Home Tags Jesper

Tag: Jesper

Historisk aftale skaber bevægelse i Esbjerg Kommune

Bevægelsen var selvfølgelig i fokus, da Esbjerg officielt blev Bevæg dig for livet-kommune. 75 børn fra tre aktive daginstitutioner satte gang i byrådssalen, da Esbjerg Kommune, Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger og Danmarks Idrætsforbund skrev under på partnerskabsaftalen, som er den største i dansk idrætshistorie.  

Foto: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv    

For børnene i de tre daginstitutioner er motion en fast del af
hverdagen. De har nemlig i forvejen været en del af Esbjerg Kommunes Active Living Strategi, som nu i stedet overgår til Bevæg dig for livet.

At bevæge sig er sundt og dejligt, og man bliver glad og fuld af energi,
når kroppen får lov at røre sig.
Det beviste 75 børn fra Vognsbøl Børnehus, Højvangshaven og Bydelens Børnehus meget passende, da de torsdag den 6. december dannede den aktive ramme om en underskrift, der netop handlede om bevægelse. 

Borgmester Jesper Frost Rasmussen skrev under på en femårig partnerskabsaftale sammen med Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, og Thomas Back, næstformand i DIF, så Esbjerg nu er en af de 15 Bevæg dig for livet-kommuner, som er målet for visionen bag Bevæg dig for
livet.
Den fælles ambition er at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation, og konkret skal 75 procent af danskerne i 2025 dyrke idræt,
mens 50 procent skal dyrke idræt i en forening.
 
Historisk aftale. Der er tale om en historisk partnerskabsaftale, som
faktisk er den største i dansk idrætshistorie. Fra 2015-2018 har
Nordea-fonden, TrygFonden, DIF og DGI tilsammen investeret
100 millioner kroner i projektet, og fondene har udvidet med
94 millioner kroner fra 2018-2021. 

“I Esbjerg Kommune forpligter vi os til at få flest mulige borgere i alle
livsfaser gjort fysisk aktive, og vi skal tage initiativ til nye indsatser,
samtidig med at vi styrker aktiviteter, der allerede er sat i gang. Det er vigtigt, at vi involverer foreningerne, fordi deres fællesskaber er
centrale for, at vi kan løfte opgaven,” siger Jesper Frost Rasmussen. 

Færre fysisk inaktive. Bevæg dig for livet henvender sig, som navnet
signalerer, til borgere i alle aldre og retter særligt opmærksomheden
mod unge, seniorer og inaktive voksne. I løbet af den femårige
aftaleperiode er det et konkret mål at få andelen af fysisk inaktive
borgere til at falde fra knap 21 procent til 17 procent, og det betyder, at 4600 borgere skal gøres fysisk aktive. 

Til at stå i spidsen for realiseringen af Esbjerg som Bevæg dig for
livet-kommune ansætter Esbjerg Kommune, DGI og DIF en koordinator, som skal sikre udviklingen og indsatserne i den fælles vision.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen skrev sammen med DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen, og DIF’s næstformand, Thomas Back, under på partnerskabsaftalen, så Esbjerg nu er Bevæg dig for livet-kommune.   

Østers på Fiskeri- og Søfartsmuseet

0

Der er dem, som elsker dem – og dem, der endnu ikke er overbeviste. Det er sæson for at plukke og spise Vadehavets østers, og Fiskeri- og Søfartsmuseet inviterer til festlige, sanselige og gastronomiske oplevelser på alle niveauer.

Foto: Fiskerimuseet

ØstersGalla i Saltvandsakvariet

ØstersGalla var et af museumsattraktionens tidligste signaturarrangementer. Når arrangementet løber af stablen den 12. oktober er det tredje gang.


Det er en særlig stemning, der omgiver gæsterne i Saltvandsakvariet ved de små intime borde med hvide duge og levende lys. De maritime omgivelser skaber sammen med fortællingerne og præsentationen af østersanretningerne en spændende oplevelse for de godt 30 gæster i det eksklusive selskab. Til at fortælle om de frydefulde bobler, som akkompagnerer anretningerne, har vi søgt assistance hos Sigma Wine.

”Traditionen tro har vi inviteret et kompetent hold, så jeg er både nysgerrig og forventningsfuld. Med Sigma Wine om bord – og kokkesupport fra Food Organisation of Denmark, Colin Seymour og Fanø Oyster King, Jesper Voss, foruden MS Smags egne kokke Rune Rasmussen og Oliver Liedtke, så kan det kun blive godt,” 

David Dupont-Mouritzen, museumsdirektør

Østersskole – lige dele formidling og mad

Lørdag formiddag har vi målrettet indsatsen mod børnefamilierne, hvor også de mindste skal lære om østers, inden der skal prøves kræfter med den fysiske øvelse, som det kan være at åbne en østers. Alt sammen øvelser der slutteligt belønnes med oplevelsen af at spise sin egen østers.

ØstersFest er folkefest

ØstersFest starter efter børnene er afleveret til bedsteforældrene. Her er tale om en seriøs introduktion til østers, en basal fornøjelse og et helt fantastisk stærkt koncept, nemlig oktoberfesten.

De fleste kender den nok fra Tyskland, men varianten med Østers er i virkeligheden mest udbredt i Irland, hvor et af de mest kendte arrangementer er Galway Oyster Festival.


Konceptet er simpelt: Østers og fadøl. Sidstnævnte har gæstekok Fanø Oyster King, Jesper Voss med i form af Fanø Bryghus Oyster Stout, der er en special brygget porter.
Priserne er små, for alle skal have råd til at være med. Kr. 195,- for 6 østers og 1 Oyster Stout. Herefter 4 østers for kr. 80,-
Det hele forgår i Fiskeri- og Søfartsmuseets forhal på primitive langborde af maritime skibsplanker.

”Efter netop at være kommet hjem fra 4 store østers events i München og Hamborg, glæder jeg mig til at forkæle Fiskeri- og Søfartsmuseets gæster til Østersgallaen den 12. oktober og til Østersfesten den 13. oktober.”

Jesper Voss, Oyster King

Borgmesterens bryllupper

0

Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen har allerede mange bryllupper bag sig – ikke personligt men rent fagligt. Sidste dag i festugen traf jeg ham, da han skulle vie Anette Rueløkke og Torben Lyngesen, og jeg spurgte ham ved den lejlighed om, hvor mange bryllupper han nu havde bag sig.

Foto: Christina Simonia Straarup

Jeg kan ikke tælle dem op, da jeg ikke har adgang til min gamle kalender længere – men jeg har haft 7 vielser hen over sommeren i år.

Jesper Frost Rasmussen
Anette Rueløkke og Torben Lyngesen blev viet på den sidste uge i Festugen

Fakta om borgerlige vielser
En borgerlig vielse kan foretages af borgmesteren eller en anden person, som borgmesteren har bemyndiget til det.

Vielsen foregår som regel på rådhuset, men borgmesteren kan tillade, at vielsen foregår eksempelvis i en skov eller park. Stedet skal dog være inden for kommunegrænsen.
Straks efter vielsen får brudeparret udleveret vielsesattesten, som bekræftes af mindst 2 vidner.

Hvor har de fleste borgmestervielser fundet sted
Det var til Tall Ships Race, hvor jeg havde 3 på samme skib. Gørding Hovedgård har jeg været på 2 gange, og ellers er de fordelt over hele kommunen”, fortæller Jesper Frost Rasmussen.

Anette og Torben holdte  vielse og fest på Spisestuen

Hvilken vielse har rørt dig mest?
Alle vielser er noget særligt, så det er altid en oplevelse man bliver rørt af.

Hvad rørte dig mest ved din egen vielse?
Det er noget helt specielt at stå for enden af kirkegulvet mens bruden bliver ført op ad kirkegulvet – og det var det også for mig.

Personligt er Jesper Frost Rasmussen gift med Heidi Ritter.
De blev viet den 13/9 2008.

Bryllupsfotografering ved springvandet i H.C. Ørstedsparken

Har ikke som sådan et personligt forhold til Jesper – og dog – hans søster er kontordame i Torbens firma 😃 så nemt lige at arrangere via hende, og når nu borgerligt må borgmesteren jo være “Det ypperste” 🙂

Anette Rueløkke

 

David Dupont-Mouritzen

    0

    Yesbjerg besøger Fiskeri- og Søfartsmuseets nye direktør. 

    I denne podcast siger vi desuden farvel til EfB legenden, Jesper Jørgensen.