Home Tags Komedie

Tag: komedie

Martin Nørgaard kommer og hygger

0

Hygge er noget, danskerne kender og elsker, og på sin anden solo-tour tager komikeren, Martin Nørgaard, den danske hygge under kærlig behandling.

Det kan godt være, at verden er i opbrud, polerne smelter og dommedagens ryttere er ved at sadle op, men det er der altså ingen, der gider tænke på eller tage sig af. Og så er det jo heldigt, at vi bor i Danmark – landet, der har opfundet hyggen! Altså, hvis vi spørger os selv. Og det gør vi. Hele tiden.

På sin anden solo-tour vil Martin Nørgaard invitere dig indenfor til en helt igennem hyggelig aften, hvor du kan hænge bekymringerne i garderoben og lukke øjne og ører for verden udenfor, mens du lader Martin “Hyggefar” Nørgaard trække et varmt tæppe over dine trætte ben og servere en omgang verbal kakaomælk med flødeskum.

Det bliver standuppens svar på en knitrende pejs, man kan riste skumfiduser over. Det bliver et show, der masserer skuldrene og giver de trætte fødder et varmt fodbad. En aften, hvor man kan iføre sig en stor vamset komisk islændersweater og lade hovedet holde fri. Så må vi håbe, at der ikke er noget, der spolerer hyggen. Uanset hvad er der garanti for rigtig mange grin, når Martin Nørgaard er vært.

Tid: Lørdag den. 5. oktober, kl. 19:30

Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal 

Billetter: https://www.mhe.dk/program/martin-noergaard/

Foto: Musikhuset

Drengen der ville være vægtløs

0

Reumert-vinder Thomas Markmann har skrevet en hverdagskomedie om håbløse drømme.

Foto: Musikhuset

Drengen der ville være vægtløs er en skæv og underfundig komedie om, hvor svært det er at få lov til at se så langt som mod stjernerne, når horisonten for ens nærmeste er dagens varme ret fra Grillen.
René er en overvægtig nørd, som stadig bor hjemme hos sin migræneramte mor. Før hans far døde, skaffede han René en læreplads hos den lokale blikkenslager. Men René vil ikke være VVS’er – han vil være astronaut. Han drømmer om at flyve højt op i himmelrummet – ikke om at vade rundt i andre folks kloakslam. Han drømmer om at bo i sin egen lejlighed i storbyen – ikke om at hænge fast i barndommens provinsby med en omklamrende mor og en irriterende chef.

Tid: 1.november kl. 19.30
Sted:Musikhuset Esbjerg, Teatersalen

I sidste øjeblik

0

Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen og Susanne Heinrich i lun komedie om at blive ældre.

Foto: Musikhuset Esbjerg

Det gælder om at have det sjovt, så længe man kan. Eller som Piet Hein opfordrede: ”Husk at elske, mens du tør det. Husk at leve, mens du gør det”. Det forsøger tre gamle veninder at holde sig for øje – i sidste øjeblik.

Lisbet Dahl er enken Marianne, som er det dominerende centrum i bridge-aftenerne med veninderne Solvej og Anne-Louise. Som fjerdemand til kortspillet kommer den nyslåede enkemand Per og får Solvejs kinder til at gløde. En yngre mand, der er udsendt af kommunen, fordrejer hovedet på både Solvej og Per, og har man nået en alder, hvor man er ligeglad med, hvad andre tænker om en, er der lagt op til overraskende slutninger. Før det er for sent. I sidste øjeblik.

Glæd dig til at opleve nogle af dansk teaters mest erfarne og dygtige skuespillere i denne lune og livsbekræftende komedie fra Folketeatret.

Tid: 24. oktober kl. 20.00
Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen