Home Tags Peberspray

Tag: peberspray

Nye regler for peberspray træder i kraft i dag

0

Regler for anskaffelse, opbevaring, anvendelse og indlevering af peberspray. Den 1. februar 2021 træder en ændring af våbenlovgivningens bestemmelser om peberspray i kraft. Ændringen betyder, at du skal have politiets tilladelse til at købe og have en peberspray.

Har du anskaffet dig en peberspray før 1. februar 2021, skal du enten ansøge om tilladelse til den eller aflevere den til politiet i perioden 1. februar – 31. marts 2021.

VÆRD AT VIDE

Hvor og hvornår kan jeg aflevere min peberspray?

Hvad er en peberspray?

Hvem kan få tilladelse til peberspray?

Hvordan ansøger jeg om tilladelse til peberspray?

Hvad må jeg, hvis jeg får tilladelse?

I hvilke situationer må jeg bruge peberspray?

Hvordan skal jeg opbevare peberspray?

Må jeg købe peberspray i udlandet?

Må jeg lave min egen peberspray?

Politiet advarer mod ulovlig import af peberspray

0

I årets første otte måneder har Syd- og Sønderjyllands Politi i samarbejde med Toldstyrelsen registreret i alt 106 sager, hvor borgere i politikredsen har fået konfiskeret peberspray via forsendelser.

Foto: Yesbjerg

Den 12. juni i år konfiskerer toldere i Københavns Internationale Postcenter en pakke med tre beholdere med peberspray, der er sendt fra Holland, til en 59-årig kvinde i Esbjerg.

Det er dermed ottende gang siden nytår, at kvinden får konfiskeret forsendelser med de ulovlige beholdere. Og alt i alt har tolderne således konfiskeret 44 dåser med peberspray fra den 59-årige.

Der venter nu kvinden et retligt efterspil.

106 sager

I årets første otte måneder har Syd- og Sønderjyllands Politi i samarbejde med Toldstyrelsen registreret i alt 106 sager, hvor borgere i politikredsen har fået konfiskeret peberspray via forsendelser – og målt på mængde er det blevet til 183 beholdere.

 

Godkendt forhandler

Siden nytår 2019 har det været lovligt at købe peberspray til selvforsvar i eget hjem – men købet er vel og mærke udelukkende lovligt, hvis det sker hos en godkendt forhandler i Danmark.

– Vi må desværre konstatere, at en del borgere ikke har været opmærksom på reglerne, inden de begyndte at købe peberspray. Og derfor råber vi vagt i gevær, så borgerne ikke falder i, da vi hellere vil forebygge end skrive bøder ud. For langt hovedparten af de 106 sager drejer det sig om, at en borger i et enkelt tilfælde har købt en enkelt peberspray – og så har fået sig en forskrækkelse, når sprayen er blevet konfiskeret. Og heldigvis har vi udelukkende få sager om køb af en håndfuld og deromkring – og så den enestående sag med de 44 pebersprays, oplyser vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsessektion.

Som udgangspunkt bliver ulovlig import af en enkelt peberspray takseret til den bøde på 3.000 kroner, lige som de ulovlige beholdere bliver konfiskeret af myndighederne.