Home Tags Nyhed

Tag: nyhed

Nødherberg til hjemløse

0

Esbjerg Kommune har indrettet to ekstra lejligheder som nødherberg for at være parate, hvis hjemløse bliver smittet med coronavirus.

Hjemløse er særligt udsatte, og hvis nogen skulle blive smittede med coronavirus, kan det blive nødvendig i en fart at kunne få tag over hovedet.

Nødherberg står klar
Derfor har Esbjerg Kommune i dag indrettet to ekstra lejligheder som nødherberg i Ribegade i Esbjerg, så der er plads til at yde omsorg og behandle op til fire hjemløse, der får konstateret smitte.

– Indtil videre har vi ikke kendskab til, at nogen hjemløse er smittede, men i den her særlige situation vil vi selvfølgelig være klar med en hjælpende hånd til de mest udsatte, så de kan få tag over hovedet og få den omsorg og behandling, de har brug for, siger Lise Willer, der er direktør for Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune.

Henvendelse til Forsorgshjemmet

Hvis en hjemløs får konstateret smitte og har brug for et sted at bo, mens vedkommende er syg, skal de kontakte Forsorgshjemmet.

Esbjerg Forsorgshjem
Exnersgade 47 A

6700 Esbjerg

Tlf.: 76 16 21 12

Samarbejde om at hjælpe de svageste
Esbjerg Kommune har fundet lokalerne og har i dag indrettet og møbleret dem lynhurtigt, så de er klar, hvis behovet opstår.

Kommunen har samarbejdet tæt med De Hjemløses Venner, der helt ekstraordinært har tilbudt at bidrage med de ting, som de har stående i deres butik.

Kommunen er også i tæt dialog med Kirkens Korshær, som uddeler mad til hjemløse. Dette til trods for, at varmestuen i Exnergade i Esbjerg er lukket lige nu.

Regionen opretter corona-jobbank

0

Regionen opfordrer nu ledige eller pensionerede sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale samt sygepleje- og medicinstuderende og pædagoger til at stille sig til rådighed for de syddanske sygehuse og sociale tilbud. De tilmeldte skal hjælpe til, hvis sygehusene eller de sociale tilbud får brug for flere hænder i forbindelse med coronavirus/COVID19.

Regionen giver nu pensionerede eller ledige læger, sygeplejersker og andet uddannet sundhedsfagligt personale mulighed for at melde sig som assistance på de syddanske sygehuse. Det samme gælder for ledige eller pensionerede pædagoger, som der kan blive brug for på regionens sociale tilbud. – Vi kan se, at udviklingen med coronavirus kan gå meget hurtigt, og selvom vi lige nu ikke har et akut behov for flere hænder, så kan det hurtigt blive aktuelt, og derfor opfordrer vi allerede nu folk til at melde sig, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V).

Registrer dig og afvent info – mød ikke uanmeldt op!

 Det er vigtigt, at interesserede registrerer sig og skriver en kortfattet ansøgning. Det er også vigtigt, at ansøgere undlader at opsøge sygehusene eller de sociale tilbud, inden de er blevet kontaktet og har lavet en aftale med regionen.  – Vi vil kontakte folk løbende, og der er derfor ingen reel ansøgningsfrist. Ansøgere vil blive kontaktet, når vi har behovet, og ansøgere vil måske blive bedt om uddybende oplysninger, afhængigt af hvad det enkelte sygehus eller afdeling har behov for, siger HR-direktør Lene Borregaard og tilføjer, at aflønningen vil følge de relevante overenskomster. 

Flere uopfordrede ansøgere allerede

Sygehusene har allerede fået flere uopfordrede ansøgninger fra syddanskere, der ønsker at give en hjælpende hånd. – Jeg vil gerne takke de mange syddanskere, der allerede nu viser interesse for at hjælpe til i den alvorlige situation, vi står i. Det er godt at mærke den store opbakning og sammenhold, siger Stephanie Lose.

Se stillingsopslaget her

Du kan se og søge stillingerne som COVID/19-assistance her

De værnepligtige bliver på kasernerne

0

Beredskabsstyrelsen har ved fem afdelinger i landet i omegnen af 300 værnepligtige. De bor og har deres daglige gang på kasernerne, men har som udgangspunkt fri til at tage hjem om aftenen og i weekenden, medmindre de indgår i udrykningsvagten. Den frihed inddrages i den kommende tid på grund af corona-virus-situationen, således at de værnepligtige skal blive på kasernerne.

Det sker for at sikre, at Beredskabsstyrelsen kan opretholde et effektivt beredskab samt for at minimere risikoen for, at værnepligtige bliver smittede eller smitter andre med corona-virus.

”Det er normal praksis, at vi inddrager orlov af beredskabshensyn hvis der eksempelvis varsles om voldsomt vejr. Det usædvanlige i denne situation er, at inddragelsen er mere omfattende end normalt. Jeg tror dog, at både de værnepligtige, deres pårørende og borgerne generelt har forståelse for, at vi befinder os i en ekstraordinær situation netop nu”, siger Flemming Klokager, der er fungerende direktør i Beredskabsstyrelsen.

Der tages i løbet af næste uge stilling til, om tiltaget forlænges.

Foto og info fra Beredskabsstyrelsen.

En anderledes hverdag er begyndt

0

Esbjerg Kommune er godt i gang med at geare hele organisationen til de næste 14 dages drift. Det sker på mange niveauer og involverer mange medarbejdere, som kan se frem til meget anderledes arbejdsdage i nye rammer.

Affolkede daginstitutioner. Tomme kontorer. Stille lærerværelser. Et lukket rådhus. På de kommunale arbejdspladser er hverdagen suspenderet, mens Esbjerg Kommune følger anvisningerne, som skal bremse og begrænse udbredelsen af corona-virus. Samtidig bliver der truffet de nødvendige forholdsregler, som skal beskytte de mennesker, som er afhængig af kommunal hjælp og pleje.

“Vi er i tæt dialog med andre myndigheder omkring de opgaver, som vi skal løse i fællesskab. Vi har lukket for visse dele af den kommunale service, men størstedelen fungerer, som man er vant til. Hvis du fx skal have en byggetilladelse eller skrive dit barn op til daginstitution, så fungerer servicen som altid, og man kan komme i kontakt med de forskellige afdelinger, selvom møder og andre aktiviteter er blevet aflyst. Alle gør deres bedste for at levere den sædvanlige gode service, og det er mit indtryk at borgere og virksomheder har stor forståelse for den ekstraordinære situation”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Lige nu arbejder cirka 4300 af de administrative medarbejdere fra deres egne hjem. Samtidig gøres der klar til, at nødpasningen af børn i alderen 0 år til og med 3. klasse træder i kraft fra på mandag. Her vil medarbejdere stå for nødpasningen, og ellers vil resten af personalet blive sendt hjem, hvor de, så vidt det er muligt, vil varetage deres arbejdsopgaver.

“På mange kommunale arbejdspladser indretter vi os på nye måder for at sikre, at vi kan varetage de opgaver, som borgerne forventer, at vi løser. Det sker bl.a. ved brug af ny teknologi. Jeg har kun stor ros til alle de medarbejdere og ledere, der allerede er ved at arbejde sig ind i den nye hverdag, hvor de får løst opgaverne med de ressourcer og muligheder, der er tilgængelige. Og det gælder både dem, der løser de samfundskritiske opgaver og dem, der varetager den daglige drift og administration”, siger kommunaldirektør Rikke Vestergaard.

Esbjerg Kommune opdaterer løbende www.esbjerg.dk/corona med relevant information.

Printervenlig Coronaplakat

0

Politiet har lavet en grafisk opdatering af infografikkerne omhandlende coronavirus/covid-19, så de nu findes i mere printervenlige versioner.

Hvis det er muligt, anbefaler vi dig at printe dem ud og hænge dem op relevante steder.

Link til dem her: fal.cn/373Yo #covid19dk

47-årig mand skal to år i fængsel for røveri og tyverier i Esbjerg

0

Røveriet fandt sted mod et hotel i det centrale Esbjerg, mens tyverierne har fundet sted i en række butikker i byen.

En 47-årig mand fra Esbjerg er ved en domsmandsret ved Retten i Esbjerg blevet idømt to års fængsel for røveri, en række tyverier og forsøg på tyverier mod butikker samt overtrædelse af våbenloven og loven om euforiserende stoffer.

Røveriet fandt sted den 8. oktober 2019 mod Hotel Cabinn i det centrale Esbjerg, hvor udbyttet blev elektronikudstyr, mens tyverierne og forsøgene på tyverier har fundet sted i en række butikker i byen, hvor målet har været dagligvarer, spiritus, elektronikudstyr m.m.

Den 47-årige blev anholdt i oktober, har været varetægtsfængslet frem til dommen og er fortsat fængslet, indtil han begynder afsoningen.

Den 47-årige har under sagen nægtet sig skyldig, men modtog dommen.

LIVE pressemøde kl. 17.00 om regionens håndtering af Corona

0

Region Syddanmark holder pressemøde kl. 17.00 om regionens håndtering af coronavirus med regionsrådsformand Stephanie Lose, koncerndirektør Kurt Espersen og den præhospitale chef Gitte Jørgensen. Pressemødet bliver livestreamet via regionens Facebook-side: https://m.facebook.com/syddanmark.region/

LIVE pressemøde kl. 17.00 om regionens håndtering af Corona

0

Region Syddanmark holder pressemøde kl. 17.00 om regionens håndtering af coronavirus med regionsrådsformand Stephanie Lose, koncerndirektør Kurt Espersen og den præhospitale chef Gitte Jørgensen. Pressemødet bliver livestreamet via regionens Facebook-side: https://m.facebook.com/syddanmark.region/

4 ugers varetægtsfængsling for brandstiftelse

0

En 35-årig kvinde og en 49-årig mand er ved et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for brandstiftelse i Varde. De nægter sig skyldige og har kæret varetægtsfængslingen.

#politidk #anklager

Over 85 procent føler sig trygge i Syd- og Sønderjylland

0

85,6 procent af borgerne i syd- og Sønderjyllands Politikreds følger sig grundlæggende trygge i deres nabolag, fremgår det af Politiets Tryghedsundersøgelse. Tallet er præcis det samme som på landsplan.

Borgerne i Syd- og Sønderjylland føler sig lige så trygge, som i Danmark som helhed.

Det fremgår af den nyeste udgave af Politiets Tryghedsundersøgelse, som Rigspolitiet offentliggjorde tirsdag.

Undersøgelsen dækker 2019. Og her oplyser 85,6 procent, at ”de føler sig grundlæggende trygge i deres nabolag” i forhold til kriminalitet. Med nabolag menes det område, der umiddelbart dækker borgernes bopæl.

Tallet for politikredsen er nøjagtig det samme som på landsplan, der også ligger på 85,6 procent.
Og tallet for Syd- og Sønderjyllands Politi er desuden på niveau med sidste år.

Tal for kommunerne

Som noget nyt har Rigspolitiet offentliggjort tal for den oplevede tryghed på kommuneniveau.

Her fremgår det, at borgerne på Fanø ligger i top. Her føler hele 94,9 procent sig trygge i deres nabolag, mens borgerne i Varde Kommune kommer ind på en andenplads, hvor 88,8 procent føler sig trygge.

De øvrige seks kommuner i politikredsen er placeret enten over eller under gennemsnittet på de 85,6 procent, men der er ifølge Rigspolitiet ikke tale om såkaldt signifikante tal. Det vil sige, at tallene ligger uden for den statistiske sikkerhed. Og Rigspolitiet vurderer på den baggrund, at udsvingene blot skyldes tilfældigheder.

For Fanøs vedkommende er der dog tale om et signifikant tal, og for Vardes vedkommende er der tendens til, at tallet er signifikant.