Home Tags Musikuset

Tag: Musikuset

Revy i topform

Lattermusklerne fik ingen hvile, da Yesbjerg i aftes besøgte Esbjerg Revyen i Musikhuset. Det var et revyhold i topform, der gav en forestilling, hvor de berørte emner som relationen til Fanø, burkaforbuddet, EfB, SoMe, Esbjergs 150 års jubilæum samt fremtrædende politikere.

Vind dine revybilletter her

Van der Vaart fik også en kærlig hilsen

Vores borgmester Frost var ingen undtagelse, og efternavnet lægger da også næsten op til, at han skulle med i årets revy.

Jesper Frost Rasmussen overværede revyen med sin hustru Heidi Ritter og her er, hvad han efterfølgende havde at sige om revyen. 

Det var en rigtig god revy – efter min mening den hidtil bedste udgave af Esbjerg Revyen. Der var mange gode numre, men det sidste nummer inden pausen eller den hvor Trine Gadeberg er en lille dreng var da nogle af dem jeg synes var rigtig gode.

Jesper Frost Rasmussen

Hvorledes borgmesteren selv blev nævnt i forestillingen må være en overraskelse til dig, der gerne vil ind og se revyen.

Fortryllende Trine

Trine Gadeberg formåede igen i år at levere en fantastisk præstation i sine forskellige roller. Pelle som hun vandt årets Dirch for, var også med i Esbjergs revy, dog uden én eneste gang at fortælle om sine mange allergier. Det klør stadigt over det hele, men nu er Pelle blevet 5½ og har lært en masse nye ord…..

Trine Gadeberg som Pelle

Trine favner mange forskellige roller, lige fra elskværdige Pelle til folkedanser og sangerinde. Og det er en fortryllende Trine, der giver dig gåsehud, når hun synger af hjertet ud.

Trine Gadeberg

Kasper som trussetyv

Kasper Gattrup når vel næsten op på 10 kostumeskift i løbet af forestillingen, og giver den som alt lige fra jurist til trussetyv.

Trusserne flyver i luften omkring Kasper Gattrup

Når Kasper giver den som en gammel serenadesyngende sailor, kan man næsten kun blive lidt blød i knæene.

Skibet skal sejle i nat

Jan kan noget med ansigtet

Jan Svarrer er manden, der formår at få dig til at grine uden at sige noget. Han har så mange ansigtsudtryk og hans mimik er bare helt utrolig. Gå ikke glip af danse-Stig og Jans sjove sange.

Bankrøver

Leifs lune humor

Leif Fabricius trak sig sidste år fra pensionisttilværelsen og er kommet godt igen med årets show og sin gamle lune jyske humor, som han i øvrigt årligt har omkring 50 foredrag landet over med.

Folkedans

Til stående applaus kunne en rørt Hanne Bjørnskov takke hele holdet bag revyen for endnu et godt år, og mon ikke det bliver til en forestilling i 2019 også.

Hanne Bjørnskov og hele revyholdet
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com