Home Tags Andrea

Tag: Andrea

Klumme: I krig og kærlighed

0

Klumme skrevet af: May-Britt Andrea Andersen, medlem af Esbjerg Byråd og spidskandidat for Det Konservative Folkeparti

Foto: Christina Simonia Straarup

Farvel og på gensyn. Med de ord blev min kærlighed udsendt som Danmarks bidrag til en væbnet konflikt mod Syrien og Irak. For mig var det, på sin vis, en afsked præget af både hjerteskær, men det var også med hjertet fyldt af stolthed over at bidrage til den vestlige verdens frihed.

Når man møder manden i sit liv og gør sig tanker om fremtiden, så har det ikke tidligere været nødvendigt for mig at gøre mig overvejelser om, hvordan det vil være at sende en, man elsker, afsted på missioner i udlandet. Men sådan blev det, da jeg mødte min bedre halvdel.

For mig har krig altid været noget, der har eksisteret i det fjerne – det har aldrig været noget, jeg har haft inde i mit liv eller haft tæt på, på anden vis. Derfor var det også nyt for mig, da jeg faldt for en mand, der har valgt at gøre karriere i flyvevåbnet, hvor militære udsendelser er en del af arbejdsbeskrivelsen.

Forsvaret har altid, for mig, været Danmarks vigtigste forsikring – vores livsforsikring. Jeg har derfor altid næret den største respekt overfor de mennesker, der vælger at sætte livet på spil for, at vi andre kan opleve frihed og i sidste ende en mere fredelig og bedre verden at leve i. Det kan virke modsætningfuldt at stille det sådan op, men for mig hænger det uløseligt sammen.

At jeg en dag skulle stå og være hende, der sender sin partner afsted på en militær mission, havde jeg egentlig aldrig forestillet mig, men sådan kom det til at gå alligevel.

Da dagen oprandt

Jeg husker tydeligt dagen, hvor jeg skulle sige farvel og på gensyn. På én vis var jeg fyldt med sorg over, at jeg skulle undvære ét af de mennesker, jeg skatter allerhøjst, i en længere periode, men på samme tid var mit hjerte fyldt med stolthed over at give mit bidrag – om end det blot var følelsesmæssigt – til at gøre verden til et mere sikkert sted at leve.

For mig var det paradoksalt, og jeg brugte længe på at håndtere de to følelser, som en periode overtog mine tanker. Selvom min partner skulle være på en sikker base i Tyrkiet, så gjorde jeg mig stadig tanker om, at det jo rent faktisk godt kunne være en mulighed – om end mikroskopisk – at jeg aldrig fik ham hjem igen i live. De tanker fyldte en del, særligt omkring perioden hvor der blev begået et militærkup på basen, som skabte en del usikkerhed hos mig. Primært fordi vi i perioden under kuppet knap havde kontakt, som vi ellers havde haft gennem den første periode, så jeg vidste simpelthen ikke, hvad der var hændt udover mediernes udlægning. Jeg vidste blot, at den tyrkiske regering havde lukket for forsyninger af vand, mad og strøm, og at der var en del kaos dernede.

Det fyldte mig med usikkerhed og også fortvivlelse, at vi ikke rigtigt kunne have en fast kontakt, som vi plejede, og at jeg ikke kunne få vished om, at alt var i den skønneste orden. Heldigvis blev der genoprettet en vis orden igen på basen i Tyrkiet, og situationen kom under kontrol, og vi kunne igen have en stabil kontakt til hinanden. I situationen tænkte jeg meget på dem, der deler livet med soldater i frontlinien, hvor påvirkede de må være, når de sender deres elskede afsted på missioner, hvor de er i reel livsfare. Så var det her trods alt en mindre tort for mig.

Efter vi har fået børn, så har hele tanken omkring udsendelser fået tilføjet en helt ny dimension, som jeg ikke vil komme ind på i dag.

Når noget er større end os selv

Det fremgår tydeligt af min hukommelse, da udsendelsens afslutning nærmede sig – det var som om, at tiden pludselig stod stille, og den sidste uge føltes nærmest som en måned, men jeg fandt også ud af, at selvom adskillelsen var svær, så var det ikke en umulighed at gennemleve.

Mange har sidenhen spurgt mig, hvordan jeg kan leve med at have en partner, som risikerer militære udsendelser i væbnede konflikter, og hvordan jeg overhovedet kan kapere det – til dét spørgsmål har jeg kun ét svar – jeg ville ikke bytte det for noget i verden. Én ting er adskillelsen og håndteringen af de følelser, der kommer i spil i forbindelse med en udsendelse, men hvis man tænker på, at der kæmpes for noget, der er langt større end os selv, så kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke, at jeg er så heldig, at ham jeg deler mit liv med og hans kollegaer i hele det danske forsvar gør en kæmpe forskel både for Danmark, men også for hele den vestlige verdens frihed. Så må alt andet være sekundært – det er det i hvert fald for mig.

Kulturminister Joy Mogensen besøgte i dag Esbjerg

0

Stor succes, lyder det fra MF Anders Kronborg (S).

Fredag har kulturminister fra Socialdemokratiet Joy Mogensen gæstet Esbjerg. Det har været en dag i kunst og kulturens tegn, og Joy Mogensen har undervejs været ledsaget af lokalt Folketingsmedlem og medlem af Kulturudvalget i Folketinget Anders Kronborg (S) og Kulturudvalgsformanden i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea (K).

  • Det har været en rigtig god dag og vi har meget i Esbjerg, som vi stolt kan fortælle landets kulturminister om, siger Anders Kronborg

Også borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og S-borgmesterkandidat Jakob Lykke deltog, da kulturministeren gæstede Esbjerg Kunstmuseum.

  • Esbjerg har et fantastisk kunstmuseum med en samling, som gør mange misundelige. Kunstmuseet er foran på flere fronter og gør f.eks. et flot og enestående stykke arbejde, når man snakker kulturformidling i børnehøjde, hvor museet har nogle spændende erfaringer med formidling af kunsten også til 2 årige vuggestuebørn, fortæller Anders Kronborg.

De kulturinteresserede politikere besøgte også Fiskeri & Søfartsmuseet og Bakkeskolen. ifølge Anders Kronborg har dagen været en stor succes, som har givet ministeren stor inspiration.

Fotos: Kronborg

May-Britt Andrea Andersens tale på flagdagen for Danmarks Udsendte

0

Her får du hele talen, som Formand for Kultur- & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune May-Britt Andrea Andersen i dag holdte ved en grundet Corona privat ceremoni på Musikhuset i Esbjerg. Du kan læse om eventen her.

Foto: Esbjerg Kommune

Kære veteraner og familie til veteraner

Jeg vil gerne på vegne af Esbjerg Kommune byde jer alle et varmt velkommen til flagdagen for Danmarks udsendte. 

I år fejrer vi dagen på en lidt anden måde, end vi plejer. Coronasituationen sætter sine begrænsninger for, hvor mange vi må samles. Derfor mødes vi i år ikke på Torvet, men i stedet her i Musikhuset med et begrænset antal pladser.

Jeg er dog rigtig glad for, at I er så mange, som har valgt at være med her i dag.

Den 5. september er en særlig dag for jer, som har gjort en særlig indsats for Danmark. På denne dag hejser vi flaget for at hylde alle jer, der har deltaget eller fortsat deltager i international tjeneste og humanitære missioner. Det er en god og smuk anledning til at stoppe op og anerkende den fremragende og professionelle indsats, som I yder og har ydet i verdens konfliktområder. 

I Esbjerg Kommune sætter vi meget stor pris på jeres indsats, og med dagen i dag vil vi gerne markere vores taknemmelighed og respekt over for jer og jeres familier. Vi er stolte af jer og det arbejde, som I har udført i tjeneste for vores land. 

I har kæmpet for vores fælles værdier og principper. Vores sikkerhed, tryghed og frihed. I har bidraget til fred og stabilitet i nogle af verdens brændpunkter. For det skylder vi jer en stor tak – selvom tak i denne sammenhæng blot er et fattigt ord.

Som udsendte har I udført et meget vigtigt stykke arbejde under ofte ret ekstreme forhold, samtidig med at I har skullet undvære nærheden til familie og venner. Og mens jeres opgaver har bragt jer langt væk fra Danmark, har jeres familier også lidt afsavn derhjemme.

For den familie, som må sende en mand, hustru, kæreste, mor eller far ud i verden, er det lige svært hver gang.

Jeg kender det selv, fordi min bedre halvdel er officer i flyvevåbenet. Følelsen af afsavn og nogle gange også den frygt man som pårørende fyldes af, den kender jeg personligt. 

Jeg ved, at der kommer en dag, hvor jeg kommer til at stå alene i hverdagen med mine to små døtre, fordi deres far drager ud i verden på mission. Første gang han var afsted, var det trods alt kun mig han forlod for at drage i krig. 

Jeg har ofte spekuleret på, hvordan man som mor forklarer sine to små børn, at nu kan far ikke være hjemme den kommende periode og deltage ved foldboldkampe og livets store begivenheder. 

Hvordan forbereder man egentlig sine små børn på, at far ikke kan putte dem, eller kysse dem godnat i en periode – og at de kan kun tale med ham begrænset over skype? 

Jeg har tænkt tanken mange gange, og jeg har ikke et svar på det. Måske ved man det i virkeligheden først, når man står i situationen. 

Jeg kan ikke påstå, at jeg ved hvordan det er at være den drager ud i verden på mission, jeg kan end ikke forstille mig, hvad I går igennem og jeg har ikke mærket på egen krop, hvad man tager med sig hjem. Men jeg ved hvordan det er, at være pårørende.

Jeg har ved forskellige lejligheder mødt veteraner der er kommet hjem med ar på krop og sjæl, og ved derfor at de menneskelige omkostninger ved at have være udsendt kan være enorme. 

Alt har en pris, men den pris jer og jeres pårørende betaler er høj. At have været udsendt påvirker et menneske. Mange af jer vender styrkede hjem og har opnået stærke kvalifikationer og erfaringer, som I kan bruge – også i en civil hverdag. 

For andre byder livet efter en mission på udfordringer både fysisk og psykisk. Mén efter udsendelsen kan antage mange former og ramme forskelligt både hos den, der vender hjem, men også hos familien. 

I Esbjerg Kommune har vi netop startet et nyt tilbud op. Det er gå- og løbetræning for skadede veteraner og deres familier, som lige nu er i gang hver mandag aften i Guldager i samarbejde med DIF Soldaterprojekt. 

Her kan man mødes i trygge rammer for at være aktiv sammen med ligesindede. Det foregår på et lukket hold kun for skadede veteraner og deres pårørende. 

Man arbejder i øjeblikket på at få startet holde op i resten af kommunen også. Skulle nogle af jer have lyst til at deltage, kan I stadig nå at være med. Og det kan jeg kun anbefale, da jeg ved de har et fantastisk fællesskab på holdet.

Med tilbud som disse vil vi gerne vise, at vi ikke kun én gang om året – den 5. september – sætter fokus og pris på den indsats, I har ydet for Danmark. Også i hverdagen ønsker vi at være parate til at yde jer den støtte, I måtte have brug for.

Jeg vil slutte med endnu engang at sige alle jer veteraner en kæmpestor tak for jeres dedikerede indsats. 

Tak fordi, at I har stillet jer selv i forreste række for andres skyld. Og ikke mindst også en stor tak til jeres familier. Jeg ved hjemmefra, at jeres opbakning som familie er uvurderlig for, at man som udsendt kan udføre den opgave, som man er blevet bedt om i tjeneste for Danmark.

Veteraner blev fejret musik og taler

0

Esbjerg Kommune havde grundet Covid-19 begrænsninger flyttet festligholdelsen af Flagdagen fra Torvet til Musikhuset i Esbjerg.

Foto: Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune havde inviteret til traktement, musik og taler. 

Veteranerne og deres pårørende blev budt velkommen af May-Britt Andrea Andersen, formand for kultur- og fritidsudvalget, som holdt velkomsttalen på vegne af Esbjerg Kommune til de fremmødte. Udover, at talen var en tak til veteranerne, havde den en personlig vinkel, da May-Britt Andrea selv er pårørende til en veteran. Du kan læse hele May-Britt Andreas tale her.

Musik blev leveret af den lokale Rikke Egholm Ravn, som sammen med Mads Jørgensen leverede en smuk blanding af musik under spisningen.

Dagens anden tale blev holdt af Michael Leuenhagen fra Danske Veteraner, hvori han blandt andet havde citater fra ”Soldatens Bøn”. Talen blev mere følelsesladet end forventet, men et citat fra talen, hvor han kom rundt om mange aspekter er: ” Vi har gjort op med os selv, om vi ville eller ikke ville. Vi har stået overfor vore familier og venner og sagt: ”Jeg tager afsted”.”

” I disse tider vil man gerne have nogen at se op til, en HELT, en med kappe og superkræfter….

Men virkelighedens helte i medierne er dem, som drager ud for at gøre en forskel…..

De som bliver tilbage og holder skansen i hjemmet, kæresten, konen, manden og børnene, er dem med superkræfterne”.

Der blev uddelt Børnemedaljer til 2 børn, som begge var stolte modtagere af denne.

”Jeg vil gerne på vegne af Danmarks Veteraner takke byen for et godt og vellykket arrangement og vi glæder os til næste år, hvor vi forhåbentlig er tilbage på torvet” Udtaler Michael Leuenhagen, Danmarks Veteraner.