Home Tags Band

Tag: Band

Esbjergbandet StoneKing ude med første album

0

StoneKing – med base i Esbjerg – har netop udgivet deres første fuldlængde album “Southern Ram” – en hyldest til den klassiske, melodiøse hardrock.

Foto: StoneKing

Samtlige sange – bortset fra to – er blevet undfanget i øvelokalet i Esbjerg. En række ældre idéer er blevet støvet af i processen, omarrangeret og omskrevet, og samtidig er der også flere frisklavede sange med på udgivelsen.


Idéen til udgivelsen begyndte for alvor at tage form, efter at Edmund Jacobsen kom med som sanger i 2018. Og efter at trommeslageren Martin Aagaard Wolff og bassisten Tommy Rask Hasle fulgte trop i begyndelsen af 2019, så kunne arbejdet for alvor begynde. I forvejen bestod StoneKing af guitarist og sangskriver Peter Qvortrup og keyborspilleren Søren Kaspersen.

Det skal bemærkes, at Martin Pagaard Wolff og Tommy Rask Hasle efter endte indspilninger har besluttet at forlade StoneKing – i fred og fordragelighed – for at afsøge andre, individuelle musikalske jagtmarker.

StoneKings musik handler i sin kerne om melodi – med hårdtspillet og melodiøs guitar som det bærende element – godt pakket ind i flotte synths og gammeldags hammondorgel – rundet af med fængende vokaler og en kontant og stram rytmesektion.


StoneKing havde planer om at følge “Southern Ram” op med nogle koncerter – men som omstændighederne er nu (maj 2020), må live-optrædener vente på ubestemt tid.
Southern Ram” er produceret, arrangeret og optaget i Esbjerg og Ribe i løbet af 2019 og starten af 2020 med Martin Pagaard Wolff som tekniker. Han har desuden mixet. Jacob Hansen – velkendt lyd-magiker fra Hviding – har stået for mastering.
Udgivelsen er foregået i fællesskab med Gateway Music.

Du kan streame Stonekings musik her:

https://stoneking.lnk.to/SouthernRam

Esbjergensisk band nu ude med ny single

0

Ny single ude nu: “Say Goodbye To Yesterday”

Efter en årrække med lav aktivitet og flere udskiftninger i besætningen, melder
esbjergensiske StoneKing deres tilbagekomst på scenen – med fornyet energi
og bagagen fyldt med rock.

Foto: Stoneking

Fed melodi, fængende guitar, forførende vokaler og et helt igennem suverænt arrangement!
Denne følelse bliver lytteren forkælet med, når StoneKing’s nye single “Say Goodbye To
Yesterday” tordner ud af højttalerne. Hør den på den streaming tjeneste, du foretrækker.
Genopstået med fornyet energi!

Efter længere tids stilstand – plus flere omrokeringer i besætningen – blev StoneKing for
alvor vakt til live igen i løbet af 2018, og siden har gruppens øvelokale dannet rammen
omkring intens bearbejdning af nyt materiale.

Edmund Jacobsen trådte til som sanger i 2018. Og i 2019 indtog Tommy Rask Hasle
basist-rollen, mens Martin Pagaard Wolff overtog trommerne.

De tre ovenstående har – i fællesskab med originale medlemmer – Peter Qvortrup (guitar)
og Søren Kaspersen (keyboards) – indledt et intenst forløb, hvor nye sange bliver hamret
på plads i øvelokalet, mens de bedste fra bagkataloget bliver støvet godt og grundigt af.

Gedigen rock uden pjat!
Stilen er den samme, guitarbaserede rock, hvor flotte melodiforløb bliver parret med
fængende riffs, progressive keyboard-flader og en særdeles groovy rytmesektion.
Hele herligheden vil blive fuldendt i et album, som nu er ved at blive indspillet. Albummet –
som endnu er uden titel – udkommer i starten af 2020.

Indtil videre kan du dog nyde tonerne af den friske single “Say Goodbye To Yesterday”

StoneKing online
facebook.com/StonekingDK/

Booking & info:
Peter Qvortrup
Phone: +45 2176 2720
Mail: qvortrup1@icloud.com

Audio, video, pressemateriale m.m.:
http://www.pressecentrum.dk/stoneking_press_pr/

Hør den nye single på streamingtjenester: 
👍YOUSEE MUSIK: https://musik.yousee.dk/album/215983055?fbclid=IwAR171jD6xbcW8gM9IgMnJCXjuK6I-xrm_TRLRPVTcfQlwBfs3s3RBx3nOT0

👍TELMORE MUSIK: https://musik.telmore.dk/album/215983055?fbclid=IwAR171jD6xbcW8gM9IgMnJCXjuK6I-xrm_TRLRPVTcfQlwBfs3s3RBx3nOT0

👍TIDAL: https://tidal.com/browse/track/121998721?fbclid=IwAR171jD6xbcW8gM9IgMnJCXjuK6I-xrm_TRLRPVTcfQlwBfs3s3RBx3nOT0

👍GOOGLE PLAY: https://play.google.com/store/music/album/StoneKing_Say_Goodbye_to_Yesterday?id=Bxoub64ocuz6tcswtfoczla5u4y&fbclid=IwAR171jD6xbcW8gM9IgMnJCXjuK6I-xrm_TRLRPVTcfQlwBfs3s3RBx3nOT0&PCamRefID=LFV_988fcd6920daed0195225e1b4daba612

👍DEEZER: https://www.deezer.com/da/album/118189602?fbclid=IwAR171jD6xbcW8gM9IgMnJCXjuK6I-xrm_TRLRPVTcfQlwBfs3s3RBx3nOT0&app_id=140685&utm_source=1&utm_content=988fcd6920daed0195225e1b4daba612

👍SPOTIFY: https://open.spotify.com/album/6U4JsnWn0PtLmyvJSp8MA3?fbclid=IwAR171jD6xbcW8gM9IgMnJCXjuK6I-xrm_TRLRPVTcfQlwBfs3s3RBx3nOT0

Tæt på en Lilholt- musikalsk foredrag med Kristian Lilholt

0

Tirsdag den 28/5 på Esbjerg Vandrehjem Gl. Vardevej 80 6700 Esbjerg kl.18 og foredrag starter kl.19.30.

Pris 250 kr. inkl. 2 retters aftenbuffet og foredrag. Foredrag alene 150 kr.

Billetter hos John på mobil 20678813.

Hvor kommer musikken fra – hvad kan den bruges til??

Kristian Lilholt er godt selskab – eftertænksomhed, lune og kommunikation i øjenhøjde!

Og ja, han spiller og synger selvfølgelig en masse undervejs for at illustrere og supplere.

Kristian Lilholt voksede op i Aalborg i et hjem med klaver, og hvor den første pasning udenfor hjemmet var byens musikalske legestue, hvor man fik en blokfløjte i munden ved indskrivningen, og hvor der var obligatorisk morgensang.

Han fandt ret tidligt ud af, at det var i musikkens verden, han kunne gøre en forskel. Og sådan blev det.

Hør ham fortælle om et langt liv med musikken, om hvordan den kommer til ham, og hvordan han ønsker at formidle den. Hør om sangene på dansk og engelsk, om instrumentalmusikken, om samarbejdet med broderen Lars om nogle af de mest slidstærke hits på Lilholt Bands repertoire – og med f.eks Michala Petri, til hvem Kristian Lilholt har komponeret ny musik.

Hør om de store tværkunstneriske projekter LAND: årstidernes danske landskaber i musik, malerier og levende billeder – og STILLE FLYDER LIVET: en bys historie fra istid til nutid i musik, dans, historiske filmklip, animation og projektorkunst.

Hør om de musikalske KURE UDEN ORD, hvor publikum ligger i behagelige hvilestole, og lader tanker og følelser tage på langfart, akkompagneret af Kristians elskede instrumentalmusik spillet live af ham selv, søsteren Tine Lilholt, Lasse Jørgensen og Frede Panduro.

Publikum får også et indblik i de udfordringer der opstår, når familie og arbejdsliv smelter helt sammen, som tilfældet var for de 3 Lilholt søskende i mere end 20 år.

Varighed ca. 2.5 time inkl. pause.

Sebastian

0

Den folkekære poet optræder med band for første gang i seks år. 

Foto: Musikhuset Esbjerg

Han har været en del af den danske musikscene i over 40 år, solgt mere end to millioner plader og givet langt over 2000 koncerter – nu giver Sebastian endnu én, når han med band gæster Musikhuset. Det er første gang siden 2012, at Sebastian samler sit band og drager på turné.

Det bliver med garanti en aften, hvor du kan synge med, da omdrejningspunktet for koncerten er højdepunkter fra Sebastians enorme sangkatalog – med toner til alle aldre. Du kan også glæde dig til at høre hans nye sange fra det seneste album Sange til drømmescenariet, som er et bevis på, at Sebastians evne til at skrive sange stadig er enestående.

Efter koncerten vil Teaterloungen være åben. Her kan I nyde et glas vis eller drikke en kold øl og hygge jer mere andre glade koncertgængere. Der er gratis adgang for alle til teaterloungen.

Tid: Lørdag den 17. november 2018  kl. 20.00

Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen