Home Tags Spidskandidat

Tag: spidskandidat

De 7 blå spidskandidater er klar til valgkampen

0

Stemningen var god, humøret og kampgejsten var høj da spidskandidaterne for de 7 borgerlige partier/lister, der stiller op til kommunalvalget i november, var samlet til et møde for at kick-starte valgkampen.

Foto: Christina Simonia Straarup

De 7 spidskandidater og partier/lister er:

Borgerlisten – Maria Høj Pedersen

Dansk Folkeparti – Olfert Krog

Esbjerglisten – Hans K. Sønderby

Liberal Alliance – Jan Harboe

Nye Borgerlige – Sabrina Bech Røn

Venstre – Jesper Frost Rasmussen

Det Konservative Folkeparti – May-Britt Andrea Andersen

Spidskandidaterne har over for hinanden fremhævet deres særlige mærkesager og tanker, som de enkelte partier/lister ønsker at markere sig med i valgkampen. Parterne er samtidig enige om, at føre valgkampen frem mod kommunalvalget den 16. november med fokus på at sikre et fortsat borgerligt flertal i Esbjerg Byråd.  Det er forskellige lister/partier med hver sin politik, men med afsæt i vores forskellige politiske perspektiver, er der mere der samler os på den borgerlige fløj, end der skiller os

De 7 partier/lister, der har underskrevet aftalen om et teknisk valgforbund med hinanden håber på sammen, at kunne styrke borgerlige kerneværdier til gavn for alle kommunens borgere. Det er jo trods alt dem det handler om, og det er dem, vi som byrådsmedlemmer er valgt til at repræsentere. Det er vigtigt for partierne/listerne at borgerne sættes i centrum.

Den kommunale velfærd ligger os stærkt på sinde, og derfor er en progressiv erhvervspolitik, der giver gode vilkår for det erhvervsliv, der skaber de arbejdspladser og den vækst, der er grundlaget for at kunne finansiere den kommunale velfærd, af helt afgørende betydning. Ikke blot for Esbjerg Kommune, men for en stor del af landsdelen. Der er en klar erhvervsforpligtigelse, der rækker ud over kommunegrænsen, som Esbjerg Byråd også må forpligtige sig på. 

Partierne/listerne er klar til at fortælle meget mere om deres politiske program frem mod kommunevalget, og glæder sig til sammen og hver for sig, at komme i dialog med borgere og virksomheder om de opgaver, vi som folkevalgte i det kommunale har forskellige grader af indflydelse på.

Esbjerg: Sygdom udløser skift af spidskandidat i Liberal Alliance

0

Jan Harboe er valgt som ny spidskandidat for Liberal Alliance til kommunalvalget i Esbjerg i 2021. Dette skete til opstillingsmøde mandag d 16. august i Esbjerg. Valget af ny spidskandidat kommer efter tidligere spidskandidat Peter Nikolajsen blev nødt til at trække sig, grundet sygdom.

Foto: Liberal Alliance

 

Jan Harboe er 33 år, født og opvokset i Esbjerg og studerer til hverdag til finansøkonom på Erhvervsakademi Sydvest. Han bor i Esbjerg centrum sammen med sin kone og to børn. 

 

”Jeg er stolt over at være blevet valgt som spidskandidat for Liberal Alliance” udtaler Jan Harboe. ”Jeg vil kæmpe stenhårdt for at sikre os en plads i byrådet, så vi kan gøre Esbjerg til en friere og rigere kommune, med en stærk kernevelfærd. Det frie valg og princippet om at lade pengene følge borgerne er afgørende for at sikre fremtidens velfærd i kommunen”. 

Yderligere udtaler Jan Harboe ”Jeg er naturligvis ked af at Peter blev nødt til at trække sig som spidskandidat, og jeg ønsker ham en god og hurtig bedring.”

 

Lasse Dahl Hansen, medlem af hovedbestyrelsen for Liberal Alliance og medlem af bestyrelsen for Liberal Alliance i Esbjerg udtaler: ”Jan Harboe er et stort politisk talent, der kommer til at stå i spidsen for et stærkt hold af liberale kandidater. Der er fortsat brug for Liberal Alliance og vi glæder os til at føre valgkamp!”