Home Tags Kommunalvalg

Tag: Kommunalvalg

Vil du være med til at forme fremtidens familiepolitik?

I aftes afholdte 4 kvindelige politikere et åbent debatmøde på Dronning Louise. Her var håbet, at de godt 30 fremmødte kunne få indflydelse og indsigt i fremtidens familiepolitik i kommunen. Et par mænd havde vovet sig ud, men ellers var det kvinderne, der tog teten i aftenens debat.

Efter et fint oplæg fra psykolog Rasmus Alenkær gik de fremmødte gruppevis i gang med at diskutere og skrive ned, hvad de havde af tanker og ønsker til ændringer i den nuværende familiepolitik. Slutteligt samlede man alle sedlerne ind til forhåbentlig fremtidig inspiration for de politikere, vi sætter vores lid til i byrådet.

Familiepolitikken har betydning for alle, der har med børn at gøre, hvad enten det er som mor eller pædagog.

Er skoledagene for lange? Er børnene stressede? Har pædagogerne for få hænder til de børn, de har ansvaret for?

Hvad betyder noget for dig og din hverdag?

Du bestemmer selv, når du sætter dit kryds den 21. november. Hvem skal have ansvaret for din hverdag?

Aftens debat var arrangeret af Diana Mose (SF), Britta Bendix (V), May-Britt Andersen (K) og Anne Marie Geisler Andersen (RV).

Politikerne fremlagde deres drømme for fremtiden,
her er polikernes ønsker.

Diana Moses top 3:

1. Minimumsnormeringer i vores dagtilbud

2. En kommune hvor vi understøtter vores børnefamiliers mulighed og behov for at være forskellige ( skæve åbningstider, deltidspladser i dagtilbud, støtte til pasning i eget hjem, lige muligheder for alle til deltagelse i f.eks fritidstilbud og dermed forskellige tilbud – generel fleksibilitet også på kommunen som arbejdsplads.)

3. En kommune der er klar med tidlig indsats, med reel støtte og hjælp når familier rammes af sygdom, når en familie får et barn med et handicap eller får udfordringer der er svære at klare selv. At vi reelt lytter i et værdigt samarbejde og hjælper der hvor vi kan og hvor der er behov – så familier der i forvejen har nok at kæmpe imod ikke også skal kæmpe mod kommunen.

Britta Bendix´s top 3:

1. Et større udvalg i pasningstilbud (hjemmepasning inkl bijob, storbørnsdagpleje 3-6år, privat/kommunal vuggestue og børnehaver osv)

2. Et skolesystem der sætter barndommen før test/systemer

3. Hurtig hjælp til børn med behov (indsats fremfor udredning)

Anders Samuelsen på charmeoffensiv i Esbjerg

Anders Samuelsen tager rundt i Danmark for at bakke kandidaterne op,  og i dag er turen nået til Esbjerg.

Vi har fået mange huk gennem de sidste 7 år, men vi bliver alligevel ved med at få flere vælgere, siger Samuelsen småsmilende.

Liberal Alliance holder opstillingsmøde på Portlands i Skolegade.

Kandidaterne giver hver en kort præsentation af sig selv. Yngste kandidat er Mads på 18 år, studerende. Mads lægger ud, da han skal nå at tilbage i skole.

Rene på 55 år har været i udlandet mange år, og oplever der er for mange regler og bureaukrati at vende tilbage til, så det vil han fokusere på at gøre noget ved.

Jens på 44 år ønsker at streetrace skal have en bane, de må køre lovligt på. Ligeledes vil han kæmpe for bedre vilkår for landbruget.

Lasse på 42 år kæmper for, at erhvervslivet skal have bedre vilkår og Esbjerg skal være en bedre by at komme til som tilflytter.

Marianne siger hun har sparet regionen for ufatteligt mange penge,  “og inden jeg er færdig med regionen, så er kommunen blevet totalt skattefri”, griner Marianne.
Du kan stemme på Marianne Mørk Matthiesen til regionsrådsvalget.

Nikolaisen, spidskandidaten til kommunalvalget, arbejder meget med unge i kommunen, unge der har det svært. Nikolaisen vil gerne lave et ungehus, så den unge kun har 1 indgang og 1 sagsbehandler.

LA har valgforbund med Borgerlisten, Dansk Folkeparti og Venstre, og den med fleste stemmer får borgmesterposten, man må formode, det her er Jesper Frost Rasmussen, der er tale om.