5 år med ungdomsrevyen

0
710

Hurra for Ungdomsrevyen, der i år spiller for femte gang. Det fejrer de ved en stort anlagt ”jubilæumsrevy”, for fem år er da noget af et jubilæum! Der bliver både guldkonfetti, diskodans og skønsang om den store sensation.

Ungdomsrevyen foregår på Esbjerg Børne- og Ungdomsteater, hvor de unge selv får lov at bestemme og står for alt omkring produktionen. Esbjerg Børne- og Ungdomsteater – som i år er nomineret til Byens Bedste Kultur – giver revyholdet frie rammer og viser en stor tillid til produktionen.

Revyen er for alle, men revyteksterne bærer præg af de unges syn på omverdenen. Både de lokale politikere og landets statsminister får en hilsen, og der bliver både kommenteret på klimasvineri, VM i Qatar, livstilscoaches og en velkendt cykelrytter får sig en kærlig hilsen. Der bliver også plads til de mere alvorlige emner, der påvirker unge i dag. Der bliver taget fat om FOMO (fear of missing out) og stigende psykiske problemer i ungdommen.

Både tekst og musik bliver skabt af Ungdomsrevyens hold

Holdet består af unge mennesker i alderen 19-22 år. De har dét til fælles, at de alle bruger deres fritid på at forberede Ungdomsrevyen – og så har de faktisk alle gået på Esbjerg Gymnasium.

Esbjerg Gymnasium støtter stærkt op om revyen, og udover et stort banner ved gymnasiets hovedindgang, er udtrykker ledelsen stor begejstring for revyen.

Fantastisk revy med fart over feltet, humor og aktualitet. I gør jer selv og byen ære.” skrev rektor Sune Ahrenkiel om revyen sidste år.

Alt bliver lavet fra bunden. Alle tekster og sange er skrevet og komponeret af de unge. De står selv for opbygningen af scene, teknikken, kostumer og rekvisitter og alt det andet, der følger med.

Kun 20-årig instruktør

Det er for femte gang den 20-årige instruktør Victor Holmgaard Bjerrum, der står i spidsen for revyen med høje ambitioner:

Alle på holdet har samme mål – vi vil levere en skarp, sjov og aktuel revy. Vi lover en revy, der sidder lige i skabet. Alle bidrager med stort som småt, og det er i den grad med til at højne niveauet.” siger Victor Holmgaard Bjerrum, som udover at være instruktør også er næstformand i Esbjerg Børne- og Ungdomsteater.

Ungdomsrevyen er en videreførelse af en lille revy, som Victor startede i 3. klasse. Revyen blev kaldt Hu-I-Revy og foregik helt op til 8. klasse, hvor den store sal på folkeskolen blev taget i brug, og der kom betalende gæster udefra.

Sparring med den professionelle revybranche

Ungdomsrevyen blev inviteret af EsbjergRevyen til at optræde i februar til generalforsamling for RevyDanmark (brancheforeningen for de danske professionelle revyer). Det blev en succes, og siden da har de over sommeren været inviteret rundt til de største revyer i Danmark, hvor Ungdomsrevyen har været på rundvisning og fået en snak med de professionelle revyskuespillerne om genren.

Der har i opstarten på årets Ungdomsrevy også været tekstkursus med de professionelle tekstforfattere Vase & Fuglsang. Dette har styrket lysten til tekstskrivning på holdet, ligesom det også har styrket tekst-niveauet i årets revy.

Også Hanne Bjørnskov fra EsbjergRevyen har fulgt holdet siden Ungdomsrevyens start, og har altid stået til rådighed med vejledning og tips i forbindelse med opsætningerne.

Når Ungdomsrevyen slår tonerne an til deres store 5-års jubilæums revy, har de som sædvanlig selv skrevet alle tekster og alt musik med udgangspunkt i det liv og det verdenssyn, de lever i lige nu og her. Med en befriende fandenivoldskhed er de ikke bange for at være selv-ironiske og satiriske omkring deres egen generation, og det er virkelig en af styrkerne ved denne revy.” siger Hanne Bjørnskov.

Støtte i Esbjerg

Ungdomsrevyen oplever stor opbakning rundt i Esbjerg. Revyen er i år støttet af Esbjerg Kulturelle Ungdomsfond (KUUF), RØST og EsbjergRevyen.

Ungdomsrevyen 2022 spiller fra den 7. oktober til og med den 19. oktober. Der kan købes billetter på ungdomsrevyen.dk

Skuespillere

Carl Emil Weilborg

Ditte Kubel Jensen

Maja Søndergaard Schack

Victor Holmgaard Bjerrum

Wenzel Falk Mailund Rebsdorf

Spilledatoer

7. oktober 20:00

8. oktober 20:00

9. oktober 15:00

13. oktober 20:00

14. oktober 20:00

15. oktober 20:00

16. oktober 15:00

18. oktober 20:00

19. oktober 20:00

Spillested

Teaterhuset i Borgergade 25

For mere information og spørgsmål, kan instruktør og tovholder Victor Holmgaard Bjerrum kontaktes på tlf. 30 74 22 29 eller mail vbjerrum2@gmail.com

Foto: Ole Joern, RED STAR

Leave a Reply