Årvågen borger spottede falsk bankbud

En 18-årig mand sigtet for bedrageri ved at have udgivet sig for at være bankmand. En årvågen nabo i Holsted fattede tirsdag ved 13-tiden mistanke...
Home Tags Sponsor

Tag: sponsor

Det Faglige Hus indgår stor aftale med Tobakken og bliver første sponsor på spillestedet

Det Faglige Hus Og Tobakken Indgår Samarbejde Foto 1 1

Tobakken får en økonomisk saltvandsindsprøjtning af Det Faglige Hus, der netop har indgået en Hovedpartneraftale med spillestedet. Tobakkens direktør håber, at andre virksomheder vil gøre som Det Faglige Hus og bakke op om Esbjergs rytmiske spillested

I mange år har Det Faglige Hus været en af Musikhuset Esbjergs største økonomiske støtter, og nu bliver fagforeningen og a-kassen med hovedsæde i Esbjerg også storsponsor for Esbjergs andet store livevenue, det rytmiske spillested Tobakken.

”Vi er glade for at være de første, der indgår en sponsoraftale med Tobakken og forhåbentlig baner vejen for andre sponsorer. Jeg synes, at det er vigtigt, at de større virksomheder i vores by bakker op om byens aktiviteter, herunder også kulturen. Det kan være med til at tiltrække nye unge borgere til byen, som vi har stort behov for som medarbejdere i vores virksomheder og organisationer. Så jeg hilser Tobakkens fortsatte eksistens meget velkommen, og i Det Faglige Hus vil vi gøre vores til, at den bliver et trækplaster og kan være med til at gøre Esbjerg til en attraktiv by at bosætte sig i,” siger landsformand i Det Faglige Hus Johnny Nim.

Det Faglige Hus indgår en Hovedpartneraftalen, der giver en række fordele i form af blandt andet koncertbilletter. Til gengæld modtager Tobakken et betydeligt støttebeløb, der ubeskåret vil blive brugt til at lave koncerter og andre kulturarrangementer på Tobakken.

”Det er helt afgørende for Tobakkens succes, at virksomhederne i Esbjerg bakker op, men det er jeg faktisk slet ikke i tvivl om, at de vil. Vi har de seneste måneder oplevet, at mange af vores nuværende partnere i Musikhuset og andre virksomheder har viststor interesse for at hjælpe med at få Tobakken op at køre. Nu viser Det Faglige Hus vejen, og jeg tror, at mange flere snart vil følge efter,” siger direktør for Tobakken og Musikhuset Esbjerg Torben Seldrup.

Musikhuset Esbjerg overtog Tobakken den 1. august 2024. I løbet af efteråret vil de første koncerter på spillestedet bliver afholdt, men først i midten af 2025 forventes spillestedet at være i fuld drift.

Foto: Tobakken

Claus Sørensen Gruppen fortsætter som hovedsponsor i Esbjerg fB

0

Esbjerg fB’s hovedsponsorat med Claus Sørensen Gruppen forlænges med yderligere to år. Aftalen er et udtryk for et godt samarbejde og et fælles mål om at indfri ambitioner, udvikling og profilering af Esbjerg til glæde for det sydvestjyske fodboldpublikum.

Foto: EfB

Efter tre år som hovedsponsor for Esbjerg fB har Claus Sørensen Gruppen valgt at forlænge samarbejdet med yderligere to år. Aftalen sikrer Claus Sørensen Gruppen en høj status og eksponering af gruppens virksomheder som EfB’s hovedsponsor.

 

Hos adm. direktør Brian Bo Knudsen er der stor begejstring i forhold til forlængelsen af det gode partnerskab.

 

– Vi er stolte af og glade for, at Claus Sørensen Gruppen fortsat ønsker at være en markant del af EfB. Det er glædeligt for alle, at en så stærk gruppe af virksomheder med hovedkontor i Esbjerg vil fortsætte med at være en medspiller i de kommende to sæsoner, og vi ser frem til at fortsætte og udvikle samarbejdet.

 

– Uanset om vi har spillet i den næstbedste række eller – som i den netop afsluttede sæson – med helt fremme i Superligaen, så har vi mærket opbakning og forståelse for situationen, og det sætter vi stor pris på, siger Brian Bo Knudsen.

 

Esbjerg-virksomheden har gennem årtier været en trofast støtte for EfB, og den lange historie i klubben har spillet en afgørende rolle i forhold til beslutningen om fortsat at bakke op.

 

– Claus Sørensen Gruppen har i mange år været af den opfattelse, at en by af Esbjergs størrelse bør være repræsenteret i landets bedste fodboldrække, og vi har derfor på forskellig vis støttet EfB i arbejdet for at nå dette mål.

 

– Det kræver vedholdenhed i både ord og gerning, og det er derfor en stor glæde i Claus Sørensen Gruppen at kunne gentegne hovedsponsoratet på et tidspunkt, hvor EfB har kæmpet sig tilbage i toppen af dansk fodbold. Vi glæder os samtidig over talentarbejdet i klubben, og det er vores håb, at mange gode kræfter vil stå sammen om at støtte EfB’s videre færd som stjernen i byens sportsverden, siger adm. direktør John Riis Andersen.

 

Claus Sørensen Gruppen består af Claus Sørensen A/S, Viking Life-Saving Equipment A/S, Vestfrost A/S og Blika A/S.

 

På billedet ses fra venstre Lone Marie Jessen og Brian Bo Knudsen fra EfB samt adm. direktør i Claus Sørensen Gruppen John Riis Andersen.

 

Sketchers bliver ny sponsor for håndboldpigerne

0

Skechers vil erobre Norden med Team Esbjerg

Team Esbjerg har indgået en hovedpartneraftale med den lokale virksomhed, Sports Connection A/S, der siden 2005 med stor succes har distribueret det verdenskendte skomærke, Skechers, på det nordiske marked.

Skechers har været synlig på spillernes trøjer og på LED-bander i de seneste tre sæsoner, og varemærket bliver nu endnu mere fremtrædende som brystreklame, på gulv, LED og i klubbens materiale og publikationer.

– Det har været et fantastisk samarbejde. Det har været dejligt at opleve, at Team Esbjerg sportsligt sætter sig mål – og når dem. Jeg kan godt lide det engagement, pigerne udviser på banen. Det er den samme gejst og begejstring, vi selv forsøger at videregive til vore kunder og forhandlere, siger adm. direktør og hovedaktionær i Sports Connection Peter Jørgensen.

Global og lokal

Skechers med hovedsæde i Californien, USA, har på 27 år erobret verden med sine sko, der fordeler sig på kategorierne lifestyle, performance og walking. I de fire nordiske lande har det ledt til et netværk af ca. 1.800 forhandlere, primært sko- og sportsbutikker, samt 36 egne stores, konceptbutikker. Koncernen nærmer sig 300 egne medarbejdere, og af dem arbejder 42 på Kvaglundvej i Esbjerg, hvortil hovedsædet rykkede fra Bramming i fjor.

– Vi har som en lokal virksomhed været i kommunen i mange år, og efter flytningen til Esbjerg vil vi gerne gå aktivt ind og bakke endnu mere op om et sportsligt flagskib, der leverer på øverste hylde, og hvis spillere er fantastiske repræsentanter for byen og kommunen. Vores afsæt er kommercielt, for vi vil gerne opnå synlighed, så endnu flere får kendskab til Skechers varemærke. Pigerne er værdige ambassadører, der taler ud til et større publikum, siger Peter Jørgensen.

Skechers fremtræder lokalt som tribunesponsor i EfB, stor sponsor i Ribe Esbjerg HH og hovedsponsor for Vestkystløbet.

Kultur og kemi

Både Peter Jørgensen og Team Esbjergs direktør, Hans Christian Warrer, er meget bevidst om, at der er sammenfald i målgrupperne. Skechers henvender sig primært til 40+ damer og herrer, og mange af tilskuerne til Team Esbjergs kampe er i den kategori. Yngre kunder er også inviteret indenfor.

Foto: Team Esbjerg

 

 

 

 

 

– Skechers har været med hos os i tre år og har udviklet sig betydeligt i den periode, hvad vi også har. Ud over den fælles hovedmålgruppe, det modne publikum med interesse for sport, har vi mange fællestræk og værdier. Kulturen og kemien passer sammen, og der er mange gode grunde til, at Skechers nu bliver den første hovedpartner i Team Esbjerg uden for klubbens ejerkreds, siger Hans Christian Warrer.

I forvejen er Pedersen Gruppen, Blue Water Shipping og Kent Højtryk hovedpartnere og øverst i et sponsorhierarki, der bygger på princippet om ”mange bække små”. Team Esbjerg Business har omkring 100 medlemmer, der fordeler sig på fire netværksgrupper.

– Vi oplever en stærk opbakning til Team Esbjerg og har alene i år fået tilgang af over 40 nye sponsorer, ligesom mange af de eksisterende efterspørger yderligere synlighed og udvider samarbejdet, siger Hans Christian Warrer.

Han tilføjer, at aftalen med Sports Connection styrker Team Esbjerg i bestræbelserne på at nå fremtidige sportslige mål, top tre i HTH Ligaen og deltagelse i europæisk håndbold, ultimativt EHF Champions League. Aftalen er toårig med option på endnu en sæson.

TEAM ESBJERG er i WOMEN’S EHF CUP

0

Så er de forestående kampe i EHF CUP gruppespillet, Gruppe A næsten på plads.

Foto: Yesbjerg / Adobe

Den eneste kamp, som endnu ikke er fastlagt, er kampen i Rumænien mod Sports Club Magura Cisnadie – men kampen skal spilles 2.-3. februar 2019.

I vedhæftede oversigt – som kan sættes på opslagstavlen – er alle Team Esbjergs kampe i gruppespillet i EHF Cup, sæsonen 2018/2019.
Første hjemmekamp er søndag den 6. januar 2019 mod Sports Club Magura Cisnadie (Rumænien) i Blue Water Dokken.

Sponsorbilletter er også gældende til kampe i Europa Cuppen, hvor Team Esbjerg er arrangør!
Sponsorer vil få besked, når billetsalget til kampene åbner.

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com