynde at sortere madaffaldet, når der står en madspand hos dig.
“Vi skal ikke klippe nogen rød snor over, men det føles alligevel som at stå foran en åbning eller indvielse. Det er en længere proces at lave en ny affaldsordning, men nu er vi klar, og vi er mange, der har glædet os. For det giver så meget mening, at vi udnytter ressourcerne i madaffaldet. Så jeg håber, at alle vil give den gas med sorteringen, så vi sammen kan lave grøn energi”, siger Udvalgsformand for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen.
Alle skal sortere
På sigt skal alle borgere sortere madaffald, og når indsamlingen af madaffald er i gang ved alle husstande, forventer Esbjerg Kommune at indsamle 7.000 tons madaffald om året.
“Hver husholdning ser selvfølgelig forskellig ud. Nogle vil have mere madaffald end andre. Men jeg tror de fleste af os har kaffefiltre, kyllingeskrog, gulerodsskræller og engang imellem lidt rester på tallerkenen efter aftensmaden. Og det hele tæller. Når ordningen er helt oppe at køre, forventer vi, at madaffaldet kan blive til 1 mio. m3 gas, som kan bruges til transport, opvarmning og el. Vi kan altså alle bidrage til at lave gas, og helt uden at blive blå i hovedet, siger udvalgsformanden med et smil.
En ekstra spand
Madaffaldet skal i en særskilt udendørs madspand, og efterhånden er mængden af restaffald lille. Når man får den nye madspand, bliver både madaffald og restaffald derfor kun tømt hver anden uge.
“For at finde den bedste løsning for indsamling af madaffald, lavede vi tilbage i 2016 et forsøg i Tjæreborg med sortering af madaffald ved 1000 husstande i et år. Her var mange skeptiske, men langt de fleste blev rigtig glade for spanden. Erfaringerne viser, at med en ekstra spand til madaffald får vi den bedste sortering og samtidig den nødvendige plads til restaffaldet, når spandene tømmes hver anden uge. Mange Tjæreborggensere ærgrede sig faktisk, da vi stoppede forsøget, og de skulle af med madspanden. Så jeg er rigtig glad for, at vi nu endelig kan komme i gang med at genanvende vores madaffald. Forhåbentlig overskygger indsatsen for grøn energi og miljøet det at få en ekstra spand”.
Fakta:
– Fra august til november leverer Esbjerg Kommune en udendørs 140 L madspand, køkkenspand, plastikposer og information til hver husstand. Ribe midtby, Esbjerg midtby og Mandø starter dog først i 2021.
– Husstanden skal begynde at sortere madaffald, når der er leveret en madspand på adressen. Madspanden tømmes hver anden uge. Når man får madspanden ændres tømningen af den almindelige skraldespand til restaffald, fra ugetømning til tømning hver anden uge.
– Madspanden er til alt madaffald. Både råt og tilberedt.
– Madaffaldet skal i de udleverede plastikposer, inden det kommer i den udendørs madspand. Der leveres poser til et år, så man kan skifte posen i køkkenspanden hver anden dag. Esbjerg Kommune kommer med en ny forsyning af plastikposer, inden et år efter husstanden har fået leveret en madspand.
– Læs mere om ordningen og se hvornår Esbjerg Kommune forventer at levere madspanden på din adresse på www.esbjerg.dk/madaffald
Sydvestjysk Sygehus fortsætter arbejdet som demensvenligt sygehus. Et nyt projekt skal uddanne frivillige til at fungere som tryghedspersoner, der skal give gode og rolige oplevelser for patienter med demens.
Foto: SVS
Det kan skabe utryghed og i værste fald skabe en tilstand af desorientering og forvirring hos patienten, når et menneske med demens skifter sine trygge og vante rammer ud med en indlæggelse. Demens skaber derfor en ekstra sårbar situation, når en patient indlægges på sygehuset.
Derfor arbejder Sydvestjysk Sygehus i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens på et nyt projekt, hvor frivillige uddannes til at fungere som tryghedspersoner for patienter med demens på sygehuset.
Sydvestjysk Sygehus har tidligere arbejdet med en række tiltag for at imødekomme nogle af de problemstillinger, der kan opstå, når sygehuset modtager patienter med demens.
– Vi har taget flere skridt i den rigtige retning. Blandt andet har vi kompetenceudviklet vores personale til at kunne tage særligt hånd om patienter med demens. Men nu tager vi næste skridt i arbejdet. Vi uddanner frivillige tryghedspersoner til vores patienter. Det giver rigtig god mening, fordi det netop er en udvikling af det gode arbejdet, vi allerede gør på området, fortæller Vivi Lund Jacobsen, der er projektleder på den nye indsats.
Til alle patienter Målet med projektet er at uddanne frivillige til at være tryghedspersoner for indlagte med demens, men Vivi Jacobsen forventer, at indsatsen kan give mening for rigtig mange patienter.
– Tilbuddet skal give glæde for alle som kan få gavn af lidt ro og tryghed under deres indlæggelse på sygehuset. Det er jo ikke altid, at der er en demensdiagnose, når man kommer ind, og det behøver der heller ikke at være. Mange af vores patienter vil have glæde af de redskaber, tryghedspersonerne kommer med, siger Vivi.
Vivi Lund Jacobsen er allerede i dialog med Røde Kors patientstøtter om uddannelsen til tryghedspersoner, og der er stor interesse fra den frivillige forening til at blive klædt endnu bedre på til at møde patienter med et særligt behov for tryghed.
– Røde Kors patientstøtterne er allerede en fast samarbejdspartner, der er vant til at komme på vores sygehus. Derfor giver det rigtig god mening at starte et samarbejde med dem og se, om vi har behov for flere frivillige som projektet skrider frem – og så er patientstøtterne også uddannet demensvenner, fastslår Vivi.
Fakta Projektet: Tryghedspersoner til indlagte med demens på sygehusene er et forsøgsprojekt under Nationalt Videnscenter for Demens, som foreløbigt løber frem til slutningen af 2022. Uddannelserne af frivillige tryghedspersoner på Sydvestjysk Sygehus planlægges foreløbig først til efteråret grundet pandemien i 2020.
Politiet har været til stede ved flere hændelser i weekenden og udskrevet bøder for overtrædelse af færdselsloven.
Syd- og Sønderjyllands Politi har i slutningen af sidste uge og hen over weekenden modtaget anmeldelser om streetrace fra borgere flere steder i politikredsen.
Får juridisk efterspil
Den første hændelse var fredag aften i Hammelev ved Haderslev, hvor et større antal biler var samlet. Umiddelbart efter politiets ankomst forlod køretøjerne stedet. En af de deltagende biler blev målt til en hastighed på 179 km/t i en 80 km zone, og bilisten kan nu forvente, at sagen får et juridisk efterspil.
Bøder i Aabenraa
Kort efter blev der anmeldt, at et større antal biler var samlet i Holsted, men de var væk ved politiets ankomst. Senere på aftenen fik politiet flere anmeldelser om, at et større antal biler var samlet på Lundsbjerg Industrivej i Aabenraa. Ved politiets ankomst var der cirka 3-400 biler på stedet. Der blev udstedt flere bøder for overtrædelse af færdselsloven, hvorefter køretøjerne forlod stedet.
Bøder i Esbjerg
Lørdag aften modtog politiet nye henvendelser. Der var forlydende om, at der på ny skulle samles et større antal biler på Lundsbjerg Industrivej i Aabenraa. Politiet var synligt tilstede i Aabenraa og omegn, men der kom ingen køretøjer.
Senere på aftenen samledes et større antal biler på havnen i Esbjerg, hvor der var gjort klar til streetrace. Ved politiets ankomst til stedet forlod bilerne området, men inden da blev der udstedt en del bøder for overtrædelse af færdselsloven.
Ser alvorligt på hændelserne
Syd- og Sønderjyllands Politi understreger, at man ser alvorligt på disse hændelser og har derfor fortsat øget fokus på området.
– Streetrace er aldeles uacceptabelt. Dels skaber det farlige situationer i trafikken, dels skaber det utryghed blandt borgerne i de berørte områder. Vi har stort fokus på problemstillingen, og vi vil fortsat gennemføre målrettede indsatser for at bringe dette uvæsen til ophør. Der vil fra politiets side fortsat være tale om konsekvent retshåndhævelse i forbindelse med konstaterede lovovertrædelser, understreger politiinspektør Tage Jehn fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Han opfordrer desuden borgerne til at kontakte politiet på 1-1-4, lige så snart de får kendskab til, at der er optakt til streetrace.
Sundhedsstyrelsen har opdateret sin vejledning om den kommunale tandpleje, så vejledningen indeholder retningslinjer for socialtandpleje. Den opdaterede vejledning sendes nu i offentlig høring.
Vejledningen blev senest opdateret i 2018 og beskriver omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje.
Grafik: Yesbjerg
”Her fra 1. juli er sundhedsloven ændret, så kommunerne fremover er forpligtet til at oprette et tilbud om gratis tandpleje til de mest socialt udsatte borgere. Derfor opdaterer vi nu den eksisterende vejledning om den kommunale tandpleje, så den også omfatter retningslinjer for socialtandplejen”, forklarer Tanja Popp, konstitueret centerchef i Sundhedsstyrelsen.
‘Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje’, herunder de nye retningslinjer for socialtandpleje, er primært målrettet administrative og faglige medarbejdere i den kommunale tandpleje samt myndigheder, organisationer og personalegrupper på social- og sundhedsområdet, som er i kontakt med de borgere, der er i målgruppen for tilbud i den kommunale tandpleje.
I august begynder tusindvis af børn i skole, og det får nu Esbjerg Kommune, Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og politiet til at minde bilisterne om at vise hensyn. En undersøgelse viser, at knap hver 5. kører for stærkt på skolevejene.
Grafik: Yesbjerg
I august vil det vrimle med tusindvis af forventningsfulde børn på landets skoleveje, når skolerne åbner igen efter ferien. Det stiller store krav til de øvrige trafikanter, da mange børn endnu ikke har den store erfaring med at gå eller cykle i trafikken, som ofte kan være intensiv i myldretiden ved skolerne.
For at minde bilisterne om at være ekstra opmærksomme og respektere fartgrænserne på skolevejene er Esbjerg Kommune gået sammen med Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden i den landsdækkende skolestartskampagne “Børn på vej”. Fra den 10.-30. august vil kampagnen blandt andet kunne ses på plakater på mange skoleveje.
– Vi ser hvert år først i august de mange glade skolebørn i trafikken, og alene det, burde tænde advarselslamperne i enhver ansvarlig bilists sind. Men desværre skal der også andre midler til, for at gøre skolevejene sikre, og derfor er jeg glad for, at vi sammen med Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden, forsøger at skærpe opmærksomheden hos de travle bilister gennem denne kampagne, siger Søren Heide Lambertsen, formand for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune.
For mange kører for stærkt
Selv om de fleste respekterer fartgrænserne på skolevejene og viser hensyn, så er der stadig udfordringer. I august sidste år gennemførte politiet en fire ugers kontrol ved skolerne og sigtede 6.200 personer for at køre for stærkt, viser tal fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
I en undersøgelse, som Epinion har gennemført for Rådet for Sikker Trafik tidligere i år, svarede 18 % af bilisterne, at de i løbet af de seneste tre måneder er kommet til at overtræde hastighedsgrænsen i bil på en skolevej op til flere gange.
– Man kan være så tidspresset om morgenen, at man fristes til at køre for stærkt. Men især nu hvor der er mange børn på skolevejene, er det særligt vigtigt at holde øje med sin fart og respektere fartgrænserne. Børn har svært ved at vurdere, om de kan nå at krydse vejen, hvis bilisterne kører for hurtigt. Så vær opmærksom og vis hensyn til børnene, siger Rosa Nissen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Fakta om undersøgelsen:
Knap hver 5. kører for stærkt på skolevejene, viser en undersøgelse blandt 1.226 bilister, som Epinion gennemførte for Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring i januar.
Er du i løbet af de seneste tre måneder kommet til at overtræde hastighedsgrænsen, når du har kørt bil på en skolevej?
· Ja, en enkelt gang / ja, 2-5 gange / ja, mere end 5 gange: 18 procent.
· Nej: 73 procent
· Ved ikke: 9 procent
Sådan gør du dit barn klar til trafikken:
Børn kan have svært ved at overskue trafikken både på grund af deres højde, men også fordi de har svært ved at vurdere, hvor hurtigt en bil kører, og om de kan nå at krydse vejen.
Skolestartskampagnen “Børn på vej” minder alle trafikanter om at vise hensyn på skolevejene. Kampagnen opfordrer også forældre og skoler til at træne børnene i at færdes i trafikken. Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har samlet gode råd til sikker trafik med børn til fods, på cykel og offentlig transport: www.sikkertrafik.dk/skolestart
Team Esbjergs største profil, Estavana Polman, overrev korsbåndet i højre knæ ved et uheld under torsdagens træning og er efter al sandsynlighed ude i hele den forestående sæson.
Den snart 28-årige verdensmester med Holland blev sent fredag eftermiddag scannet, og resultatet lørdag bekræfter de værste anelser, som hun selv, chokerede holdkammerater og cheftræner Jesper Jensen havde efter uheldet.
– Jeg kunne straks mærke, at det var alvorligt. Det er risikoen ved at spille håndbold, og jeg kan ikke gøre noget ved det. Nu lægger jeg en plan og satser på at blive opereret så hurtigt som muligt, og derefter venter masser af hårdt arbejde med genoptræning. ”Shit happens”, siger Estavana Polman.
Hun skal i den kommende uge gennemgå en undersøgelse hos professor Uffe Jørgensen, Privathospitalet Kollund, Fredericia, men det vil næppe ændre væsentligt ved prognosen.
– Vi er først og fremmest vildt kede af det på ”Essie”s vegne, og dernæst er det selvsagt et hårdt slag for os og vores ambitioner om at placere os helt fremme i dansk og europæisk klubhåndbold. Vi går nu i markedet for at finde en erstatning, men en spiller af den ekstraordinære klasse erstatter man ikke 1:1, siger Jesper Jensen.
Bestyrelsesformand Bjarne Pedersen bekræfter, at klubben vil finde økonomi til at hente en klassespiller til bagkæden så hurtigt som muligt.
– Estavanas uheld er et chok for også ledelsen i klubben. Team Esbjerg var sammen med Odense Håndbold storfavoritter til at vinde det danske mesterskab, men nu er situationen en anden. Vi vil nu gøre alt for at finde en god erstatning for ”Essie”, så vi fortsat kan være medbejler til det danske mesterskab. Vi har været ramt af så meget det seneste halve år – den afbrudte liga og aflysningen af EHF Final4 – men med sydvestjysk sammenhold vil vi vise, at vi kan rejse os oven på også vores bedste spillers uheld, siger Bjarne Pedersen.
Estavana Polmans mor og far havde inden uheldet planlagt at besøge datteren og hendes familie i Esbjerg i næste uge, og den timing fortryder de ikke. De vil kunne yde moralsk støtte i en tid, som hovedpersonen selv ser frem til med stor realisme.
– Når operationen er overstået, vil jeg gøre alt for at være der og hjælpe holdet i den kommende sæson, siger Estavana Polman, der var på vej til at spille sin ottende sæson i Team Esbjerg, da uheldet indtraf.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.
