@AnklagerSJYL fremstiller klokken 10.00 to mænd på 19 og 20 år, fra Aarhus, i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg. De er sigtet for bedrageri. Anklagemyndigheden begærer lukkede døre #politidk #anklager
Tag: Lokal
PostNord åbner ny pakkeudlevering i Kvaglund

Sidste år slog PostNord dørene op til otte nye pakkeudleveringssteder i Esbjerg Kommune, og nu ser endnu ét dagens lys. Fra 27. februar kan man nemlig hente sine pakker hos Nærkøb, Kvaglund Tanken på Askekrattet 2 i Kvaglund.
Foto: PostNord
Med et nyt udleveringssted i Esbjerg-området får byens netshoppe-glade borgere nu en ekstra mulighed for at hente deres pakker. Den nye Collect Shop er et stærkt supplement til vores mange andre udleveringssteder i byen, siger Anja Trøjborg, distriktschef hos PostNord.
I den nye Collect Shop kan kunderne hente pakker samt sende pakker og breve, som de har frankeret hjemmefra. Collect Shoppen er åben i hele butikkens åbningstid, som er mandag-lørdag fra kl. 7.30-21.00 og søndag fra kl. 8.30-20.30.
PostNord kan tilbyde Danmarks største netværk af udleveringssteder med omkring 2.500 stk. fordelt over hele landet.
Bog, Bajer & Bio
Biblioteket og Den lille Biograf præsenterer film og foredrag med Amadeus af Milo Forman.
Foto: Biblioteket
“Traditionen tro er der tilknyttet et oplæg før filmen,” udtaler Lenette Anstensrud og fortsætter “denne gang kommer sanger, komponist og tidl. leder af Den Ny Opera Martin Guldberg.
Konceptet Bog, Bajer & Bio lancerede vi tilbage i efteråret 2017, hvor biblioteket ønskede at formidle litteratur og film i meget tilbagelænet stil. Vi var glade for, at den dengang nystartede Kunstbiograf i Huset ville lege med. Det er nu den 22. gang, vi afholder det. Vi har spændt lige fra Dracula, Drengene fr Skt. Petri til Vildmarken, men vi synes alligevel, tiden er moden til nu at slutte for denne omgang og gøre det med maner,” beretter Lenette Anstensrud. “Alt har sin tid,” afslutter hun.
Arrangementet starter kl. 17, torsdag den 27. februar.
Bemærk det er en helaftensfilm. Billetter á 100 kr. købes via Den lille Biograf. I prisen er der inkluderet en sandwich og en drikkevare.
Om filmen
Hvem vil ikke gerne gense den formidable film Amadeus af Milo Forman? Året var 1982, og filmen tog verdenen med storm og vandt mange priser. Ikke mindst den brillant spillende Tom Hulce i hovedrollen. Måske hans livs bedste rolle? I filmen møder vi den østrigske kejsers hofkomponist, Antonio Salieri, som beretter om hans møde med den unge komponist Wolfgang Amadeus Mozart. Salieri kunne aldrig tilgive, at han i Mozart havde mødt sin overmand. Det bliver farverigt, forrygende og hæsblæsende.
Energiskabende foredrag
Livet er nemmest i teorien. I praksis viser det sig altid at være anderledes. Med masser af god energi som udgangspunkt, tager vi ved foredraget fat i vores egne personlige redskaber – redskaber, som vi selv styrer, og som fremmer trivsel og opblomstring i hverdagen.
Vi ser nærmere på, hvilke positive fordele det vil skabe for dig.
Et energiskabende foredrag handler kort sagt om at dreje fokus mod det, som skaber trivsel og glæde, frem for det, der skaber negative følelser. For at gøre et sådant fokusskifte muligt får du redskaber, som dokumenterbart kan fremme et menneskes psykiske sundhed og udvikling.
Lars tager udgangspunkt i hverdagen og har en positiv smittende adfærd – og noget på hjerte, som er guld værd!
Se mere på Lars Sigurd Mortensens hjemmeside: https://siigurd.dk/
https://www.youtube.com/watch?v=Z-I6trldRlY
Foto: privat
FUNDET: Plejehjemsbeboer efterlyses
OPDATERET:
Den eftersøgte er fundet, men desværre ikke i live. Pårørende er underrettet. Tak til alle, som har deltaget på den ene eller anden måde. Vagtchefen. #politidk
En beboer er forsvundet fra plejehjem i Varde. Han beskrives som: 62 årig mand, 180 cm høj, alm. af bygning, kort mørkt hår, iført langærmet blå bluse, grå bukser og sandaler. Har du set ham, så ring 1 1 4. Vagtchefen. #politidk

Fyraftensforedrag – Da Golfvej lå i Østerbyen
Ved arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Tid: Tirsdag, den 25. februar 2020 kl. 16.30.
Sted: Samlingssalen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
Entre: 50,00 kr. pr. person.
Billetsalget i læsesalen og webshoppen. Evt. resterende billetter sælges ved indgangen på foredragsdagen.
Selvom Esbjergs historie er kort, rummer den mange forandringer. Det gælder ikke mindst Østerbyen, som efter en stille begyndelse i dag fremstår som en levende bydel med mange boliger og boligformer.
Mange forhold har påvirket området – den korte afstand til havet betød frem til ca. 1935 mange oversvømmelser, som den øvrige by også fik at mærke, når f.eks. gasværket blev sat under vand. Esbjergs stærke afholdsbevægelse udstykkede 70 tdr. land til kolonihaver, hvor nogle af områdets ældste villaer findes i dag, og så havde kvarteret mange og store arbejdspladser, bl.a. teglværker, tobaksfabrik, slagterier og en møbelfabrik.
Af rekreative tilbud var der blandt andet en golfbane, hvor Esbjerg Golfklub blev grundlagt, og som gav navn til Golfvej – gaden vi i dag kender som Ingemanns Allé. Det er noget af alt dette, eftermiddagens foredrag handler om. Foredraget er ledsaget af billeder.
Billedtekst:
Man nyder solen og en god frokost ved Esbjerg Golfklubs første klubhus. Huset lå på Golfvej i Gammelby, det nuværende Ingemanns Allé. Klubhuset blev indviet 2. marts 1921 og fraflyttet efter sæsonen 1944.
Foto: EBA 55073-070.
Billedet kan frit anvendes ved angivelse af: © Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
Plante smil og plante solskin
Dorte Mørup Tagmose og Martin Guldberg synger skønne viser fra Giro 413’s storhedstid
For ottende gang præsenterer Musikhuset Esbjerg dette populære koncertformat med visesangeren Dorte Mørup Tagmose og operasangeren Martin Guldberg, hvor de fremfører evergreens fra mange årtier.
De to sangeres forskellige baggrund udnyttes til fulde, hvilket er en særlig charme ved denne koncert. Repertoiret rummer således alt fra muntre og seriøse viser over operette og musical til slagere og evergreens fra radioprogrammet Giro 413’s storhedstid.
Dette i sig selv kan løfte humøret og plante smil på publikums læber og solskin i hjertet. Og da de to sangere i øvrigt præsenterer sangene med humor og engagement – godt suppleret af den svenske pianist og akkompagnatør Mats Rudklint – garanteres publikum en underholdende og opløftende eftermiddag, hvor der bliver rig lejlighed til at synge med.
Tid: Tirsdag den 25. februar, kl. 15:00
Sted: Musikhuset Esbjerg, Hovedfoyer
Billetter: https://www.mhe.dk/program/plante-smil-plante-solskin/
Dagens vandstand
Der forventes forhøjet vandstand i Esbjerg Havn og Fanø omkring kl. 13:00 i eftermiddag og i nat omkring kl. 02:00. Parker i sikker afstand fra vandet, så din bil ikke bliver oversvømmet. #politidk






