Home Tags November

Tag: november

Syd- og Sønderjyllands Politi: Pas på Cyber Monday-svindel på nettet

0

Som forbruger finder du ikke udelukkende gode tilbud, når du går rundt i butikkerne den 23. november, hvor det er Black Friday.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Det boomer også med tilbud på nettet – i forbindelse med Black Friday eller varianten Cyber Monday den 26. november – hvor du muligvis modtager mails i din indbakke og ser annoncer på nettet med varer, der bogstaveligt talt er mistænkeligt billige.

– Er der et tilbud, der er for godt til at være sandt, så er det en rigtig god idé at være skeptisk, understreger fg. vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Kriminalpræventive Sekretariat.

Gode råd
Han kommer med 11 gode råd, der gør det endnu mere sikkert at købe varer på nettet:

Computer og internet

  • Sørg for, at din computer er opdateret med den nyeste software, og at der er antivirusprogrammer, firewall m.m. installeret.
  • Sørg for, at der er kodeord på din WIFI-forbindelse.
  • Undersøg om forbindelsen er sikker, før du betaler – det vil sige, at netbutikken skal benytte SecureCode/Verifired by Visa, og at hjemmesiden skal have en HTTPS-forbindelse.
  • Beskyt dine oplysninger
  • Oplys aldrig cpr-nummer, kontonumre og andre personlige oplysninger i mail,pr. telefon m.m.

Sikker handel

  • Tjek om netbutikken er e-mærket. Mærket indikerer, at det er i orden at handle der.
  • Betal med betalingskort eller Mobile Pay, når du køber på nettet. Brug aldrig bankoverførsel.
  • Tjek dine kontoudtog. Selv overførsler af små beløb, du ikke kan genkende, kan være tegn på, at dine kontooplysninger er blevet hacket.

Brug din sunde fornuft

  • Ser hjemmesiden troværdig ud? Er webadressen mærkelig? Er der stavefejl? Er varerne mistænkeligt billige? Er der skæve priser?
  • Hvilke oplysninger er der på virksomhedens hjemmeside? Er der for eksempel et CVR-nummer? (du kan tjekke nummeret på selskabsregistret cvr.dk). Er der de lovpligtige oplysninger om fortrydelsesret og virksomhedens kontaktoplysninger?
  • På www.forbrug.dk/menu/firmatjeksager/ kan  du se, om virksomheden ikke har efterlevet en afgørelse i Forbrugerklagenævnet.
  • På Nethandel#heltsikkert, www.forbrug.dk/nethandel/ som 12 myndigheder står bag, får du det store overblik over, hvordan du agerer sikkert i forbindelse med køb på nettet.

Jonah Blacksmith

0

Få en unik musikalsk og visuel oplevelse i Musikhuset Esbjerg med Jonah Blacksmith Filmkoncert.

Foto: Musikhuset Esbjerg

Det bliver en enestående totaloplevelse, når Jonah Blacksmith gæster Musikhuset med deres filmkoncert, der redefinerer oplevelsen af en klassisk rockkoncert. Det bliver en vekselvirkning mellem filmmediet og den traditionelle koncertform, der spiller på alle strenge.

Sangene fra Jonah Blacksmith binder de levende billeder sammen. Filmene handler om Alstrup-brødrenes opvækst og om bedstefaderen Johannes, som gav drengene spilleglæden. Vi kommer forbi jagtfællesskabet og naturen i Thy, hvor bandet stammer fra.

Jonah Blacksmith er et syvmandsensemble med hjerte og rod i Thy. Forkærligheden for de store vider og den nordatlantiske horisont har sat sine spor i såvel musikken som i menneskene. 

Tid: Torsdag den 15. november 2018 kl. 20.00 

Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen.

En nat på biblioteket

0

Esbjerg Kommunes Biblioteker slår dørene op for en vaskeægte læsemarathon – også kaldet Readathon. Det betyder ganske enkelt, at biblioteket indbyder til 24 timers non-stop læsning.

Foto: Esbjerg Kommunes Biblioteker

En af deltagerne fra sidste år, Birgitte Troldtoft udtaler “Readathon er fedt, fordi det giver mulighed for fordybelse i en god bog, eller to. Det handler om at sætte tid af til at læse, men også om at være sammen med andre, der gør det samme. Sidste år havde vi flere fælles pauser, både med spisning, men også med konkurrencer og småsnak – fx om hvad vores bøger handler om”.

Hun fortsætter “Man må gerne tage en sovepose med til en timeout om natten, og det er selvfølgelig også helt i orden at sidde med et strikketøj og høre lydbøger. Biblioteket danner virkelig gode rammer for oplevelsen. Det er både spændende og lidt uhyggeligt at gå en runde midt om natten i de store lokaler. Jeg glæder mig vildt meget til at deltage igen i år”.

Alle, fra 15 år, kan være med og man behøver hverken være læsehest eller bogorm for at deltage. Der kræves blot en naturlig nysgerrighed og læselyst, og muligheden for at kunne tilbringe en nat på biblioteket.

Det er valgfrit om man læser en “rigtig” bog, en e-bog fra e-reolen eller bruger ørerne til en lydbog. Det er heller ikke et krav, at man kan holde sig vågen alle 24 timer, og der vil løbende være sjove aktiviteter for at holde læserne friske.

Biblioteket giver aftens- og morgenmad, men deltagerne skal selv medbringe snacks og evt. slik. Undervejs vil der være forskellige minichallenges, for at holde humøret højt og øjnene åbne.

Readathonen løber af stablen fra fredag 9. november kl. 16 til lørdag 10. november kl. 16.