Home Tags Klassisk

Tag: klassisk

Kom til Ensemblets nytårskoncert

0

Det er ved at være sidste udkald for at sikre sig billet til en af Esbjerg Ensembles to nytårskoncerter lørdag 12. januar og søndag 13. januar. Begge dage klokken 16.

Foto: Ensemblet

Du får de kendte og elskede populære klassikere af Strauss, H.C. Lumbye, Franz Lehar og musicalhits fra My fair lady og Chess. Solister er tenoren Mathias Hedegaard og sopranen Helle Gössler Christensen, som har taget en del af sin sanguddannelse på konservatoriet i Esbjerg.

Med til festlighederne er også Konservatoriets Pigekor, Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor, studerende fra Syddansk Musikkonservatorium og dansere fra Den Kgl. Ballets Talentlinje på Esbjerg Kulturskole. Den unge finske dirigent Taavi Oramo styrer hele herligheden.

Nytåret er for mange netop tiden til at stoppe op for at fejre det forgange år og sige velkommen til det nye. Det vil Esbjerg Ensembles Symfoniorkester gerne være med til og derfor inviteres traditionen tro indenfor til en sprudlende og velklingende nytårskoncert. Esbjerg Ensembles Symfoniorkester samler i år ensemblets musikere, musikalske kolleger fra nær og fjern og studerende fra Syddansk Musikkonservatorium til den årlige nytårskoncert, der også i år arrangeres i samarbejde med Musikhuset Esbjerg. Glæd dig til en sprudlende og forrygende Nytårskoncert, hvor vi kan glæde os til smukke toner fra Konservatoriets Pigekor, Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor og flotte dansetrin fra Den Kgl. Ballets Talentlinje på Esbjerg Kulturskole samt studerende fra Syddansk Musikkonservatorium.

I spidsen for orkesteret og det 100 mand store kor står den kun 27-årige dirigent Taavi Oramo, som er et stort talent fra Finland. Han dirigerer et overflødighedshorn af populære klassikere for det nytårshithungrende publikum: Strauss, H.C. Lumbye, Franz Lehar, musicalhits fra My fair lady og Chess – og meget mere!

Solister er tenoren Mathias Hedegaard og sopranen Helle Gössler Christensen, som kommer fra Esbjerg. Hun er ved at slå igennem som det helt store navn herhjemme.

Koncerten er i samarbejde med Musikhuset Esbjerg.

Medvirkende:

Dirigent: Taavi Oramo

Sopran: Helle Gössler Christensen

Tenor: Mathias Hedegaard

Billetsalg: Musikhuset Esbjerg

Matthesen tilbage på Tobakken

0

ANDEN bringer ud- En stand-up aften med Anders Matthesen

Foto: Tobakken


Anders Matthesen er atter klar til at drage på landevejen, for at lave det han elsker allermest: klassisk stand-up.
Efter et veloverstået kæmpe jubilæumsshow er Anders Anden Matthesen nu klar til at vende tilbage til klassisk stand-up på landets lokale scener.

Allerede fra Januar 2019 drager han afsted med en åndssvagt sjov pulje af stand-up udviklet gennem de sidste par år.
Stand-up som endnu ikke har været brugt i et af hans mange shows.
Der bliver tale om stand-up i ordets reneste forstand – Anden og en mikrofon – uden dikkedarer.

De sidste 9 år har Matthesen ikke været hele Danmark rundt, men kun besøgt udvalgte byer med sine store onemanshows.

En massiv efterspørgsel har nu fået ham til at starte tour-bussen op.
Køre fra by til by, med lårklaskende sjov stand-up, som vi kender det bedst fra hans side.

“De sidste mange gange jeg har været aktuel med et show, har det haft en størrelse, der har begrænset det til kun at kunne spille i meget få, større byer.
Denne gang beder jeg ikke folk komme til mig – der møder jeg dem, hvor de er, på de lokale spillesteder i hele Danmark, store og små”.

“Jeg glæder mig helt vildt til at være ude blandt folk igen.
Det bliver nogle aftener hvor alt kan ske, og hvor materialet kan tage den drejning det vil.
Det er der, der virkelig kan opstå magi mellem publikum og mig”.

Modsat de tidligere onemanshows vil disse fremtidige stand-up aftener med Anden formentlig ændre sig fra aften til aften. Indhold og stil vil have karakter af at ‘møde folk hvor de er’.
Så der bliver god grund til at fange ham en eller flere gange undervejs på turnéen.

Tid: Torsdag 21. februar kl. 19.00

Sted: Tobakken