Home Tags Ret

Tag: ret

Thi kendes for ret

0

En 29-årig irakisk mand fra Esbjerg-området blev onsdag ved Retten i Esbjerg dømt for grov vold, for psykisk vold og for trusler mod sin eks-hustru. Manden var tiltalt for tilsammen 8 forhold, hvoraf han blev kendt skyldig i de 5. Han var også tiltalt for voldtægt, forsøg på voldtægt og blufærdighedskrænkelse.

De forhold blev han frikendt i. Et nævningeting idømte ham ubetinget fængsel i 1 år og 6 måneder og en advarsel om udvisning. Han udbad sig betænkningstid om anke af dommen.

#politidk #anklagersjyl

27-årig anholdt for blufærdighedskrænkelse

0

En 27-årig mand fra Esbjerg er sigtet for blufærdighedskrænkelser i Varde og Tistrup

Politiet har med borgernes hjælp i går anholdt en 27-årig mand fra Esbjerg, som mistænktes for blufærdighedskrænkelser i Varde-området.

Den 27-årige er sigtet for at have krænket to kvinder i Varde og Tistrup i løbet af den seneste uge. Den sigtede har delvis erkendt forholdene og er løsladt efter endt afhøring.

Den sigtede er ikke umiddelbart mistænkt for hændelsen i Outrup.

 

34-årig mand dømt til behandling på psykiatrisk afdeling

0

Den 34-årige blev dømt i forbindelse med et større sagskompleks med i alt 58 forhold.

En 34-årig mand fra Varde blev mandag ved en domsmandsret ved Retten i Esbjerg dømt til behandling på psykiatrisk afdeling i forbindelse med et større sagskompleks med i alt 58 forhold. 

Der er ikke i dommen fastsat en længstetid for foranstaltningen.

En række af forholdene – fire tilfælde af trusler, 13 tilfælde af overtrædelse af et tilhold, en sag om uberettiget videregivelse af materiale vedrørende en andens private forhold samt et tilfælde af blufærdighedskrænkelse – var rettet mod en 33-årig kvinde. Dertil kom to sager om hærværk, der også var rettet mod den 33-årige samt yderligere en person.

Derudover var der tale om 23 tilfælde af databedrageri samt en række andre forhold, herunder yderligere en sag om blufærdighedskrænkelse, et tilfælde af bedrageri, et tilfælde af hæleri, flere tilfælde af overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt flere tilfælde af overtrædelse af våbenloven.

Den 34-årige mand har under sagen nægtet samtlige forhold.

Han var ikke til stede ved domsafsigelsen, og hans forsvarer meddelte, at han har udbedt sig betænkningstid med hensyn til dommen.

31-årig mand idømt halvandet års fængsel for grov vold i gentagelsestilfælde

0

Volden blev begået den 7. september 2021 i Esbjerg i forening med flere ukendte medgerningsmænd, hvor to unge mænd kom alvorligt til skade.

En 31-årig mand fra Varde er ved en domsmandsret ved Retten i Esbjerg blevet idømt halvandet års fængsel for grov vold i gentagelsestilfælde.

Volden blev begået den 7. september 2021 på Præstebakken i Esbjerg i forening med flere ukendte medgerningsmænd.

Den 31-årige begik grov vold mod to mænd på 21 og 26 år.

De to mænd blev først påkørt i deres bil. Og under den efterfølgende flugt blev de udsat for knytnæveslag og spark samt overfaldet med knive og økser.

De to mænd kom ved overfaldet alvorligt til skade og måtte indlægges på sygehus.

Den 31-årige modtog dommen.

Revideret tidsplan i omfattende retssag om grooming og digitale sexkrænkelser af piger og kvinder

0

Retten i Esbjerg forventer dom i sagen den 9. december.

Syd- og Sønderjyllands Politi sendte den 23. september 2020 en pressemeddelelse ud om en omfattende retssag ved Retten i Esbjerg om grooming og digitale sexkrænkelser af piger og kvinder.

Den tiltalte er en 22-årig mand fra Varde-området, og anklageskriftet omfatter i alt 196 forhold.

Sagen blev indledt tirsdag den 20. oktober og er berammet til at vare 30 dage. 

Retten har nu truffet beslutning om sagens afsluttende forløb og revideret tidsplanen. 

Forløbet ventes at blive følgende:

Mandag den 23. november 2020
Afhøring af vidner og afspilning af videoafhøringer

Onsdag den 25. november 2020
Afhøring af vidner, dokumentation og procedurer vedrørende erstatningskrav fra bistandsadvokater, hvis klienter ikke er indkaldt

Onsdag den 2. december 2020
Procedurer

Torsdag den 3. december (og formentlig mandag den 7. december)
Votering

Onsdag den 9. december (forventet)
Afsigelse af dom

26-årig mand varetægtsfængslet for at have overtrådt opholdsforbud

0

Den sigtedes tre-årige opholdsforbud gældende for Esbjerg by blev afsagt i forbindelse med en fængselsdom ved Vestre Landsret i juni for bandekriminalitet.

En 26-årig mand med bopæl i Bramming blev onsdag ved et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i knapt fire uger.

Den 26-årige mand er sigtet for at have overtrådt sit tre-årige opholdsforbud, gældende for Esbjerg by, tre gange på få måneder.

Den sigtedes opholdsforbud blev afsagt i forbindelse med en fængselsdom ved Vestre Landsret i juni 2020 for bandekriminalitet.

Opholdsforbuddet dækker postdistrikterne 6700, 6705, 6710 og 6715 i Esbjerg.

Muligheden for at meddele et opholdsforbud i forbindelse med domme for bandekriminalitet blev vedtaget af Folketinget i 2017.

Den sigtede erkender to af forholdene, men nægter et tredje forhold. Han har ikke kæret varetægtsfængslingen.

47-årig mand skal to år i fængsel for røveri og tyverier i Esbjerg

0

Røveriet fandt sted mod et hotel i det centrale Esbjerg, mens tyverierne har fundet sted i en række butikker i byen.

En 47-årig mand fra Esbjerg er ved en domsmandsret ved Retten i Esbjerg blevet idømt to års fængsel for røveri, en række tyverier og forsøg på tyverier mod butikker samt overtrædelse af våbenloven og loven om euforiserende stoffer.

Røveriet fandt sted den 8. oktober 2019 mod Hotel Cabinn i det centrale Esbjerg, hvor udbyttet blev elektronikudstyr, mens tyverierne og forsøgene på tyverier har fundet sted i en række butikker i byen, hvor målet har været dagligvarer, spiritus, elektronikudstyr m.m.

Den 47-årige blev anholdt i oktober, har været varetægtsfængslet frem til dommen og er fortsat fængslet, indtil han begynder afsoningen.

Den 47-årige har under sagen nægtet sig skyldig, men modtog dommen.

Dømt for grov vold samt voldtægt og trusler mod vidner

0

Manden er nu kronisk syg, og det afspejler dommen.

En 30-årig mand er ved retten i Esbjerg i dag, tirsdag, blevet idømt foranstaltning i form af ambulant psykiatrisk behandling.

Manden var tiltalt for i 2015 at have begået grov vold, voldtægt og for at have truet vidner. Han var på det tidspunkt bosat i Esbjerg.

Manden mødte ikke selv i retten på grund af kronisk alvorlig sygdom. Det er også på grund af hans helbredstilstand, at sagen har trukket ud. Dommen afspejler ligeledes hans helbredsmæssige tilstand.

Volden og voldtægten blev begået mod en nu 24-årig kvinde.

25 mænd anholdt i aktion mod bandemiljøet i Esbjerg

0

Aktionen gennemført i et samarbejde mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og Særlig Efterforskning Vest.

Foto: Yesbjerg/Esbjerg

Politiets regionale efterforskningsenhed, Særlig Efterforskning Vest (SEV), der har et strategisk fokus på rocker- og bandemiljøet i Vestdanmark, har gennem den seneste tid gennemført en omfattende efterforskning mod den organiserede hashhandel i Esbjerg-området. 

Hashhandlen har sit udspring i byens bandemiljø, og derfor har SEV i dag, i tæt samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi og andre enheder, gennemført en større, koordineret aktion mod personer med tilknytning til bandemiljøet i Esbjerg. 

I forbindelse med dagens aktion, der primært fandt sted i området ved Kvaglund nordøst for Esbjerg, ransagede politiet 31 adresser og anholdt 25 mænd i alderen 16 til 31 år. 

”Aktionen var grundigt forberedt, og vi er godt tilfredse med dagens anholdelser og ransagninger. Nu venter et større efterforskningsarbejde,” siger politiinspektør for Særlig Efterforskning Vest Brian Voss Olsen, der, af hensyn til den videre efterforskning, ikke ønsker at bidrage med yderligere oplysninger om sagen. 

Flere af de anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Aarhus onsdag morgen. Yderligere oplysninger vedrørende fremstillinger vil blive sendt ud fra Østjyllands Politi onsdag morgen. 

15 årig forsøgt voldtaget i nat

0

32-årig mand fremstilles kl. 14 i retten i Esbjerg sigtet for forsøg på voldtægt af 15-årig pige. Manden anholdt lige efter anmeldelse ved tre-tiden i nat i Esbjerg Ø. Anklagemyndigheden vil begære dørlukning.

#politidk

Foto: Yesbjerg/Adobe