Home Tags Ucsyd

Tag: ucsyd

UC SYD ansætter tre nye direktører

Fra et smalt rektorat med en rektor og en prorektor ændrer UC SYD nu organisationen. UC SYD vil fremover blive ledet af en direktion, der består af rektor og tre direktører.

Anette Nicolaisen.jpg

Anette Nicolaisen, direktør for Samfund & sundhed.

De tre nye direktører er Morten Kallestrup, direktør for Pædagogik og skole, Anette Nicolaisen, direktør for Samfund & sundhed, og Stine Bilstrup Rask, direktør for Ressourcer.

To kendte ansigter og et nyt
To af de nye direktører er kendte ansigter i UC SYD. Anette Nicolaisen som chef for Institut for samfund og kommunikation siden 2015, og Stine Bilstrup Rask som chef for Studieadministration og HR siden 2016.

Stine Bilstrup Rask.jpg

Stine Bilstrup Rask, direktør for Ressourcer.

Den nye direktør for Pædagogik og skole – Morten Kallestrup – kommer fra SDU, hvor han siden 2016 har været viceinstitutleder på Institut for Statskundskab. Han er cand.scient.adm. i samfundsvidenskab og har en ph.d. i offentlig politik og forvaltning – både kandidat og ph.d. er fra Aalborg Universitet.

Morten Kallestrup.jpg

Morten Kallestrup, direktør for Pædagogik og skole.

Samarbejde på tværs
– Vi har ansat et stærkt hold, der vil have fokus på hele organisationen, udviklingen mod et nyt UC SYD, og på, at vores nye Strategi 2025 – med hoved, hånd og hjerte – bliver integreret i den nye organisering, siger rektor Alexander von Oettingen. Han fortsætter:

– Holdet skal være med til at skabe sammenhæng på tværs af hele organisationen og etablere nye måder at samarbejde om aktiviteter på vores grunduddannelser, på forskningsområdet og på efter- og videreuddannelserne.

Men det nye hold skal også skabe en tydeligere ekstern profil og sammen med regionens øvrige uddannelsesinstitutioner, kommuner, den private sektor og professionshøjskolesektoren være med til at udvikle og styrke landsdelens uddannelsesmuligheder, så Sydjylland på trods af færre potentielle studerende de kommende år også i fremtiden har professionelle pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere.

– Og det er netop vigtige brikker i UC SYDs nye Strategi 2025, forklarer Alexander von Oettingen.

– Det nye hold skal både arbejde for, at UC SYD kan bidrage endnu mere til at udvikle vores område, Syd- og Sønderjylland, og arbejde for at styrke kvaliteten i vores uddannelser, fordi kravene stiger og professionerne er under konstant udvikling.

– Men vi vil også bidrage til en grønnere fremtid – bl.a. ved at skabe uddannelsesindhold, hvor bæredygtighed spiller en stor rolle. Det er alt sammen ting, jeg glæder mig til at tage fat på i samarbejde med det nye hold og de øvrige ledere, chefer og medarbejdere i UC SYD.

De tre direktører begynder i deres nye stillinger 1. november.

Foto: UC SYD – SDU

Ny studieleder på sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg

0

Hun fik sin autorisation som sygeplejerske i 1993. Dermed har UC SYDs nye studieleder på sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg, Rikke Lise Steffensen, været uddannet sygeplejerske i mere end halvdelen af sit 50-årige liv.

Foto: UC Syd

Hun kunne lige så godt være blevet teolog eller arkæolog, det var nemlig også nogle af overvejelserne, da valget om, hvad livet arbejdsmæssigt skulle indeholde for Rikke Lise Steffensen, blev taget. Men det blev sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg valget faldt på. Og hvis du ser undrende på hende, fordi der umiddelbart er et stykke vej mellem teolog og sygeplejerske, så fortæller hun ret hurtigt, at det selvfølgelig handlede om studiernes indhold og efterfølgende muligheder for en spændende karriere. Men det der betød mindst lige så meget for den unge kvindes studievalg, var, at der var mulighed for at kunne rejse med sit fag.
Og rejse kom hun til. Særligt en rejse i Sydamerika fra Rio de Janeiro til Mexico, gjorde sit indtryk.

  • Sådan en rejse sætter livet i perspektiv. At komme igennem El Salvador, hvor kriminaliteten er stor og et spørgsmål om liv eller død, gjorde indtryk. Jo jo, vi har da problemer her i Danmark, men det er slet ikke på niveau med, hvad jeg oplevede der, siger Rikke Lise Steffensen, der er født og opvokset i Varde, hvor hun også bor med sin mand og to børn.

Underviser af lyst

Den nyudnævnte studieleder er ikke ukendt med den Vestjyske sygeplejerskeuddannelse, som arbejdsplads. Hun har været ansat som underviser siden år 2000. Det startede med et vikariat, som udviklede sig til en fast stilling, og pludselig var der gået 20 år, som hun siger med et stort smil.
  • Jeg har altid ønsket mig at undervise og jeg har altid været glad for at undervise, så da muligheden for at undervise i det fag, hvor jeg selv er uddannet bød sig, så sprang jeg til, siger Rikke Lise Steffensen.

Det giver muligheder

På spørgsmålet om hvorfor hun har valgt at stå i spidsen for UC SYDs sygeplejerskeuddannelse i Esbjerg fortæller hun, at det giver nogle muligheder at være leder.
  • Jeg har visioner for uddannelsen. Det gælder f.eks. de faglige fællesskaber. Jeg synes, det er vigtigt, at der bliver skabt rum til disse – på alle leder, fordi det helt grundlæggende er med til at skabe professionsidentiteter, muligheder og handlerum for de studerende og elever, hvilket er betydningsfuldt for patienter og borgere, som har brug for behandling og omsorg siger Rikke.

Og hun fortsætter: vi er er afhængige af vores dygtige undervisere, kliniske vejledere og andre samarbejdspartnere, som er medskabere af faglige fællesskaber.

Hun påpeger i samme åndedrag, at det betyder, at de sygeplejersker og ambulancebehandlerelever der sendes ud fra uddannelsen i Esbjerg, er blandt de fagligt dygtigste, når de uddannes i vide faglige fællesskaber.

En gåtur

Fritiden i Varde bliver brugt på gåture med hunden, som må lægge poter til mindst en daglig gåtur på 6-7 kilometer. Men hun tager dog også gerne på reelle vandreture, men de er så lange, at det er uden hund. Og så har studielederen en rolle, som mange i oplandet med mindre børn kender. En rolle som logistikchef, hvor det handler om at hente og bringe barn eller børn. Det går der også megen god tid med, forklarer Rikke Lise Steffensen.