Home Tags Voksne

Tag: voksne

Yesbjerg elsker Esbjerg

0

Mangler du en flot gave , til en rigtig Yesbjerggenser, eller vil du selv være en god ambassadør for vores by?
Så er her en god gaveidé.

Foto: Yesbjerg

T-shirts i en rigtig god kvalitet, fra str. 2/4 år op til 6xl, i flere forskellige farver og tryk.
Prisen for en T-shirt til voksne er 135 kr. Børn 100 kr.

Om du er spinkel eller lige i vinkel, så har jeg T-shirten, der siger YES til vores by.

Christina Simonia

Historisk aftale skaber bevægelse i Esbjerg Kommune

Bevægelsen var selvfølgelig i fokus, da Esbjerg officielt blev Bevæg dig for livet-kommune. 75 børn fra tre aktive daginstitutioner satte gang i byrådssalen, da Esbjerg Kommune, Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger og Danmarks Idrætsforbund skrev under på partnerskabsaftalen, som er den største i dansk idrætshistorie.  

Foto: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv    

For børnene i de tre daginstitutioner er motion en fast del af
hverdagen. De har nemlig i forvejen været en del af Esbjerg Kommunes Active Living Strategi, som nu i stedet overgår til Bevæg dig for livet.

At bevæge sig er sundt og dejligt, og man bliver glad og fuld af energi,
når kroppen får lov at røre sig.
Det beviste 75 børn fra Vognsbøl Børnehus, Højvangshaven og Bydelens Børnehus meget passende, da de torsdag den 6. december dannede den aktive ramme om en underskrift, der netop handlede om bevægelse. 

Borgmester Jesper Frost Rasmussen skrev under på en femårig partnerskabsaftale sammen med Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, og Thomas Back, næstformand i DIF, så Esbjerg nu er en af de 15 Bevæg dig for livet-kommuner, som er målet for visionen bag Bevæg dig for
livet.
Den fælles ambition er at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation, og konkret skal 75 procent af danskerne i 2025 dyrke idræt,
mens 50 procent skal dyrke idræt i en forening.
 
Historisk aftale. Der er tale om en historisk partnerskabsaftale, som
faktisk er den største i dansk idrætshistorie. Fra 2015-2018 har
Nordea-fonden, TrygFonden, DIF og DGI tilsammen investeret
100 millioner kroner i projektet, og fondene har udvidet med
94 millioner kroner fra 2018-2021. 

“I Esbjerg Kommune forpligter vi os til at få flest mulige borgere i alle
livsfaser gjort fysisk aktive, og vi skal tage initiativ til nye indsatser,
samtidig med at vi styrker aktiviteter, der allerede er sat i gang. Det er vigtigt, at vi involverer foreningerne, fordi deres fællesskaber er
centrale for, at vi kan løfte opgaven,” siger Jesper Frost Rasmussen. 

Færre fysisk inaktive. Bevæg dig for livet henvender sig, som navnet
signalerer, til borgere i alle aldre og retter særligt opmærksomheden
mod unge, seniorer og inaktive voksne. I løbet af den femårige
aftaleperiode er det et konkret mål at få andelen af fysisk inaktive
borgere til at falde fra knap 21 procent til 17 procent, og det betyder, at 4600 borgere skal gøres fysisk aktive. 

Til at stå i spidsen for realiseringen af Esbjerg som Bevæg dig for
livet-kommune ansætter Esbjerg Kommune, DGI og DIF en koordinator, som skal sikre udviklingen og indsatserne i den fælles vision.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen skrev sammen med DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen, og DIF’s næstformand, Thomas Back, under på partnerskabsaftalen, så Esbjerg nu er Bevæg dig for livet-kommune.   

En nat på biblioteket

0

Esbjerg Kommunes Biblioteker slår dørene op for en vaskeægte læsemarathon – også kaldet Readathon. Det betyder ganske enkelt, at biblioteket indbyder til 24 timers non-stop læsning.

Foto: Esbjerg Kommunes Biblioteker

En af deltagerne fra sidste år, Birgitte Troldtoft udtaler “Readathon er fedt, fordi det giver mulighed for fordybelse i en god bog, eller to. Det handler om at sætte tid af til at læse, men også om at være sammen med andre, der gør det samme. Sidste år havde vi flere fælles pauser, både med spisning, men også med konkurrencer og småsnak – fx om hvad vores bøger handler om”.

Hun fortsætter “Man må gerne tage en sovepose med til en timeout om natten, og det er selvfølgelig også helt i orden at sidde med et strikketøj og høre lydbøger. Biblioteket danner virkelig gode rammer for oplevelsen. Det er både spændende og lidt uhyggeligt at gå en runde midt om natten i de store lokaler. Jeg glæder mig vildt meget til at deltage igen i år”.

Alle, fra 15 år, kan være med og man behøver hverken være læsehest eller bogorm for at deltage. Der kræves blot en naturlig nysgerrighed og læselyst, og muligheden for at kunne tilbringe en nat på biblioteket.

Det er valgfrit om man læser en “rigtig” bog, en e-bog fra e-reolen eller bruger ørerne til en lydbog. Det er heller ikke et krav, at man kan holde sig vågen alle 24 timer, og der vil løbende være sjove aktiviteter for at holde læserne friske.

Biblioteket giver aftens- og morgenmad, men deltagerne skal selv medbringe snacks og evt. slik. Undervejs vil der være forskellige minichallenges, for at holde humøret højt og øjnene åbne.

Readathonen løber af stablen fra fredag 9. november kl. 16 til lørdag 10. november kl. 16.