Home Tags Lokal

Tag: Lokal

Sydøstjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til opklaring af museumsindbrud

0

Der har med kort mellemrum været to indbrud på Trapholt Museum i Kolding. Til brug for efterforskningen efterlyser politiet vidner eller andre, der kan bidrage til opklaringen af indbruddene. Det kan ikke udelukkes at der er tale om de samme gerningsmænd til begge indbrud.

Foto: Kim Matthäi Leland

Natten til den 10. december 2018 begik flere gerningsmænd indbrud mod museet, og der blev bl.a. stjålet en ca. 30 kg. tung Kay Bojesen abe.

Igen den 1. januar 2019 ca. kl. 00.03 blev der begået indbrud på Trapholt Museum, hvor værket ”Rolexgate” af kunstneren Marco Evaristti blev stjålet af formentligt to gerningsmænd. Gerningsmændene kan have cyklet til gerningsstedet, hvor nogen måske kan have set personer omkring Trapholt eller personer, som cyklede i området omkring Trapholt.

Værket Rolexgate forestiller indgangen til koncentrationslejren Auschwitz. Det er blandt andet lavet i guld og diamanter. Og i toppen af indgangspartiet har kunstneren indstøbt et Rolex ur.

Hvis man måske ved hvor de to helt specielle ting nu er, – hvilket kan være over hele landet, eller var man i området ved Trapholt ved de to lejligheder? Også andre oplysninger kan være relevante.

Kontakt venligst Sydøstjyllands Politi  på 114. Vi siger tak på forhånd for hjælpen. 

 

Sydøstjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til opklaring af museumsindbrud

0

Der har med kort mellemrum været to indbrud på Trapholt Museum i Kolding. Til brug for efterforskningen efterlyser politiet vidner eller andre, der kan bidrage til opklaringen af indbruddene. Det kan ikke udelukkes at der er tale om de samme gerningsmænd til begge indbrud.

Foto: Kim Matthäi Leland

Natten til den 10. december 2018 begik flere gerningsmænd indbrud mod museet, og der blev bl.a. stjålet en ca. 30 kg. tung Kay Bojesen abe.

Igen den 1. januar 2019 ca. kl. 00.03 blev der begået indbrud på Trapholt Museum, hvor værket ”Rolexgate” af kunstneren Marco Evaristti blev stjålet af formentligt to gerningsmænd. Gerningsmændene kan have cyklet til gerningsstedet, hvor nogen måske kan have set personer omkring Trapholt eller personer, som cyklede i området omkring Trapholt.

Værket Rolexgate forestiller indgangen til koncentrationslejren Auschwitz. Det er blandt andet lavet i guld og diamanter. Og i toppen af indgangspartiet har kunstneren indstøbt et Rolex ur.

Hvis man måske ved hvor de to helt specielle ting nu er, – hvilket kan være over hele landet, eller var man i området ved Trapholt ved de to lejligheder? Også andre oplysninger kan være relevante.

Kontakt venligst Sydøstjyllands Politi  på 114. Vi siger tak på forhånd for hjælpen. 

 

Politiker og læge bag ny forening

0

Marianne Mørk Matthiesen, regionsrådspolitiker og læge i Esbjerg står bag en helt ny forening:

“BEVAR DANSKE KVINDERS LIGESTILLING.”

Foto: Yesbjerg/Adobe

Foreningens formål er, at sætte krav til danske politikkere, om ved lov, at sikre bevarelse af danske kvinders ligestilling og seksuelle frihed.

Voldtægtsraten er drastisk stigende, politiet kan ikke længere sikre kvinders udgang efter mørkets frembrud. Ligestillingslove, og kvinders seksuelle frihed, er under pres fra etniske minoriteter. Ærbarhedbegreber og udskamning af kvinders kroppe er atter kommet i fokus.

Foreningen vil arbejde for, at opnå bl.a. følgende lovændringer:

• Obligatorisk undervisning af alle tilflyttere fra ikke-vestlige kulturer, om danske kvinders rettigheder og seksuel frigjorthed

• Krav om screening før tildeling af statsborgerskab, for accept af kvinders seksuelle frihed og retten til ligestilling, som beskrevet i de danske ligestillingslove

• Krav om beskyttelsesgaranti for kvinder 24-7

Du kan læse mere om foreningen på deres hjemmeside:

www.bdkl.dk

Agus skifter til cypriotisk klub

0

Agus Garcia skifter til Nea Salamina fra den bedste liga på Cypern. Den 33-årige forsvarsspiller har dermed spillet den sidste kamp i Esbjerg-trøjen.

Foto: Christina Simonia Straarup

Agus Garcia spillede 10 kampe i den blå og hvide trøje for John Lammers’ mandskab i det netop overståede efterår, og det bliver altså de sidste i denne omgang for den spanske midterstopper. EfB og Agus har i fællesskab accepteret et skifte til Nea Salamina, der i øjeblikket indtager 5. pladsen i den bedste fodboldrække på Cypern.

EfB-sportschef, Jimmi Nagel Jacobsen, takker for den professionalisme, som Agus Garcia har vist.

– Agus havde et ønske om at skifte i jagten på permanent spilletid, hvilket vi ikke har ville stå i vejen for. Han har altid passet sin træning og været professionel og ikke mindst vellidt i hele klubben. Vi takker Agus for hans indsats og ønsker ham alt held og lykke fremadrettet, fortæller Jimmi Nagel Jacobsen.

Agus Garcia nåede at spille 39 kampe i EfB-trøjen siden han debuterede i august måned 2017.

Er dit password på listen?

0

Politiet har i dag postet en liste over de 10 mest almindeligt anvendte passwords. Har du ét af dem på listen herunder, så skal du måske overveje at lave et nyt.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

De ti mest anvendte passwords er:

123456

password

123456789

12345678

12345

111111

1234567

sunshine

qwerty

iloveyou

Kilde:DKCERT

Kender du den gode adfærd

0

Politiet sender i dag en løftet pegefinger for at minde os om, hvad god adfærd er, når du ser en ulykke i trafikken.

Grafik: Politiet

Med en uhyggelig togulykke i frisk hukommelse, hvor politiet måtte udskrive flere bøder for uhensigtsmæssig adfærd til forbipasserende på ulykkesstedet, kommer denne med grafiske oversigt som en høflig reminder.

Rumænsk provinsklub er den store ubekendte i EHF Cup

0

Efter en sæsons fravær vendte Team Esbjerg i efteråret tilbage til europæisk håndbold og banede sig med to sejre over Paris 92 vej til gruppespillet i EHF Cup.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Her er modstanderne SG BBM Bietigheim, Storhamar Handball Elite og SC Magura Cisnadie, og cheftræner Jesper Jensen har i sin research fået styrket billedet af, at klubben får kompetent tysk, norsk og rumænsk modstand i gruppe A.

– Det er dygtige hold. Vi har mulighed for at gå videre til kvartfinalerne, men det kræver, at vi spiller godt. Storhamar og Bietigheim er vel på vores niveau, siger Jesper Jensen.

Søndagens modstander i Blue Water Dokken, SC Magura Cisnadie, er gruppens store ubekendte. Det er en klub stiftet i 2014 og hjemmehørende i en by i det centrale Rumænien på størrelse med Varde. Kvalifikationen til europæisk håndbold efter en tredjeplads i Liga Nationala var det foreløbige højdepunkt i den unge klubhistorie. Den blev tilføjet yderligere et par kapitler, da klubben først slog Slavia Prag og dernæst russiske Zvezda Zvenigorod og kvalificerede sig til gruppespillet.

– Rumænerne har en anden måde at spille håndbold på, mere urytmisk, mindre struktureret, og på en grynet video kan Cisnadies spil se langsomt ud. Men når man spiller mod Bukarest og Valcea i den hjemlige liga, er man et godt hold, siger Jesper Jensen.

Team Esbjerg er et meget erfarent hold med masser af landskampe og internationale klubkampe på cv’erne, og både spillere og trænerteam glæder sig til atter at deltage i et europæisk gruppespil.

– Det er sjovt, spændende og en anden spillestil. Ofte er tilskuerne med til at afgøre europæiske kampe, fordi dommerne er mere påvirkelige. Når man spiller europæisk, lægger man 10 procent mere på fysisk og ser, hvad dommerne tillader. Det går sjældent ud over hjemmeholdet. Vore tilskuere er blevet dygtige til at få lidenskaben frem og i positiv forstand lægge pres på dommerne, siger Jesper Jensen.

Med tilgangen af Line Jørgensen, der har et indgående kendskab til rumænsk klubhåndbold, inden denne sæson og senest Marit Malm Frafjord fremtræder Team Esbjerg endnu mere internationalt rutineret. Den rutine bliver der brug for i de seks kampe i gruppe A.

Team Esbjergs trup til kampen i EHF Cup, Gruppe A, mod SC Magura Cisnadie søndag den 6. januar kl. 12.30 i Blue Water Dokken:

Målmænd: Sandra Toft og Rikke Granlund

Venstre fløj: Sanna Solberg og Elma Halilcevic

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Emma Nielsen

Streg: Vilde Ingstad, Clara Monti Danielsson og Marit Malm Frafjord

Bagspillere: Kristine Breistøl, Estavana Polman, Kristina Liscevic, Annette Jensen, Line Jørgensen og Rut Jónsdóttir.

Transfervinduet åbner i dag

0

EfB har tyvstartet udskiftningen på holdet med følgende til og afgange.

Foto: Christina Simonia Straarup

Tilgange

Bubu Zivzivadze (Angriber)

Dinamo Tbilisi (Lejeaftale udløbet)

Lasse Mikkelsen (Målmand)

Kolding IF (Lejeaftale udløbet)

 

Afgange

Jonas Baden Jensen (Målmand)

Ukendt (Kontrakt udløbet)

Nikolaj Hagelskjær (Højre back)

Ukendt (Kontrakt udløbet)

Info fra Superliga.dk

Endnu en forlængelse på plads i EfB

0

Jesper Lauridsen har forlænget sin kontrakt med EfB, så den nu løber frem til sommeren 2022.

Foto: EFB

Venstrebacken har i denne sæson, som den eneste spiller i EfB’s trup spillet samtlige minutter i både Superligaen og Sydbank Pokalen. Det glæder naturligvis sportschef Jimmi Nagel Jacobsen, at man er nået til enighed om en forlængelse af den erfarne 27-årige venstreback.

– Vi synes Jesper Lauridsen har vist os et højt niveau, og har været ekstrem driftssikker. Jesper er vellidt i hele truppen og har nogle værdier både som spiller og mennesker, der passer rigtig godt ind i EfB, hvor han har udviklet sig til en af lederne på holdet, så det er en forlængelse vi er rigtig tilfredse med siger EfB’s sportschef Jimmi Nagel.

Jesper Lauridsen har leveret storspil i denne sæson. Syv assist er det blevet til, hvilket bringer ham op på listen, som den spiller i Superligaen med tredje flest målgivende afleveringer foran bl.a. F.C. Københavns Peter Ankersen og FC Midtjyllands Joel Anderson og det er da heller ikke gået ubemærket hen hos EfB’s sportschef.

– Han har haft stor betydning for vores succes i efteråret, hvor han som nævnt har lavet syv assist, hvilket må siges at være yderst tilfredsstillende. Samtidig kan man altid regne Jesper for en disciplineret og solid defensiv indsats, Derudover bidrager han meget til de unge på holdet siger sportschef Jimmi Nagel Jacobsen.

Hør hvad Jesper Lauridsen selv tænker om forlængelsen i videoen her:

https://youtu.be/Nv0m_Dq5ML0

To slutspilshold i nytårets første vigtige positionskamp

0

Nytåret begynder med benhård kamp om placeringer, når Herning-Ikast Håndbold og Team Esbjerg mødes i onsdagens sene kamp i Ikast. De to klubber ligger lunt i slutspilsfeltet med hver 20 point og to point op til andenpladsen.  

Foto: Yesbjerg/Adobe

– Vi har mødt København i anden turneringshalvdel og har af topholdene kun Herning-Ikast og Aarhus United ude. At vi møder de øvrige tophold hjemme er ikke ensbetydende med, at det bliver let, men kan vi få spillet til at fungere og forsvare vores hjemmebane, er det et superprogram. Der er muligheder, og en sejr over Herning-Ikast kan give os et superafsæt, siger Team Esbjerg-cheftræner Jesper Jensen.

Hans mandskab går ind i en spændende og kompakt periode med masser af kampe i HTH Ligaen og EHF Cup. De nære mål er at ende i top fire og få point med over i slutspillet og at gå videre i Europa, hvor onsdagens modstander også er med.

– Herning-Ikast har gjort det fint hidtil, men er svækket af, at Stine Skogrand er ude på grund af graviditet. Startopstillingen er rigtig god, men holdet har nok lidt mindre at skifte ud med, end vi har. Final4 viste, at vi har et højt topniveau, at vi skal have rettet bundniveauet til, og at vi har værktøjer i begge ender af banen til at forbedre os yderligere, siger Jesper Jensen.

Den første træning i det nye år bød på en halv times video og lidt længere tids håndbold med indøvelse af et par taktiske detaljer forud for kampen mod Herning-Ikast. Det handlede mest om at komme i gang efter nytåret.  

Marit Malm Frafjord får ligadebut i en hal, hun kender fra sin tid i Viborg HK, og Rut Jónsdóttir er ligeledes med i truppen.

 

Team Esbjergs trup til kampen i HTH Ligaen mod Herning-Ikast Håndbold onsdag den 2. januar kl. 20.30 i IBF Arena:

Målmænd: Sandra Toft og Rikke Granlund

Venstre fløj: Sanna Solberg og Elma Halilcevic

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Emma Nielsen

Streg: Vilde Ingstad, Clara Monti Danielsson og Marit Malm Frafjord

Bagspillere: Kristine Breistøl, Estavana Polman, Kristina Liscevic, Annette Jensen, Line Jørgensen og Rut Jónsdóttir.