Home Tags Stand

Tag: stand

Matthesen tilbage på Tobakken

0

ANDEN bringer ud- En stand-up aften med Anders Matthesen

Foto: Tobakken


Anders Matthesen er atter klar til at drage på landevejen, for at lave det han elsker allermest: klassisk stand-up.
Efter et veloverstået kæmpe jubilæumsshow er Anders Anden Matthesen nu klar til at vende tilbage til klassisk stand-up på landets lokale scener.

Allerede fra Januar 2019 drager han afsted med en åndssvagt sjov pulje af stand-up udviklet gennem de sidste par år.
Stand-up som endnu ikke har været brugt i et af hans mange shows.
Der bliver tale om stand-up i ordets reneste forstand – Anden og en mikrofon – uden dikkedarer.

De sidste 9 år har Matthesen ikke været hele Danmark rundt, men kun besøgt udvalgte byer med sine store onemanshows.

En massiv efterspørgsel har nu fået ham til at starte tour-bussen op.
Køre fra by til by, med lårklaskende sjov stand-up, som vi kender det bedst fra hans side.

“De sidste mange gange jeg har været aktuel med et show, har det haft en størrelse, der har begrænset det til kun at kunne spille i meget få, større byer.
Denne gang beder jeg ikke folk komme til mig – der møder jeg dem, hvor de er, på de lokale spillesteder i hele Danmark, store og små”.

“Jeg glæder mig helt vildt til at være ude blandt folk igen.
Det bliver nogle aftener hvor alt kan ske, og hvor materialet kan tage den drejning det vil.
Det er der, der virkelig kan opstå magi mellem publikum og mig”.

Modsat de tidligere onemanshows vil disse fremtidige stand-up aftener med Anden formentlig ændre sig fra aften til aften. Indhold og stil vil have karakter af at ‘møde folk hvor de er’.
Så der bliver god grund til at fange ham en eller flere gange undervejs på turnéen.

Tid: Torsdag 21. februar kl. 19.00

Sted: Tobakken

Tobias Dybvad – Fasser partner

0

I sidste uge lagde Tobias Dybvad en totalt udsolgt Teatersal ned, da han optog tv-showet Dybvaaaaad i Musikhuset. Allerede nu vender han tilbage, denne gang med onemanshowet Fasser partner – om jagten på kærligheden.

Foto: Musikhuset

Det er forsvindende lidt Tobias Dybvad har datet, sådan rigtig aktivt, i sit liv. Men i løbet af det seneste års tid har han for alvor kastet sig ud i alt fra dating-apps og uopfordret social media-macking til at invitere kvinder ud, han møder på gaden. Det er der kommet en perlerække af mislykkede scoringsforsøg ud af. Og da nederlag altid er pragtfuldt standup-materiale, er der lagt op til et decideret pragtfuldt show!

Fasser partner fortsætter i den charmerende sjove ånd, der har gjort Tobias Dybvad til en af landets mest populære komikere, og giver os et satirisk indblik i hans liv.

“Man gør sig jo ikke særlig attraktiv, så snart man annoncerer, at man søger en kæreste – der skal man helst gerne spille lidt kostbar – og den sårbarhed der ligger i den der udmelding, er overraskende sjov at snakke om på scenen”.

“Så showet er ikke i sig selv en jagt på kærligheden. Altså, det er ikke sådan at jeg turnerer landet tyndt for at finde en kæreste. Hvis jeg gjorde det, havde showet heddet Jeg er overhovedet ikke klar til et forhold lige nu”.

Tobias Dybvad

Tobias Dybvad har efter 15 år på scenen for alvor fået banket sit navn fast, både i og uden for standup-branchen. Med sin stærkt selvironiske stil og skarpe, grænsesøgende pointer formår han at udfordre både genren og den verden, han udstiller. Han har løbende modtaget flotte anmeldelser for sit komiske talent, bl.a. for de to onemanshows Sjov mand – klam personlighed samt Er det ikke dig fra Dybvad?, og har med tv-programmet Dybvaaaaad skabt en af de absolut største succeser på TV2 Zulu nogensinde.

Nu er han klar med sit tredje onemanshow og en hudflettende ærlig opdatering på sit kærlighedsliv.

“Det er helt sikkert et show, du kan relatere til, hvis du har prøvet at være single. Eller været i et parforhold. Eller trådt i en hundelort”.

Tobias Dybvad

Vejledende minimumsaldersgrænse: 15 år
Tid: Fredag den 21. sep. kl. 19.00.
Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen

DM i standup

0

Danmarks næste store stand-up-talent skal findes! Glæd dig til en forrygende sjov aften, hvor du er med til at bestemme, hvem vi skal grine af i fremtiden.

Foto: Musikhuset

Nu skal DM i standup afgøres igen. I de indledende runder dyster Danmarks sjoveste upcoming komikere om at få en af de eftertragtede pladser i semifinalerne. Komikerne leverer deres skarpeste sæt af jokes, og DU og resten af publikum bestemmer, hvilke to komikere der skal sendes videre i konkurrencen.

Den endelige vinder af DM i standup 2018 kåres i finalen, som finder sted i København den 7. november.

Aftenens vært er Mikkel Klint Thorius, som vandt Comedy Fight Club 2017 og netop nu er aktuel på Netflix med sit onemanshow Hvid skyld. Mikkel sørger for, at både publikum og deltagere bliver guidet godt igennem aftenen.

Med sig har Mikkel Klint-Thorius en anden rigtig sjov mand, nemlig Jonas Mogensen, vinder af talentprisen ved Zulu Comedy Galla 2015.

Vinderen får et års kontrakt med Danmarks største komiker-bookingbureau, FBI – og dermed den bedste start på en professionel standup-karriere.

Jonatan Spang, Linda P, Lars Hjortshøj, Ruben Søltoft og Simon Talbot er bare nogle af de komikere, som har fået deres gennembrud ved at deltage i DM i standup. Der er med andre ord garanti for en både sjov og nervepirrende aften!

Tid: Lørdag den 15. september kl. 20.00
Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen