Home Tags Teater

Tag: teater

Esbjergspillene redder julen

Butikshylderne fyldes i øjeblikket med chokolade-julekalendere, juletræskugler og sprøde småkager. For de fleste er det en glædelig tid der venter med familien, men ikke for 6 årige Juliane. Hendes forældre har alt for travlt med deres karriere, så nisserne i byen må træde til for at redde Julianes jul.

Esbjergspillene spiller juleforestillingen “Da julen forsvandt”. Vi spiller 9. og 10. november kl 11 og 14, i Teaterhuset Borgergade. Billetter til kun 60 kr. på www.esbjergspillene.dk

Foto: Esbjergspillene

Esbjerg Børne- & Ungdomsteaters sommerforestilling 2019 ”Ronja Røverdatter”

Juni måned er traditionen tro lig med Esbjerg Børne- & Ungdomsteaters årlige tilbagevendende begivenhed nemlig sommerforestillingen i det store blå cirkustelt i Nørreskoven.


Foto: Esbjerg Børne- og ungdomsteater


I år opføres den kendte Astrid Lindgren fortælling om Ronja Røverdatter.

Forestillingen handler om Ronja, der kommer til verden en aften, hvor lynet slår ned og deler den mægtige Mattis Borg i to. Ingen kommer til skade, men i den halvdel, der nu er skilt med en dyb kløft fra den del, som røverne bor i, flytter en rivaliserende røverbande ind……til stor ærgrelse og irritation for Mattis Røverne.
Ronja vokser altså op blandt røvere. Hun viser sig at være et rigtigt naturbarn og lærer at begå sig i skoven, hvor hun møder søde dyr, smukke anemoner, uhyggelige grådværge, heksefugle, underjordiske og fogedens mænd, der ligger på lur for at fange Mattis og Borka røverne.
Alle hendes venner er voksne, men hele hendes tilværelse ændrer sig, da hun møder drengen Birk. Fjendesøn, nabo og på samme alder. Sammen beslutter Ronja og Birk sig for at vende ryggen til røverlivet og i stedet forme deres egen tilværelse med andre værdier end deres forældre.
Det bliver hverken nemt eller ufarligt!

Forestillingen kan ses af alle på flg. dage i teltet i Nørreskoven, – indkørsel fra Gl. Vardevej ved Mindestenen

Fredag den 14. juni – kl. 19.00
Lørdag den 15. juni – kl. 13.00 og 16.00
Søndag den 16. juni – kl. 13.00 og 16.00
Torsdag den 20. juni – kl. 19.00
Fredag den 21. juni – kl. 19.00
Lørdag den 22. juni – kl. 13.00 og 16.00
Søndag den 23. juni – kl. 11.00

Forestillingen forventes at vare ca. 80 minutter.


Billetterne købes på www.teaterhuset.org
Billetpris 90,- pr. stk. Evt. resterende billetter sælges ved indgangen, billetpris 100,-
Det anbefales dog at købe billetterne i forvejen, da der som regel er rift om pladserne.
Teltdøren åbnes en halv time før forestillingens start

Manuskript af Astrid Lindgren
Musik, sangtekster og oversættelse af Sebastian
Manuskriptbearbejdelse og instruktion af Sannie Cramer
Koreograf Cathrine Kronborg Schimler Tøt
Korleder Susanne Kristensen
Orkestret er under ledelse af Rasmus Nørgaard Hansen
Plakaten er tegnet af 10 årige Roberta Joern
Kulissedekoration af KORN180 under ledelse af Nicolai Kubel Olesen

Hovederolleindehavere:
Ronja Røverdatter – Aliyah Rise
Birk – Christian Bossen
Mattis – Niels Brunsborg
Lovis – Sidsel Loklindt
Borka – Frederik Dahl Jensen
Undis – Charline Bossen
Skalle Per – Torben Clausen
Lille Klippe – Helle Mørch Pedersen
Knortas – Laura Grøndal Amdi
Joen – Tobias Warren
Jutis – Kasper Muf Tange

Scenen vil i år være fyldt med 121 børn, unge og voksne i alderen fra 4-60 år. Dertil kommer et hav af frivillige hænder bag scenen i form af teltvagter, kulissemedarbejdere, scenefolk, kostumefolk, cafebetjening, toiletrengøringspersonale, sminkører, p-vagter og mange, mange flere.

Spark Mig i Revyen rykker på BROEN

0

 

Spark Mig i Revyen gentager tidligere års succes og spiller nu for tredje gang – denne gang i nye og spændende omgivelser påBROEN Shopping, Esbjerg.  Revyen spiller i år otte forestillinger, med mulighed for ekstra forestillinger, fordelt over en spilleperiode løbende fra den 25. april til den 4. maj 2019. Vi glæder os utroligt meget til at spille i de nye spændende omgivelser på BROEN, og vi synes det er fantastisk at der er plads til sådan nogen som os. Den nye placering giver mange nye muligheder og kan forhåbentligt trække mange gæster til Revyen. 

Spark Mig i Revyen er en ny Esbjergensisk revy opstartet i 2017 af Frederik Knudsen og Daniel Lassen, og sammen med to andre unge skuespillere og seks unge musikere er vi klar til at indtage de større omgivelser med højere ambitionsniveau end nogensinde før. Revyen spillede i 2018 for udsolgte sale og stående bifald, og vi glæder os til endnu engang at underholde den stadigt voksende tilslutning. Efter et år med hårdt arbejde for at sætte en revy sammen helt fra bunden er vi endelig klar til tæppefald til en forestilling med nye og originale tekster, selvkomponeret musik og en spændende ny scenografi. Visionen for os er at formidle revy på en ny og moderne måde og samtidig holde fast i de revytraditioner, vi alle elsker. Vi markerer os specielt på den politiske og musikalske side og vægter den spiddende samfundssatire samt de musikalske og glade indslag højt.

Vi ser frem til at sende en del mennesker hjem med et godt grin og en fantastisk oplevelse i bagagen!

 

Foto: Spark mig i revyen

Mixdouble Absurd og tragikomisk forestilling om ægteskab, venskab og badminton

0

Hver torsdag mødes to ægtepar og spiller badminton. Det er en tradition, de fire prioriterer højt. Badminton er et frirum, en mulighed for motion, hyggeligt samvær med gode venner og en fin måde at lave noget sammen på som mand og kone.

Foto: Musikhuset

Sådan burde det i hvert fald være. Men i takt med, at fjerboldene flyver over nettet, frem og tilbage, og sveden drypper, falder maskerne, og sandhederne om personerne, deres relationer og ikke mindst deres manglende evne til at sætte andre end dem selv først, vælter frem.

Mixdouble er splinternyt drama udviklet gennem Det Kongelige Teaters tiltag for ny dansk dramatik, KGL Dansk. Dramatiker Lærke Sanderhoff blev i forrige sæson Reumertnomineret for Lev menneske og har tidligere skrevet Klumpfisken, der først var et succesfuldt teaterstykke og derefter blev en rost spillefilm.

I rollerne ses blandt andre Esben Dalgaard og Maria Rich, der begge har haft bærende rolle i den nyligt afsluttede tredje sæson af DR’s dramaserie Bedrag.

Tid: Lørdag den 30. marts, kl. 19.30

Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen

Billetter: https://www.mhe.dk/program/mixdouble/

 

Esbjerg Revyen 2019

0

Efter to forrygende sæsoner i Musikhuset er EsbjergRevyen selvfølgelig på banen igen i 2019.
Med 5000 begejstrede publikummer i ryggen i 2018 er der grobund for, at revyen for alvor er kommet for at blive, og revyens bagmænd Hanne Bjørnskov og Leif Fabricius glæder sig til endnu en sæson i Teatersalen i Musikhuset.

Foto:  Esbjerg Revyen

Se sidste års anmeldelse her

Holdet i 2019 er igen et top-professionelt hold bestående af både nye og velkendte navne. Den gamle Esbjerg dreng Jan Svarrer er med igen for tredje gang, Kasper Gattrup, der fejede benene væk under Esbjerg i 2018, er selvfølgelig atter med på holdet, og Farshad Kholghi, er efter en kort pause tilbage igen. Ene høne i kurven er ikke hvem som helst, men derimod Årets Revykunster 2017 – Anne Karin Broberg, der er en erfaren dame udi både revy, Melodi Grand Prix og meget andet.
Kapelmester er igen Peter Bom, og til at samle trådene er Michel Castenholt på banen som instruktør. Michel er også kendt som den cerut-rygende Vera fra DR’s børneunderholdning, men det er altså Michel og ikke Vera, der skal være instruktør. Jens Frausing, der også er gammel Esbjerg-dreng, skal atter stå for scenografien, som har imponeret publikum de sidste år, ved at være både flot, rå og meget ”esbjergsk”.

Sjov og ballade med vid og bid tilsat lokalkolorit
”Vi har fundet en form, som publikum har taget gevaldigt godt imod, nemlig at revyen udover den nationale satire, også har et lokalt islæt, som alle kan være med på, men som for folk i området giver et ekstra grin, så det er klart den form, vi også vil dyrke i 2019” siger Hanne Bjørnskov. Og med både Leif Fabricius og Jan Svarrer som lokale tekstforfattere, er den side af sagen i de bedste hænder, ligesom forfatterduoen Vase og Fuglsang har lovet at bidrage med tekster. Så der er igen lagt op til en sprudlende, satirisk, musikalsk, gagget og fremfor alt hyleskæg revy.

Revyen spiller 12 forestillinger i perioden 22. august – 7. september 2019. Der vil igen være en eftermiddagsforestilling, hvor det er muligt at forudbestille kaffe og kage, ligesom der vil være mulighed for at bestille spisning til alle forestillinger. Flere af forestillingerne i år blev hurtigt udsolgt, og mange blev forbavset, da de ville købe deres billetter i august og ikke kunne få pladser, så vi kan kun opfordre til at købe billetterne i god tid.

Billetsalget start er den 3. december via Musikhusets hjemmeside www.mhe.dk

Spilleperiode:
22. august – 7. september 2019

Medvirkende:
Anne Karin Broberg, Jan Svarrer, Kasper Gattrup, Farshad Kholghi, Kapelmester Peter Bom
Instruktør Michel Castenholt
Scenograf Jens Frausing

Sted:
Teatersalen i Musikhuset Esbjerg

Yderligere info/Billetsalg:
www.esbjergrevyen.dk
Kontakt Hanne Bjørnskov, hanne@esbjergrevyen.dk, mobil 26 79 05 58

Præsidentinderne

0

Det Kongelige Teater serverer et intenst, modbydeligt og vanvittig morsomt stykke med tre fantastiske skuespillerinder.

Foto: Musikhuset

I den østrigske enfant terrible Werner Schwabs første skuespil, Præsidentinderne, tørner tre rengøringskoner fra den nederste del af fødekæden sammen i et usselt køkken. I et bombardement af ord og iført gummihandsker punkterer de hinandens livsløgne.
Stykket er et sønderrivende råb fra samfundets bund, Europas skraldespand. Forfatteren giver på brutal og humoristisk vis stemme til dem, der bogstavelig talt tager hånd om lortet. Stilen er brutal. Alt udpensles på en stærkt underholdende måde.
Werner Schwab døde af druk i 1994, bare 35 år gammel, men nåede inden da at skrive 15 stykker og sætte et skelsættende aftryk på den europæiske dramatik. I dag har hans dramatik en skræmmende aktualitet og oplever lige nu en renæssance på de europæiske scener.

Tid: 5.november kl. 19.30
Sted:Musikhuset Esbjerg, Teatersalen

Drengen der ville være vægtløs

0

Reumert-vinder Thomas Markmann har skrevet en hverdagskomedie om håbløse drømme.

Foto: Musikhuset

Drengen der ville være vægtløs er en skæv og underfundig komedie om, hvor svært det er at få lov til at se så langt som mod stjernerne, når horisonten for ens nærmeste er dagens varme ret fra Grillen.
René er en overvægtig nørd, som stadig bor hjemme hos sin migræneramte mor. Før hans far døde, skaffede han René en læreplads hos den lokale blikkenslager. Men René vil ikke være VVS’er – han vil være astronaut. Han drømmer om at flyve højt op i himmelrummet – ikke om at vade rundt i andre folks kloakslam. Han drømmer om at bo i sin egen lejlighed i storbyen – ikke om at hænge fast i barndommens provinsby med en omklamrende mor og en irriterende chef.

Tid: 1.november kl. 19.30
Sted:Musikhuset Esbjerg, Teatersalen

I sidste øjeblik

0

Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen og Susanne Heinrich i lun komedie om at blive ældre.

Foto: Musikhuset Esbjerg

Det gælder om at have det sjovt, så længe man kan. Eller som Piet Hein opfordrede: ”Husk at elske, mens du tør det. Husk at leve, mens du gør det”. Det forsøger tre gamle veninder at holde sig for øje – i sidste øjeblik.

Lisbet Dahl er enken Marianne, som er det dominerende centrum i bridge-aftenerne med veninderne Solvej og Anne-Louise. Som fjerdemand til kortspillet kommer den nyslåede enkemand Per og får Solvejs kinder til at gløde. En yngre mand, der er udsendt af kommunen, fordrejer hovedet på både Solvej og Per, og har man nået en alder, hvor man er ligeglad med, hvad andre tænker om en, er der lagt op til overraskende slutninger. Før det er for sent. I sidste øjeblik.

Glæd dig til at opleve nogle af dansk teaters mest erfarne og dygtige skuespillere i denne lune og livsbekræftende komedie fra Folketeatret.

Tid: 24. oktober kl. 20.00
Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen

Faust

0

Henrik Prip danser med djævlen i Mungo Parks anmelderroste og frie fortolkning af Goethes Faust

Foto: Musikhuset

Hvor langt vil vi gå for at opnå det, vi virkelig længes efter? Er vores evige stræben efter lykke større end frygten for at miste os selv?

Faust tror på viden. Han har læst det hele og mestrer det meste. Men han længes. Længes efter det lykkelige øjeblik, som er en evighed værd. Men er det værd at miste sin sjæl for? Er det i fortabelsen, han finder livet?

Med Henrik Grimbäcks iscenesættelse og Julian Toldam Juhlins særegne scenografiske univers præsenteres et rum mellem drømme og mareridt. I en fri fortolkning sætter Mungo Park og Alias Teaterproduktion Goethes klassiker i stævne og Fausts eviggyldige spørgsmål i scene.

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Billet købes i Musikhusets billetcenter mod fremvisning af gyldigt studiekort/billedlegitimation. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

Tid: Mandag den 17. september kl. 19.30
Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen

Tommy Kenter: En komikers tragiske bekendelser

0

Den tredobbelte Bodil-vinder Tommy Kenter fortæller åbent og underholdende om sit liv som skuespiller og komiker.

Foto: Musikhuset

Tommy Kenter var 11 år, da han debuterede som skuespiller i Cirkus Buster, og siden da har han levet af at underholde publikum og få folk til at grine – på film, på tv og på alverdens teaterscener.

Nu vil den tredobbelte Bodil-vinder for første gang stille sig på scenen for at underholde med sin egen historie. En komikers tragiske bekendelser… eller en tragikers komiske bekendelser kalder han sin forestilling.

”I denne enmandsforestilling vil jeg delagtiggøre publikum i, hvad i alverden der har ført en lille, sund dreng til at stå og krænge sin sjæl ud hver aften foran en masse mennesker, han ikke kender. Jeg vil forsøge at belyse, hvorfor det er så vigtigt for en komiker at få folk til at grine, og hvad latteren gør ved os – både jer i salen og mig på scenen,” siger Tommy Kenter.

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Billet købes i Musikhusets billetcenter mod fremvisning af gyldigt studiekort/billedlegitimation. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

Tid: Fredag den 14. september kl. 19.30
Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen