Esbjerg underskriver samarbejdsaftale med sydkoreanske Ulsan.

Borgmestrene fra henholdsvis Ulsan og Esbjerg har netop underskrevet en samarbejdsaftale, som forpligter de to parter til at udbygge samarbejdet omkring offshore vind. Borgmestrene gør nu klar til at besøge begge byer.

Foto: Esbjerg Kommune

Underskriftceremonien mellem Ulsan og Esbjerg fandt sted i Seoul overværelse af det danske kronprinspar, som i disse dage besøger Sydkorea sammen med danske virksomheder for at deltage i en erhvervskonference og flere seminarer og virksomhedsbesøg. Målet er at styrke forbindelserne og det strategiske partnerskab mellem de to lande. Det mest synlige bevis på dette arbejde er netop det kommende samarbejde mellem Ulsan og Esbjerg.

 

Borgmester Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Kommune og borgmester Song Cheol-Ho, Ulsan underskrev den historiske aftale natten mellem mandag og tirsdag dansk tid.

Leave a Reply