Markante stigninger i byggematerialer, inflation og øgede renter ændrer forudsætningerne for hotel- og boligkoncernen A Place To.
Bestyrelsen har derfor truffet beslutning om at tilpasse virksomhedens vækstmål for 2025 og 2030. I forlængelse af den beslutning har direktør, Bo Hjorth Paarup valgt at søge nye udfordringer.
”Bo Hjorth Paarup har ydet en kæmpeindsats i realiseringen af A Place To og han har til hotellet tiltrukket det bedst mulige personale og overleverer et forbilledligt resultat.” – Lars Kristensen, koncerndirektør, CEO, A Place To.
Det bliver Helle Tingberg der er Operations Manager i A Place To, som overtager rollen som direktør for A Place To Hotels, mens Lars Kristensen er arbejdende bestyrelsesformand.
De tre ikoniske A Place To tårne i Esbjerg er skabt af BIG – Bjarke Ingels Groups tegnestue og indeholder foruden 117 hotelværelser og suiter, 314 lejeboliger, en café og en restaurant.