For at anerkende veteranerne og få kommunerne til at gøre en ekstra indsats for dem, der har brug for hjælp til at komme tilbage i det civile samfund igen, har forsvarsminister Trine Bramsen lanceret konkurrencen om at blive ’Årets Veterankommune’.
Foto: Esbjerg Kommune
Den titel er Esbjerg Kommune klar til at arbejde for:
”Vi har alle et stort ansvar for at tage os godt af de mennesker, som har været udsendt for Danmark. I Esbjerg Kommune tager vi det ansvar alvorligt, og i 2019 fik vi lavet en decideret veteranpolitik, og seneste skud på stammen er ansættelsen af en veterankoordinator, der skal være bindeled mellem veteranerne, kommunen og erhvervslivet, fortæller Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.
Veterankoordinatoren blev ansat 1. februar 2021, og han har allerede en del at se til. For selvom langt de fleste tidligere udsendte kommer styrket hjem til Danmark igen, så er det oftest gruppen med ar på sjælen, der tager overskrifterne i medierne. Derfor kan det være rigtig svært for de tidligere udsendte, hvis de gerne vil tilbage på det civile arbejdsmarked igen.
Esbjergs styrker
”Vi oplever, at mange arbejdsgivere vælger veteraner fra i bunken af ansøgere. Flere er kommet styrket hjem med masser af kompetencer i rygsækken, men de får slet ikke chancen for at komme til jobsamtale. Dem, forsøger vi så at hjælpe ad anden vej ved at have direkte kontakt med virksomhederne, forklarer René Lenskjold, veterankoordinator.
Udover kommunens tætte samarbejde med det lokale erhvervsliv, så fremhæver veterankoordinatoren også Esbjerg Kommunes samarbejde på tværs af kommunegrænserne som en af styrkerne overfor veteranerne.
”Vi bor lige op og ned ad kaserne i både Oksbøl, Varde og Nymindegab, som er og har været mange af de udsendtes andet hjem. Derfor har vi tæt samarbejde med forsvaret både før, under og efter folks udsendelse, så vi er med veteranerne hele vejen, forklarer René Lenskjold.
Årets Veterankommune kåres for første gang i august 2021. Udover den flotte titel følger også en statue af en kampvogn, der har kørt i Irak og Afghanistan. Skulpturen bliver lavet af elever på Syddansk Erhvervsskole i samarbejde med en gruppe veteraner.Kontakter
Det kan måske lyde, som en helt vanvittig idé – en 100 km Veteran Challenge/Walk and Talk – Men ikke desto mindre er Esbjerg Kommunes veterankoordinator René Lenskjold klar til at gå langt for at hjælpe de tidligere udsendte.
”Med den her 100 km Veteran Challenge og Walk & Talk, vil vi gerne skabe opmærksomhed omkring veteranarbejdet i Esbjerg Kommune. Der er så mange frivillige foreninger som dagligt knokler for at hjælpe de tidligere udsendte og deres pårørende fra både Forsvaret, Hjemmeværnet, Politiet, Beredskabsstyrelsen og fra sundhedspersonalet,” forklarer René Lenskjold.
Mød op og vær med (bare lidt af vejen)
Veterankoordinatoren er selv tidligere udsendt, så han ved, hvad han taler om, når det handler om at hjælpe veteraner videre i livet efter deres tid i militæret. Derfor håber han også, at der vil komme mange tidligere udsendte og pårørende, som kan have lyst til at gå med rundt om Lergravsøen og få sig en snak i løbet af de ca. 16 timer gåturen varer.
”Der kan være mange ting, der er svære, når man vender tilbage til det civile liv igen efter en udsendelse, og jeg kan hjælpe med alt lige fra en direkte kontakt ind til kommunen, jobansøgning, vejlede om de mange tilbud, der findes til tidligere udsendte og deres pårørende og meget meget mere,” forklarer René Lenskjold.
Udover en frisk gåtur, man behøver ikke gå med på alle 100 km, så vil det også være muligt at få en snak med folk fra Veteran Caféen, KFUM’s Soldaterhjem i Varde, Veteraners Levevilkår, DIF Soldaterprojekt og Veterancentret samt møde andre tidligere udsendte, hvis man møder op ved Lergravssøen, Manøgade, 6700 Esbjerg enten den 2. eller 3. september 2021. Starten går klokken 17.00 torsdag den 2. september 2021.
Esbjerg Kommunes veterankoordinator, René Lenskjold (midten) er klar med en veteranchallenge – hvor han og en anden tidligere udsendt soldat vil gå 100 km rundt om Lergravsøen i Esbjerg for at sætte fokus på veterankoordinatorens arbejde med at hjælpe tidligere udsendte.
Få en oplevelsesrig dag for hele familien med en søndagsudflugt med veterantog og besøg på Danmarks Jernbanemuseum.
Søndag den 25. juli kører vi et typisk eksprestog, som det så ud i 1950’erne og 1960’erne. Stig på veterantoget i Esbjerg, besøg museet i Odense og bliv bragt hjem igen. Museets café ”The Food Stall” står klar med mad og drikke kl. 11-15.30. I er også velkomne til at tage madpakken med. Der er ca. 2 timers ophold på Danmarks Jernbanemuseum.
Foto: Asger Christiansen
Turen køres med MY 1101 fra 1954. Det blev leveret til DSB som det første MY-lokomotiv. MY-lokomotiverne blev lige fra begyndelsen indbegrebet af styrke og et moderniseret DSB. Fra leveringen kørte det de internationale tog og de store landsdelstog, som E-maskinerne ellers havde stået for. Fra 1954 blev det leveret i fire serier fra Nohab i Sverige, der byggede på en licens fra General Motors i USA. 1101 blev overdraget Danmarks Jernbanemuseum i 1986, hvor det i 2017-19 gennemgik en større hovedreparation. Det fremstår nu – 67 år senere – i omtrent den oprindelige udformning og lakering, hvilket bl.a. indebærer, at der ikke er noget nummer påmalet fronten. Det var først fra 1957, at det blev standard.
Det er en af juvelerne i Danmarks Jernbanemuseums samling, og det er med stolthed, vi kører med det. Det er et flot udtryk fra dengang Danmark og DSB valgte at blive moderne ved at udfase den gamle dampteknologi – også selvom den først var tilendebragt i 1970.
Farvel og på gensyn. Med de ord blev min kærlighed udsendt som Danmarks bidrag til en væbnet konflikt mod Syrien og Irak. For mig var det, på sin vis, en afsked præget af både hjerteskær, men det var også med hjertet fyldt af stolthed over at bidrage til den vestlige verdens frihed.
Når man møder manden i sit liv og gør sig tanker om fremtiden, så har det ikke tidligere været nødvendigt for mig at gøre mig overvejelser om, hvordan det vil være at sende en, man elsker, afsted på missioner i udlandet. Men sådan blev det, da jeg mødte min bedre halvdel.
For mig har krig altid været noget, der har eksisteret i det fjerne – det har aldrig været noget, jeg har haft inde i mit liv eller haft tæt på, på anden vis. Derfor var det også nyt for mig, da jeg faldt for en mand, der har valgt at gøre karriere i flyvevåbnet, hvor militære udsendelser er en del af arbejdsbeskrivelsen.
Forsvaret har altid, for mig, været Danmarks vigtigste forsikring – vores livsforsikring. Jeg har derfor altid næret den største respekt overfor de mennesker, der vælger at sætte livet på spil for, at vi andre kan opleve frihed og i sidste ende en mere fredelig og bedre verden at leve i. Det kan virke modsætningfuldt at stille det sådan op, men for mig hænger det uløseligt sammen.
At jeg en dag skulle stå og være hende, der sender sin partner afsted på en militær mission, havde jeg egentlig aldrig forestillet mig, men sådan kom det til at gå alligevel.
Da dagen oprandt
Jeg husker tydeligt dagen, hvor jeg skulle sige farvel og på gensyn. På én vis var jeg fyldt med sorg over, at jeg skulle undvære ét af de mennesker, jeg skatter allerhøjst, i en længere periode, men på samme tid var mit hjerte fyldt med stolthed over at give mit bidrag – om end det blot var følelsesmæssigt – til at gøre verden til et mere sikkert sted at leve.
For mig var det paradoksalt, og jeg brugte længe på at håndtere de to følelser, som en periode overtog mine tanker. Selvom min partner skulle være på en sikker base i Tyrkiet, så gjorde jeg mig stadig tanker om, at det jo rent faktisk godt kunne være en mulighed – om end mikroskopisk – at jeg aldrig fik ham hjem igen i live. De tanker fyldte en del, særligt omkring perioden hvor der blev begået et militærkup på basen, som skabte en del usikkerhed hos mig. Primært fordi vi i perioden under kuppet knap havde kontakt, som vi ellers havde haft gennem den første periode, så jeg vidste simpelthen ikke, hvad der var hændt udover mediernes udlægning. Jeg vidste blot, at den tyrkiske regering havde lukket for forsyninger af vand, mad og strøm, og at der var en del kaos dernede.
Det fyldte mig med usikkerhed og også fortvivlelse, at vi ikke rigtigt kunne have en fast kontakt, som vi plejede, og at jeg ikke kunne få vished om, at alt var i den skønneste orden. Heldigvis blev der genoprettet en vis orden igen på basen i Tyrkiet, og situationen kom under kontrol, og vi kunne igen have en stabil kontakt til hinanden. I situationen tænkte jeg meget på dem, der deler livet med soldater i frontlinien, hvor påvirkede de må være, når de sender deres elskede afsted på missioner, hvor de er i reel livsfare. Så var det her trods alt en mindre tort for mig.
Efter vi har fået børn, så har hele tanken omkring udsendelser fået tilføjet en helt ny dimension, som jeg ikke vil komme ind på i dag.
Når noget er større end os selv
Det fremgår tydeligt af min hukommelse, da udsendelsens afslutning nærmede sig – det var som om, at tiden pludselig stod stille, og den sidste uge føltes nærmest som en måned, men jeg fandt også ud af, at selvom adskillelsen var svær, så var det ikke en umulighed at gennemleve.
Mange har sidenhen spurgt mig, hvordan jeg kan leve med at have en partner, som risikerer militære udsendelser i væbnede konflikter, og hvordan jeg overhovedet kan kapere det – til dét spørgsmål har jeg kun ét svar – jeg ville ikke bytte det for noget i verden. Én ting er adskillelsen og håndteringen af de følelser, der kommer i spil i forbindelse med en udsendelse, men hvis man tænker på, at der kæmpes for noget, der er langt større end os selv, så kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke, at jeg er så heldig, at ham jeg deler mit liv med og hans kollegaer i hele det danske forsvar gør en kæmpe forskel både for Danmark, men også for hele den vestlige verdens frihed. Så må alt andet være sekundært – det er det i hvert fald for mig.
René Lenskjold har i dag første arbejdsdag som Esbjerg Kommunes nye veterankoordinator. Han har blandt andet over 25 års erfaring fra forsvaret, og han brænder for det strategiske arbejde med at styrke veteranindsatsen og ikke mindst for at skabe solidt samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet.
Foto: Esbjerg Kommune
Den 56-årige esbjergenser René Lenskjold er en erfaren herre og har arbejdet som officer og i lederstillinger i både private og offentlige organisationer. Han har desuden arbejdet som jobkonsulent og kender til det lokale arbejdsmarked her i kommunen. Ansættelsesudvalget er især begejstrede for hans solide erfaring med at arbejde med relationer og på at skabe optimale muligheder for samarbejde.
– I Esbjerg Byråd har vi en klar ambition om, at vi skal tage godt hånd om veteranerne og deres familier. Med René Lenskjold som veterankoordinator er jeg overbevist om, at vi kan koordinere vores indsatser bedre, så alle veteraner og deres pårørende får den støtte, de har brug for, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Helhedsorienteret og koordineret indsats
Tilbage i 2019 vedtog Esbjerg Byråd Esbjerg Kommunes veteranpolitik. Siden da er der blevet oprettet en hotline, der er en døgnåben telefonlinje for alle veteraner i Esbjerg og Varde Kommune.
For at tilbyde en mere helhedsorienteret indsats bliver der nu også ansat en veterankoordinator. I første omgang er der tale om en to-årig ansættelse, hvor René Lenskjold skal arbejde opsøgende for at række ud til veteraner med behov for støtte. Derudover kommer han til at sikre en gnidningsfri oplevelse for de veteraner eller pårørende, der henvender sig til kommunen. På den måde skal det blive lettere for veteraner at finde vej i systemet, få deres sag behandlet eller blot få svar på deres spørgsmål.
– Vi tror på, at det er vigtigt at sætte et ansigt på kommunen. Når vi nu ansætter en veterankoordinator, så ved kommunens veteraner og deres pårørende altid, hvor de kan henvende sig. Det er vores mål, at de på den måde lettere kan få den støtte, de har behov for, så de har de bedste muligheder for at få hverdagslivet til at fungere, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Der venter også en vigtig opgave med at koordinere kommunens interne indsatser på veteranområdet med de mange veteranforeninger og netværk, der gør en stor indsats for veteraner.
Søndag den 27. september sender Danmarks Jernbanemuseum et veterantog til Esbjerg for at køre derfra til museet i Odense- og retur. Veterantoget er MZ 1401 fra 1967, og der er tale om en farvel-og-på-gensyn tur. Revisionsperioden for lokomotivet udløber 30. september 2020. Det betyder, at lokomotivet skal igennem en ny revision for at komme ud at køre igen.
Det er planen og håbet, at Danmarks Jernbanemuseum ad åre kan gennemføre denne, så vi atter kan se og høre 1401. Imens vil lokomotivet komme på magasin.
For interesserede er det muligt at stige på veterantoget i Esbjerg, Bramming og Kolding, besøge museet i Odense og blive bragt hjem igen. På turen udleveres også en folder med information om de stationer og strækninger, der passeres undervejs. Der er ca. 4 timers ophold på Danmarks Jernbanemuseum, så der er god tid til at se på de mange vogne og lokomotiver i den autentiske remise fra 1954. Billetter til kørslen købes via Billet.dk. Regeringens krav om mundbind i kollektiv trafik også gælder denne kørsel.
Historisk lokomotiv
MZ 1401 var ved leveringen i 1967 det kraftigste i Danmark og det første af sin slags i Europa. Det blev i begyndelsen anvendt foran de største, tungeste og mest prestigefyldte tog. Efterhånden kom MZ-lokomotiverne til at køre på de fleste statsbanestrækninger, også med små tog. Generelt blev de i Danmark gradvist udrangeret op mod og efter år 2000. MZ 1401 blev udrangeret i år 2000 og overdraget Danmarks Jernbanemuseum. Adskillige lokomotiver af denne type er dog fortsat i drift, ikke mindst i Sverige. Lokomotiverne hørte til den såkaldte GM-gruppe, hvilket betyder, at de havde en amerikansk General Motors motor, mens resten af lokomotivet er bygget på licens hos svenske NOHAB. Hertil hørte lokomotiver af litra MY, MV, MX og ME, hvor sidstnævnte jo kører en tid endnu. MZ-lokomotiverne blev leveret i fire serier, det sidste, MZ 1461, i 1978. I dens seneste udgave havde MZ 1401 som alle andre i den første serie fået afblændet hjørnevinduer og påsat ekstra trin og slutlygter. Den blev designmalet i 1972 som den første. MZ 1401 fremstår i dag i stort set i den form, den havde i midten af 1980’erne.
Køreplan
Afgang Esbjerg kl. 9.07
Afgang Bramming kl. 9.19
Afgang Kolding kl. 9.50
Ankomst Odense kl. 10.33
Afgang Odense kl. 14.27
Ankomst Kolding kl. 15.07
Ankomst Bramming kl. 15.38
Ankomst Esbjerg kl. 15.50
—
Vedhæftet billede af MZ 1401. Foto: Rasmus Jankovic-Skov og et foto fra Danmarks Jernbanemuseum
Her får du hele talen, som Formand for Kultur- & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune May-Britt Andrea Andersen i dag holdte ved en grundet Corona privat ceremoni på Musikhuset i Esbjerg. Du kan læse om eventen her.
Foto: Esbjerg Kommune
Kære veteraner og familie til veteraner
Jeg vil gerne på vegne af Esbjerg Kommune byde jer alle et varmt velkommen til flagdagen for Danmarks udsendte.
I år fejrer vi dagen på en lidt anden måde, end vi plejer. Coronasituationen sætter sine begrænsninger for, hvor mange vi må samles. Derfor mødes vi i år ikke på Torvet, men i stedet her i Musikhuset med et begrænset antal pladser.
Jeg er dog rigtig glad for, at I er så mange, som har valgt at være med her i dag.
Den 5. september er en særlig dag for jer, som har gjort en særlig indsats for Danmark. På denne dag hejser vi flaget for at hylde alle jer, der har deltaget eller fortsat deltager i international tjeneste og humanitære missioner. Det er en god og smuk anledning til at stoppe op og anerkende den fremragende og professionelle indsats, som I yder og har ydet i verdens konfliktområder.
I Esbjerg Kommune sætter vi meget stor pris på jeres indsats, og med dagen i dag vil vi gerne markere vores taknemmelighed og respekt over for jer og jeres familier. Vi er stolte af jer og det arbejde, som I har udført i tjeneste for vores land.
I har kæmpet for vores fælles værdier og principper. Vores sikkerhed, tryghed og frihed. I har bidraget til fred og stabilitet i nogle af verdens brændpunkter. For det skylder vi jer en stor tak – selvom tak i denne sammenhæng blot er et fattigt ord.
Som udsendte har I udført et meget vigtigt stykke arbejde under ofte ret ekstreme forhold, samtidig med at I har skullet undvære nærheden til familie og venner. Og mens jeres opgaver har bragt jer langt væk fra Danmark, har jeres familier også lidt afsavn derhjemme.
For den familie, som må sende en mand, hustru, kæreste, mor eller far ud i verden, er det lige svært hver gang.
Jeg kender det selv, fordi min bedre halvdel er officer i flyvevåbenet. Følelsen af afsavn og nogle gange også den frygt man som pårørende fyldes af, den kender jeg personligt.
Jeg ved, at der kommer en dag, hvor jeg kommer til at stå alene i hverdagen med mine to små døtre, fordi deres far drager ud i verden på mission. Første gang han var afsted, var det trods alt kun mig han forlod for at drage i krig.
Jeg har ofte spekuleret på, hvordan man som mor forklarer sine to små børn, at nu kan far ikke være hjemme den kommende periode og deltage ved foldboldkampe og livets store begivenheder.
Hvordan forbereder man egentlig sine små børn på, at far ikke kan putte dem, eller kysse dem godnat i en periode – og at de kan kun tale med ham begrænset over skype?
Jeg har tænkt tanken mange gange, og jeg har ikke et svar på det. Måske ved man det i virkeligheden først, når man står i situationen.
Jeg kan ikke påstå, at jeg ved hvordan det er at være den drager ud i verden på mission, jeg kan end ikke forstille mig, hvad I går igennem og jeg har ikke mærket på egen krop, hvad man tager med sig hjem. Men jeg ved hvordan det er, at være pårørende.
Jeg har ved forskellige lejligheder mødt veteraner der er kommet hjem med ar på krop og sjæl, og ved derfor at de menneskelige omkostninger ved at have være udsendt kan være enorme.
Alt har en pris, men den pris jer og jeres pårørende betaler er høj. At have været udsendt påvirker et menneske. Mange af jer vender styrkede hjem og har opnået stærke kvalifikationer og erfaringer, som I kan bruge – også i en civil hverdag.
For andre byder livet efter en mission på udfordringer både fysisk og psykisk. Mén efter udsendelsen kan antage mange former og ramme forskelligt både hos den, der vender hjem, men også hos familien.
I Esbjerg Kommune har vi netop startet et nyt tilbud op. Det er gå- og løbetræning for skadede veteraner og deres familier, som lige nu er i gang hver mandag aften i Guldager i samarbejde med DIF Soldaterprojekt.
Her kan man mødes i trygge rammer for at være aktiv sammen med ligesindede. Det foregår på et lukket hold kun for skadede veteraner og deres pårørende.
Man arbejder i øjeblikket på at få startet holde op i resten af kommunen også. Skulle nogle af jer have lyst til at deltage, kan I stadig nå at være med. Og det kan jeg kun anbefale, da jeg ved de har et fantastisk fællesskab på holdet.
Med tilbud som disse vil vi gerne vise, at vi ikke kun én gang om året – den 5. september – sætter fokus og pris på den indsats, I har ydet for Danmark. Også i hverdagen ønsker vi at være parate til at yde jer den støtte, I måtte have brug for.
Jeg vil slutte med endnu engang at sige alle jer veteraner en kæmpestor tak for jeres dedikerede indsats.
Tak fordi, at I har stillet jer selv i forreste række for andres skyld. Og ikke mindst også en stor tak til jeres familier. Jeg ved hjemmefra, at jeres opbakning som familie er uvurderlig for, at man som udsendt kan udføre den opgave, som man er blevet bedt om i tjeneste for Danmark.
Én af veteranerne, der i dag deltog i Esbjergs halve maraton var Susan Bjergbæk. Til dagligt arbejder Susan i Veteranstøtten og på Varde kasserne. Som 20 årig var hun udsendt til Kosovo, hvor hun stod for forsyninger og materiel til tropperne. For hende var det ikke en barsk oplevelse, og hun tager gerne afsted igen.
Foto: Christina Simonia Straarup
Heldigvis kommer de fleste af os jo hjem igen. Der bliver dagligt dræbt flere i trafikken.
Susan Bjergbæk
Susan Bjergbæk
Susan er med i socialudvalget i Veteranstøtten, hvor hun er med til at få veteraner og pårørende ud af busken og deltage i noget socialt sammen med ligestillede.
Forventningerne til i dag er lidt som et kinderæg. Vi håber på 3 gode ting: ikke dø, ikke blive sidst og smile hele vejen.
Susan Bjergbæk
Hvor deltage i et maraton?
Forrige år deltog veteranerne i Royal Run, hvor de løb sammen med kronprinsen. Siden har de prøvet at finde nogle løb, hvor de kan samle en masse veteraner til motion og socialt samvær. Det gælder om at komme væk fra tankemylderet, hvis man er skadet veteran og bygge videre på det samvær, der opstår i militæret.
Bag ved enhver soldat er en 3-4 pårørende, skal man huske.
Michael Leuenhagen, Veteranstøtten
Pårørende til en udsendt
May-Britt Andrea Andersen byrådspolitiker og pårørende til en udsendt soldat kender følelsen af at sidde derhjemme i usikkerhed. Manden Mark Gamborg Kallan er kaptajn i flyvevåbnet og var i 2016 udsendt i 3 måneder til Tyrkiet. Han har også været i Baltikum og haft andre mindre udsendelser. Heldigvis har Mark ikke mén af sine udsendelser, og de er gode til at tale sammen derhjemme, om det der sker og de spørgsmål, der naturlig dukker op, når den ene part er udsendt. Som mor til 1 snart 2 små piger, er May-Britt dog klar over, at en udsendelse kan blive aktuel igen. Hun vender dog frygten til en stolthed over, at Mark er med til at kæmpe for de vestlige værdier og ikke mindst for fred i verden.
Det er jo en del af det, når man har en bedre halvdel i forsvaret.
May-Britt Andrea Andersen, Formand for kultur- og fritidsudvalget
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.
