Spansk stjernemusiker til Esbjerg

Spansk stjernemusiker til Esbjerg

Allerede torsdag d. 23/9 besøger den catalanske trommeslager, pianist og vibrafonist Jorge Rossy konservatoriet i Kirkegade, hvor de studerende på de rytmiske uddannelser i første omgang kan nyde godt af det prominente selskab.

Besøg smitter af på byen

”Jorge Rossy er ganske simpelt verdensklasse og en vidunderlig nysgerrig musiker, stilskabende både som komponist og som virtuos instrumentalist”, fortæller konservatoriets trommelærer Martin Andersen, der også har formidlet kontakten. ”Som noget nyt har vi indledt et samarbejde med forskellige aktører i Esbjerg for at gæstebesøgene også bliver at mærke på byens spillesteder og scener. I samarbejde med Industrien har vi  f.eks. inviteret Rossy og hans hold med til jam kl. 20.00, hvor alle er velkommen.

International jazzelite
Hvor Rossys navn blandt menigmand måske ikke vækker genklang er han blandt jazzelskere et særdeles velbeskrevet blad som måske er mest kendt for sine 10 år som stilskabende trommeslager i pianisten Brad Mehldau´s trio i 90´ erne. Med trioen blev Jorge Rossy katapulteret ind i den absolutte internationale jazzelite som et væsentlig element i skabelsen af lyden i den nu verdensberømte trio.

Siden har han foldet sit mageløse musikerskab dels som pianist og de specielt de senere år som vibrafonist og leder og co-leder af talrige ensembler. Han regnes blandt de mest indflydelsesrige musikere i Europa og han har tidligere besøgt Danmark med bl.a. Jakob Bro, Palle Mikkelborg og Wayne Shorter.

Der er flere navn i vente hen over efteråret.

Foto: Presse

Leave a Reply