Home Tags Tv

Tag: tv

Vadehavet og Esbjerg Kommune kickstarter stor tv-indsamling for en mere mangfoldig natur i Danmark

Esbjerg Kommune og vores vidunderlige Vadehav er udvalgt til at være et af de fem særlige steder, som TV 2 og Den Danske Naturfond i uge 20 har valgt at sætte fokus på i forbindelse med deres tv-indsamling: ”Danmark redder jord”.

Foto: Christina Simonia, ambassadør for Nationalpark Vadehavet.

Tidevand, trækfugle, kiselalger og stormfloder. Det er alt sammen noget af det, som danskerne gerne skal blive meget klogere på, når TV 2 mandag den 17. maj 2021 besøger Vadehavet, og blandt andet sender Go’ Morgen Danmark og TV 2 Vejret live fra vandkanten i Esbjerg Kommune.

I hele uge 20 stiller TV 2 skarpt på Danmarks vilde dyr og planter og truslerne mod alt for mange af dem. Det sker med initiativet ”Danmark redder jord” og i samarbejde med Den Danske Naturfond, hvor danskerne skal engageres, så der kan samles penge ind til en mere mangfoldig natur.

”På en tur rundt i Danmark er det helt naturligt, at vejen falder forbi Vadehavet og marsken. Det er natur, som altid imponerer med sin storhed, og hvor land og hav smelter sammen, som ingen andre steder. Her er levesteder for fugle, fisk, planter og mange andre dyr, som gør området meget unik – også på internationalt niveau. Og når der samtidig er et godt samarbejde med Esbjerg kommune, Nationalpark Vadehavet og Vadehavscenteret, er det helt oplagt at være på besøg netop her’, siger Flemming Nielsen; direktør i Den Danske Naturfond.

Spændende program

Vadehavet er særligt udvalgt til at kickstarte kampagnen, og Esbjerg Kommune har fået stor hjælp fra Vadehavscentret, Myrthue og Nationalpark Vadehavet til at sætte gang i en masse spændende naturprojekter.

”Vi er jo ikke et sekund i tvivl om, at vores fantastiske Vadehav er et helt unikt område – der jo er Unesco Verdensarv. Derfor er jeg rigtig glad for, at de engagerede folk fra Vadehavscentret, Myrthue og nationalparken har hjulpet os med at stable et spændende program på benene, så vi kan dele al vores viden om Vadehavet med resten af Danmark. Vi håber jo, at vi kan være med til at få samlet penge ind til en mere mangfoldig natur i Danmark,” Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.

For at gå forrest har Esbjerg Kommune inviteret en række virksomheder med på en nattevandring over havbunden fra Vester Vedsted til Mandø natten til den 17. maj. En nat, der bliver guidet af Klaus Melbye, direktør for Vadehavscentret, og som koster 10.000 kroner pr. person. Penge, der går ubeskåret til indsamlingen ”Danmark redder jord”.

Herudover sættes der gang i en Bioblitz, hvor de største børnehavebørn fra Børnehus Syd i Egebæk-Hviding, 7. klasse fra Vadehavsskolen, en gymnasieklasse fra Herning og støtteforeningen for Vadehavscentret skal dyste om at finde flest dyre- og plantearter i, omkring og over Vadehavet. Her donerer vognmands- og renovationsforretningen Marius Pedersen et beløb pr. fundne art, så der også herfra kan samles penge ind til en mere mangfoldig natur.

Ligesom nationalparkskibet ’Vadehavet’ sejler TV 2 Vejret ud for at se på Vadehavet fra vandsiden, prøve kræfter med det drilske tidevand og forhåbentligt få gode billeder af de mange hundrede sæler på sandbankerne.

Mandag aften sender TV Syd live fra Vadehavet i deres 19.30 udsendelse, hvor der følges op på de mange aktiviteter i løbet af dagen. Her er man velkommen til at komme med en madkurv og være med til at nyde Vadehavets vidunderlige natur. Selvfølgelig i god Corona-afstand. Mødested er parkeringspladsen for enden af Mandø Ebbevej – men bilerne kan parkeres ved Vadehavscentret.

FAKTA

  • TV 2 samarbejder med Den Danske Naturfond om indsamlingskampagnen, der skal opkøbe jord, hvor naturen bliver genoprettet og sikret for eftertiden. Hermed skabes nye og flere levesteder for dyr og planter.
  • Mandag den 17. maj sættes der særligt fokus på Vadehavet i Esbjerg Kommune – hvor kommunen, Vadehavscentret, Myrthue og Nationalpark Vadehavet har hjulpet tv-folkene med at finde de bedste historier fra og om Vadehavet frem.
  • Udover Vadehavet i Esbjerg Kommune besøger TV 2 også: Botanisk Have + Sankt Kjelds Kvarter i København, Møns Klint, Hammer Bakkerog Randers Naturcenter.
  • TV 2s og Den Danske Naturfonds kampagne kulminerer med et direkte indsamlingsshow søndag 23. maj, som er dagen efter FN’s internationale biodiversitetsdag. I forbindelse med showet kan private og virksomheder donere til kampagnen, som gør det muligt at opkøbe én kvadratmeter jord for hver 12 indsamlede kroner. De opkøbte arealer genoprettes til vild natur, som beskyttes for altid.

Knallertdrengene Maxi Maniacs er tilbage på skærmen

0

Den 5. november ruller knallertklubben Maxi Maniacs endnu en gang over skærmen på Xee. I anden sæson af Vild Vild Vestkyst kommer vi endnu tættere på de glade vestjyske drengerøve, som går en ny, spændende knallertsæson i møde, mens de samtidig forsøger at være gode familiefædre.

Foto: Peter Dalby

Efter en velmodtaget første sæson af reportageserien Vild Vild Vestkyst vender de vestjyske bikere endnu en gang tilbage på Xee. Knallertklubben Maxi Maniacs består af en stor folk drengerøve i 30’erne, som samles for at få et afbræk fra hverdagens hamsterhjul og hylde kærligheden til deres Puch Maxier.

Ham her er én af vores favoritter

I anden sæson af Vild Vild Vestkyst følger vi de vestjyske knallertkørere, som for alvor skyder knallertsæsonen i gang, og forventningerne er tårnhøje. Præsidenten Nikolaj har sammen med sin gode ven, vicepræsidenten Mark, lagt i kakkelovnen til et brag af en sæson, der kræver litervis af benzin, højt humør, mandsmod og masser af krammere og kærlighed. Men der bliver også plads til de store følelser, børnene og familierne, og præsidentfruen Tena er som altid med på sidelinjen. For præsidenten Nikolaj er det vigtigt at skabe en balance mellem klubben og familielivet.

”Det er lidt en hårfin balance en gang imellem, men jeg er efterhånden blevet skarp til at kunne se, hvornår der er brug for mig de forskellige steder. Så der er ingen problemer, og så hjælper det at have en kone der er forstående – sådan langt hen ad vejen i hvert fald.”

Se traileren til sæson to af Vild Vild Vestkyst

I seriens anden sæson kommer man endnu tættere på mændene i klubben og de temaer, som fylder hos dem. Mange af klubbens medlemmer er blevet fædre, og de deler både oplevelser og tanker om familielivet med hinanden. Men der er også stadig plads til mandehørm og klubhygge, og den nye sæson byder blandt andet på manddomsprøver på Fanø, lange roadtrips til storbyen, en fisketur fra Esbjerg havn og Maxi Maniacs’ første julefest.

Se med torsdag den 5. november kl. 22 når de bløde bikere igen begiver sig ud på nye og spændende eventyr.

  • Sæson 2 kan ses på Xee fra den 5. november 2020.
  • Sæson 1 kan allerede streames på Xee.
  • Anden sæson består af 6 afsnit af ca. 22 minutter.
  • Heartland TV har produceret alle sæsoner af Vild Vild Vestkyst.

Bilal vil til Sundance

0

Lørdag d. 20. Juni. 2020 blev der afholdt en lukket filmvisning for gæster og familie i biografen på Broen Shopping.

Filmvisning gik godt, der var god stemning og alle kun lide filmen som nu er sendt til film festivaler over hele verden samt i Danmark.

Sidst år kom jeg ikke til Sundance, men det håber jeg at jeg gøre næste år med den her film “Kørestol Og Fælden”.

Bilal Hussain

Det næste projekt bliver fortsættelsen til Bilal´s fjerde kortfilm “Jessica”, som har fået titlen “Jessica: Del To”. 

Bilal starter med optage fra d. 5. Juli. 2020 med et budget på 10.000 kr., som han selv har sparet op.

Vi optager Jessica: Del To på Little London, som har givet tilladelse til at optage en scene.

Udover det, havde jeg sendt ene af min spillefilms koncepter/historie til Lift-Off Network for noget tid tilbage, som nu har valgt at repræsentere det på Cannes til Production Database i Marché Du Film.

Det er sådan en store ære at blive valgt ,og jeg håber, at der er nogle filmproduktionsselskaber, der vælger mit koncept og gerne vil hjælpe med at producere det.

Bilal Hussain

Foto: Theresa Søvig Poulsen

Esbjergs politi versus ung mand på euforiserende stoffer

0

Da en patrulje kontrollerer en bil fuld af unge mænd i Esbjerg, opdager de, at den lugter stærkt af hash. Mens de kigger i bilen, vælger føreren at stikke af.

Hvis du kigger med i Station 2 Politirapporten i aften, kan du se, hvem der løber hurtigst. Hvad tror du? #politidk

Foto: Politiet

Vild med dans er tilbage

0

I aften kl. 20.00 skal du igen kridte danseskoene, hvis du vil følge med i 2018 udgaven af vild med dans.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

De 12 nydansere i år er:

Emmelie de Forest – sangerinde

Emil Thorup – tv-vært, designer og arkitekt

Molly Egelind – skuespillerinde

Simon Stenspil – skuespiller og sanger

Lars Christiansen – tidl. håndboldspiller

Rosa Kildahl – deltager i ‘Den Store Bagdyst’

Laila Friis-Salling – skiløber

Rolf Sørensen – tidl. cykelrytter

Signe Lindkvist  – tv-vært, redaktør, cirkusprinsesse

Adam Duvå Hall – tidligere tv- og radiovært

Lucy Love – rapper

Esben Dalgaard – skuespiller

Hvem vil DU helst tage en svingom med?