Home Tags Mose

Tag: Mose

Sydvestjysk Sygehus modtager milliondonation til international forskning i behandling af hovedpine

0

Sygeplejerske og ph.d. Louise Schlosser Mose fra Neurologisk forskningsenhed på Sydvestjysk Sygehus står i spidsen for et nyt projekt, der skal forske i behandlingen af hovedpine på tværs af flere lande. Projektet har modtaget en donation på 1,1 mio. kr. fra H. Lundbeck A/S.

De fleste kender det. Hovedpine. Det kan hæmme en, når det står på. For nogle mennesker er hovedpine et dagligt problem. I 10 år har patienter med hovedpine kunne blive henvist til Hovedpineklinikken på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Her kommer patienter, der hæmmes af tilbagevendende hovedpine, som ikke kan hjælpes ved brug af håndkøbsmedicin eller egen læge/neurolog. For klinikkens patienter er der ofte tale om længere forløb på omkring et år med tilbagevendende kontakt til klinikkens team. Det består af sygeplejersker, psykologer, læger, fysioterapeuter og lægesekretærer.

Louise Schlosser Mose har arbejdet som sygeplejerske på Hovedpineklinikken næsten siden den startede op for 10 år siden, og har også skrevet ph.d. om patientuddannelse i Hovedpineklinikken. I foråret fik hun ideen til et nyt internationalt forskningsprojekt, der kan hjælpe med at forbedre behandlingen af hovedpine.  

’Når vi møder andre sygeplejersker til konferencer i udlandet, udveksler vi erfaringer med behandlingsopgaver og tilgange, og det er tydeligt, at vi bruger mange forskellige tilgange og der er stor diversitet i opgaverne. Derfor opstod ideen om, at udarbejde anbefalinger for internationale behandlingstilgange og opgaver i sygeplejerskernes behandling af migræne, så vi sikrer, at vi giver patienterne den mest optimale behandling,’ fortæller Louise Schlosser Mose med et smil på læben.

Netop sygeplejerskens behandling er ifølge Louise Schlosser Mose vigtig, da sygeplejersken ofte spiller en stor rolle i patientens behandlingsforløb.

’Det er sygeplejerskens opgave, at se på det hele menneske og på alle de omkringliggende faktorer, der har indvirkning på patientens hverdag. Det betyder, at man som sygeplejerske kommer tæt på patienten og har de dybe snakke om, hvad der betyder noget i en hverdag plaget med hovedpine,’ siger Louise Schlosser Mose. 

H. Lundbeck A/S donerer millionbeløb

Ideen blev købt – i bogstavelig forstand, for H. Lundbeck A/S donerer nu 1,1 mio. kr. til forskningsprojektet, der løber over to år.

I løbet af de næste to år indsamler Louise og hendes forskningskollegaer data omkring tilgange- og behandlingsopgaver fra i alt otte lande: Irland, Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Holland, Storbritannien og Danmark.

’Data skal give os et billede af, hvilke sygeplejefaglige opgaver og tilgange, der går igen på tværs af landene. Forskningsresultatet bliver en international anbefaling af sygeplejerskers behandling af migræne – oversat på fem sprog,’ siger Louise Schlosser Mose. 

Forskningsprojektet involverer mange sygeplejerske rundt om i landene, og Louise Schlosser Mose ser det kun som en fordel, da det giver større ejerskab i projektet.

Fakta om projektet:

Navn: European clinical nurse recommendations for migraine treatment

Projektet løber i to år, hvor der indsamles data om behandling af hovedpine fra otte forskellige lande. Afsluttes med en international anbefaling af behandling oversat på fem sprog.

Fakta om Louise Schlosser Mose

Uddannet sygeplejerske i 2010 og skrev efterfølgende ph.d. i 2015-18 om patientuddannelse i Hovedpineklinikken og forsvarede den i 2019.

Ansat på Hovedpineklinikken på Sydvestjysk Sygehus siden 2011.

Foto: Privat

Social- og indenrigsminister på besøg for at drøfte tvangsfjernelser

0
Tvangsfjernelser
Diana Mose Olsen, der er formand for Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune har inviteret social- og indenrigsminister Astrid Krag på besøg. Ministeren kommer til Familiens Hus i Esbjerg den 7. september for at høre mere om, hvad Esbjerg Kommune gør for at undgå, at børn og familier ender i udsatte livssituationer, og hvordan vi hjælper, når behovet opstår.

Foto: Esbjerg Kommune

Fokus på både forebyggelse og nødvendige anbringelser
Besøget udspringer af debatten om tvangsfjernelser, der for alvor kom i gang efter statsministerens nytårstale. I Esbjerg Kommune optager emnet i høj grad politikerne. – Jeg er utroligt glad for, at ministeren er interesseret i at høre om vores erfaringer med både forebyggelse og anbringelser. At fjerne et barn fra dets biologiske familie er en af de største og sværeste beslutninger, og derfor har vi alle et medansvar for at sikre, at vi gøre alt, hvad vi kan for at forebygge. Og når en anbringelse er det rigtige, så skal det ske på den bedste måde og på det rigtige tidspunkt. Vi har vi mange positive erfaringer i Esbjerg Kommune, og dem ser jeg frem til at fortælle Astrid Krag om, siger Diana Mose, formand for Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune. Ministerbesøget foregår i Familiens Hus, hvor der samtidig er gang i husets sædvanlige aktiviteter. Astrid Krag kan derfor opleve, hvordan det summer af liv, og hun vil under rundvisningen få mulighed for at hilse på nogle af forældrene med deres babyer.

Rød tråd mellem indsatserne gør forskellen i Familiens hus
I Familiens Hus rækker de en hjælpende hånd ud til de helt unge forældre, allerede før barnet er født. Mødrene, der alle er under 22 år, får tilbudt ungekonsultationer ved en jordemor, hvor der er tid og overskud til at vejlede. Senere får de mulighed for en særligt tilrettelagt fødselsforberedelse. Efter fødslen screenes babyen, og en sundhedsplejerske hjælper familien i den første tid. Alt sammen for at sikre barnet og familien den bedste start. Med den tætte kontakt i hele forløbet kan medarbejderne fra Familiens Hus være med til at skabe tryghed, og samtidig være parate til at sætte ind med det samme, hvis en baby mistrives.

I vores opvækstmiljøer vokser børn op i almindelige hjem
Astrid Krag er også interesseret i at høre om vores opvækstmiljøer, der ikke findes magen til andre steder i landet. Esbjerg Kommunes har fire parcelhuse, der fungerer som opvækstmiljøer for anbragte børn. I hvert hus bor der op til seks børn, der vokser op i et parcelhus, der minder så meget som overhovedet muligt om et almindeligt hjem. I opvækstmiljøerne er der et tæt samarbejde med forældrene og langt de fleste besøger ofte. Børnene får hjælp til at passe deres skole og har en hverdag, der minder om deres klassekammeraters. Mange flytter ind sammen med deres søskende og får opbygget tætte relationer med andre børn og voksne i huset. Børnene bevarer tilknytningen, selv når de er flyttet derfra, og ligesom i en almindelig familie får børnene hjælp til at flytte hjemmefra, når den tid kommer. Selv efter de er flyttet, er de altid velkomne til at komme og spise og fx være med til at fejre jul.

Hånd om Familien arbejder på at forebygge anbringelser
Ministeren vil også blive præsenteret for initiativet Hånd om Familien, der er et eksempel på, hvordan vi i Esbjerg Kommune sætter massivt ind for at forebygge anbringelser. Vi har gode erfaringer med at hjælpe hele familien i deres eget hjem, og i nogle tilfælde er det muligt at undgå at skulle anbringe barnet. Andre gange er det nødvendigt at finde et andet sted, hvor barnet kan vokse op i trygge omgivelser. Men selv i de tilfælde, hvor anbringelse er nødvendigt, er det en fordel at have forsøgt at forebygge. På den måde er kommunen kommet tættere på familien, og den viden og indsigt er guld værd i det videre arbejde med at sikre barnet de bedst mulige vilkår.

Praktisk information
Ministerbesøget er skemalagt til mandag den 7. september 2020 kl. 14-15 i Familiens Hus, Skolebakken 86, 6700 Esbjerg. På grund af coronavirus begrænses antallet af deltagere.

Esbjerg Kommunes mange forskellige tilbud er samlet under Familiecentret, og det samlede overblik findes her: Familiecentret
Diana Mose Olsen, 2014.
Diana Mose Olsen, byrådsmedlem i Esbjerg Kommune, valgt for Socialistisk Folkeparti. Formand for Børn- & Familieudvalget.

Esbjerg Kommune udvider ordblindeklasser til 6. årgang

Ordblinde elever i 6. klasse får nu også mulighed for at blive optaget i Esbjerg Kommunes ordblindeklasser på Cosmosskolen, hvor tilbuddet i det første skoleår har været til elever i 7.-9. klasser. Bedre koncentration, faglig udvikling og social trivsel er bare nogle af de positive forandringer, som 15-årige Christine Rask Madsen oplever efter knap et års skolegang i ordblindeklassen.

Foto: Esbjerg Kommune

Normalt går eleverne i ordblindeklasserne i skole på Spangsbjergskolen Cosmos, men under coronakrisen bliver de lige som alle andre elever i 6.-10. klasse fjernundervist derhjemme.

Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune

“Jeg kan bedre koncentrere mig i skolen, og jeg har forbedret mig fagligt, fordi jeg kan mærke, at min indsats nytter noget. Derfor er jeg også blevet meget gladere for at gå i skole”.

Sådan beskriver 15-årige Christine Rask Madsen den forandring af skolelivet, hun har oplevet, siden hun efter sommerferien sidste år tog springet fra sin gamle skole til 8. klasse i Esbjerg Kommunes profilklasser for ordblinde på Cosmosskolen. I det kommende skoleår får endnu flere ordblinde elever fra hele kommunen mulighed for den samme positive udvikling, når ordblindeklasserne bliver udvidet fra 7.-9. klasse til også at omfatte 6. klasse. Den beslutning har Børn & Familieudvalget og Økonomiudvalget truffet, og udvidelsen skal nu på dagsordenen i byrådet.

Støtte til læringen

Profilklasserne for ordblinde elever startede op i august 2019 med max 16 elever i hver klasse på Spangsbjergskolen Cosmos, hvor eleverne følger de fag og mål, der er for deres klassetrin, lige som de tager del i fællesskabet og aktiviteterne med skolens andre klasser. I ordblindeklasserne er undervisningen tilrettelagt ud fra de ordblinde elevernes behov og hjælpemidler, og lærerne har en særlig viden om ordblindhed, så de kan hjælpe eleverne med at håndtere eventuelle udfordringer og støtte dem i læringen.

Alt det mærker Christine Rask Madsen tydeligt i dagligdagen på skolen.

“Lærerne er meget forstående, og vi får den hjælp, vi har brug for, fordi der er tid til os. Der bliver virkelig tænkt over, hvordan opgaverne kan sættes sammen, så de passer bedst til os, og så føler man sig ikke så anderledes, fordi vi alle er i den samme situation og taler meget åbent om det i klassen”, forklarer hun.

Starte på en frisk

At profilklasserne for ordblinde allerede efter et år kan udvides med endnu en årgang, ser formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen, som et godt tegn.

“Vi får positive meldinger fra både personale, elever og forældre, fordi profilklasserne for nogle elever er den mulighed, de mangler for at starte på en frisk og komme videre i deres faglige og måske også sociale trivsel og udvikling. Det giver god mening at tage 6. klasse med, for jo før vi sætter ind med den rigtige hjælp og støtte, jo længere tid har eleverne til at finde sig til rette og lære på den måde, der passer til dem. Det er vigtigt både nu og her og i det lange perspektiv, når de skal videre i livet med uddannelse og job”, siger Diana Mose Olsen.

Maria Mose Vestergaard har lyst til et nyt håndboldeventyr

0

Maria Mose Vestergaard forlader Team Esbjerg ved udløbet af sin toårige kontrakt 30. juni 2019. Hun har underskrevet en aftale med en anden klub, og dermed skal den 23-årige fløjspiller for første gang prøve talentet af uden for det esbjergensiske håndboldmiljø.

Foto: Yesbjerg

Hun vendte for nylig tilbage efter næsten et års genoptræning oven på en korsbåndsskade i venstre knæ og fortsat med den norske landsholdsspiller, Sanna Solberg, som en hård konkurrent til spilletiden på venstre fløj.  

– Det var egentlig først, da jeg kom til at træne med og spille kampe igen, at jeg begyndte at tænke på fremtiden. Team Esbjerg meldte, at klubben gerne ville beholde mig, men jeg blev lidt skuffet over og ked af det tilbud, jeg fik. På samme tid føler jeg, at jeg nået til et punkt i min karriere, hvor jeg er klar til at prøve noget nyt. Jeg fik et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til, hvor jeg vil få meget tillid, ansvar og den spilletid, som er nødvendig for at komme tilbage på mit tidligere niveau, siger Maria Mose Vestergaard.

Hun debuterede for fire år siden i en pokalkamp mod FC Midtjylland og fik sit gennembrud i 2016-2017-sæsonen, da Susanne Kastrup Forslund fra september holdt pause på grund af graviditet.

Cheftræner Jesper Jensen og den øvrige ledelse har haft adskillige snakke med Maria Mose Vestergaard om fremtiden, og konklusionen er, at vejene skilles efter denne sæson.

– Jeg har stor forståelse for Marias beslutning, men er også ked af, at en spiller med den personlighed og de håndboldkvaliteter forlader klubben. Som håndboldspiller er hun et legebarn, der har nemt ved at tilegne sig og udføre nye detaljer på banen, og hun er en af de bedste forsvarsspillere på fløjpladsen i Danmark. Med en skadefri periode har hun bestemt landsholdspotentiale, siger Jesper Jensen.  

Legebarnet med den store udstråling folder sig også ud i klublivet, hvor Maria både er til sjov og fest og viser store menneskelige egenskaber.

– Det bliver helt sikkert hårdt at tage afsked med Team Esbjerg, men det bliver måske lidt nemmere af, at det føles som den helt rigtige beslutning. Jeg blev skadet på det værst tænkelige tidspunkt, men det er gået bedre end forventet med at finde tilbage til spillet, og mentalt er jeg ikke nervøs og bange for at spille. Det ville være helt perfekt at vinde guld i EHF Cup og DM-guld, inden jeg stopper i Team Esbjerg. Det går holdet og jeg 100 procent efter, siger Maria Mose Vestergaard.

Gode resultater med helhedsorienterede indsatser til udsatte familier

Esbjerg Kommunes Jobcenter og Familierådgivning har de seneste to år deltaget i projektet Helhedsorienterede indsatser, hvor familierådgivere og rådgivere fra Jobcentret arbejder tæt sammen om udvalgte familiers samlede behov og indsatser. En ny evaluering viser rigtig gode resultater.

Foto: Adobe | Yesbjerg

En netop afsluttet evaluering af projekt Helhedsorienterede indsatser har vist, at den form for samarbejde, som Jobcentret og Familierådgivningen i Esbjerg Kommune gik ind i, har skabt gode resultater for familien. Flere forældre er kommet i arbejde, og langt flere børn deltager i fritidsaktiviteter. Derudover viser evalueringen et markant fald i skolefravær.

 

Målgruppen for projektet er familier med langvarige perioder uden for arbejdsmarkedet for forældrenes vedkommende. Og for børnene er der tale om højt skolefravær og social isolation. Formålet har været at arbejde tættere sammen om udsatte familier, så udredning og indsatser bliver koordineret bedre og ud fra et helhedssyn i forhold til familiens økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale situation.

 

– Vi kan se, at den håndholdte indsats og koordinering har skabt den fornødne ro hos forældrene, så det er lykkedes for flere at komme i ordinært arbejde og almen uddannelse. Det er jeg overbevist om, er den rette vej at gå for de borgere, som er faldet ud af jobmarkedet og skal tilbage på sporet igen, siger Henrik Vallø, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Ud af 29 voksne er fem kommet i ordinært job, mens fire har opnået ordinære løntimer, så kontanthjælpen nu kun er supplerende. Derudover er otte kommet på SU-berettiget uddannelse i projektperioden.

 

Positiv ændring for hele familien

Den samlede indsats i familien har haft direkte betydning for børnenes sociale liv. Halvdelen af de 6-17-årige deltager nu i fritidsaktiviteter, hvor det før kun var hvert fjerde barn. Børn med skolefravær på over 15 % er næsten halveret over perioden.

 

Familierne selv oplever en forbedret sagsbehandling og støtte fra familieteamet. Forældrene oplever, at kommunen har et godt kendskab til og forståelse for familiens situation, og at indsatserne hænger godt sammen.

 

Det har ifølge formand for Børn & Familieudvalget Diana Mose Olsen stor værdi, at familierne føler sig inddragede, og for børnene har det en helt særlig effekt.

– Jeg er overbevist om, at når man føler, at man selv har styring og indflydelse på sit familieliv, så er det dobbelt-up på succes. Forældrene opnår selvrespekt, og børnene får positive rollemodeller, som giver dem mod på at deltage i skole- og børnelivet. Så den model vil vi helt sikkert fortsat prøve kræfter med.

 

Projektet udløber ved udgangen af marts. Herefter bliver det forankret, og samarbejdsmodellen udvidet.

 

Om projektet

Helhedsorienterede indsatser består af et tværgående team “Familieteamet”, der består af to familierådgivere fra Familierådgivningen og en rådgiver og en jobkonsulent fra Jobcentret. De fire rådgivere har delt kontor i Familierådgivningen. Familierådgivere og jobcentrets rådgivere har sammen koordineret familiesagerne og iværksat helhedsorienterede planer og støtte for hele familien. 30 familier har deltaget i projektet. I alt 30 voksne og 40 børn.

Vil du være med til at forme fremtidens familiepolitik?

I aftes afholdte 4 kvindelige politikere et åbent debatmøde på Dronning Louise. Her var håbet, at de godt 30 fremmødte kunne få indflydelse og indsigt i fremtidens familiepolitik i kommunen. Et par mænd havde vovet sig ud, men ellers var det kvinderne, der tog teten i aftenens debat.

Efter et fint oplæg fra psykolog Rasmus Alenkær gik de fremmødte gruppevis i gang med at diskutere og skrive ned, hvad de havde af tanker og ønsker til ændringer i den nuværende familiepolitik. Slutteligt samlede man alle sedlerne ind til forhåbentlig fremtidig inspiration for de politikere, vi sætter vores lid til i byrådet.

Familiepolitikken har betydning for alle, der har med børn at gøre, hvad enten det er som mor eller pædagog.

Er skoledagene for lange? Er børnene stressede? Har pædagogerne for få hænder til de børn, de har ansvaret for?

Hvad betyder noget for dig og din hverdag?

Du bestemmer selv, når du sætter dit kryds den 21. november. Hvem skal have ansvaret for din hverdag?

Aftens debat var arrangeret af Diana Mose (SF), Britta Bendix (V), May-Britt Andersen (K) og Anne Marie Geisler Andersen (RV).

Politikerne fremlagde deres drømme for fremtiden,
her er polikernes ønsker.

Diana Moses top 3:

1. Minimumsnormeringer i vores dagtilbud

2. En kommune hvor vi understøtter vores børnefamiliers mulighed og behov for at være forskellige ( skæve åbningstider, deltidspladser i dagtilbud, støtte til pasning i eget hjem, lige muligheder for alle til deltagelse i f.eks fritidstilbud og dermed forskellige tilbud – generel fleksibilitet også på kommunen som arbejdsplads.)

3. En kommune der er klar med tidlig indsats, med reel støtte og hjælp når familier rammes af sygdom, når en familie får et barn med et handicap eller får udfordringer der er svære at klare selv. At vi reelt lytter i et værdigt samarbejde og hjælper der hvor vi kan og hvor der er behov – så familier der i forvejen har nok at kæmpe imod ikke også skal kæmpe mod kommunen.

Britta Bendix´s top 3:

1. Et større udvalg i pasningstilbud (hjemmepasning inkl bijob, storbørnsdagpleje 3-6år, privat/kommunal vuggestue og børnehaver osv)

2. Et skolesystem der sætter barndommen før test/systemer

3. Hurtig hjælp til børn med behov (indsats fremfor udredning)

Esbjerg kan få sin første kvindelige borgmester

Du har sikkert ikke tænkt over det, for kun de største partier har meldt ud, de deltager i kampen om borgmesterposten, men rent faktisk er alle spidskandidaterne for de forskellige partier borgmesterkandidater.

Om det rent sandsynligt kan lade sig gøre, at gå ind og blive borgmester for eksempelvis Diana Mose afhænger 100 % af, hvor mange stemmer hun får til valget.

Hun skal have flere stemmer end de partier, hun har dannet valgforbund med, og her er den største modkandidat John Snedker og Socialdemokratiet.
Under normale omstændigheder, ville SF ikke få flere stemmer end S, men da det i år er et valg,  hvor Johnny Søtrup ikke stiller op, står hans ca. 12.000 personlige stemmer og flyver lige nu….

De kunne sagtens flyve Dianas vej?

Ville det overraske dig?