Har du tabt en ring i Marbæk

politidk har tidligere på måneden fået indleveret denne vielsesring i sterlingsølv, der er fundet i Marbæk Plantage ved Esbjerg. Der er indgraveret 8/2-21 og et...
Home Tags Reception

Tag: reception

Social sportscafé åbner i Esbjerg

0

Det er med stor stolthed og en solid portion ydmyghed, at vi fredag den 22. feb. klokken 16.00 åbner dørene til Recovery Bulls “Den Sociale Sportscafé” i Esbjerg, siger manden bag caféen Even Ramsland.

Foto: Den sociale sportscafé

Sportscaféen er endnu et bevis på, at vores forenings arbejde har en vigtig berettigelse i det danske samfund, og at vi – Recovery Bulls – er blevet et vigtigt holdepunkt for mange socialt udsatte i deres dagligdag.

Da du gennem din støtte har været en medvirkende faktor i vores forenings udvikling, vil det glæde os at se dig til reception i vores nye lokaler i Strandbygade 30 og sammen med os, vores brugere og andre samarbejdspartnere være med til at fejre åbningen af caféen.

Vi har i fire år arbejdet benhårdt for at forbedre vilkårene for Danmarks mere skæve eksistenser. Caféen er et af flere resultater af dette arbejde, og åbningen skal naturligvis markeres med en fest.

Sammen står vi stærkest – og vi håber derfor at se dig til seneste kapitel i fortællingen om vores fantastiske forening.

RECOVERY BULLS – Fællesskab, Idræt & Motion

Kom til et historisk foredrag

Alle er velkomne, når museet markerer, at leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden, Henrik Lundtofte, i maj forsvarede sin ph.d.-afhandling “Håndlangerne” ved Aarhus Universitetet.

Foto: Esbjerg Museum

Kom til offentlig forelæsning og efterfølgende reception onsdag den 19. september kl. 19.30 i Ovenlyssalen på Esbjerg Museum (indgang via Nørregade 25).

Afhandlingen bygger på den meget roste bog, Håndlangerne, der udkom på Politikens Forlag i 2014. Afhandlingen er en politisk-historisk analyse af Schalburgkorpset og Hipokorpset. Den påviser ikke mindst, at Hipo blev lynetableret som tyskstyret hjælpepoliti, da besættelsesmagtens aktion imod det danske politi i september 1944 var endt i totalt havari.
Afhandlingen rummer også en social- og mentalitetshistorisk undersøgelse, der kaster lys over, hvad der i 1944-45 fik 700 danskere til at indtræde i en forhadt og farlig tjeneste i et tysk hjælpepoliti – og hvad der fik dem til at fortsætte, alt imens Hitler-Tyskland brød sammen.

Afhandlingen er dertil en brik i vores forståelse af den tyske bekæmpelse af modstandsbevægelsen i Danmark, for den gransker Hipos rolle og betydning som tysk politis lille hjælper i primært Storkøbenhavn 1944-45, hvor en hård kerne i korpset markerede sig med tortur, mord og terror. På den måde er Håndlangerne også en undersøgelse af en – efter danske forhold – helt ualmindelig rå tid.

I sin forelæsning vil Henrik Lundtofte trække hovedlinjerne i bogen op. Men han vil også sætte den ind i en større europæisk sammenhæng og gøre en status på de seneste tyve-tredive års udforskning af besættelsesårene.
Efter forelæsningen er museet vært for et lille traktement.

Udsnit af Håndlangernes forside
Henrik Lundtofte, foto Peter Langwithz Smith, indlæg Anne-Sofie Lundtofte.

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com