Peter Qvortrup debuterer torsdag på Tobakken med bandet STONEKING. Det sker under festivallen Made In Esbjerg, som foregår på Tobakken i dagene d. 8 til d. 10. august. Du kan høre STONEKING torsdag kl. 21.15 i den lille sal, hvor de også lufter nogle af numrene fra den kommende elektroniske plade.
Foto: Christina Simonia Straarup og privat
Den første single, kan du høre et sneak preview af her:
For Peter har musikken altid spillet en vigtig rolle. Peter startede som roadie, mens han fik guitarundervisning hos Carl Evald. Her mødte han Marianne – én af korpigerne i bandet WAI DEE ZAI, og sammen fik de 3 børn Emilie, Olivia og Niels Peter.
De næste 6 år spillede Peter med bandet WAI DEE ZAI, der senere blev til bandet BACK IN BLACK.
PIN APPLE blev det næste musikalske eventyr for Peter. Bandet var tæt på at signe en pladekontrakt på 3 plader, og skulle være det nye “Michael learns to rock” med turné i Asian. Dengang havde bandets medlemmer ikke de samme ambitioner for, hvad de ville med musikken og tiden med bandet, så efter en tid splittede de op.
En årrække spillede Peter med bandet LYNYRD SKYNYRD TRIBUTE.
STONEKING opstod i sin første konstellation og var sammen med vennerne Christian Loving og Johnny Houmark. Det var et såkaldt stoner band, der jammede og hang ud, men Peters ambitioner var højere. Han ville gerne have mere struktur på musikken.
STONEKING er i dag sammensat af:
Peter Qvortrup Nielsen (guitar)
Søren Kaspersen (keyboard)
Edmund Jacobsen (vokal)
Martin Pagaard Wolff (trommer)
Tommy Rask Hasle (bas)
Vi er selvfølgelig allesammen fædre og har vores børn som en første prioritet, men musikken ligger højt på listen for os alle.
Peter Qvortrup
I dag deler bandet ambitionerne om at lykkes med musikken på et lidt højere niveau.
I op- og nedture har musikken altid været en tro følgesvend.
Uanset om jeg i perioder har holdt en pause med musikken, vender jeg altid tilbage.
Peter Qvortrup
Uddannet kok
Uddannelsesmæssigt er Peter udlært kok på Hotel Brittania. Interessen for kokkekunsten resulterede i, at han sammen med sin daværende kone gennem 8 år drev Nanas stue på Fanø.
I dag studerer Peter til serviceøkonom.