Nu åbner Aleris-Hamlet for fedmeoperationer i Esbjerg

Danmarks førende kæde af privathospitaler Aleris-Hamlet åbner nu op for fedmeoperationer på
hospitalet i Esbjerg. Det har tidligere kun været muligt på hospitalerne i Aarhus og København,
men med den nye udvidelse i Region Syddanmark, vil Aleris-Hamlet kunne imødekomme den
stigende efterspørgsel på fedmeoperationer og øge trygheden og bekvemmeligheden for
patienterne, som nu kan blive opereret tæt på hjemmet.

Foto: Aleris Hamlet

Privathospitalet Aleris-Hamlet åbner op for en ny type operation i Esbjerg. Fra december bliver det
muligt for borgerne i Syddanmark at få foretaget en fedmeoperation på hospitalet i Esbjerg, hvor
patienterne tidligere blev sendt til behandling i enten Aarhus eller København. Målet for Aleris-
Hamlet er, at trygheden og bekvemmeligheden for patienterne øges, når transporttiden til
hospitalet forkortes, og alle kan blive opereret og fulgt tæt på hjemmet og familien. Det betyder
også, at de efterfølgende kontroller og diætistvejledning, som følger med i det 2-årige forløb,
ligeledes foregår i Esbjerg.

Peter Funch Jensen

”Flere har fået kendskab til, at operationerne har en dokumenteret effekt på de fleste lidelser, der
ledsager fedme. Fedmeoperationer fører ikke blot til et betydeligt vægttab, men nedsætter også
markant risikoen for udvikling af alvorlige følgesygdomme”, siger Peter Funch-Jensen, der er
specialeansvarlig overlæge i kirurgi hos Aleris-Hamlet.

Konsekvenserne af svær overvægt kan være store. Mange oplever forringet livskvalitet,
helbredsproblemer og social isolation. De overflødige kilo belaster kroppen og øger risikoen for en
række alvorlige følgesygdomme som diabetes, åreforkalkning og hjertesygdomme og en række
cancersygdomme. Samtidig kan overvægt have sociale konsekvenser som fx depression.
Stigende antal af overvægtige i Region Syddanmark
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen (2019) viser, at antallet af fedmeoperationer i Danmark generelt er
steget med mere end 80 procent siden 2015. Udvidelsen af hospitalet sker netop også i takt med,
at Aleris-Hamlet ser en støt stigning i antallet af netop denne type operationer, der er mere end
fordoblet siden 2017. Det er en tendens, der er blevet yderligere forstærket med
coronanedlukningen af Danmarks grænser:

”Tidligere har vi set, at nogle vælger at rejse til udlandet for at få foretaget en fedmeoperation,
men grundet corona-pandemien og rejserestriktionerne vælger de nu at blive opereret i
Danmark”, siger Peter Funch-Jensen.

”Det kan vi se i antallet af operationer, der er steget markanti 2020. Det er en tendens, som vi forventer vil fortsætte ind i 2021.


Andelen af moderat eller svært overvægtige i Danmark er samtidig stigende, og en undersøgelse
fra Sundhedsstyrelsen fra 2017 viser, at over halvdelen af den danske befolkning er overvægtig,
mens godt 16 procent er svært overvægtige. I forhold til landsgennemsnittet ligger Region
Syddanmark højt på denne udviklingskurve med cirka 55 procent med overvægt og 19 procent
med svær overvægt. For Peter Funch-Jensen er det vigtigt at kunne hjælpe borgere i hele landet
og bidrage med information, rådgivning og behandling til mulige patienter.
”Foruden en markant nedsættelse af alvorlige følgesygedomme ser vi også, at fedmeoperationer i
høj grad kan forlænge levetiden samt forbedre livskvaliteten hos patienten”, siger Peter Funch-
Jensen.

”Overvægt er forbundet med øget dødelighed og risiko for at udvikle bl.a. kræft. Men ved

at sænke vægten fx ved en operation, får mange chancen for et nyt liv”.

Peter Funch Jensen


Aleris-Hamlet i Esbjerg starter forundersøgelser fra december 2020 og begynder de første
operationer i januar 2021.

Facebook kommentarer

Leave a Reply