Home Tags Hus

Tag: hus

Stigende boligpriser i Esbjerg får flere til at tjekke værdien af deres mursten

0
Img 6422 1

Boligpriserne i Esbjerg Kommune er steget 3,2 procent fra september 2023 til september 2024, og det har skabt en øget interesse for at få vurderet boligen. Det oplever man tydeligt hos Nybolig i Esbjerg, som er klar med intelligent boligprisberegner.

Overgangen til det nye boligskattesystem ved årsskiftet ser ikke ud til at have lagt en dæmper på handelsaktiviteten på boligmarkedet i Esbjerg Kommune. Med en stigning i kvadratmeterprisen i løbet af det seneste år på 3,2 procent er prisen per kvadratmeter nu oppe på 13.341 kroner for villaer og rækkehuse i Esbjerg Kommune. Mange af kommunens boligejere har derfor udvist en større interesse for at finde ud af, hvad deres bolig er værd.

– Boligmarkedet har været mere aktivt end forventet den seneste tid, og det har forstærket de lokales interesse for at finde ud af, hvad deres bolig er værd. Men uanset om man overvejer at flytte, eller ønsker at blive boende i mange år, kan det sådan set være interessant at kende værdien af ens bolig. Er værdien steget, kan det måske blive interessant med en låneomlægning ligesom en øget friværdi måske kan frigive midler til for eksempel et nyt køkken eller et sommerhuskøb, siger Jan Lennart Madsen, der er medindehaver af Nybolig i Esbjerg.

For at imødekomme den store interesse blandt boligejerne for at få beregnet værdien af deres bolig, lancerer Nybolig nu en såkaldt boligprisberegner. På baggrund af et væld af datakilder og ved hjælp af blandt andet machine learning, har beregneren mulighed for at tilnærme sig et meget præcist estimat for, hvor meget boligejerne kan forvente at få for deres bolig.

Priser forventes at stige yderligere

I løbet af de seneste ti år er huspriserne i hele landet fordoblet, og i løbet af de seneste fem år, målt fra september 2019 til september 2024, har stigningen været på 19,2 procent. 

Ifølge Nationalbankens seneste prognose vil boligpriserne i Danmark stige med i gennemsnit ti procent fra 2024 til udgangen af 2026, svarende til en årlig stigning på lidt over tre procent. For et gennemsnitligt hus på 140 kvm, som i dag koster knap 2,3 mio. kroner, vil det betyde en værdistigning på 229.000 kroner frem til 2026. 

Det står i skarp kontrast til det dyk, som boligmarkedet tog i 2022, hvor stigende renter og høj inflation var medvirkende til at boligpriserne i gennemsnit faldt med 6,5 procent. 


Boligprisberegneren er tilgængelig på Nybolig.dk. Her kan man indtaste adressen på en hvilken som helst bolig i Danmark og med det samme få oplyst den estimerede salgspris for pågældende bolig.
 Læs mere på: www.nybolig.dk/hvad-er-boligen-vaerd

 

Foto: Yesbjerg

Nicolai satser på drømmen

0

Nicolai Arpe på 21 år er fra Esbjerg og manden bag et nyt koncept inden for bolighandel. Han har startet et koncept, der anskaffer bolighandler på autopilot for alle ejendomsmæglere, som han håber bliver mæglerens dedikerede “vækstpartner”.

Nicolai har selv skudt et par hundrede tusinde i forretningen, og er i gang med at anskaffe mere kapital. Virksomheden hedder ADVERTIZE ApS.

Konceptet har hurtigt taget fart, og der er høj interesse for det nye koncept.

Vi kan anskaffe ejendomsmæglere flere kunder automatisk til uhørt lave priser ved hjælp af hypermålrettet digital marketing. Konceptet er aldrig set før.

Nicolai Arpe

Foto: Nicolai Arpe

Populære grunde i Sønderris sat til salg

0

Coronakrisen har ikke svækket byggelysten i Esbjerg Kommune, og senest har der været rift om de attraktive grunde på Plutovænget, hvor 2/3 af grundene er solgt efter en måned.

Siden begyndelsen af juni har Esbjerg Kommune solgt 20 ud af de 30 nye byggegrunde, som blev frigivet på Plutovænget i Sønderris. Plutovænget består af to storparceller, otte mindre grunde startende ved 591 m2 og 22 grunde på ca. 1000 m2. Prismæssigt koster grundene mellem en halv og en hel million, men nogle af grundene har været så populære at en budrunde har øget prisen.

Forhåndsinteressen for den nye udstykning var stor, og købelystne nybyggere har ikke ladet sig afskrække af corona.

“Overordnet set har corona-situationen ikke haft en betydning for salget af grunde. Det kan være, at vi vil opleve en forsinket effekt, men lige nu er der en solid interesse for at bygge nyt hus. Selvom Sønderris igen har vist sig at være populært, så har nybyggerne øje for hele kommunen”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Udover grundene i Sønderris har Esbjerg Kommune i år solgt 26 parceller til nybyggere.

Som det ser ud nu, vil Esbjerg Kommune være klar med flere nye grunde i Sønderris, når Neptunvænget føjes til listen over udstykninger.

Kæmpe domicil på Bryggen

0

Et af Sydjyllands største sammenhængende domicilbyggeri planlægges i Esbjerg.

Det Faglige Hus og Esbjerg Kommune er klar med en historisk købsaftale, der baner vejen for et markant domicilbyggeri på 12 etager ved Esbjerg Brygge.

Illustration Det Faglige Hus’ kommende domicil set fra Esbjerg Strand.

Det Faglige Hus og Esbjerg Kommune har underskrevet en købsaftale, hvor virksomheden køber i alt 22.500 m2 for at realisere et ambitiøst domicilbyggeri på 12 etager med 22.000 m2 etageareal og et fireetagers parkeringshus. Derudover er der plads til at udvide med endnu en bygning på 4.875 m2 etagemeter.

“Jeg vil gerne rose de ambitioner og de løsninger, som Det Faglige Hus skitserer i planerne for arealet på Esbjerg Brygge. Den oprindelige interesse har udviklet sig til et storslået projekt. I sig selv er projektet enestående, men i samspil med de nuværende bygninger skabes et flot og interessant facadeforløb langs Esbjerg Brygge, som visuelt spiller godt op til vandet og havneøen med de rekreative muligheder”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Allerede i 2017 købte Det Faglige Hus 12.500 m2 ved Esbjerg Brygge. I tre år har virksomheden haft køberet på yderligere 7.500 m2, men arealet vokser til 10.000 m2 i den nuværende købsaftale.

“Ifølge vores oplysninger bygger vi et af de største sammenhængende domicilbyggeri i Sydjylland på en beliggenhed med en fantastisk udsigt og i et område, som i de næste år vil blomstre og blive en ny attraktiv bydel i Esbjerg. Det er vi selvfølgelig meget stolte af, og vi er glade for, at Esbjerg Kommune har bidraget til omsætte vores visioner til virkelighed”, siger administrerende direktør for Det Faglige Hus, Brian Elsted Hansen.

Store p-arealer erstattes af p-hus

Aftalen indeholder også planer om et stort parkeringshus med 480 p-pladser, mens der etableres 380 p-pladser ved bygningen. P-huset bygges forskudt for domicilet og tæt på Molevej.

P-huset er resultatet af en konstruktiv dialog mellem Det Faglige Hus og Esbjerg Kommune, hvor ønsket om at etablere 860 parkeringspladser til brugerne af domicilbyggeriet blev til en ny plan centreret omkring et p-hus. Bygningen etableres af hensyn til helhedsindtrykket af området og udsigten fra Esbjerg Strand.

 

“Netop naboskabet med Esbjerg Strand har været vigtigt. Her udvikles et spændende rekreativt område, hvor der vil komme domicilbyggerier og hvem ved, om der måske på sigt også kan etableres boliger i området. Derfor har det været vigtigt, at der netop ikke laves massiv overfladeparkering, som på nogle tidspunkter af døgnet vil stå øde hen”, uddyber Jesper Frost Rasmussen.

Esbjerg Brygge

Esbjerg Brygge er en del af Esbjerg Strand projektet, som udover et attraktivt byområde med lystbådehavn, rekreative maritime funktioner og grønne områder også rummer Esbjerg Brygge. Dette område har hele tiden været planlagt som et højprofileret erhvervsområde med mulighed for domicilbyggeri i tæt kontakt til hav og havn. IKun 15.500 m2 resterer nu af det samlede erhvervsområde.

Illustration Esbjerg Brygge vil huse en række markante byggerier.

I dag har både Claus Sørensen Gruppen og Semco Maritime til huse på Esbjerg Brygge.

Vedhæftede illustrationer skal krediteres det faglige hus.

Politiet advarer mod falske boliger

0

Mange er i gang med at søge efter studiebolig, allerede inden de ved, om de er optaget på drømmestudiet. Det ved de skumle typer i udlejningsbranchen, som tilbyder boliger, de ikke råder over.

På Boligejer.dk kan du se, hvem der reelt ejer studieboligen #politidk

Foto: Politiet

Plejehjemmet Østergården inviterer til åbent hus 11. april  

0

Plejehjemmet Østergården i Gørding slår efter en renovering dørene op til åbent hus torsdag den 11. april 2019 kl. 14.30 – 16.30. Her kan man bl.a. se nærmere på den flotte træningssal, en ny krolfbane og en ny sygeplejeklinik. Samtidig kan man høre om plejehjemmets planer om at blive et senioridrætscenter, prøve sjove spil, prøve kræfter med krolfbanen og meget gerne selv bidrage med forslag til fremtidige idrætsaktiviteter.

Foto: Esbjerg Kommune

Faciliteterne til træning og aktivitet på plejehjemmet Østergården er blevet renoveret, og en ny sygeplejeklinik er kommet til. Derfor inviterer plejehjemmet nu alle interesserede til åbent hus på Nørremarken 23 i Gørding torsdag den 11. april 2019 kl. 14.30 – 16.30, hvor man kan se nærmere på de nye, fine rammer.

 

Både træningssal og spisestue har fået sig en overhaling i samarbejde med støtteforeningen Østergårdens Venner, skiltningen på plejehjemmet er forbedret, når man kommer ind ad hovedindgangen, og en ny krolfbane er kommet til, hvor plejehjemmets beboere og borgere fra lokalområdet kan mødes til en dyst. Det kan man alt sammen se nærmere på, når plejehjemmet holder åbent hus. Her kan man også se den nye sygeplejeklinik, der nu er en del af Østergården.

 

Senioridrætscenter

Østergården har planer om at blive certificeret senioridrætscenter i samarbejde med Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI). Østergården er det syvende plejehjem i Esbjerg Kommune, som har valgt at sætte ekstra fokus på idrætsaktiviteter til glæde for krop og sjæl, og i forbindelse med åbent hus vil der også være mulighed for at høre mere herom. Der vil være mulighed for at prøve sjove spil, prøve kræfter med krolfbanen og meget gerne selv bidrage med forslag til fremtidige idrætsaktiviteter.

 

– Jeg glæder mig over, at endnu et plejehjem i vores kommune har valgt at arbejde hen imod at blive et senioridrætscenter, så medarbejdere og beboere får redskaber til i endnu højere grad at gøre idræt og bevægelse til en del af hverdagen i samarbejde med frivillige og lokalområdet, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

 

Læs mere om senioridrætscentre på: http://dai-sport.dk/articles.php?article_id=240

 

Darumvej bliver Generationernes by

0

Det Faglige Hus og Ungdomsbo er i dialog om opførelsen af 50 familieboliger på Darumvej i Esbjerg. Det vil i så fald blive første etape i Generationernes by, en ny lille bydel med daginstitution og sundhedshus.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Samtlige kontorer i det tidligere Jobcenter på Darumvej er i øjeblikket fuldt besat med ca. 60 medarbejdere fra Det Faglige Hus og organisationens forsikringsagentur, men det er kun et spørgsmål om tid, før gravemaskiner rykker ind på en del af grunden.

”Vi købte Jobcenter og siden den tidligere Aldi-forretning med henblik på et ejendomsprojekt a la dét, som vi har sat i gang i Teglværkskvarteret, og det er jo alletiders, at der allerede nu er bud efter nogle af de 19.000 kvadratmeter, som vi råder over. Området ligger jo også tæt på rekreative arealer, indkøbsmuligheder, skole og kirke, og samtidig er man blot få meter fra en større indfaldsvej, når man skal til og fra arbejde, forklarer adm. direktør i Det Faglige Hus”, Brian Elsted Hansen.

Økonomiudvalget har indstillet til Esbjerg Byråd, at boligforeningen Ungdomsbo får kvoter til at opføre 50 familieboliger på arealet, og der pågår en tæt dialog mellem Ungdomsbo og Det Faglige Hus om dette.

Landsformand Johnny Nim oplyser, at Det Faglige Hus har fået udarbejdet skitser for et projekt for hele Jobcenter- og Aldigrunden med titlen Generationernes By. Bag skitserne står arkitektfirmaerne Effekt og Lolk, som også tegnede Teglværkskvarteret, og som Det Faglige Hus har rigtig gode erfaringer med.

”Når vi går ind i projekter som dette, er det for at sikre en god forrentning af medlemmernes penge. Vi skal ikke eje og udleje boliger, men blot opkøbe jord og udvikle attraktive projekter, som andre køber sig ind i, siger Johnny Nim.

Som navnet antyder, skal der i Generationernes By være plads til børn, voksne og ældre, og Brian Elsted Hansen peger på, at der meget gerne må være et mix af ejer- og lejeboliger. På sigt skal der opføres 300 boliger i området, og der vil til den tid være tale om en investering i omegnen af 700 millioner kr.

”Vi tilstræber ligeledes, at der ikke blot kommer boliger, men at der også opføres en daginstitution samt et sundhedshus med topmoderne faciliteter for praktiserende læger, men ex. også tandlæge, fysioterapi og fodpleje. Når dette bliver realiseret, vil det være oplagt, at der også opføres ældreboliger på en del af arealet”, siger Brian Elsted Hansen.

 

Finansminister Kristian Jensen på visit i Esbjerg

0

Lige nu besøger finansministeren Danhaus Production A/S i Esbjerg, hvor han på et par timer vil få indblik i virksomheden, der har tripple A kreditværdighedsmærkat og stor succes med at lave personlige huse.

Foto: Nadia Fryd

Finansminister Kristian Jensen er født den 21. maj 1971 i Middelfart. Han er gift og far til tre drenge, Magnus, Oliver og Asbjørn.