Genkender du denne mulige gerningsmand til forsøg på røveri i Bramming?
Hændelsen fandt sted søndag den 20. september klokken 20.19 i Borgergade i Bramming.
Foto: Politiet
Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af et forsøg på røveri, der fandt sted søndag den 20. september 2020 klokken 20.19 i Borgergade i Bramming.
Ved hændelsen forsøgte en gerningsmand med en kniv at true et ægtepar til at udlevere punge og mobiltelefoner, hvilket dog mislykkedes, da parret nægtede. Herefter flygtede gerningsmanden fra stedet i retning mod gågaden, hvor en mulig medgerningskvinde ventede.
Signalement
Signalement af gerningsmanden:
- Mand
- 15 – 20 år
- 170 – 175 centimeter høj
- Spinkel af kropsbygning
- Hvid hudfarve
- Talte dansk
- Var iført grå hættetrøje, hvor hætten var trukket op over hovedet. Muligvis var han iført en mørk jakke ud over den grå hættetrøje
- Var bevæbnet med en mindre kniv
Politiet har intet signalement af den mulige medgerningskvinde.
Se også foto og videoklip fra overvågningskamera, optaget umiddelbart før hændelsen fandt sted, i bunden af denne side.
Hvis du mener at genkende den formodede gerningsmand eller har andre informationer i sagen, kan du kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.