Home Tags Hjemmekamp

Tag: hjemmekamp

Kampoptakt til hjemmekampen mod Aalborg Pirates

0

Stærk Canadisk back-med store offensive kvaliteter.
Esbjerg Energys 25-årige canadiske back Brady Austin har spillet fem NHL-kampe for Buffalo Sabres og i alt 277 kampe i American Hockey League primært for Rochester Americans.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Nu spiller han for Esbjerg Energy i den danske Metal Liga.
-Jeg nyder det og det er dejligt at være i Danmark. Jeg føler mig allerede som en del af Esbjerg-holdet og drengene har taget godt imod mig.
Isen er anderledes her i forhold til i Nordamerika, for banerne er større i Europa, men jeg ser det som en udfordring og jeg tror, at jeg hurtigt får justeret mit spil, fortæller Brady Austin.

-Nu har jeg spillet i American Hockey League i nogle år, og det var tid til at prøve noget nyt. Her er Europa en mulighed, og Danmark er et naturligt skridt i min karriere som ishockeyspiller. Allerede nu kan jeg sige, at her spilles god ishockey, så det føles rigtigt.

Brady Austin er 193 cm høj og 104 kg tung. -Selv om jeg har offensive kvaliteter ser jeg mig selv som en back med fokus på defensiven. Det er jo en backs fornemste opgave at holde pucken ude af eget mål. Men jeg hjælper gerne kammeraterne på isen og bidrager hvor jeg kan. Også gerne med scoringer. Og så betragter jeg skøjteløbet som en af mine styrkesider, slutter den store canadier.

Den nye Energy-back er fra den lille by Bobcaygeon i den canadiske provins Ontario. En by med omkring 3.500 indbyggere.

Tid: Fredag d.21 dec. Kl.19.00

Sted: Granly Hockey Arena

Hjemmesejre og point i toppen er mulige i denne uge

0

To hjemmekampe på tre dage er på menuen for Team Esbjerg i denne uge, og på papiret ligner det fordøjeligeretter, når Aarhus United gæster Blue Water Dokken onsdag aften, og AjaxKøbenhavn kommer fredag.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Ugens to modstandere mødtes indbyrdes søndag i Aarhus, hvor københavnerne overraskende hentede sæsonens første point ved at spille 22-22. Det uventede pointtab bør dog ifølge Team Esbjerg-cheftræner Jesper Jensen ikke svække Aarhus Uniteds optimisme.

– Inden sæsonen ville vi iforhold til vores målsætninger have sagt, at Aarhus på hjemmebane er en kamp,vi skal vinde – og det skal vi fortsat. Men de har præsteret rigtig godt og kommertil Esbjerg med stor selvtillid og troen på, at de kan vinde. Det ville denæppe have troet for et år siden.

Jesper Jensen

Det genopstandne Aarhus-mandskab blev i fjor bygget på ruinerne af SK Aarhus, og det har bevaret sin stamme af unge danske spillere tilsat venstrehåndsskytten Cecilie Lundby fra Nykøbing F og playmakertalentet Helena Elver fra fynske Gudme HK.

– Aarhus har seks-syvbagspillere med forskellige kvaliteter, og de bliver brugt. Derfor er holdetsvært at lægge taktik imod.

Jesper Jensen

Han tilføjer, at modstanderne har et krævende slutprogram i efteråret, og at holdet i det nye år skal forsvare den slutspilsplads, det helt berettiget har spillet sig til med en foreløbig fjerdeplads i HTH Ligaen. Det er en ny situation for et hold, der både i SK Aarhus-tiden og i seneste sæson har skullet kæmpe for overlevelse.

Team Esbjerg tog et vigtigt skridt i toppen med den meriterende udesejr over Nykøbing F. Håndboldklub for en lille uge siden. 31-21 over forrige sæsons danske mestre placerer holdet øverst i hierarkiet i grundspillet sammen med Odense Håndbold, der tager imod netop holdet fra Falster samme tid som Team Esbjergs kamp mod Aarhus United.

Truppen er uændret i forhold til Nykøbing F.-kampen.

Team Esbjergs trup til kampen i HTH Ligaen mod Aarhus United onsdag den 24. oktober kl. 18.30 i Blue Water Dokken: 

Målmænd: Sandra Toft og Rikke Granlund

Venstre fløj: Sanna Solberg og Elma Halilcevic

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Emma Nielsen

Streg: Vilde Ingstad og Clara Monti Danielsson

Bagspillere: Kristine Breistøl, Estavana Polman, Kristina Liscevic, Annette Jensen og Line Jørgensen.