Home Tags Håndbold

Tag: Håndbold

Hjemmesejre og point i toppen er mulige i denne uge

0

To hjemmekampe på tre dage er på menuen for Team Esbjerg i denne uge, og på papiret ligner det fordøjeligeretter, når Aarhus United gæster Blue Water Dokken onsdag aften, og AjaxKøbenhavn kommer fredag.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Ugens to modstandere mødtes indbyrdes søndag i Aarhus, hvor københavnerne overraskende hentede sæsonens første point ved at spille 22-22. Det uventede pointtab bør dog ifølge Team Esbjerg-cheftræner Jesper Jensen ikke svække Aarhus Uniteds optimisme.

– Inden sæsonen ville vi iforhold til vores målsætninger have sagt, at Aarhus på hjemmebane er en kamp,vi skal vinde – og det skal vi fortsat. Men de har præsteret rigtig godt og kommertil Esbjerg med stor selvtillid og troen på, at de kan vinde. Det ville denæppe have troet for et år siden.

Jesper Jensen

Det genopstandne Aarhus-mandskab blev i fjor bygget på ruinerne af SK Aarhus, og det har bevaret sin stamme af unge danske spillere tilsat venstrehåndsskytten Cecilie Lundby fra Nykøbing F og playmakertalentet Helena Elver fra fynske Gudme HK.

– Aarhus har seks-syvbagspillere med forskellige kvaliteter, og de bliver brugt. Derfor er holdetsvært at lægge taktik imod.

Jesper Jensen

Han tilføjer, at modstanderne har et krævende slutprogram i efteråret, og at holdet i det nye år skal forsvare den slutspilsplads, det helt berettiget har spillet sig til med en foreløbig fjerdeplads i HTH Ligaen. Det er en ny situation for et hold, der både i SK Aarhus-tiden og i seneste sæson har skullet kæmpe for overlevelse.

Team Esbjerg tog et vigtigt skridt i toppen med den meriterende udesejr over Nykøbing F. Håndboldklub for en lille uge siden. 31-21 over forrige sæsons danske mestre placerer holdet øverst i hierarkiet i grundspillet sammen med Odense Håndbold, der tager imod netop holdet fra Falster samme tid som Team Esbjergs kamp mod Aarhus United.

Truppen er uændret i forhold til Nykøbing F.-kampen.

Team Esbjergs trup til kampen i HTH Ligaen mod Aarhus United onsdag den 24. oktober kl. 18.30 i Blue Water Dokken: 

Målmænd: Sandra Toft og Rikke Granlund

Venstre fløj: Sanna Solberg og Elma Halilcevic

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Emma Nielsen

Streg: Vilde Ingstad og Clara Monti Danielsson

Bagspillere: Kristine Breistøl, Estavana Polman, Kristina Liscevic, Annette Jensen og Line Jørgensen.

Vestjysk møde mellem to stærkt forandrede trupper

0

Selv om Annette Jensen for ikke mange måneder siden spillede for TTH Holstebro, vil hovedparten af truppenvære ny for hende, når vestjyderne fredag aften træder op i Blue Water Dokkenmod hendes nye klub, Team Esbjerg.

Hjemmeholdet jagter densyvende sejr i træk for at holde trit med HTH Ligaens to tophold, Nykøbing F.Håndbold og Odense Håndbold, og TTH forsøger at holde sig inde i varmen til enslutspilsplads. I den henseende var det seneste hjemmenederlag til AarhusUnited et tilbageslag. 

– I betragtning af, at TTH har skullet spille et nyt hold sammen, har holdet gjort det fint. De er fri af nedrykningspladserne og kigger nu opad. Holdet har primært mødt hold fra nederste halvdel af rækken hidtil, og det kræver point mod nogle af de formodede tophold for at komme i slutspillet, 

Jesper Jensen, cheftrænerHolstebro-holdet fik i fjortilgang af den hollandske højre back, Inger Smits, der er topscorer med 45 måli syv kampe, og i år er playmakeren fra samme land, Lynn Knippenborg, kommettil fra nordtyske Buxtehuder SV. De indgår i en bagkæde med Mathilde Neesgaard,der er gang efter korsbåndsskade, og den tidligere FC Midtjylland-spiller,Laura Jensen.

Team Esbjerg vender hjem tilBlue Water Dokken med en frisk 28-26-sejr over Silkeborg-Voel KFUM i en kamp,hvor ikke alt glimtede, men holdet atter fik to point.

– Vi var ikke helt tilfreds med spillet i Silkeborg, men at vinde på en svær udebane under de betingelser viser noget om holdets kvalitet. Skiftende individualister har vundet kampe for os på det seneste, og denne gang var det Estavana Polman, der har præsteret fint i en længere periode, hvis vi ser bort fra, at hun har været ude med en nakkeskade. Vi så mod Silkeborg-Voel for første gang i lang tid den indædthed, at ”i dag afgør jeg det” fra hende, 

Jesper JensenTTH er jysk mester iudskiftninger i truppen i denne sæson, og Team Esbjerg følger på en af de næstepladser. I betragtning af de mange nye spillere og tidspunktet på sæsonen erJesper Jensen fint tilfreds med, hvad truppen spillemæssigt har nået efter syvligakampe.

Truppen er uændret i forholdtil Silkeborg-Voel-kampen.

Team Esbjergs trup til kampen i HTH Ligaen mod TTH Holstebro fredag den 12. oktober kl. 18.30 i Blue Water Dokken:

Målmænd:Sandra Toft og Rikke Granlund

Team Esbjerg jubler over den gode nyhed

0

Cheftræner og stjernespiller: Det bliver så fedt

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Nyheden om, at Esbjerg skal være vært for Santander Final4 lige før nytår, modtages med begejstring af både Team Esbjergs cheftræner, Jesper Jensen, og en af holdets store profiler, Line Jørgensen.

– Det er kæmpestort, dels at være i Final4 og dels at skulle spille i Esbjerg med den store opbakning fra publikum. I fjor var der opbakning fra hele byen, og jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan den bliver, når det foregår på vores hjemmebane. Sportsligt vil det betyde meget for os at spille i Blue Water Dokken, fordi vi kender hallen og faciliteterne, men det bliver tæt, og de andre klubber vil formentlig også have mange tilhængere med, siger Line Jørgensen.

Hun vandt to pokalfinaler med FC Midtjylland, før kvinderne fik Final4, men kender formatet fra Champions League, hvor hun en gang har spillet finalestævne med FC Midtjylland og tre gange med CSM Bucuresti. Alle Final4-stævner foregik på Györs hjemmebane i Budapest, hvor rumænerne godt bakket op af mange landsmænd sikrede sig den ultimative klubtriumf i 2016.

– Final4 er et fedt koncept, men det kan være hårdt som spiller at spille to kampe så tæt på hinanden. Der er en helt speciel stemning ved at være med, fordi man ved, at det hele afgøres på samme weekend. Vi ville have haft mulighed for at vinde, uanset hvor Final4 var blevet spillet, og nu er chancerne øget, siger Line Jørgensen.

Cheftræner Jesper Jensen anlægger flere betragtninger på, at det er lykkedes at få værtskabet til Esbjerg, og han fremhæver Team Esbjerg og Esbjerg Kommunes helhjertede indsats.

– Som esbjergenser og træner i Team Esbjerg er jeg begejstret over at få sådan et arrangement til Esbjerg, så vi kan præsentere virkelig tophåndbold mellem jul og nytår, mens der ikke foregår ret meget anden sport. Jeg tror, det bliver en folkefest med det publikum, vi har, og jeg håber, vore tilhængere tidligt vil sikre sig en billet til Final4, siger Jesper Jensen.

Hvad angår de sportslige muligheder deler han Line Jørgensens vurdering, selv om fordelen ved at have hjemmebane ikke er så udtalt som for 10-15 år siden.

– Det vil hæve chancen for opnå et godt resultat. I kvartfinalerne var det ganske vist de fire udehold, der vandt, men vi har i denne sæson vundet vore hjemmekampe. Vi er enormt trygge ved at spille i Blue Water Dokken, hvor publikum giver os et rygstød i svære perioder i kampene. Vi havde en flot opbakning i Silkeborg i fjor, og med 2.000-3.000 egne tilhængere bliver det endnu mere. Det er noget særligt at vide på forhånd, at om 120 minutters håndbold kan vi stå med en pokal. Det bliver sjovt, spændende og intenst, siger Jesper Jensen.

Team Esbjergs nye talenter

0

Team Esbjerg ønsker at udvikle flere egne spillere til eliteniveau, og den naturlige fødekæde, Team Esbjerg HK, gør klar til at levere. Først kom U18-landsholdsspilleren Elma Halilcevic, og nu er tre spillere fra klubbens U16-hold udtaget til DHF’s fællestræning 20.-23. september i Vejen, hvor talentfulde spillere fra hele landet samles.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

De tre spillere i 2002-årgangen er Wilma Krautmeyer, Stella Muir og Caroline Søeborg Thisgaard, som alle spiller på det U16-hold, der i lighed med U14- og U18-holdene -netop har kvalificeret sig til at spille i den bedste række, 1. division. De har dermed muligheden for at kvalificere sig til at spille i U16 Ligaen efter jul.

Vi har i længere tid haft fokus på at få skabt en stærk struktur i talentudviklingen, så det hele hænger sammen med skole, daglig træning samt træning på tværs af årgange og op til 2. division og ligahold. Træningsmiljøet er et helt andet nu, og alle har fælles mål og er parat til at yde den indsats, der kræves for at nå langt med sit håndboldspil. Udtagelsen af de tre spillere er det første udtryk for, at det går den rigtige vej, og vi er stolte af at have opnået gode resultater på kort tid.

Formand for Team Esbjerg HK Søren Mellerup


Med den sidste sætning hentyder han til, at en nøgleperson i talentsatsningen, Thomas Høst, trådte til i en deltidsstilling som talentansvarlig 1. maj og samtidig som træner for U16-holdet.  Han har den højeste europæiske træneruddannelse og har været tilknyttet flere eliteklubber som talentchef, ligesom han er områdeleder i DHF.

Cheftræner Jesper Jensen konstaterer med tilfredshed, at talentarbejdet udvikler sig positivt, og at flere i håndboldmiljøet øjensynligt nu lægger mærke til, hvad der foregår i Esbjerg.

Vi er på ligaholdet interesseret i, at der udvikles så mange gode spillere som muligt, allerhelst vore egne, men også gerne talentfulde spillere udefra, som synes, det er spændende at komme til Esbjerg. På den måde kan vi også om 10 år udvikle dygtige spillere til førsteholdstruppen.

Jesper Jensen

Kort om de tre udtagne spillere
Wilma Krautmeyer – en høj og samtidig bevægelig spiller, der kan skyde fra 10-11 meter på venstre back-positionen, men mestrer mange andre facetter af spillet, blandt andet at dække godt op. Hun er datter af TTH Holstebros cheftræner, Pether Krautmeyer, og er kommet til Esbjerg i denne sæson.

Stella Muir – playmaker med højt energiniveau, som gør hende i stand til at trække holdkammeraterne med, og er også stærk i dueller. Hun skal fortsat udvikle sin spilforståelse og samarbejdet med stregen. Kommer fra efterskoleophold i Aarhus, er oprindelig fra Herning.

Caroline Søeborg Thisgaard – var venstre back indtil for få måneder siden, men har fysiske og spillemæssige kompetencer, som gjorde det oplagt at omskole hende til stregspiller. Hendes gode fysik og størrelse kommer især til sin ret i et stærkt forsvarsspil, men hun er med sin lærevillighed og gode forståelse også hurtigt kommet efter stregspillet.
 
Wilma og Stella har valgt at flytte til Esbjerg og bor hos samme ressourcestærke og engagerede værtsfamilie. Caroline har spillet i først DUH Esbjerg og nu Team Esbjerg i en årrække og er en lokal pige.

Team Esbjerg HK, der har hold fra de yngste årgange til 2. divisionskvinder, har i de senere år haft stigende medlemstal og ser med stor optimisme på fremtiden. Som eliteklubbens amatørafdeling har klubben ca. 50 spillere i U13-U14-årgangene samt et tilsvarende antal spillere i både U11-U12 og U9-U10.




“Min Sommer” med Pelle Schilling Guldager”

Navn:
Pelle Schilling Guldager

Beskæftigelse:
Professionel håndboldspiller i Ribe Esbjerg HH

Hvor har du holdt din sommerferie?
Jeg holdte min sommerferie i Esbjerg en uges tid før jeg tog med nogle gutter til Grækenland nærmere bestemt Athen, blandt andet 2 tidligere Ribe-Esbjerg HH spillere Andreas Madsen og Jacob Holm. Derefter tog jeg til Spanien hvor min kæreste Lara var. Hvis nogle skal til Spanien næste sommer kan jeg varmt anbefale at bestille Arroz Negro som er helt fantastisk spise. Efter det tog jeg videre med min kæreste til Besancon i Frankrig, hvor hun skal spille fra denne sæson, og så efter en uge tog jeg ellers hjem til Esbjerg, hvor dagligdagens træning begyndte igen.

Hvad har været den bedste begivenhed i Esbjerg denne sommer?
Den bedste begivenhed i Esbjerg om sommeren er igen igen igen i år Made in Esbjerg, hvor der er masser af god musik til næsten ingen penge, i år spillede en af mine ynglings bands, der også er esbjergensiske Kellermensch, så det gjorde det bare endnu federe.

Hvad vil du anbefale en turist at opleve i Esbjerg?

Hvis jeg var turist i Esbjerg ville jeg klart tage ud og få en is i det gode vejr ved hjerting strand eller tage ind og se Ribe-Esbjerg HH spille håndbold måske endda kombinere de to ting. 😉

Hvad vil du huske sommeren 2018 bedst for?

Jeg vil huske sommeren 2018 for en bestemt ting, og det er det spanske bryllup, jeg var til. Det foregik over 3 dage, der var helt vildt og en sjov oplevelse, specielt noget man skulle overveje at indføre i Danmark!

Pelle og Jordan 🙂

Estavana og Esbjerg

    0

    Estavana Polman har siden 2013 spillet for Team Esbjerg og vandt i 2016 sammen med holdet DM-guld for første gang i Esbjergklubbens historie. 

    Privat danner hun par med fodboldspiller Rafael Van der Vaart, som hun sidst i juni fik datteren Jesslyn med. 

    I dette podcast kan du høre Estavana selv fortælle, hvorfor hun valgte at blive i Esbjerg, hvad der sidste billede er på hendes telefon og meget mere…

    Hør hele interviewet øverst på siden eller i din podcast app. 

    Estavana og Esbjerg

    Estavana Polman har siden 2013 spillet for Team Esbjerg og vandt i 2016 sammen med holdet DM-guld for første gang i Esbjergklubbens historie.

    Privat danner hun par med fodboldspiller Rafael Van Der Vaart, som hun sidst i juni fik datteren Jesslyn med.

    På podcasten kan du høre Estavana selv fortælle, hvorfor hun valgte at blive i Esbjerg, hvad det sidste billede er på hendes telefon og meget mere…

    Hør hele interviewet øverst på siden eller i din podcast app.