Home Tags Målmand

Tag: målmand

Ny målmand til EfB

0

Esbjerg fB skriver kontrakt med Ramon ten Hove.

23-årige Ramon ten Hove er ny Esbjerg fB-spiller, idet målmanden efter en vellykket prøvetræning har sat sin signatur på en aftale frem til sommeren 2023. Hollænderen har senest været på kontrakt i den hollandske storklub Feyenoord.

Foto: EfB

Efter en vellykket prøvetræning i Esbjerg fB for den hollandske målmand Ramon ten Hove er parterne blevet enige om at lave en to-årig aftale frem til 2023.

Bestyrelsesmedlem, Paul Conway, fortæller:

– Ramon ten Hove er en dygtig målmand, vi har fulgt længe via vores scouting-netværk. Da muligheden opstod, inviterede vi ham derfor til prøvetræning, og hans indsats har været fremragende. Ramon er professionel både på og uden for banen, og vi glæder os til at byde ham velkommen i klubben og i byen som EfB-spiller.

 

Målmanden, der har repræsenteret ungdomslandshold i Holland, glæder sig over at have lavet en aftale med EfB, hvor han har dannet sig et rigtig godt indtryk.

 

– Jeg er blevet taget godt imod af alle i klubben fra første dag, og er glad for at have lavet en permanent aftale. Jeg er en person med store ambitioner, og det har EfB også, hvor målet er oprykning til Superligaen, og jeg vil gøre mit til, at vi får en stor sæson, siger han.

 

Fakta:

Navn: Ramon ten Hove
Født: 
D. 3. marts 1998
Tidligere klubber: 
SBV Excelsior, FC Dordrecht, Feyenoord

Esbjerg Energy skifter målmanden ud

0


Esbjerg Energy og den 23-årige finske målmand Karolus Kaarlehto ophæver samarbejdet med øjeblikkelig virkning efter gensidig aftale. Det oplyser formand Søren Mathiasen fra Esbjerg Energy.

Jeg vil gerne takke Karolus Kaarlehto for samarbejdet i de forgangne måneder og ønsker ham alt godt fremover. Vi har haft en dialog og har sammen fundet ud af, at det er bedst, at samarbejdet ophører. Det drager vi konsekvensen af, forklarer Energy-formanden.

Karolus Kaarlehto har før skiftet til Esbjerg Energy spillet i de to bedste finske rækker ligesom han har repræsenteret Finland ved en U20-slutrunde.

I stedet har vi lejet den 19-årige danske keeper Mads Søgaard af canadiske Medicine Hat Tigers, der spiller i WHL. Vi kender ham ikke mindst fra sæsonen 2016/2017, hvor han spillede i Esbjerg, men har også fulgt ham før og efter, fortsætter Søren Mathiasen.


Mads Søgaard er født og opvokset i Aalborg, hvor han spillede indtil han skiftede til Esbjerg. Efter sæsonen i Esbjerg skiftede han til Austin Bruins i NAHL. De to seneste sæsoner har den to meter høje målmand repræsenteret Medicine Hat Tigers i WHL.

Med Mads Søgaard henter vi en talentfuld målmand, der kender Esbjerg og Energy-organisationen. Vi har et godt indtryk af Mads fra tiden i Esbjerg og kender hans talent. Derfor er det med stor glæde, vi kan knytte ham til truppen, slutter Energy-formanden.


Mads Søgaard har repræsenteret Danmark ved to U18-slutrunder og en U20-slutrunde.