Home Tags Lokal

Tag: Lokal

Lad musikken spille i nye øvelokaler

Med et tilskud fra Kultur & Fritidsudvalget får musiklivet i Esbjerg otte nye øvelokaler og en caféscene, som står klar til årsskiftet. Det nye sted i Stormgade bliver et løft til musiklivet og kommunens kreative profil.

Musiklivet i Esbjerg får nu endnu flere tangenter at spille på. Kultur & Fritidsudvalget har nemlig netop sendt 190.000 kr. afsted som støtte til, at Musikby Esbjerg kan etablere nye øvelokaler og en caféscene.

Bag projektet ligger et forløb, hvor musikmiljøet er blevet inddraget, og her stod det klart, at der mangler øvelokaler til musikerne i Esbjerg midtby. Det behov kan det nye sted forhåbentlig være med til at dække. De lokale musikere har selv været med til at finde både løsninger og samle penge ind til at realisere ønskerne.

Fast base og bandhotel

Otte nye øvelokaler bliver der plads til i det nye musikmiljø i Stormgade 21, som Musikby Esbjerg selv har fundet frem til. Øvelokalerne kommer til at fungere både som fast base og som såkaldt bandhotel for en række bands, og på caféscenen er det tanken, at der skal være mindre koncerter og aktiviteter for musikere og musikbranchen.

Musikby Esbjerg er en folkeoplysende forening, og det kommer aktiviteterne og medlemskabet i Stormgade 21 til at afspejle, så stedet bliver for amatører og ikke professionelle musikere.

Flere lokale fonde har allerede givet tilskud til projektet, og Musikby Esbjerg har også fået doneret udstyr til lokalerne, lige som lokale kunstnere har tilkendegivet, at de vil hjælpe med at udsmykke lokalerne.

Esbjerg på landkortet

Det nye sted i Stormgade 21 står efter planen klar til at lade musikken spille ved årsskiftet, og for Esbjerg Kommune er det helt i tråd med visionerne for kulturlivet. Her er det nemlig en klar ambition at prioritere vilkårene for musiklivet højt, og derfor er formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen, glad for, at der bliver sat handling bag ordene.

”Jeg glæder mig til at se projektet blive til virkelighed. Det giver et løft til vores lokale musikmiljø og styrker kommunens kreative profil, som er med til at sætte Esbjerg på landkortet. Samtidig er det endnu et godt eksempel på, at vi tit finder de gode løsninger, når kommunen og engagerede borgere arbejder sammen”, siger May-Britt Andrea Andersen.

Miljøministeren besøger Ribe på vild turne

0

Miljøminister Lea Wermelin besøger Esbjerg Kommune den 23. august for at høre mere om kommunens deltagelse i Miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks vildeste kommune.

Esbjerg Kommune er en af de 92 kommuner, der dyster om at blive Danmarks Vildeste Kommune i en konkurrence udskrevet af Miljøministeriet. I den anledning besøger miljøminister Lea Wermelin de deltagende kommuner. Nu er turen kommet til Esbjerg Kommune, hvor miljøministeren skal se på landbrug i marsken ved Vadehavet.

Det sker den 23. august kl. 12.15 ved Ribe. Her er borgmester Jesper Frost Rasmussen klar til at byde miljøministeren velkommen på Klimagården.

Jesper Frost Rasmussen præsenterer kort, hvordan Esbjerg Kommune arbejder med at fremme biodiversiteten nu og på længere sigt. Bl.a. skal en ny strategi gøre det nemmere at tænke biodiversitet ind i flere aspekter af kommunens arbejde koblet med flere borgerrettede initiativer fx en frøtjeneste og et idekatalog, der kan inspirere alle i kommunen.

Derefter bliver miljøministeren vist rundt på Klimagården, som drives efter Permeco-modellen. Her forsøger man at udvikle fremtidens landbrug ved at drive landbrug på lavbundsarealer, hvor der skabes artsrige græsningsarealer, der er økonomiske rentable med både høj foderkvalitet og biodiversitet, mens der ophobes kulstof og tilbageholdes næringsstoffer i marken. Driftsformen kan reducere det miljøbelastende aftryk betydeligt.


Trivsels-indsats bliver et af tre særkender for Esbjergs lægeuddannelse

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Boglig viden og masser af træning fra mødet med patienter er ikke nok: På den særlige overbygning i Esbjerg får de medicinstuderende også nye redskaber til at udbygge deres personlige styrke og arbejdsglæde

’Compassion’ er en nyere bevægelse, der allerede er integreret i lægeuddannelserne på Harvard- og Stanford-universiteterne. Det handler lidt forsimplet om at kunne møde patienters smerte og lidelse og holde fast i ønsket om at hjælpe og handle. De konkrete og efterprøvede redskaber fra compassion hjælper den enkelte til at rumme følelserne i øjeblikket uden at beskytte sig selv ved at ’trække sig’ eller at risikere at brænde ud.

Sydvestjysk Sygehus er nu i en gunstig position i forhold til at hjælpe med at implementere tankegangen i det danske sundhedsvæsen, da praktiserende læge Lone Svenningsen fremover bliver ansat på sygehuset. Hun er certificeret underviser i compassion fra Stanford University – så vidt vides som den eneste danske læge.

 

’Vi glæder os meget til samarbejdet med Lone’, fortæller lægelig direktør Anna-Marie Bloch Münster. ’Lone kommer i starten til at supportere lægeuddannelsen, men tilgangen med at bygge på det enkelte menneskes personlige og emotionelle styrke og bruge aktiv empati som redskab vil forhåbentlig forplante sig til resten af sygehuset’.

’Vi må også her forholde os til verdensomspændende trends som fx truslen om udbrændthed blandt sundhedsprofessionelle. Det er desværre generelt sådan, at for mange unge læger rammes af udbrændthed, angst og depression. Selv om vi oplever lavt sygefravær her på Sydvestjysk Sygehus, handler det om hele tiden at arbejde proaktivt for at bevare den gode trivsel og glæden ved et meningsfuldt arbejde’, tilføjer Anna-Marie Bloch Münster.

Lone Svenningen kommer til at arbejde 20 timer om ugen fra 1. september. Indledningsvist vil redskaberne blive introduceret for de medarbejdere på sygehuset, der bliver rollemodeller for de kandidatstuderende. Når første hold medicinstuderende starter i Esbjerg vil de studerende selv så også blive involveret i forbindelse med deres faste tilknytning til en afdeling.

Kort om Lone Svenningsen

Lone B. Svenningen begyndte som praktiserende læge i 2006, og efter en motivationskrise i mødet med så meget lidelse begyndte hun at lede efter svar på, om man kan bruge sig selv for meget i den gode sags tjeneste.

Det førte til et 2-årigt uddannelsesforløb på Stanford University, som i 2019 gjorde hende til certificeret underviser i Compassion. Hun afhændede herefter sin lægepraksis og begyndte at undervise i compassion.

Foto: Lone Svenningsen

   

’Sydvestjysk Sygehus er fremme i skoene – Compassion kommer til at vokse internationalt og bliver større gennem ny forskning, der er undervejs. Sydvestjysk Sygehus bliver foregangssygehus – også internationalt!’, vurderer Lone.

Man kan læse mere om Esbjerg-uddannelsens tre særkender på kandidatuddannelsens nye hjemmeside. Ud over brugbare redskaber fra compassion er det en uddannelse, hvor boglig viden hele tiden er i samspil med erfaring fra hverdagen i klinikken. Og endelig anvendes Virtuel reality, simulation og gaming-teknologier i de studerendes træning.

Uddannelsen kommer til at høre hjemme på en særlig etage i sygehusets klassiske sengebygning.

Se hjemmesiden: https://www.sdu.dk/da/uddannelse/kandidat/medicin_esbjerg

Esbjerg: Tillykke til alle de nye dimittender fra Fysioterapeutuddannelsen

0

UC SYD har i juni 2021 dimitteret følgende fra fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg:

Forreste række fra venstre

1 Mikkel Christian Ahlmann Jensen, Esbjerg

2 Anna Luise Koksbang, Esbjerg

3 Signe Kohl, Brørup

4 Winnie Christoffersen, Årre

5 Marion Asheim, Esbjerg

6 Mette Haahr Vestergaard, Ribe

7 Jesper Steen Lundsgaard, Esbjerg

Midterste række fra venstre

1 Bjarke Bech Villadsen, Esbjerg

2 Louise Runge, Esbjerg

3 Siw Lykke, Esbjerg

4 Mia Kidholm Heinsen, Vejen

5 Christina Lund, Gram

6 Lisa Hammelev Korsgaard, Aabenraa

7 Kirstine Sofie Ry Müller, Esbjerg

8 Marianne Kirk Larsen, Esbjerg

9 Pernille Lamp, Varde

10 Simone Kjærside Pedersen, Ribe

Bageste række fra venstre

1 Casper Gravgaard Kristensen, Esbjerg

2 Lasse Siig Christensen, Aabenraa

3 Julie Stenger Lund, Gram

4 Rolf Schjødt Pless Svensson, Esbjerg

5 Emil Guldborg Grave, Odense

6 Chris Veilegaard Thomsen, Fredericia

7 Henrik de Renouard Eckmann, Esbjerg

8 Anders Haahr Holmgaard, Esbjerg

9 Mette Kathrine Byg Jessen, Tønder

10 Cathrine Dahlgaard, Esbjerg

11 Hege Haga Idsøe, Esbjerg

12 Casper Flygar Søby, Esbjerg

Foto: UC Syd

Antropologer løfter sløret for Esbjergs styrker

0

Esbjerg er en rå og levende by. En by med kort afstand mellem hjem, arbejde, natur og byliv. En by omgivet af en fantastisk natur. En by, der har mulighed for at udvikle sig til en stor uddannelsesby, et turistcentrum og sidst men ikke mindst: En by med et stort vækstpotentiale indenfor grøn energi.

Foto: Business Esbjerg

Det er de seks styrker, som holdet af antropologer har fundet i Esbjerg, efter de før sommerferien blev hyret af firkløveret, Esbjerg Kommune, Business Esbjerg, Esbjerg Havn og Education Esbjerg til systematisk at undersøge Esbjergs styrker, potentialer og udfordringer for at finde frem til, hvad Esbjerg har potentiale til at blive i fremtiden.

På en workshop på Esbjerg Rådhus onsdag eftermiddag, fremlagde branding- og analyseekspert Nikolaj Stagis de seks styrker, som hans hold er kommet frem til:

”Vi er gået åbent ind i opgaven og har forsøgt at opleve, deltage og tale med en bred vifte af mennesker i Esbjerg henover sommeren. Vi har været nysgerrige på at forstå og afprøve både de åbenlyse kvaliteter og muligheder, men også om der skulle være andre potentialer, end de oplagte,” fortæller Nikolaj Stagis:

Flere og større potentialer end ventet

Efter at have gennemgået hele materialet af dokumenter og mere end 35 dybdegående interviews, så er antropologerne blevet overrasket over, at der er større og flere potentialer, end de forventede. Især turisme-potentialet har overrasket brandingeksperten, fortalte han på onsdagens workshop.

”Men det står også klart, at samtlige Esbjergs muligheder kræver planlægning, fælles initiativer og investeringer. Jeg kan ikke se nogen veje frem for Esbjerg, hvor det bare kan løses ved at fortælle en god historie og markedsføre byen,” siger Nikolaj Stagis.

Dermed er råstoffet nu klar til det videre arbejde med at finde en fælles retning om Esbjerg, så byen igen kan få indbyggertallet til at stige.

Stagis er taget hjem med nye inputs til tegnebrættet, så han om et par uger kan fremlægge tre potentielle veje, som Esbjerg kan gå for at sikre udvikling og vækst fremover. Og så skal byen igen i arbejdstøjet og vælge, hvilken ny fælles vej Esbjerg skal gå.

”Det er nogle interessante styrker, der er fundet frem, nu er vi spændte på, hvor vi ender. Der er ingen tvivl om, at der er brug for både beslutnings- og handlekraft i byrådet. Der er brug for investeringer og så skal Esbjerg løfte i flok, så vi sammen kan lave en langsigtet strategi, hvis vi skal lykkes med det her projekt. Og det skal vi,” siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.

Nysgerrig efter mere?

Var du ikke én af de heldige deltagere i workshoppen, hvor Nikolaj Stagis fremlagde Esbjergs styrker, potentialer og udfordringer for at nå målet om mere vækst og flere indbyggere. Så fortvivl ej. Følg dette link og kom ind på Esbjerg Kommunes side om processen, hvor vi om bare et par dage vil oploade en video fra workshoppen.

ESBJERGS ARBEJDE MED DET NYE BRAND

Esbjerg Kommune, Business Esbjerg, Education Esbjerg og Esbjerg Havn arbejder sammen med en lang række virksomheder, institutioner, foreninger og borgere på at identificere og implementere en ny strategisk retning. For sammen at finde et nyt Esbjerg-brand som skal understøtte bosætning og vækst i hele kommunen. I disse måneder tager de fire partnere de første skridt i et arbejde som skal præge indsatser og aktiviteter de mange år.

Endnu tættere samarbejde mellem UC SYD og Esbjerg Kommune

0

Esbjerg Kommune og UC SYD har fælles mål, fælles interesser og et godt og tæt samarbejde. Samarbejdet ønsker parterne at styrke frem mod 2025 for endnu bedre at kunne løfte begges fælles strategiske mål i Esbjerg Kommunes Vision 2025 og UC SYDs nye Strategi 2025.

Derfor har Esbjerg Kommune og UC SYD, som er Sydjyllands største uddannelsesinstitution, fornyet aftalen om et strategisk partnerskab, og fokus er rettet mod en række fælles mål indenfor uddannelse, bosætning, grøn omstilling og udvikling af velfærdsområdet og velfærdsprofessionerne. UC SYD har i Esbjerg uddannelser inden for en lang række velfærdsområder, bl.a. de fire største: pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver.

Det betyder, at UD SYD og Esbjerg Kommune nu bygger videre på et stærkt samarbejde, og konkret handler indsatsen i den nye version af partnerskabet om at tiltrække flere studerende til området, skabe et attraktivt studiemiljø og skabe målrettede og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der matcher kommunens behov og aktuelle beskæftigelsessituation.

Kommunen og UC SYD skal også i fællesskab arbejde på at øge kvaliteten i uddannelserne og styrke uddannelsernes forankring i praksis, så overgangen mellem uddannelse og job bliver mere smidig.

Desuden skal parterne arbejde på at fremme nye innovative og videns- og forskningsbaserede løsninger inden for centrale samfundsudfordringer. Bl.a. skal bæredygtighed og innovative klimaløsninger indarbejdes på uddannelsesinstitutionerne og i studiemiljøerne.

UC SYDs rektor Alexander von Oettingen er glad for det gode samarbejde med Esbjerg Kommune og ser store muligheder i aftalen:

– Med den får vi gode muligheder for at skabe værdi for både Esbjergs borgere, virksomheder og for UC SYDs uddannelser og studerende. På UC SYD er vi allerede godt i gang på nogle af områderne, og jeg ser frem til, at vi nu skal i gang med at udmønte aftalen i nogle konkrete samarbejdsprojekter.

Kommunaldirektør Rikke Vestergaard, Esbjerg Kommune, deler glæden over aftalen:

– At tiltrække flere borgere og dermed sikre en fortsat positiv udvikling for vores kommune er det helt centrale fokus i Esbjerg Kommunes vision frem mod 2025, og her har vi særligt rettet søgelyset mod de unge. Derfor er det oplagt, at vi slår kræfterne sammen med UC SYD, så vi i fællesskab kan styrke indsatsen omkring uddannelsesmiljøet og mulighederne for de studerende i Esbjerg, siger Rikke Vestergaard.

Partnerskabsaftalen gælder for perioden 2021 til 2025.

Se aftalen her.    Kontaktinformation

Rektor Alexander von Oettingen, UC SYD, 72 66 52 09, avoe@ucsyd.dk

Kommunaldirektør Rikke Vestergaard, Esbjerg Kommune, 76 16 10 10, rikv@esbjergkommune.dk.

UC SYD – Degnevej 16 – 6705 Esbjerg Ø – Telefon 7266 2000 – ucsyd@ucsyd.dk

Social media icon
Social media icon
Social media icon
Social media icon

Problemer med at se mailen? Klik here for at se den i browserenAfmeld udsendelser

Esbjerg: Sygdom udløser skift af spidskandidat i Liberal Alliance

0

Jan Harboe er valgt som ny spidskandidat for Liberal Alliance til kommunalvalget i Esbjerg i 2021. Dette skete til opstillingsmøde mandag d 16. august i Esbjerg. Valget af ny spidskandidat kommer efter tidligere spidskandidat Peter Nikolajsen blev nødt til at trække sig, grundet sygdom.

Foto: Liberal Alliance

 

Jan Harboe er 33 år, født og opvokset i Esbjerg og studerer til hverdag til finansøkonom på Erhvervsakademi Sydvest. Han bor i Esbjerg centrum sammen med sin kone og to børn. 

 

”Jeg er stolt over at være blevet valgt som spidskandidat for Liberal Alliance” udtaler Jan Harboe. ”Jeg vil kæmpe stenhårdt for at sikre os en plads i byrådet, så vi kan gøre Esbjerg til en friere og rigere kommune, med en stærk kernevelfærd. Det frie valg og princippet om at lade pengene følge borgerne er afgørende for at sikre fremtidens velfærd i kommunen”. 

Yderligere udtaler Jan Harboe ”Jeg er naturligvis ked af at Peter blev nødt til at trække sig som spidskandidat, og jeg ønsker ham en god og hurtig bedring.”

 

Lasse Dahl Hansen, medlem af hovedbestyrelsen for Liberal Alliance og medlem af bestyrelsen for Liberal Alliance i Esbjerg udtaler: ”Jan Harboe er et stort politisk talent, der kommer til at stå i spidsen for et stærkt hold af liberale kandidater. Der er fortsat brug for Liberal Alliance og vi glæder os til at føre valgkamp!”

 

 

Tag til infoaften på Erhvervsakademi Vest

0

Nu er det igen muligt at afholde fysiske arrangementer for potentielle studerende, som gerne vil blive klogere på deres uddannelsesvalg. Derfor afholder Erhvervsakademi SydVest infoaften torsdag den 19. august kl. 16.00 – 18.00 på de uddannelser, som fortsat har ledige pladser med studiestart den 30. august 2021:

  • Byggekoordinator
  • Bygningskonstruktør
  • Finansøkonom
  • Markedsføringsøkonom
  • Multimediedesigner
  • Produktionsteknolog
  • Serviceøkonom
  • Softwareudvikling

Derudover vil det være muligt at høre om akademiets nye online uddannelser, som også har studiestart den 30. august 2021:

  • Driftsteknolog Offshore
  • Softwareudvikling

Udover at møde og snakke med studerende og undervisere fra de ovenfornævnte uddannelser, vil det også være muligt at tale med studievejledere og SU-vejledere, hvis man har spørgsmål om optagelse, SU osv.

Sidst, men ikke mindst er der mulighed for at få en rundvisning på det flotte og moderne campus.

Deltagelse kræver ingen tilmelding. Bare mød op i tidsrummet 16.00 – 18.00, hvor studerende, undervisere og studievejledere står klar til at byde velkommen til Erhvervsakademi SydVest, fortælle om uddannelserne og besvare eventuelle spørgsmål fra de besøgende. 

Se mere info og program for infoaften på Erhvervsakademi SydVest på www.easv.dk/da/aabent-hus/

Ambitiøs hjemløsestrategi netop vedtaget i byrådet

0

Et enigt byråd har her til aften vedtaget Esbjerg Kommunes nye hjemløsestrategi. En strategi, der skal være med til at hjælpe udsatte borgere ud af hjemløsheden og forebygge at andre ender på gaden.

Byrådet i Esbjerg Kommune har netop vedtaget en ny, ambitiøs hjemløsestrategi, der skal hjælpe med at afskaffe hjemløsheden i kommunen. Foto: Colorbox
Byrådet i Esbjerg Kommune har netop vedtaget en ny, ambitiøs hjemløsestrategi, der skal hjælpe med at afskaffe hjemløsheden i kommunen. Foto: Colorbox

Enhver hjemløs er én for meget, og de sidste ti år har Esbjerg Kommune oplevet en stigning i antallet af især unge hjemløse. Derfor har politikerne i Esbjerg Kommune vedtaget en ny hjemløsestrategi, der skal sikre, at alle borgere har tag over hovedet – og ikke mindst, at ingen ender tilbage på gaden.

”Vi ønsker ikke, at nogen af vores unge og voksne borgere lever i hjemløshed. Derfor har vi lavet den her nye ambitiøse hjemløsestrategi, hvor vores vision er at afskaffe hjemløsheden i Esbjerg Kommune. Vi har sat os et ambitiøst delmål om, at vi allerede om fire år har 40 procent færre hjemløse end i dag,” fortæller Henrik Vallø, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget.

Den seneste hjemløsetælling i 2019 viste, at 169 borgere i Esbjerg er hjemløse. Dermed betyder delmålet, at antallet af hjemløse i Esbjerg skal ned under 100 allerede i 2025.

”Jeg er glad for, at der også kommer fokus på unge og hjemløshed med den nye hjemløsestrategi. Vi ved, at der er høj risiko for hjemløshed blandt især anbragte unge, og derfor er det altafgørende, at vi får endnu større fokus på, hvordan vi støtter bedst muligt, så vi ikke vedbliver med at se en stigning af unge, der ender i hjemløshed ” siger Diana Mose Olsen, formand for Børn & Familieudvalget.,” siger Diana Mose Olsen, formand for Børn & Familieudvalget.

Skabt i fællesskab

Esbjerg Kommunes nye hjemløsestrategi er blevet til i tæt fællesskab med kommunens lokale boligselskaber og frivillige sociale organisationer som Udsatterådet, De Hjemløses Venner, Skjoldbo og Kirkens Korshær Varmestue.

Strategien tager udgangspunkt i Socialstyrelsens Nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed 2020, der bygger på Housing-First-tilgangen. Det betyder, at en bolig er en basal menneskeret, og at det fremadrettet vil være den enkelte borgers ønsker, drømme og håb, der bliver udgangspunktet for hjælpen ud af hjemløsheden.

”Det er vigtigt først og fremmest at få tag over hovedet. Men vi får ikke afskaffet hjemløsheden, hvis ikke vi også tager hånd om borgerne efterfølgende og hjælper dem videre i livet. Det giver den nye strategi os nu en fælles retning for, hvordan vi gør bedst”, forklarer Henrik Vallø.

FAKTA
Hjemløshed i Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune har, ligesom resten af Danmark, oplevet en stigning i antallet af hjemløse de sidste ti år. Den seneste hjemløsetælling i 2019 viste, at 169 personer i Esbjerg ikke har noget sted at bo. Langt de fleste af dem er unge mellem 18-29 år.

Det er en stigning på 36 procent over de sidste ti år, da der i 2009 ’kun’ var 124 hjemløse i Esbjerg.

Esbjerg Amatør Teater med ny forestilling

0

Esbjerg Amatør Teater – Skarntyden er igen med i Esbjerg Festuge med forestillingen:

En svigermor slår til igen

Der spilles i Esehaven (bag Byhistorisk Arkiv)

Torvegade 47, Esbjerg

Mandag d. 16. august kl. 19

Tirsdag d. 17. august kl. 19

Onsdag d. 18. august kl. 19

Torsdag d. 19. august kl. 19

 

Kom lidt før, og tag gerne madkurven med.

Kaffe og kage kan købes, sikkert også te.

Efter et års ufrivillig pause er Esbjerg Amatør Teater – Skarntyden endnu engang klar til at præsentere Esbjerg Festspil i forbindelse med festugen.

Mange husker nok i 2019 da Minna Leth pludselig befandt sig på svigersønnens kontor omgivet af skøre skotter, komiske kinesere og rengøringspersonale uden rent mel i posen.

I år er Minna Leth tilbage, og denne gang tager hun på sommerferie ved badehotellet Søblink. Men der foregår noget mystisk på badehotellet, så Minna må endnu en gang redde trådene ud – naturligvis på sin helt egen facon.

Lidt om skuespillernes roller i forestillingen:

Iris Schack:

Hun har stået på scenen mange gange før, men det er første gang vi har fornøjelsen af hende i Esehaven til Esbjerg Festspil.

I år spiller hun rollen som Minna Leth, der ankommer til badehotellet Søblink sammen med siameserkatten Pelle. På hotellet sker der mange mærkelige ting som Minna må bunds i under hendes ophold på Søblink.

Maja Shack:

Har tidligere spillet med hos Skarntyderne. Nemlig da vi spillede Klods Hans i 2020, hvor hun spillede hovedrollen som Hans.

Til Esbjerg Festuge 2021 er hun endnu engang at finde på scenen, denne gang som Line, der er ansat på badehotellet Søblink. Her varetager Line funktionen som receptionist. Nåh ja, og kok. Og rengøringsdame selvfølgelig. Samt diverse andre småjobs – hun skulle jo nødig drive den af.

 

Pia Foldberg:

I år har vi også fået Pia med på scenen til årets festspil, og det er vi glade for. Her spiller hun rollen som Rita, der er indehaver af badehotellet Søblink. Typisk er det hårdt arbejde at holde styr på et helt hotel, men det er heldigvis ikke noget problem når man har en stab af gode medarbejdere… Eller i hvert fald bare én lærling der kan klare det meste.

 

Kim Kamstrup:

Hvis man har set ét af Skarntydens festspil de seneste mange år, så kender man sikkert også Kim, Han har spillet mange forskellige roller de seneste mange år, og i år kan man møde ham igen.

I årets festspil spiller han rollen som Tobias, der er ægtemand til Rita – indehaver af badehotellet Søblink. Tobias har et lille skib ved navn Martha, som han ofte sejler en tur i.

 

Thomas Holt:

Thomas debuterede i vores børnestykke tilbage i 2019. I år er han for første gang med i Esbjerg Festpil, og det glæder vi os meget til.

I festspillet spiller han rollen som postbuddet Mads. Mads er ret glad for både receptionisten, rengøringsdamen og stuepigen på badehotellet Søblink. Heldigvis er de tre en og samme person, nemlig Line. Så Mads kigger tit forbi badehotellet for at levere post og sige hej til Line.

 

Ingelise Knutzon:

Ingelise er også en af vores gode gengangere på scenen i Esbjerg Festspil. De seneste år har du kunne opleve hende som glædespige i “En maler kommer aldrig alene” og kriminalassistent Olsen i “Mig og min svigermor”.

I år er hun tilbage på scenen i en ny rolle som lotten Constance Damborg. Constance tjekker ind på badehotellet Søblink med militær disciplin og højt humør! Sådan! Constance er sin egen, og hende skal ingen løbe om hjørner med.

 

Bjarne Fugleberg:

Hvis Esbjerg Festspil var en bog ville Bjarne være et af de kapitler man altid glæder sig til at læse. I de seneste to festspil har vi haft mødt ham i rollen som malermesteren i “En maler kommer aldrig alene” og kriminalkommissær Holm i “Mig og min svigermor”.

I år er vi klar til at skrive endnu et kapitel med Bjarne når han spiller rollen som den pensionerede overskolelærer Thorvald Trane. Hr. Trane besøger badehotellet Søblink for at få ro til at studere hans store hobby botanik. Botanik er jo, som de fleste ved, et yderst spændende felt inden for videnskaben.

 

Mia Lillelund:

Mia er en gammel kending i Skarntyden, der efter et par års pause er tilbage på scenen, hvilket vi er rigtig glade for.

I år spiller hun rollen som den højt-talende popcornsgnaskende Musse Pink, der tjekker ind på badehotellet Søblink sammen med to andre rige, velhavende og enlige ældre gæster. Musse havner også i en lidt uventet lille sommerromance med en af de andre gæster.

 

Mette Foldberg:

Mette er også en af de skuespillere vi før har haft fornøjelsen af at have på scenen i Skarntyden. Men det er første gang vi ser hende på scenen i Esehaven.

Her spiller hun rollen som Lærke, der er datter til Søblinks indehavere Tobias og Rita. Lærke er kommet hjem til hotellet for at hjælpe hendes mor med at håndtere de mange nytilkomne gæster og sørge for at de får den behandling som Søblink plejer at tilbyde deres rige og enlige gæster. Fun fact: Rita og Lærke, er som sagt mor og datter, og det passer meget godt, for Pia og Mette, der spiller rollerne er også mor og datter i virkeligheden.

Foto: Presse