Home Tags Havnen

Tag: havnen

“Min Sommer” med Anne Marie Geisler Andersen

Navn: Anne Marie Geisler Andersen
Beskæftigelse: Politiker og atlet

Hvor har du holdt din sommerferie?
I år har vi holdt ferie i Danmark, da vi næste år planlægger den helt store rejse til Ecuador. Denne sommer har vi været på Bornholm og i Nordsjælland, hvor vi fik besøgt en masse venner og familie.

Hvad har været den bedste begivenhed i Esbjerg denne sommer?
Det må nok være Tall Ships, men var dog ikke selv hjemme. For mig personligt har det nok været de løb, jeg har deltaget i. Crossfit race i Esbjerg med forhindringer rundt om  i byen, et lille miniløb i Jernved på 8 km med lokalhygge, spisning og præmier.
Ja og så selvfølgelig Hjerting kanelaugs årlige dyst.


Hvad vil du anbefale en turist at opleve i Esbjerg?
Det kommer lidt an på, hvor længe man er her, men nu bor jeg jo selv lige ved den dejlige natur, så jeg vil sige naturen i Marbæk, koncerterne i Byparken, havnen når det store projekt bliver færdigt og ellers er Legeborgen i Varde et godt bud på en regnvejrsdag.

Hvad vil du huske sommeren 2018 bedst for?
Varmen, det har været skønt, men man bekymrer sig også på klimaet.

Anne Marie Geisler Andersen til Classic Race i Hjerting


Vis mig Esbjerg med Farshad Kholghi

2

Jeg har taget Farshad Kholghi med på en lille tur rundt i Esbjerg til 4 af de steder, jeg mener er blandt de mest fremtrædende eller specielle i vores by og spurgt ham om hans første indskydelser. Her får du hans reaktioner, når han præsenteres for henholdsvis.
De 4 hvide mænd, Esbjerg Havn, Byparken og Torvet.

Første stop var de 4 hvide mænd, og her er Farshads kommentarer:
Hold kæft de er store… det er min første indskydelse! Jeg synes, det er fedt, jeg elsker store monumenter og hver gang jeg er i Esbjerg, kan jeg ikke lade være med at køre forbi, det er sådan noget lidt større end livet, og det kan jeg godt lide. Hvad tænker arkæologerne om 1000 år, når man ser dem….Var det ufoer, der lavede dem??? Hvordan fik de dem op på stranden??? Var det de 4 hvide guder??? Det bliver det store mysterie, og det synes jeg er lidt sjovt at tænke på.

Næste stop var Esbjerg Havn:
Havnen er også i stor udvikling, og jeg kan godt lide havnen, det minder mig altid om dengang, vi tog Englandsbåden med koret og stod der på kajen og fik den sidste pølse.

Tredje stop på turen var Byparken:
Byparken er et fantastisk dejligt sted, men det kunne også være dejligt, hvis man kunne få drinks og sandwichboder herned, så man kunne sidde og spise sin frokost eller gøre det til byens mødested.

Sidste stop var Torvet:
Torvet emmer af liv, her er altid mennesker, det er mit yndlingsted i byen. Jeg elsker at man beholder det gamle, restaurerer bygningerne, jeg kommer til at svane Esbjerg nu, bare vi kunne forlænge Esbjerg Revyen.

Klik på podcast i menuen for at høre mere om Farshad og hold dig orienteret om nye foredrag og events på Farshads Facebookside.