Så er det igen blevet tid til at indstille den kandidat, som du mener fortjener Esbjerg Kommunes Integrationspris 2021. Prisen gives som en anerkendelse for en ekstraordinær indsats for integration i Esbjerg Kommune.
Kender du en person, forening, virksomhed eller lignende der har gjort en ekstraordinær indsats for at integrere flygtninge eller indvandre i Esbjerg Kommune?
Så er det nu, du skal til tasterne og sende din indstilling afsted, så de kan vinde Esbjerg Kommunes Integrationspris 2021 og de 10.000 kroner, der følger med prisen.
”Vi har haft en lang periode med nedlukning på grund af Corona, og derfor er det særligt vigtigt at anerkende dem, der gør en ekstraordinær indsats for integrationen. Integrationsprisen er et udtryk for påskønnelse af dem, der prioriterer at gøre en ekstra indsats for at sikre at borgere med minoritetsbaggrund er en del af fællesskabet,” siger Henrik Vallø, formand for Forum for Integration og beskæftigelse samt Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune.
Du kan indstille kandidater til Integrationsprisen til og med d. 24. november, og du kan indstille både en person, forening, virksomhed eller lignende i Esbjerg Kommune, der gør en særlig og positiv indsats i forhold til integration af flygtninge og indvandrere.
Vedkommende kan fx have bidraget til:
- At skabe ligeværdighed og lige muligheder for alle borgere i Esbjerg Kommune, uanset etnisk baggrund.
- At nydanske borgere i Esbjerg Kommune bliver integreret godt på det danske arbejdsmarked.
- At så mange nydanske unge som muligt påbegynder og gennemfører en uddannelse.
- At nydanske børn får mulighed for at deltage i det lokale idræts- og foreningsliv.
- At mennesker kan mødes på tværs af forskellige kultur og religion mv.
Alle indstillede modtager et bevis på, at de er blevet indstillet til integrationsprisen 2021.
Du kan indsende din indstilling ved at klikke på linket her.
Tidligere vindere af Esbjerg Kommunes Integrationspris:
- 2015: Frivilliggruppen under Dansk Flygtningehjælp i Ribe
- 2016: Mosaikken, det multietniske aktivitetshus for ældre
- 2018: Somalisk Forening
- 2019: Prisen blev delt mellem VVS-firmaet Carl W. Reis og Nice Hair
- 2020: Aflyst pga. Corona
- 2021: ?
Fra starten var det, det tidligere Integrationsråd, der uddelte integrationsprisen. Det tidligere Integrationsråd blev nedlagt i januar 2017, og det nye Forum for Integration og Beskæftigelse blev etableret først i 2018. Derfor blev der ikke delt nogen pris ud i 2017.
I 2020 blev der ikke delt nogen pris ud pga. Corona.