Home Tags Blue

Tag: blue

Energy klar til to spændende kampe mod Herning

Et kompakt kampprogram præger oftest julen hos spillerne i Metal Ligaen og julen 2018 er ingen undtagelse.

Foto: Yesbjerg / Adobe

Esbjerg Energy-spillerne spillede sidste kamp inden jul da Aalborg Pirates blev besejret med 3-0 den 21. december. Allerede nu venter to kampe mod Herning Blue Fox.

Fredag den 28. gæster Esbjerg Energy, Kvik Hockey Arena i Herning, hvor ”Blue Fox” tager imod klokken 19.30 . Lørdag den 29. klokken 19.00 lægger Granly Hockey Arena is til returopgøret, når midtjyderne gæster Vestjylland og Hal 2.

Det føles som lang tid siden vi har mødt Herning, og nu møder vi dem to gange .
Der er tale om et lokalopgør med en traditionsrig rivalisering mellem de to hold. Der er på flere måder meget at spille om, vurderer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

Esbjerg Energy tabte i september 3-2 i Granly Hockey Arena til Herning i sæsonens tredje spillerunde efter ”overtime”. Revancherede nederlaget i starten af november, da vestjyderne sejrede med 5-2 på den jyske hede.

Lokalopgørene er altid specielle for spillerne. De to mandskaber ligger tæt i tabellen og begge mandskaber fik en skuffende start på sæsonen.
Efter en periode med såvel gode præstationer på isen som pæne resultater, så der er meget på spil, fortsætter Energy-coachen.

Esbjerg Energy er Metal Ligaens nummer fem med 39 point efter 26 spillede kampe. HerningBlue Fox er nummer seks med point efter 25 kampe.
Herning Blue Fox er et mandskab, som er justeret lidt i løbet af sæsonen. Der er tilført nye spillere, som har styrket midtjyderne og Herning er bestemt et godt hold.
Vi skal arbejde hårdt og disciplineret gennem 60 minutter, hvis vi skal trække os succesfuldt ud af kampene, understreger canadieren.

Herning Blue Fox gik på juleferie med et 4-3 nederlag til SønderjyskE efter ”overtime” og straffeslag.
Vi har nu fuldt fokus på fredagens kamp i Herning.
Men i trænerstaben forbereder vi os på en januar måned, som er lidt atypisk.
Vi er ikke en del af ”Final Four” og samtidigt skulle vi have mødt Hvidovre tre gange. Det betyder, at spillernes normale rutine udfordres, men samtidigt kræver kampene fuldt fokus.
Omvendt giver det knap så kompakte program os mulighed for at arbejde mere i dybden. med detaljer i spillet. Vi håber at kunne drage fordel af det, slutter Mark Pederson.

Tid: lørdag den 29. klokken 19.00

Sted: Granly Hockey Arena Hal 2.

Fredagens kamp i Herning kan ses på TV2 Sport.

”Kiki” advarer: Du ved aldrig med Paris

0

Med tre og en halv sæson i Frankrigs altdominerende klub, Metz Handball, har Team Esbjerg-bagspilleren Kristina Liscevic et indgående kendskab til fransk kvindehåndbold. Hun løfter en advarende pegefinger inden mødet med Paris 92 i tredje kvalifikationsrunde til EHF Cup lørdag kl. 13.00 i Blue Water Dokken. Indtil i fjor var klubben kendt som Issy Paris.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Den franske liga bliver bedre og bedre, klassespillere vender tilbage, og mange nye kommer til. Issy har altid været et svært hold at spille imod. Du ved aldrig, hvad du kan forvente, når du møder dem. De er stærke, store – og farlige. De kan have fantastiske dage, hvor alle spiller brillant, og de har spillet store kampe mod storklubberne Metz og Brest, hvilket betyder meget for deres selvtillid. Derfor er det helt sikkert en alvorlig opgave og en hård start i EHF Cup for os, siger Kristina Liscevic.

Paris 92 har en fransk stamme af spillere suppleret med landsholdsspillere fra Tjekkiet, Rumænien og Østrig. Den omtalte uberegnelighed kan også ligge i, at truppen er meget ung. 12 af 19 spillere i truppen til EHF Cup er født i 1997 eller senere. Holdet har vundet de seneste fem kampe i Division 1 efter et nederlag midt i september til Metz, og pariserne ligger nummer tre efter Metz og Brest.

Håndboldkulturen i verdensmestrenes hjemlige liga er præget af både hårdhed og en legende tilgang til spillet. Det skal være sjovt at spille håndbold, hvad Kristina Liscevic også klart oplevede i tiden i Metz, hvor hun blandt andet var med til at vinde to franske mesterskaber og spille med i tre europæiske turneringer.

Jeg havde en fremragende tid i Frankrig, en af de bedste perioder i min karriere. Spillerne accepterede mig, som var jeg en fransk pige, og vi formåede at spille klassehåndbold og have det sjovt samtidig. Jeg har stadig fantastiske venner i Metz, siger Kristina Liscevic.

Men lørdag er det slut med kærligheden til franskmændene. Team Esbjerg vender tilbage til europæisk håndbold, og det skal ikke ende i en afgørende kvalifikationsrunde til gruppespillet, som klubben som dansk pokalvinder har kvalificeret sig til.

Det bliver dejligt at komme tilbage og teste vores hold uden for Danmark. Jeg har fra begyndelsen troet på holdet, og det har ikke ændret sig. Vi har  store forventninger og tror på det. Vi arbejder alle hårdt for det og ser frem til, hvad fremtiden vil bringe i Europa. Målet er atter at komme i Champions League, og dette hold har kvaliteterne til at være der, siger Kristina Liscevic.

EM-forberedelse mod England i Esbjerg

0

Det danske U21-landshold møder den 20. november England på Blue Water Arena i Esbjerg som led i de første forberedelser frem mod EM, der spilles næste sommer i Italien og San Marino. Kampen bliver til i et samarbejde mellem DBU, EfB og Esbjerg Kommune. 

De danskeU21-talenter, der i oktober sikrede sig en EM-billet for tredje gang i træk,kommer ikke til at hvile på laurbærrene.

Allerede inovember venter nemlig de to stærke nationer Spanien og England, når NielsFrederiksens tropper tager hul på EM-forberedelserne frem mod slutrunden, derspilles i Italien & San Marino fra 16.- 31. juni.

De ungedanske talenter møder altså Spanien ude den 14. november og England hjemme den20. november. EfB og Esbjerg Kommune samarbejder med DBU om værtsskabet forkampen. 

“England er jo en stærk modstander, der altid stiller med rigtig meget fart og rigtig meget fysik. Holdet her er U20-verdensmestre og det er en kamp, hvor vi skal ramme vores topniveau for at få et resultat. Det er jeg ikke i tvivl om – og det så vi jo også sidst vi mødte englænderne forud for EM. Så jeg er glad for,vi kan give danskerne sådan en kamp på hjemmebane,” siger
Niels Frederiksen

Arkivfoto: Christina Simonia Straarup fra kampen mod Randers 22/4-2014

Niels Frederiksen vender tilbage til Blue Water Arena med kampen mod England sammen med tre af de danske spillere Anders Dreyer, Philip Billing og Daniel Iversen, der ligesom landstræneren har en fortid i Esbjerg.

Arkivfoto: Christina Simonia Straarup

“Blue Water Arena er jo et fantastisk fodboldstadion og kan skabe en fantastisk stemning. Jeg havde nogle fantastiske oplevelser i Esbjerg. Og så er det jo en stor fodboldby, så jeg håber, at vi vil se rigtig mange esbjergensere på stadion og se nogle af de bedste U21-talenter i Europa,” 

Niels FrederiksenOgså iEsbjerg ser man frem til at lægge hjemmebane til de danske U21-talentersforberedelse frem mod slutrunden næste sommer:

“Hele kommunen er klar at fungere som vært og dermed levere den bedst mulige hjemmebane for det danske U21-hold. Esbjerg er en by med stolte traditioner både i forhold til fodbold og talent udvikling, og mange vil se frem til at opleve et brag af en kamp med de unge talenter på Blue Water Arena. Selvom vi er vant til blå og hvide farver på stadion, så er de røde og hvide farver meget velkomne,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Arkivfoto: Christina Simonia Straarup

HvemDanmark skal møde til selve EM-slutrunden afgøres ved lodtrækning i Bologna den23. november.Informationer om billettertil den kommende U21-landskamp i Esbjerg vil blive offentliggjort påU21-landsholdets Facebook-side snarest.

Hjemmesejre og point i toppen er mulige i denne uge

0

To hjemmekampe på tre dage er på menuen for Team Esbjerg i denne uge, og på papiret ligner det fordøjeligeretter, når Aarhus United gæster Blue Water Dokken onsdag aften, og AjaxKøbenhavn kommer fredag.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Ugens to modstandere mødtes indbyrdes søndag i Aarhus, hvor københavnerne overraskende hentede sæsonens første point ved at spille 22-22. Det uventede pointtab bør dog ifølge Team Esbjerg-cheftræner Jesper Jensen ikke svække Aarhus Uniteds optimisme.

– Inden sæsonen ville vi iforhold til vores målsætninger have sagt, at Aarhus på hjemmebane er en kamp,vi skal vinde – og det skal vi fortsat. Men de har præsteret rigtig godt og kommertil Esbjerg med stor selvtillid og troen på, at de kan vinde. Det ville denæppe have troet for et år siden.

Jesper Jensen

Det genopstandne Aarhus-mandskab blev i fjor bygget på ruinerne af SK Aarhus, og det har bevaret sin stamme af unge danske spillere tilsat venstrehåndsskytten Cecilie Lundby fra Nykøbing F og playmakertalentet Helena Elver fra fynske Gudme HK.

– Aarhus har seks-syvbagspillere med forskellige kvaliteter, og de bliver brugt. Derfor er holdetsvært at lægge taktik imod.

Jesper Jensen

Han tilføjer, at modstanderne har et krævende slutprogram i efteråret, og at holdet i det nye år skal forsvare den slutspilsplads, det helt berettiget har spillet sig til med en foreløbig fjerdeplads i HTH Ligaen. Det er en ny situation for et hold, der både i SK Aarhus-tiden og i seneste sæson har skullet kæmpe for overlevelse.

Team Esbjerg tog et vigtigt skridt i toppen med den meriterende udesejr over Nykøbing F. Håndboldklub for en lille uge siden. 31-21 over forrige sæsons danske mestre placerer holdet øverst i hierarkiet i grundspillet sammen med Odense Håndbold, der tager imod netop holdet fra Falster samme tid som Team Esbjergs kamp mod Aarhus United.

Truppen er uændret i forhold til Nykøbing F.-kampen.

Team Esbjergs trup til kampen i HTH Ligaen mod Aarhus United onsdag den 24. oktober kl. 18.30 i Blue Water Dokken: 

Målmænd: Sandra Toft og Rikke Granlund

Venstre fløj: Sanna Solberg og Elma Halilcevic

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Emma Nielsen

Streg: Vilde Ingstad og Clara Monti Danielsson

Bagspillere: Kristine Breistøl, Estavana Polman, Kristina Liscevic, Annette Jensen og Line Jørgensen.

Den første jordhytte i Esbjerg og dens beboere

Den første jordhytte i Esbjerg og dens beboere af tandteknikker Hans Erlandsen – 1930.
Enhver, der får denne lille tekst mellem hænderne, har utvivlsomt i forvejen hørt i hvert fald lidt om Esbjergs første hytteboere, altså de pionerer i Esbjerg, der gravede deres boliger ind i Bavnehøj.

Disse Jordhytter smager ikke blot af romantik, fortællingerne om disse hytter kan forekomme som de rene sagn! Hvorfor da ikke søge at få bedst besked ved at henvende sig til en af de gamle hytteboere, hvoraf der endnu lever enkelte i 1930.

Vi søger oplysninger hos en af dem, der boede i den første Jordhytte, der blev udgravet i den kommende bys jorde, nemlig nede i Bavnehøj. Det drejer sig om Fru Wiese, som vel hele byen i 1930 kendte. Hun kom til Esbjerg i 1869, kun 6 år gammel. Anne Johanne Marie Wiese er døbt Hansen. Hendes far døde imidlertid, og moderen, der var født i Kiel, giftede sig med stenhugger Witt, der også var tysk af fødsel (han var barnefødt i Plöhn,) lærte sin hustru at kende i Bække ved Brørup, hvor Witt var stenhugger. De blev gift og flyttede til Skanderborg.

En anden stenhugger i Skanderborg hed Schnack, og både Witt og Schnack hørte snart om „dette hersens Amerika, der skulle til at begynde på Jyllands Vestkyst“, og begge rejste de hertil som nogle af havneanlæggets absolut første arbejdere. Fru Wiese kan endnu huske rejsen hertil. Den foregik på den sidste strækning med hestevogn, i hvilken familiemedlemmerne sad stablet op mellem møblerne.

At der var øde i Esbjerg dengang, er velkendt. Der lå kun et par huse i Smedegade og et andet par huse i Havnegade. Oasen var at finde hos Morten Spangsberg i Strandby Kro. Her blev der taget vel mod de to nybyggerfamilier, for Witts vedkommende indtil han havde lejet et enkelt lille Kammer hos en landmand Thygesen i Kvaglund. Det var et godt stykke vej at gå for denne Esbjergs nye arbejder fra Kvaglund og til havnepladsen.

Brød kunne i øvrigt kun købes i Smedegade, og bagerbrødene kom hertil helt fra Kolding! Foruden rugbrød solgte man franskbrød med rosiner i – den rene luksus, dengang.

Vejen fra Kvaglund til havnepladsen blev selvfølgelig hurtigt for lang, så Schnack og Witt begyndte at tale om, at en jordhytte vel kunne være god at bo i – specielt når man ikke havde pengene til noget større. Noget forinden var familien Witt dog flyttet og boede sammen med flere andre arbejdere i en meget gammel og noget forfalden gård, der lå i Exnersgade. Der boede kun husvilde folk, men alt var ikke lutter Idyl. Fru Wiese erindrer en nat, hvor stormfloden nåede det gamle hus og stod alenhøjt (60 cm) i stuen.

Men Witt og Schnack havde altså planer, og længe varede det ikke, før de gik i gang med at opføre Esbjergs første jordhytte. Den blev som nævnt indrettet på Bavnehøj, sydvest for Østre Havnevej. Hytten lå oven for det gamle alderdomshjem, omtrent ude ved skrænten.

Jordhytten vendte ind mod land i modsætning til Peter Holms hytte, der vendte fronten direkte mod den stride vestenvind. Witt og Schnack udgravede et særlig højt punkt på banken, der dengang gik længere ud mod havet. Hyttens tag lå bag på højen ned til jorden. Døre og vinduer blev forarbejdet af råt tømmer, og både gulv og vægge udgravedes af jorden. Senere, da de fik sparet flere penge sammen, sejlede Witt til Fanø og købte brædder til væggene samt aviser og papir, som brugtes til at tapetsere vægbrædderne med.

Hytten rummede to familier, der hver havde en stue og et mindre kammer. Desuden havde Witt et udhus til en gris og nogle høns. Kammeret benyttede Witts 3 børn til soveværelse, men udover en seng til alle 3 børn var der ikke plads til andet i kammeret. Den noget større stue havde følgende møblement: Forældrenes senge, en stor dragkiste, bord og stole, et gammelt chatol, et hjemmegjort kakkelovnskomfur, nogle få billeder og senere hen et gammeldags ur. Anskaffelse af nævnte ur var en stor begivenhed. Fru Wiese siger endog, at det var en hel højtid, da det ur skulle købes. At det virkelig var noget ud over det almindelige, viser den omstændighed, at Witt afhentede uret i en af konens duge! Kakkelovnskomfuret bestod af to murede vægge, hvorover der var lagt en jernplade med huller.

Noget så overdådigt som gardiner var der ikke råd tid. Den „drøm“ blev først til virkelighed, da den solbrunede Anne Marie af købmand Hansen i Havnegade fik tiltusket sig en kaffesæk. Den blev sømmet op, broderet på med rødt og sluttelig slået hulsøm i, hvorefter den udgjorde den nydeligste kappe.

Købmand Hansen i Havnegade var kommet ude fra Roborg – Roborghus Ladeplads lå syd for Tjæreborg og var tidligere et af de vigtigste udskibningssteder for bl.a. tørv til brændselsfattige øer som Fanø. I 1858 udskibedes der f.eks. 1.769 læs tørv fra Roborghus. Til sammenligning blev der fra Strandby udskibet 450 læs. Der blev dog også udskibet tørv til bl.a. Norge og Hamborg fra Roborghus. Roborghus kro, som opstod ved ladepladsen, eksisterede fra 1754 til 1920erne. Med bygningen af Esbjerg havn i 1878 og trafikforholdenes ændring forsvandt sejladsen på Roborg.

Vandspørgsmålet var – om man så må sige – brændende, navnlig i den første tid. I de allerførste dage forsynede man sig i et vandhul ved stranden, men så blev der stærkt højvande, og så var vandhullet ødelagt. Efter den tid hentede man vand i engene ved teglværket. Også efter mælk måtte der løbes et stykke vej, nemlig til Rørkjær.

Anne Marie var dengang en af de største piger i nybyggerkolonien, så hun fik ofte lov at skridte ud, når man stod og manglede et eller andet. Hun hentede korn til både Witts og andre folks grise, og det skulle man helt til Jerne efter. En tur til møllen i Jerne belønnedes med 4 Skilling. Der hørte en gris med til hver husstand dengang. Den blev slagtet til Jul og skulle gerne strække til indtil næste juleslagtning. Oftest stod menuen på kartofler eller kålrabi (kålrabi er en grønsag og foderplante med en fast, gullig eller hvid rodstok), der i mangel af sauce blev dyppet i salt.

Arbejdsløshed var almindeligt. I perioder med frost og sne var det ofte skralt med føden i hytterne og de små hjem. Fru Wiese kan endnu huske dette udtryk fra sådanne tider: „Her er dine to mellemmadder! Vil du ha’ en nu og den anden med i skole, eller vil du ha’ dem begge to på én gang?“ Jo – trange tider har bestået alle dage.

Dermed være ikke sagt, at livet blandt pionererne ikke havde sine lyse sider. Tværtimod!
Højtiderne eller når der skulle være gilde. Som prikken over det berømte ”i” fik møblerne i Witts hjem ved sådanne lejligheder en omgang med petroleumskluden. Og som Fru Wiese selv fortæller: ”Vi pionerer havde jo vore egne gilder ved juletid, til barnedåb og så videre. Spisekortet omfattede altid disse hovedingredienser: Flæsk og sylte med rødbeder, en bitte hjemmebagt julekage – og så en kaffepunch for resten. Det var på de tider, da man måtte have de store lygter tændt, når gæsterne skulle følges hjem”.

Mens vi er ved lygter, kan det i forbigående nævnes, at Witt nok havde en fin messinglampe, men den blev kun benyttet ved højtiderne. Til hverdag måtte en noget mere primitiv lampe holde for, nemlig en medicinflaske med et blikrør, hvorigennem var trukket bomuldsgarn som væge.

Til Fastelavn hørte selvfølgelig fastelavnsboller, og dem forstod Fru Witt at bage. Ganske vist disponerede hun ikke over nogen bageovn, men hendes fremgangsmåde var den, at dejen blev lagt på en pande anbragt i gløder. Ovenpå, som låg, blev lagt en anden pande, og på denne igen anbragt tørvegløder. Disse fastelavnsboller var den rene delikatesse!

Vintermånederne kunne være barske, og dobbelt barske virkede de omkring jordhytterne. Ingen træer, intet ly. Altid og uhindret strøg vinden og vinterkulden sig hen om højen. Da var det rart at holde sig indenfor i hytten, hvor der var lunt og godt at være. Og hvad fik man nu de lange vinteraftener til at gå med? Fru Wiese smiler ved spørgsmålet. Der var nemlig ikke mange ledige stunder at give bort af. Den lille Anne Marie kartede og strikkede, mens moderen spandt. Sådan gik det hver aften til Kl 21. Først da skulle den lille pige til at se på sine lektier.

løvrigt talte Witt og hans kone plattysk til hinanden. Også børnene blev tiltalt på tysk, men de svarede altid på dansk. Ved højtiderne tog moderen Dr. Martin Luthers prædikener frem og læste i dem. For børnene står dette stadig som noget af det mest højtidelige og noget af det dejligste. Så kunne det også om aftenen hænde, at Fru Witt læste højt af et gammelt blad eller af bogen „Robinson Krusoe“. Dagblade var der ikke noget, der hed. Fik man endelig fat i et sådant, blev det læst op fra ende til anden af Fru Witt, så alle kunne få gavn eller glæde af det. Sin første skoleundervisning fik Fru Wiese hos en Fru Beck, der boede nedenfor jordhytterne. Undervisningen kostede 3 Mark om måneden. Senere holdt lærer Langvad skole i Havnegade, og så blev Anne Marie sendt herhen. Da hun var 12 år gammel blev hun sendt ud for at tjene i Novrup fra maj til november. Lønnen for hele den periode var i alt 12 kr.

Fru Wiese fortæller også om, hvor hjælpsomme mennesker dengang var overfor hinanden. Man støttede hinanden med både råd og penge, når det kneb. Når der kom sygdom til huse, kunne man være sikker på, at naboerne kom med Sødsuppe og lignende.

Som nævnt var Witts og Schnacks jordhytte den første af sin art i Esbjerg. Senere indrettedes nogle få hytter nedenfor det nuværende vandtårn. Witt blev boende i sin hytte i 15-16 År. Til sidst blev den noget forfalden, så da faderen døde, flyttede moderen til den såkaldte gendarmkaserne, der strakte sig fra jernbanelinjen op til Østergade. Kasernen var en lang staldbygning med privatskole i stueetagen og beboelseslejlighed på 1. Sal i bygningens nordlige ende.

Johan Witt blev begravet på Esbjergs første kirkegård som ligger ved Vor Frelser kirke og i dag hedder I.C. Møller Parken.